Miljø- og Teknikudvalget - 06-02-2019

Direktøren for TREFOR Infrastruktur A/S, Charles Nielsen orienterer om TREFOR Infrastruktur A/S

Sagsbeskrivelse:

Charles Nielsen orienterer om følgende emner:

• Vandforsyning
• Elforsyning
• Varmeforsyning

Hovedvægt vil være på vandforsyningsområdet.

Taget til efterretning.

Miljø- og Teknikudvalget godkendte den 7. februar 2018 ”Plan for revision af vandløbsregulativer for Fredericia Kommune”. Teknik & Miljø har nu udarbejdet udkast til forslag til regulativ for hhv. Studsdal Bæk og Gudsø Bæk, som er to af de 18 offentlige vandløb. Se bilag.

Regulativerne for de to vandløbsstrækninger medfører reelt ikke ændringer af vandløbenes generelle vandføringsevne eller væsentlige ændringer i vandløbets vedligeholdelse. Der er primært tale om præciseringer og opdateringer.

Sagsbeskrivelse:

Teknik & Miljø har i forbindelse med revisionen af vandløbsregulativerne i Fredericia Kommune udarbejdet et forslag til regulativ for Studsdal Bæk (Bilag 1) og et forslag til regulativ for Gudsø Bæk (Bilag 2).

Vandløbsregulativet indeholder bestemmelser om vandløbets fysiske udseende herunder krav om vandføring, vedligeholdelse samt de rettigheder og forpligtigelser, der påhviler bredejerne og Fredericia Kommune. Regulativet suppleres af en redegørelse, der beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativets udarbejdelse samt konsekvenserne af regulativets bestemmelser.

Forslag til et samlet regulativ for Studsdal Bæk

Regulativet omfatter en åben strækning på 1123 m samt åbent tilløb på 691 m, heraf er 0 m rørlagt. Indlandsøen er inkluderet i regulativet.

Det nuværende regulativ er fra 1998. Regulativarbejdet har ikke medført ændring af vandløbets generelle vandføringsevne eller væsentlige ændringer i vandløbets vedligeholdelse. Derudover har mange af regulativets bestemmelser fået ændret ordlyd, uden væsentlig indholdsmæssige ændringer.

Revisionen af vandløbsregulativet viderefører de gældende dimensioner (dybde, bredde og skråningsanlæg) for hovedløbet. Der er ændret vandløbets bredde i tilløbet til Studsdal Bæk med en vandløbsregulering samt lovliggørelse af eksisterende rørbro/markoverkørsel. 

Regulativtypen bibeholdes som fast geometrisk skikkelse med vandføring.

I forslaget til det nye regulativ er der sket følgende ændringer:

• Grødeskæringsterminerne er tilpasset – dette er sket for at få størst effekt af de grødeskæringer der er, samt at der som minimum laves en grødeskæring af hele vandløbet på en gang. Udover den sædvanlige, årlige strømrendeskæring, indføres brinkeskæring tidligere i grødeskæring sæson.
• Der er foretaget justering i vandløbets stationering og opland, samt fastlagt afstrømningsværdier og manningtal.
• Henvisningerne til love, bekendtgørelser mv. er blevet opdateret, således at der på vedtagelsestidspunktet er henvist til sidste nye udgave af lovgivningen.  

Forslag til et samlet regulativ for Gudsø Bæk

Regulativet omfatter en åben strækning på 1219 m, heraf er 0 m rørlagt.

Det nuværende regulativ er fra 1992.

Vandløbet har ikke tidligere været beskrevet med en fast skikkelse og har derfor været administreret som et naturvandløb uden bestemmelse af dimensioner.

De væsentligste ændringer i regulativet for Gudsø Bæk er, at:

• Vandløbets fysiske forhold i regulativet er beskrevet ved en teoretisk geometrisk skikkelse. Den teoretiske skikkelse er udarbejdet på baggrund af de faktiske fysiske forhold som registreret ved opmålingen i 2018.
• For kontrol af om regulativet er overholdt, er der fastlagt beregningsværdier for afstrømning samt manningtal, som er udtryk for vandløbets rughed.
• Der er foretaget justeringer i vandløbets stationeringer og opland, samt fastlagt afstrømningsværdier og manningtal.
• Ud over den sædvanlige, årlige strømrendeskæring, indføres brinkskæring og hårdere bekæmpelse af stivstænglet vegetation.
• Henvisningerne til love, bekendtgørelser mv. er blevet opdateret, således at der på vedtagelsestidspunktet er henvist til sidste nye udgave af lovgivningen.  

Derudover har mange af regulativets bestemmelser fået ændret ordlyd, uden væsentlig indholdsmæssige ændringer.

Processen

Der har været løbende lodsejerkontakt i udarbejdelsesfasen. Udkastet til forslag til regulativ har været i forhøring hos lodsejere og efterfølgende blev der afholdt lodsejermøde for dem der har vist interesse for at mødes.

Lodsejerne vil skriftligt blive orienteret om, at udkastet fremlægges i 8 uger på kommunens hjemmeside. Se i øvrigt procesplanen. Regulativudkastet med eventuelle ændringer skal efter de 8 ugers fremlæggelse vedtages endeligt af udvalget og byrådet. Når det endelige regulativ er vedtaget, er der 4 ugers klagefrist, bilag 3.

Teknik & Miljø vurderer, at udkast til vandløbsregulativ for Studsdal Bæk og udkast til vandløbsregulativ for Gudsø Bæk vil fastholde den nuværende vandføringsevne i bækkene. Regulativerne sikrer således, at vandløbenes vandføringsevne ikke forringes, og at lodsejerne således vil opleve uændrede afvandingsforhold efter regulativets vedtagelse. Natur og Miljø vurderer ligeledes, at regulativernes bestemmelser sikrer et uændret og varieret plante- og dyreliv i bækken.

Godkendt som indstillet.

Fredericia Kommune har, afledt af byrådsbeslutningen 5/3/2018, været i dialog med Danmarks Naturfredningsforening om fredning af Treldeskovene. Undervejs har der været møder med lodsejere m.fl. og høring af et idé-oplæg til fredning af området. Der foreligger nu et udkast til fredningsbestemmelser, der kan indgå i et fredningsforslag for Treldeskovene. Kommunens politiske repræsentanter og Danmarks Naturfredningsforening er enige om indholdet i udkastet til fredningsbestemmelserne.

Sagsbeskrivelse:

Danmarks Naturfredningsforening oplyste i januar 2018, at foreningen har besluttet af rejse en fredningssag for Treldeskovene. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at Fredericia Kommune er medrejser på sagen og byrådet besluttede den 5/3/2018, at indlede en dialog med Danmarks Naturfredningsforening. Se sagsfremstilling i bilag 1, hvor det også fremgår, hvordan fredningssager foregår processuelt og hvilken rolle kommunen vil få.

Siden da har Danmarks Naturfredningsforening og Fredericia Kommune haft en dialog om sagen, og i den forbindelse har der været afholdt lodsejermøder, møde med bestyrelsen for foreningen Trelde Skov, offentligt møde, besigtigelser med lodsejere, m.m. med udgangspunkt i et idéoplæg om fredning af området.

Desuden er der indhentet faglige data i form af registreringer af f.eks. svampe og orkidéer mm. og der er lavet undersøgelse af borgernes brug af naturområdet via Borgerpanelet.

Idéoplæg, historik, høringssvar (herunder svar fra Foreningen Trelde Skov og Borgerpanelets svar irt. fredningen) og data m.m. fra lodsejere og foreninger m.fl. fremgår af kommunens hjemmeside link.

Helt overordnet set fremgår det, at der ingen tvivl er om, at området har en høj natur- og landskabsværdi, der har en artsrigdom med adskillige sjældne arter i Danmark. Dertil kommer også at der er tale om et Nationalt Geologisk interesseområde, at kulturhistorikken på Næsset og selvejerskovene er særlig, m.m. 

Diskussionsemnerne opstår især i relation til lodsejerne, herunder hvorvidt en fredning er måden at sikre og fremme naturværdierne i området og det reelle behov herfor. Desuden diskuteres niveauet for de konkrete rammer og indsatser m.m. Derudover er et omdrejningspunkt behovet/niveauet for vandreruter og nye skovstier i relation til offentlighedens adgang (”benyttelse og beskyttelse”).

Det oprindelige idéoplæg er nu blevet tilrettet ud fra høringssvar mv., således at der foreligger et udkast til fredningsbestemmelser, som Danmarks Naturfredningsforening og kommunens politisk udpegede repræsentanter er enige om. Se bilag 2 samt kortbilag 3 og 4.

Indhold i udkastet til fredningsbestemmelser

Formålet med fredningsbestemmelserne er overordnet at bevare og forbedre områdets naturværdier, medvirke til at sikre Danmarks internationale traktatmæssige forpligtelser med hensyn til at beskytte naturtyper og arter, sikre fri dynamik langs Lillebælt (udskredszonen), sikre områdets geologiske værdier, sikre og forbedre offentlighedens adgang og områdets rekreative kvaliteter, herunder formidling af disse. 

Fredningsbestemmelserne er opdelt i tematiserede paragraffer – og med udgangspunkt i hvad der især har været diskuteret i det seneste år oplistes de nedenfor. Det er altså ikke en fuldstændig gennemgang.

Rammer for skovene (§ 3 i fredningsbestemmelserne)

• ”Urørt skov”

Der er udlagt en bred bræmme langs med Lillebælt og i det meste af kommunens eget skovareal. I ”urørt skov” må man ikke dyrke skovområdet, mens mindre naturforbedrende tiltag er tilladt med henblik på at skovområdet bliver selvforvaltende.

Værdien af at udlægge urørt skov diskuteres nationalt – ikke mindst på baggrund af at staten har udlagt flere urørte skovområder i 2018. I sagen om Treldeskovene er det da også blevet diskuteret, herunder fra reelt ikke at udpege noget (kun skrænterne) til at udpege hele skovområdet. I idé-oplægget var bræmmen langs med Lillebælt og diverse slugter og delområder foreslået udpeget (herunder 144 ha privat skov). Afledt af høringssvarene mm. er det nu reduceret til ca. 96 ha privat skov i en bræmme langs Lillebælt. Dertil kommer at størstedelen af kommunens skove er udpeget som urørt skov.

• De øvrige skovområder

Her fremgår det bl.a. af udkastet til fredningsbestemmelserne, at

-          Eksisterende nåletræsbevoksninger kan bibeholdes.

-          Renafdrift på den enkelte parcel kan foretages på op til 0,5 ha. (større renafdrifter er dog tilladt ved nyplantning af eg).

-          Der må ikke anvendes gødning og sprøjtemidler (for nåletræer gælder dette først 10 år efter fredningens ikrafttræden og undtaget fra sprøjteforbud er sprøjtning mod snudebiller)

-          Der må kun anvendes hjemmehørende arter

-          Der skal udpeges 5 større veterantræer for hver hektar.

Der gælder også her, at parametrene og niveauet for disse kan diskuteres. Parametrene er langt overvejende genkendelige delelementer fra certificerede skove og statens arealer. Formålet er grundlæggende at fastholde den ekstensive plukhugst i skovene – samt sikre og skabe merværdi/fremme naturværdierne – og fremme gammelskovsindikatorarterne mm. Bestemmelserne vil medføre, at andelen af nåletræsbevoksninger fastholdes på samme sted, at store arealer ikke bliver renafdrevet, og at skovdyrkningen sker på naturens vilkår, da der ikke må gødes og anvendes pesticider. Ligeledes kan andelen af veterantræer (træer, der skal stå til naturligt henfald) diskuteres, mens 5 træer/ha svarer til bl.a. statens niveau.  

• Offentlighedens adgang

Trampestien langs Lillebælt fastholdes og gøres farbar. Og der er udpeget vandreruter af alt overvejende eksisterende skovveje. Samtidig er der kortlagt en gennemgående rutemulighed ved at kommunen anlægger en ny skovsti og etablerer et par mindre holdepladser.

Trampestien langs Lillebælt har eksisteret i mange år, og der er blandt lodsejerne alt overvejende en accept af, at offentligheden færdes her. Omdrejningspunktet her relaterer sig især til behovet for afmærkede vandreruter og en ny skovsti samt konsekvensen heraf (forringelse af jagt m.m.).

• Øvrige bestemmelser

Der er udover ovenstående oplistet bestemmelser for bl.a. bebyggelse og terrænændringer. Hovedbudskabet er her at holde området fri for privat bebyggelse og kunstige terrænændringer.

Der er tilføjet en undtagelse fra forbud mod bebyggelse på kommunens areal således at fredningen i sig selv ikke er til hinder for bebyggelse i relation til bl.a. Troldehuset og Naturskolen mm.

Den videre proces

Danmarks Naturfredningsforening har officielt meddelt, at de vil rejse en fredningssag for Treldeskovene, uanset om kommunen er medrejser eller ej. Status er nu, at de ikke ønsker at mindske/slække naturindsatserne yderligere på baggrund af dialog/høringer mv. Og samtidig ønsker man at sagen rejses snarligt.

Hvis byrådet ikke ønsker at være medrejser, så har Danmarks Naturfredningsforening oplyst at de vil revurdere fredningsbestemmelserne forventeligt med fokus på yderligere at opnå optimal naturværdi mm. for området.

Fredningsforslag skal i budgethøring i Miljøstyrelsen og dernæst fremsendes det til Fredningsnævnet. Når Fredningsnævnet offentliggør modtagelsen af fredningsforslaget, må man ikke modarbejde fredningens formål. Bilag 1 uddyber proces mv.

Danmarks Naturfredningsforening har som nævnt meddelt, at de vil rejse en fredningssag for Treldeskovene. Mange forskellige parametre og indsatser i en sådan fredning har været diskuteret i det forgangne år og det vedlagte udkast til fredningsbestemmelser afspejler, at Danmarks Naturfredningsforening har slækket på nogle af de oprindelige krav på baggrund af dialogen med kommunen og høringen om idé-oplægget. Herunder især reduktion af arealet til urørt skov, halvering af antallet af veterantræer uden at disse skal være spredt, accept af arealer med nåletræer (og sprøjtning mod snudebiller), mulighed for renafdrift af mindre arealer, sikring af mulighed for at mindske erosion ved campingpladsen og accept/sikring af trampestien langs med Lillebælt mm.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker ikke at slække yderligere på rammerne og samtidig ønsker man at rejse sagen nu; så derfor skal byrådet tage stilling til sagen.

Kommunens mulighed for at sikre egne og øvrige lodsejeres konkrete ønsker om f.eks. overgangsordninger i dialogen med Fredningsnævnet afhænger følgeligt af om kommunen er medrejser eller ej. Kommunen har desuden en stor interesse i at parametrene/rammerne er håndterbare og pragmatiske (f.eks. afmærkning af veterantræer og bræmmen af urørt skov); eftersom at kommunen vil blive tilsynsmyndighed på det fredede område.

Byrådet har en vision om bl.a. at være en grøn kommune. Samtidig er vi en del af Naturpark Lillebælt og Treldeskovene blev i 2018 ét ud af 15 nationale naturområder i Naturkanonen. Naturværdierne er faktuelle, hvilket også understøttes af diverse udpegninger i kommuneplanen.

Det giver derfor mening at understøtte vision m.m. i forhold til at sikre og fremme naturværdierne i et område, hvor potentialet er stort, og samtidig sikre og forbedre offentlighedens adgang hertil. Spørgsmålet er grundlæggende hvordan og hvor meget. Som nævnt i bilag 1 skal dette ses i relation til bl.a. at området i forvejen langt overvejende er fredskov og kan benyttes efter adgangsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven osv. I Friluftsliv-undersøgelsen via Borgerpanelet fra 2018 fremgår det yderligere, at borgerne finder både beskyttelsen og benyttelsen vigtig, mens man som udgangspunkt ikke synes om fredningsinstrumentet.

Såfremt byrådet ønsker at understøtte fokus afledt af ovenstående - på et niveau for beskyttelse og benyttelse svarende til indholdet i udkastet til fredningsbestemmelserne - så vil det kun være muligt via en fredning. Frivillige statslige tilskudsordninger og/eller aftaler med lodsejere om benyttelse og beskyttelse vurderes ikke at kunne realiseres/matche dette i sin helhed.

Godkendt som indstillet med et flertal bestående af Christian Bro, Inger Nielsen og Cecilie R. Schultz idet Kenny Bruun Olsen stemmer imod.

Natur & Miljø har den 20. december 2018 godkendt et projektforslag fra TREFOR Varme for fjernvarmeforsyning til DLG Ballesvej, Lyngsodde. Samtidig er der truffet afgørelse om ikke-VVM for projektet.

Sagsbeskrivelse:

TREFOR Varme har sendt projektforslag om etablering af stikledning for fjernvarmeforsyning af erhvervsejendommen, som er under opførelse på Ballesvej.

Området er beskrevet i lokalplan nr. 357 Erhverv, Lyngsodde ved Ballesvej, der udlægger området til kollektiv varmeforsyning med tilslutningspligt for ny bebyggelse. Projektforslaget fra TREFOR Varme dokumenterer, at fjernvarme samfundsøkonomisk set er den bedste varmeløsning for området frem for individuel varmepumpeanlæg.

Projektet

-          Udviser positiv samfunds- og selskabsøkonomi.

-          Gør det muligt at realisere intentionerne i lokalplanen, LP357 om kollektiv varmeforsyning af området.

-          Bidrager til reduktion af udledningen af CO2 og understøtter hensigten om, at flest mulige boliger og virksomheder i Fredericia skal tilsluttes fjernvarme jf. Strategisk Energiplan 2020.

Det er endvidere vurderet, at projektet kan gennemføres uden forudgående miljøvurdering.

Orientering taget til efterretning.