Kultur- og Idrætsudvalget - 28-10-2021

Referat
Dato:
Torsdag, 28 oktober, 2021 - 15:30
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Fredag, 15 oktober, 2021 - 10:10
Referat publiceret:
Tirsdag, 2 november, 2021 - 10:00

Punkt 1 Godkendelse af dagsordenen

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2021

Godkendt.

Punkt 2 Besøge Bøgeskovhallen

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

På udvalgsmødet kommer halinspektør Jim Pedersen fra Bøgeskovhallen og fortæller om deres nye faciliteter.

Indstillinger

Idrætschefen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2021

Taget til efterretning.

Punkt 3 Budget 2022-2025 vedr. anlæg på Kultur- og Idrætsudvalgets område

Sagsresumé

Anlægsbudgettet 2022-2025 på Kultur- og Idrætsudvalgets område gennemgås med henblik på drøftelse af implementeringsplan.

 

Sagsbeskrivelse:

Anlægsbudgettet 2022-2025 på Kultur- og Idrætsudvalgets område gennemgås med henblik på drøftelse af implementeringsplan.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Idræt, Kultur & Turisme indstiller sagen til drøftelse

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2021

Bodil Schelde-Jensen fremlægger for Kultur og Turisme på mødet i november.

Punkt 4 Museerne i Fredericia, ansøgning om tilskud til udvikling af nye formidlingstiltag

Sagsresumé

Museerne i Fredericia søger om 20.000 kr. til deltagelse i en innovationsuge om nye digitale formidlingsformer. Ansøgningen indstilles til tilsagn.

 

Sagsbeskrivelse:

Museerne i Fredericia har de seneste år investeret mange ressourcer i udvikling af nye digitale formidlingsformer, både i stationære og mobile løsninger. Det har været en stor faglig og publikumsmæssig succes. Museerne ønsker derfor at forfølge dette spor, ikke mindst i forberedelsen af et forhåbentligt kommende fæstningscenter.

Museernes samarbejdspartner i de digitale løsninger har nu indbudt til en innovationsuge sammen med 3D College i Grenaa, der er den førende uddannelsesinstitution inden for visualiseringer og 3D animation. Eleverne arbejder forud for innovationsugen med Fredericias historie som udgangspunkt for forslagene til nye fremtidige løsninger.

Prisen for deltagelse i innovationsugen er 35.000 kr. Heraf kan museerne finansiere 15.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Ønsker udvalget at imødekomme ansøgningen, kan finansiering ske af udvalgets tilskudskonto, hvor der resterer 66.000 kr.

 

Vurdering

Kultur & Turisme vurderer, at det er særdeles vigtigt, at Museerne i Fredericia deltager i udviklingen af nye formidlingsformer. Der er ingen tvivl om, at tidssvarende historisk formidling også er bundet op på digitale løsninger. I forhold til et kommende fæstningscenter er der allerede i det nuværende prospekt kalkuleret med omfattende digitale løsninger.

Indstillinger

Kultur & Turisme indstiller

  • at ansøgningen imødekommes
  • at finansiering sker af udvalgets tilskudskonto

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2021

Godkendt.

Punkt 5 Fredericia Brandvæsens Seniorforening, ansøgning om tilskud til renovering af brandsprøjte

Sagsresumé

Fredericia Brandvæsens Seniorforening søger om 15.000 kr. til renovering af en Ellehammer-brandsprøjte fra 1925. Ansøgningen indstilles til tilsagn.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Brandvæsens Seniorforening søger om 15.000 kr. til renovering af en Ellehammer-brandsprøjte fra 1925.

Foreningen har en lang række aktiviteter, dels renovering af ældre og udgået brandmateriel, dels deltagelse i en lang række arrangementer i både privat og offentligt regi. Således deltager foreningen i private mærkedage (konfirmationer, bryllupper), kørsel med sygdomsramte børn, Brand & Rednings dag på Havnen, anløb af krydstogtskibe mv.

I forbindelse med en oprydning og kassation på Bymuseet blev det muligt at overdrage foreningen en brandsprøjte fra 1925, og det er denne, som man nu søger midler til en renovering og af, herunder klargøring til demonstration. Hensigten er, at brandsprøjten skal fremstå i den oprindelige udgave fra 1925, og at den skal kunne demonstreres ved foreningens arrangementer.

 

Økonomiske konsekvenser

Ønsker udvalget at imødekomme ansøgningen, kan finansiering ske af udvalgets tilskudskonto, hvor der resterer 66.000 kr.

 

Vurdering

Kultur & Turisme vurderer, at Fredericia Brandvæsens Seniorforening bidrager med en god formidling af historien og at demonstration af ældre brandmateriel er en fin måde at gøre det på.

Indstillinger

Kultur & Turisme indstiller

  • At ansøgningen imødekommes
  • At finansiering sker via udvalget tilskudskonto, hvor der resterer 66.000 kr.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2021

Godkendt.

Punkt 6 Opsigelse af medlemsskab af IFFD - Idræts- og fritidsfaciliteter i Danmark

Sagsresumé

I 2019 meldte Fredericia Kommune sig ind i netværket Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD), for et årligt kontingent på 30.000 kr. Medlemskabet bruges ikke længere i tilstrækkelig grad, og indstilles derfor til opsigelse.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune meldte sig i 2019 ind i netværket Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD), for et årligt kontingent på 30.000 kr., finansieret via Idræt7000 puljen, der er målrettet breddeidrætslige formål.

Netværket arbejder for at sætte fokus på idrætsfaciliteter i Danmark, hvor netværket ønsker at være et talerør for politikere og driftsfolk med henblik på erfaringsudveksling samt udvikling og innovation.

IFFD arbejder også for at skabe en national stemme, hvor idrætsfaciliteterne og kommunerne kan indgå i dialog med sports- og idrætsforbund m.fl. i forhold til faciliteter.

Når en kommune bliver medlem af IFFD dækker det alle idræts- og fritidsfaciliteter i kommunen – hvad enten de er selvejende institutioner eller kommunalt ejede. Alle medarbejdere kan deltage i netværkets arrangementer og kommunen har sæde i repræsentantskabet og kan opnå plads i forretningsudvalget med politisk repræsentation.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Idræt vurderer, at medlemskabet ikke længere benyttes i tilstrækkelig grad til at det giver mening at opretholde det. Dette understøttes af de fire selvejende haller i Fredericia og Fredericia Idrætscenter.

 

Indstillinger

Idrætschefen indstiller, at Kultur og Idrætsudvalget bemyndiger Idræt til at opsige medlemskabet af Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark.

 

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 28-10-2021

Godkendt.

Punkt 7 Orientering (Lukket)

Punkt 8 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

 

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller