Miljø- og Teknikudvalget - 07-11-2018

Referat
Dato:
Onsdag, 7 november, 2018 - 12:30
Hent som fil:
Referat publiceret:
Fredag, 9 november, 2018 - 11:01

Punkt 65 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Godkendt

Punkt 66 Igangsætning af transportanalyse

Sagsresumé

Som en del af budget 2018 ønsker byrådet, at der udarbejdes en analyse mhp. at nytænke, optimere og forbedre de transportmuligheder, som kommunen stiller til rådighed for borgerne. Fredericia Kommune tilbyder en række forskellige muligheder for offentlig transport i en kombination af bybusser, forskellige busordninger og taxa. Tilbuddene er målrettet forskellige behov, hører hjemme under forskellige fagudvalg, varierer i pris og udbydes af kommunen selv, Sydtrafik, Trekant Brand og taxa.

Det indstilles, at analysen igangsættes med 4 delprojekter.

 

Sagsbeskrivelse:

Der er udarbejdet et notat, der er vedlagt som bilag, der giver et overblik over transport med borgere i Fredericia kommune. På baggrund af dette anbefales det, vi at projektet opdeles i 4 delprojekter:

 

1)       Et delprojekt vedrørende offentlig busdrift inklusiv flextrafik-ordningerne med følgende indhold:

  1. Er buskøreplanerne som de skal være? Kan og skal der laves justeringer?
  2. Hvad koster det at gøre dele af busdriften gratis for brugerne?
  3. Hvordan håndteres det stigende behov for kollektiv trafik for handicappede?

 

2)       Et delprojekt vedrørende den kommunale kørsel, som i dag varetages af Trekant Brand

  1. Evaluering af den nuværende ordning
  2. Undersøgelse af muligheden for alternative operatører

 

3)       Et delprojekt omhandlende et innovationsspor:

  1. Et udviklings- og fremtidsværksted, hvor eksisterende og nye ideer udvikles.
  2. Vurdering af resultaterne i relation til delprojekt 1 og 2 samt vurdering af, om der skal sættes gang i nogle prototyper på alternative løsninger på offentlig transport.

 

4)       Et delprojekt omhandlende økonomi:

  1. Den nuværende økonomi belyses og de samlede udfordringer opgøres.
  2. Der foretages en opsamling af økonomien på tværs af de tre andre delprojekter ift. de potentielle forskellige nye initiativer/ændringer på transportområdet.

 

Opgaven går på tværs af flere udvalgsområder. Derfor orienteres der om igangsættelsen til hele Byrådet, og når arbejdet er igangsat, planlægges yderligere involvering.

Delopgave 1 igangsættes på baggrund af et oplæg fra SydTrafik på et andet punkt på udvalgets dagsorden.

Vedhæftet er et notat, der giver et overblik over de områder, der er med i afgrænsningen

Økonomiske konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser. Der vil i løbet af projektet kunne opstå behov for at tilkøbe konsulentydelser i forbindelse med de enkelte delprojekter.

Vurdering

Teknik og Miljø forventer at kunne opstarte analyserne ultimo 2018 og herefter kunne udarbejde en tidsplan for transportanalysen. Denne fremsendes til Miljø- og teknikudvalget.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget igangsætter transportanalysen.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Godkendt

Punkt 67 Præsentation fra Sydtrafik - kollektiv trafik

Sagsresumé

Direktøren for Sydtrafik er inviteret til mødet.

 

Sagsbeskrivelse:

På udvalgsmødet vil direktøren fra Sydtrafik præsentere Sydtrafik.

Herunder præsenteres hvilke ydelser som Sydtrafik kan tilbyde, udover ydelserne i forbindelse med den almene kollektive trafik.

Der vil blive redegjort for kollektiv trafikplanlægning i almindelighed, og samtidig vil der blive redegjort for den kollektive trafik i Fredericia Kommune.

Ligeledes vil det blive fremlagt hvilke nye muligheder der er i forhold til at kunne benytte rejsekortsdata i forbindelse med planlægningen af den kollektive trafik. Her vil der ligeledes blive taget udgangspunkt i data for Fredericia Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller at Sydtrafiks præsentation tages til efterretning

 

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Taget til efterretning

Punkt 68 3. budgetopfølgning 2018 - Miljø- og Teknikudvalget

Sagsresumé

For at sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi og det forventede regnskab udarbejder fagafdelingerne i samarbejde med Økonomi og Personale hvert år tre budgetopfølgninger.?

?Efter behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet.?

?Der bliver samlet søgt om tillægsbevilling på 0,155 mio. kr., som er DUT-midler vedrørende ændring af lov om trafikselskaber (individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede). Det forventede regnskabsresultat for udvalgets ramme, inkl. forventet spar/lån, er derefter på 119,486 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 3,600 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug på 3,600 mio. kr. kan opdeles i et merforbrug på serviceudgifterne på 5,400 mio. kr. samt et mindreforbrug på anlægssiden på 9,000 mio. kr.

Merforbruget på serviceudgifterne ligger på kollektiv trafik, vejbelysning samt rottebekæmpelse.

Mindreforbruget på anlægssiden skyldes primært igangværende klimaprojekter.

 

Sagsbeskrivelse:

Ved de tre årlige budgetopfølgninger kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. For alle andre afvigelser fra budgettet gælder rammestyringens principper om, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme.

Udvalgets økonomi fra korrigeret budget til forventet regnskab er vist i tabellen herunder:

Mio. kr.

Korrigeret budget

3. budget-opfølgning

Forventning spar/lån

Forventet regnskab

Serviceudgifter

      51,281

         0,155

           5,400

        56,836

 

 

 

 

 

Skattefinansieret drift i alt

     51,281

         0,155

           5,400

        56,836

 

 

 

 

 

Skattefinansieret anlæg i alt

     26,872

         0,000

          -0,500

        26,372

 

 

 

 

 

Skattefinansieret område i alt

     78,153

        0,155

          4,900

        83,208

 

 

 

 

 

Brugerfinansieret område:

 

 

 

 

Drift

        0,944

 

 

          0,944

Anlæg

      43,834

 

         -8,500

        35,334

Brugerfinansieret område i alt

      44,778

        0,000

         -8,500

        36,278

 

 

 

 

 

Total

    122,931

        0,155

         -3,600

     119,486

 + = udgift / lån af næste år (underskud)

 - = indtægt / opsparing (overskud)

 

Korrigeret budget 

Det korrigerede budget omfatter vedtaget budget, spar/lån-overførsler fra 2017 og godkendte budgetændringer. 

 

3. budgetopfølgning 

3. budgetopfølgning viser de budgetændringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. Alle sager fremgår af bilag ”3.budgetopfølgning 2018 – specifikation”, men de væsentligste sager er kort beskrevet her: 

Teknik & Miljø søger i forbindelse med 3. budgetopfølgning om godkendelse af tillægsbevilling som er DUT-midler vedrørende ændring af lov om trafikselskaber (individuel handicapkørsel for blinde). 

  

Forventning spar/lån 

Forventet spar/lån viser den forventede opsparing eller lån af næste års budget.  

 Teknik & Miljø forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 3,600 mio. kr.

Spar/lån skal ses i sammenhæng med overført merforbrug på 4,340 mio. kr. fra 2017-2018 på serviceudgifterne samt mindreforbrug på 41,024 mio. kr. på brugerfinansierede anlæg (klimaprojekter samt flytning af genbrugspladsen i Nordbyen og det tilhørende genbrugscenter til Ndr. Kobbelvej).

Reduktionen i det samlede spar/lån kan således henføres til den kraftige investering i genbrugsplads og genbrugscenter samt udskydelse af anlægsprojekter.

Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.

 

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.

Vurdering

Teknik & Miljø forventer ved 3. budgetopfølgning et merforbrug på 5,400 mio. kr. på serviceudgifterne. Dette er således en forbedring på 0,500 mio. kr. i forhold til 2. budgetopfølgning og skal ses i sammenhæng med overført spar/lån 2017-2018 på 4,340 mio. kr. Årsagerne er beskrevet i de foregående budgetopfølgninger. De ligger på områderne kollektiv trafik, vejbelysning samt rottebekæmpelse. Til gengæld ligger der et akkumuleret mindreforbrug på vintertjenesten samt landsbypuljerne.

På anlægssiden forventes et mindreforbrug på 0,500 mio. kr. på skattefinansieret anlæg.

Under brugerfinansieret anlæg forventes et mindreforbrug på 8,500 mio. kr., hvilket primært er igangværende klimaprojekter. I forhold til 2. budgetopfølgning er der under Affald og Genbrug sket en kraftig reduktion i indmeldt spar/lån, hvilket skyldes at tidligere indmeldt spar/lån vedrørende flytning af genbrugsplads samt tilhørende genbrugscenter til Ndr. Kobbelvej er nedjusteret markant. 

Status på politiske ændringer i budget 2018:

Se vedhæftede bilag.

 

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller:

 

  1. at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og byrådet.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Godkendt

Punkt 69 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i området omkring Taulov og Skærbæk

Sagsresumé

Naturstyrelsen har udført en detaljeret kortlægning af undergrund og grundvand i området omkring Taulov og Skærbæk. På dette grundlag har Teknik & Miljø udarbejdet en indsatsplan (en lovpligtig plan) for beskyttelsen af områdets grundvand. Den indeholder retningslinjer samt indsatser, der skal medvirke til at sikre beskyttelsen af grundvandet.

 

Sagsbeskrivelse:

I Danmark anvender vi grundvand til drikkevand. Vi er i den unikke situation, at grundvandet kan anvendes stort set ubehandlet efter kun en simpel rensning. For at sikre, at vi også i fremtiden har en god og uforurenet ressource til brug for drikkevand, er det nødvendigt, at vi beskytter vores grundvand.

 

Naturstyrelsen har udført en detaljeret kortlægning af undergrund og grundvand i området omkring Taulov og Skærbæk. På dette grundlag er det Fredericia Kommunes opgave at udarbejde en plan for beskyttelsen af områdets grundvand (en indsatsplan).

 

”Indsatsplan for området omkring Taulov og Skærbæk” indeholder de indsatser og retningslinjer, der efter Teknik & Miljøs vurdering er nødvendige for at sikre områdets borgere rent drikkevand i fremtiden. Udarbejdelsen er sket i dialog med områdets vandværker, landbrugsorganisationer samt andre interessenter. Ønsker og forventninger til indsatsplanen blev drøftet med interessenterne i juni 2016, og et udkast til indsatser og retningslinjer blev forelagt for samme i april 2017.

 

På baggrund af bemærkninger fra både landbrugsorganisationer og Miljøstyrelsen er der i efteråret 2016 udarbejdet nye og mere tidssvarende beregninger af kvælstofudvaskningen i området. Desuden er der i begyndelsen af 2017 udarbejdet en særskilt ekspertvurdering af grundvandskemien på Børup Vandværk.

 

Udkast til ”Indsatsplan for området omkring Taulov og Skærbæk” har været i offentlig 12-ugers høring maj-juli 2018. Der er indkommet ét høringssvar. Det er fra Region Syddanmark, som bla. bemærker, at det er nemt og overskueligt at navigere rundt i den digitale plan, og at planen er grundig og gennemarbejdet.

 

 

Retningslinjer:

 

  • Håndtering af spildevandsslam: Såfremt slammet indeholder miljøfremmede stoffer, vil dette som udgangspunkt ikke blive tilladt udspredt i de sårbare indsatsområder.
  • LAR-anlæg og grundvand: LAR-anlæg (anlæg til Lokal Afledning af Regnvand), der afleder vejvand eller lign. til undergrunden, vil som udgangspunkt ikke blive tilladt indenfor indvindingsoplande til vandværker.
  • Etablering af jordvarmeboringer: Skærpede krav til dette kan stilles indenfor indvindingsoplande til vandværker.
  • Nye boringer og indvinding af vand: Der vil blive stillet skærpede krav til etablering af nye boringer samt krav om, at den efterfølgende timeoppumpning bliver så lav som muligt.

 

Indsatser:

 

  • Restriktioner på arealanvendelsen indenfor BNBO (boringsnære beskyttelsesområder): Der åbnes op for muligheden for, at kommunen påbyder restriktioner på brugen af arealerne indenfor BNBO, hvis det bliver nødvendigt. Dette vil samtidig give vandværker og lodsejere bedre mulighed for at indgå frivillige aftaler. (Påbud og forbud indenfor BNBO kan gennemføres for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24).
  • Tilsynskampagner: Indenfor indsatsområder gennemfører kommunen tilsyn hos industri og erhverv med særlig fokus på grundvandsbeskyttelse og forebyggelse af forurening.
  • Pesticidfri vedligeholdelse af BaneDanmarks arealer: BaneDanmark har åbnet op for, at vedligeholdelsen af banelegemer med pesticider kan undlades på visse strækninger af hensyn til grundvandet.
  • Oplysningskampagner: Alle fire vandværker i området ligger bynært eller i parcelhuskvarterer, og derfor bør der iværksættes kampagner om at beskytte grundvandet.
  • Revision af kontrolprogrammer for grundvandsanalyser: Kontrolprogrammerne på de enkelte vandværker skal revideres, så de tager højde for lokale jordforureninger og andre grundvandskemiske problemstillinger.
  • Oprettelse af pulje til grundvandsbeskyttende tiltag: Det søges at finde en mindre sum penge til dette indenfor de sædvanlig budgetrammer. Der kunne f.eks. være tale om tilskud til sløjfning af boringer samt tilskud til hegning i forbindelse med langvarige græsningsaftaler mellem vandværk og lodsejer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen - udover den foreslåede indsats i form af en pulje til grundvandsbeskyttende tiltag, der vil kunne holdes inden for de sædvanlige budgetmæssige rammer.

Vurdering

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at den foreliggende ”Indsatsplan for området omkring Taulov og Skærbæk” vil bidrage til at sikre beskyttelsen af grundvandet i området. Indsatsplanen er udarbejdet under inddragelse af de relevante interessenter; vandværker, landbrugsorganisationer samt andre myndigheder. Den offentlige høring har ikke bevirket ændringer i planen.

Indstillinger

Teknik og Miljø indstiller, at ”Indsatsplan for området omkring Taulov og Skærbæk” vedtages

 

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Godkendt

Bilag

Link til Udkast til Indsatsplan for området omkring Taulov og Skærbæk:

 

http://fredericia.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplanfilter.aspx?r=t&k=...

 

Login: Indsatsplan

Password: Indsatsplan

 

Punkt 70 Ansøgning om optagelse af Langelandsvej som offentlig vej

Sagsresumé

Kommunen har fra Lejbo A/S, bolig.nu og Udviklingsselskabet Hagenørvej ApS modtaget en anmodning om, at den private fællesvej, Langelandsvej i Skærbæk, optages som kommunevej med baggrund i at vejen i overvejende grad bruges af gennemkørende færdsel.

Det er Vej og Parks vurdering, at optagelse af Langelandsvej bør vurderes igen når mindst 80 % af boligområdet er udbygget. Det er for nuværende ikke relevant at opgøre andelen af gennemkørende færdsel da kun en meget lille del af området er bebygget.

Den afledte årlige omkostning ved at overtage vejen som offentlig er ca. 110.000 kr./år.

 

Sagsbeskrivelse:

Langelandsvej er en privat fællesvej, der forbinder Skærbækvej i vest med Hagenørvej mod syd (begge offentlige veje). Langelandsvej er en stamvej (ingen boliger eller virksomheder har direkte overkørsel til vejen og kan heller ikke opnå dette), som forbinder boligvejene (der ligeledes er private fællesveje) til det offentlige vejnet.

Langelandsvej er ca. 725 meter lang og er anlagt i 5,5 meters bredde med cykelsti på begge sider, rabatter, belysning samt en trærække. Hertil komme skiltning samt afmærkning på kørebanen og hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump. 

Jf. lov om private fællesveje skal Kommunen mindst hvert femte år vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig.

Viser en trafiktælling, at den gennemgående motorkørende trafik på vejen udgør mere end 50 pct. af den samlede motorkørende trafik, skal kommunen optage vejen som offentlig.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Langelandsvej overtages som offentlig vil kommunen skulle stå for den fremtidige drift og vedligeholdelse. Det er beregnet, at omkostningerne forbundet hermed vi beløbe sig til 110.000 kr./år.

Vurdering

Det er Vej og Parks vurdering, at Langelandsvej i nogen grad vil blive benyttet af boligområderne langs Hagenørvej som forbindelsesvej til Skærbækvej, da dette for nogles vedkommende vil være den korteste rute. Dog betyder hastighedsbegrænsningen på Langelandsvej, at det ikke vil være den hurtigste rute.

Det vurderes ligeledes, at når boligområdet langs Langelandsvej er fuldt udbygget, vil andelen af gennemkørende trafik være mindre end 50 %. Andelen af gennemgående færdsel vil være højere på nuværende tidspunkt, men den præcise fordeling kendes ikke da der ikke er fortaget tælling. Der kan ikke gennemføres yderligere færdselsregulering for at nedbringe den gennemkørende færdsel, da der allerede er bump på vejen. Det vurderes ikke, at et skiltet forbud vil have den ønskede effekt mod gennemkørsel, og dette vil sandsynligvis ikke blive godkendt af politiet.

Hvis Langelandsvej skal optages som offentlig vurderer Vej & Park, at det skal betinges af at:

  1. Hele vejanlægget er færdigt og udført i henhold til godkendt vejprojekt og i henhold til vejreglerne samt at dette dokumenteres fx med GPR (georadarmåling) eller borekerner.
  2. At træer indtil de er fem år gamle skal driftes af grundejerne.
  3. At det dokumenteres med kloak tv-inspektion, at afvanding er intakt og udført korrekt samt at brønde er renset og tømte.
  4. At skader der er opstået som følge af byggekørsel mv. udbedres.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at ansøgning om optagelse af Langelandsvej vurderes igen, når der området er 80 % udbygget.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Godkendt

Punkt 71 Orientering: Lokalt Naturråd

Sagsresumé

Miljø- og Teknikudvalget blev den 7/2/2018 orienteret om den lovbundne opgave, der bestod i at etablere et lokalt naturråd, hvis formål var at komme med input til Det Grønne Danmarkskort ifm. den kommende revision af kommuneplanen. Kommunerne i Trekantområdet har samarbejdet herom og derfor har ”Trekantområdets Lokale Naturråd” nu sendt en række overordnede anbefalinger og bemærkninger til hhv. byrådene og Miljø- og Fødevareministeren.

Sagsbeskrivelse:

Trekantsområdet Lokale Naturråd blev i medfør af bekendtgørelse nr. 971 af 7. august 2017 om etablering af lokale naturråd, nedsat d. 1. marts 2018 med repræsentanter for erhvervs-, natur-, miljø-, og fritidsinteresser, se bilag 5. Der blev i løbet af forår/sommer 2018 afholdt 3 møder, hvor naturrådet og repræsentanter fra de 7 kommuner i trekantområdet deltog. Der var ikke udpeget politiske repræsentanter til at deltage i processen.

Naturrådet har taget udgangspunkt i ”de grønne udpegninger” (Det Grønne Danmarkskort) jf. kommuneplan 2017 – 2021og er kommet med en række anbefalinger. Anbefalingerne skal bistå kommunerne i den kommende kommuneplanlægning med udpegning af områder i henhold til naturbeskyttelse og Grønt Danmarkskort.

Naturrådet har udtrykt tilfredshed med processen og er kommet med en række anbefalinger til kommunerne, se bilag 4. Naturrådet har valgt at beskæftige sig med de overordnede principper for udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort og er derfor ikke kommet med anbefalinger til konkrete udpegninger. Anbefalingerne til kommunerne er, efter aftale med Naturrådet, sendt til KL, der vil lave en opsamling af anbefalingerne fra de 20 naturråd, som har været nedsat på landsplan. Endvidere er Naturrådet kommet med en række anbefalinger til Miljø- og Fødevareministeren som sekretariatet har videreformidlet og som er blevet besvaret, jf. bilag 2 og 1.

Bæredygtigt Landbrug har afgivet en mindretalsudtalelse, jf. bilag 3. De er ikke enige i at rådets arbejde skulle tage udgangspunkt i det eksisterende Grønne Danmarkskort og samtidig har de klaget over at denne mindretalsudtalelse er videresendt til KL og Miljø- og Fødevareministeren i en forkortet form; og derfor er udtalelsen eftersendt i sin fulde længde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Anbefalingerne fra naturrådet til kommunerne kan sammenfattende opdeles i en række temaer:

Principper for udpegning

Naturrådet anbefaler, at der som udgangspunkt ikke udpeges intensivt dyrkede arealer til potentiel natur eller økologiske forbindelser.

Forvaltningernes bemærkninger

Udpegningerne af potentiel natur er i de 7 kommuner i Trekantsområdet sket ud fra forskellige kriterier. For nogle kommuners vedkommende stammer udpegningerne fra 1990’erne, mens andre har revideret temaet i forbindelse med kommuneplan 2017 -2021. Udpegningerne af potentiel natur kan i princippet have konsekvenser for placering af landbrugsbygninger, selvom forvaltningen ikke har kendskab til faktiske tilfælde.

Forvaltningerne foreslår at udpegningen af potentiel natur revideres i næste kommuneplan. I det arbejde skal der tages udgangspunkt i rådets anbefalinger og det skal i videst muligt omfang undgås at udpege potentiel natur på intensivt dyrkede arealer.

Udpegningen af potentielle økologiske forbindelser har ikke på samme måde konsekvenser for landbruget, men er mere møntet på større spærrende anlæg, herunder vejanlæg og byudvikling, der kan forhindre etablering af naturlige trædesten til at binde eksisterende naturområder sammen. Udpegningen blev revideret i 2013 efter en ny metode, og forvaltningen ser ikke behov for at revidere temaet i den næste kommuneplan.

 

Administrationspraksis

Potentiel natur bør ikke administreres som beskyttet natur, og potentiel natur bør ikke forhindre udvidelser af husdyrbrug. Der skal være åbenhed om konsekvenserne af udpegningerne

Forvaltningernes bemærkninger

Forvaltningerne er enige i naturrådets anbefaling.

 

Realisering af Grønt Danmarkskort

Jordfordeling bør tages i anvendelse som et værktøj til at få skabt mere natur, ligesom bedre/andre finansieringsmuligheder efterspørges. Kommunerne og staten bør afsætte flere penge til realisering. Projekter hvor der kan opnås synergieffekter, skal opprioriteres, ligesom klima- og lavbundsprojekter på tværs af kommunegrænserne. Der skal være fokus på at forbedre og fastholde den værdifulde natur. Behov for øget erfaringsudveksling/læring på tværs af myndigheder og interesseorganisationer.

Forvaltningernes bemærkninger

Forvaltningerne er enige i naturrådets anbefaling.

 

Kommunikation og dialog

Der skal være en dialog med lodsejerne, hvis kommunen ønsker at inddrage intensivt drevne arealer til potentiel natur med henblik på bl.a. at afdække eventuelle konflikter med ønsker om at udvikle nye/større landbrugsproduktioner. Kommunikation og dialog er i det hele taget altafgørende og det er vigtigt at lodsejere og interesseorganisationer inddrages tidligt. Information bør opprioriteres gennem opslag i de lokale aviser samt nyhedstjenester, borgermøder mv.

Forvaltningernes bemærkninger

Det er vigtigt at skelne mellem udpegninger af arealer i et Grønt Danmarkskort og realisering af arealerne til natur. I de tilfælde hvor en kommune ønsker at få realiseret et areal til natur, sker det på basis af frivillige aftaler med lodsejerne og i de tilfælde er der altid en tidlig dialog. Kommuneplanen rummer en lang række udpegninger, som kommunerne er forpligtet til at udpege i henhold til planloven og det er stort set alle arealer der er berørt af en eller anden udpegning. Offentliggørelsen af et kommuneplanforslag skal ske via erhvervsministeriets register, plandata.dk. Endvidere er kommunerne forpligtet til til at fremsende planforslaget eller planen til erhvervsministeren samt øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder som berøres af forslaget. Kommunerne er således ikke forpligtet til at orientere de enkelte lodsejere.

I praksis orienterer kommunerne mere bredt om offentliggjorte planforslag. Planforslag bliver lagt på hjemmesiden og der bliver lavet pressemeddelelse. Endvidere bliver en lang række lokale foreninger og interesseorganisationer, herunder landbrugets organisationer, orienteret om det offentliggjorte kommuneplanforslag.

Forvaltningerne foreslår at man undersøger mulighederne for at orientere endnu bredere ud via lokale aviser, sociale medier og andre digitale tjenester, herunder undersøge muligheden for udvikling af nye tjenester, der kan sikre en mere målrettet kommunikation med lodsejerne.

Indstillinger

Natur og Miljø indstiller at orienteringen tages til efterretning med henblik på håndtering af anbefalingerne i forbindelse med revisionen af kommuneplanen.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Taget til efterretning

Beslutning i By- og Planudvalget den 07-11-2018

Taget til efterretning.

Bilag

 

 

Punkt 72 Handlingsplan, rottebekæmpelse

Sagsresumé

Den 1. juli 2012 trådte en ny Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i kraft. I henhold til denne bekendtgørelse, skal kommunerne udarbejde en handlingsplan.

Handlingsplanen skal revideres minimum hvert 3. år.

Den gældende handlingsplan udløber med udgangen af 2018 hvorfor denne skal revideres.

Handlingsplan for 2019 -2021 er vedhæftet som bilag.

Sagsbeskrivelse:

Handlingsplanen indeholder mål for rottebekæmpelsen i kommunen, tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen, målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen, beskrivelse af tiltag til opnåelse af målene og beskrivelse af særlige indsatsområder.

I forbindelse med den nye bekendtgørelse fra 1. januar 2018 er der nye retningslinjer, som er indarbejdet i handlingsplanen, herunder

  • Bekæmpelse af rotter indendørs uden for den kommunale åbningstid, når der er tale om lokaliteter, hvor der håndteres fødevarer og hvor rotters tilstedeværelse udgør en særlig sundhedsmæssig risiko.
  • Udvidet tilsynspligt på cvr registrerede ejendomme generelt, som håndterer fødevarer, også selvom de har en privat sikringsordning.
  • Autorisation til bekæmpelse med brug af gift. Denne autorisation kan gives til eksempelvis viseværter og korn og foder virksomheder mv.
  • Etablering af rottespærrer i samtlige institutioner hvor der håndteres fødevarer. Fx private børneinstitutioner og hospitaler. Dette er en udvidelse da nuværende ordning kun gælder offentlige institutioner.

Den udvidede vagtordning vil medføre en øget udgift. Ligeledes vil etablering af rottespærrer og tilsyn i private institutioner betyde en øget udgift for Fredericia kommune.

Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere, hvad de andre forhold betyder rent økonomisk, da ændringerne endnu ikke er etableret.  

Økonomiske konsekvenser

Der er taget højde for den øgede udgift til udvidet vagtordning i forbindelse med regulering af taksten ved budget vedtagelsen for 2019.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at handlingsplanen indeholder de krav loven stiller om mål, ressourcer, succeskriterier, tiltag og særlige indsatsområder.

Indstillinger

Vej & Park indstiller, at Handlingsplan for rottebekæmpelse 2019 – 2021 godkendes.

 

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Godkendt

Punkt 73 Naturpark Lillebælt - Bælt i balance

Sagsresumé

Fredericia Kommune er siden 11. december 2017 officielt en del af Naturpark Lillebælt samarbejdet med Middelfart og Kolding kommuner. Sekretariatet for Naturparken arbejder i øjeblikket på en større projektansøgning, ”Bælt i balance”, som skal understøtte en række projekter, der er beskrevet i Naturparkplanen for Naturpark Lillebælt 2018-2022. Projekt ”Bælt i balance” handler om forbedringer, forskning, formidling og bedre friluftsliv i Naturpark Lillebælt. Budgettet er på 30 mio. kr. Projektet skal primært finansieres ved hjælp af fonde, men fondene kræver en vis medfinansiering fra kommunerne. Det indstilles, at Miljø- og Teknikudvalget godkender, at Fredericia Kommune går med i projektet.    

 

Sagsbeskrivelse:

Projekt Bælt i Balance handler om en palette af indsatser, der skal gavne miljøet i Lillebælt (Aktiviteter under A), øge forskningen (Aktiviteter under B) i havmiljø, styrke vidensniveauet blandt børn og unge og styrke friluftsliv og formidlingen til borgere og turister (Aktiviteter under C).

(A) ’Forbedringer i Lillebælt’
Dette projekt skaber konkrete forbedringer i Lillebælts havmiljø. Forbedringer skabes via frivillige aftaler med fiskerne og brugerne i Lillebælt om frivillige reservater i Lillebælt. I reservaterne er der begrænsninger i erhvervsfiskeriet, og der ydes en række tiltag til at fremme biodiversiteten i havet, fx stenrev, smoltrev og biohuts.

(B) ’Forskning’
Der skal knyttes forskning til de konkrete forbedringer – hvordan virker reservaterne og de tiltag, der sker i havet, og hvordan hænger det hele sammen fra havstrømme over fisk til marsvin?

(C) omfatter følgende indsatser:

  • Flydende naturpark-platform
  • Formidling til børn og unge
  • Bedre Friluftsliv ved øget tilgængelighed til kysten
  • Synliggørelse af Lillebælts historiske spor
  • Viden om Lillebælt
  • Naturpark Lillebælts Venner

 

Et vigtigt element og samlingssted for formidlingen er den flydende platform, som kan flyttes fra havn til havn mellem de tre kommuner. Platformen kan bruges til formidling, undervisning, events og andre offentlige møder.

Vi vil styrke undervisningen og læring af børn og unge inden for naturvidenskab- især mere viden om havøkosystemet og hvordan konkrete tiltag virker.

Undervisning og formidlingen skal også ske ude i landskabet, så man kan få oplevelser tæt på vandet / i vandet. Vi vil konkret forbedre faciliteterne ude ved kysten og styrke kendskabet til den kystnære og maritime natur og kulturarv i Lillebælt og formidle nyeste viden om havmiljøet.

Det skal øge glæden og lysten til at passe på naturen og havmiljøet i Naturparken. Vi vil skabe en venneforening og en fond, som besøgende og borgerne kan bidrage til, så naturparken kan driftes i fællesskab og også blive økonomisk bæredygtig.

Økonomiske konsekvenser

Det forventede budget er på 200.000 kr. pr. år i perioden 2019 – 2023. Herefter forventes driften at være på 100.000,- kr. om året.

Vurdering

Teknik og Miljø vurderer, at projektet understøtter Fredericia Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016-2019, Strategi for en Grøn Generation og Byrådets vision for Fredericia Kommune 2020. Samtidig er Bælt i balance en stor del af Naturparkplanen, der allerede er godkendt af Fredericia Byråd.

Middelfart og Kolding kommuner deltager i projektet og Teknik- og Miljø vurderer, at det vil være vanskeligt at indgå i samarbejdet om Naturpark Lillebælt, hvis Fredericia Kommune ikke deltager i projekt Bælt i Balance.

Indstillinger

Teknik og Miljø indstiller, at udvalget godkender, at Fredericia Kommune går med i projektet.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Godkendt

Punkt 74 MOTAS I/S - godkendelse af takster og gebyrer for 2019

Sagsresumé

Modtagestation Syddanmark MOTAS I/S, har fremsendt takster og gebyrer for 2019 til godkendelse, vedlagt bestyrelsens beretning, årsregnskabet for 2017 samt budgettet for 2019. Teknik & Miljø anbefaler, at taksterne godkendes.

 

Sagsbeskrivelse:

MOTAS I/S har fremsendt takster for 2019 til godkendelse.

Af vedtægterne fremgår følgende: ”De af repræsentantskabets indstillede gebyrer jf. 8.2 fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskabet for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende regnskabsår”.

Selskabets udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet.

Gebyrerne er beregnet ud fra affaldsbekendtgørelsen, således at de udgifter, som kan henføres til de enkelte ordninger, er medtaget i taksten for den enkelte ordning. Dette omfatter også de administrationsudgifter, som kan henføres til den pågældende ordning.

Tilbage er en mindre del af omkostningerne, der medgår til de generelle ordninger. Det drejer sig primært om en andel af udgifterne, der går til løn, kontorfaciliteter og kontorhold.

Som i 2018 budgetterer MOTAS I/S for 2019 ikke med et administrationsgebyr pr. virksomhed, men med et samlet beløb, som faktureres til interessentkommunerne med udgangspunkt i det antal virksomheder, der er registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, pr. 1. januar i gebyråret, fratrukket det antal virksomheder, som kan fritages for administrationsgebyret på forhånd, ifølge affaldsbekendtgørelsens § 60. Beløbet er indregnet i budgettet og opkræves som en del af administrationsgebyret.

Der budgetteres stort set med uændrede gebyrer i 2019 i forhold til 2018. Dog er der for opsugning fra olie-benzinudskillere og sandfang, samt transport og håndtering af mindre mængder affald fra landbrug, den såkaldte lille landbrugsordning, for at få balance i budgettet, tale om prisstigninger.

Repræsentantskabet har den 17. juni 2018 godkendt årsregnskabet for 2017, budget for 2019 samt forslag til takster/gebyrer for 2019.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Årsberetning og regnskab for 2017 for MOTAS I/S er gennemgået, og det giver ikke anledning til bemærkninger. Det anbefales derfor, at takster og gebyrer for MOTAS I/S godkendes.

Indstillinger

Teknik & Miljø anbefaler, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at

de af MOTAS I/S fremsendte takster og gebyrer for 2019 godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Godkendt

Punkt 75 Fredericia Spildevand og Energi A/S - godkendelse af prisliste for 2019

Sagsresumé

Fredericia Spildevand og Energi A/S (FRSE) har fremsendt budgetforslag og prisliste for afgifter og gebyrer for 2019 for spildevand mm. Prislisten skal godkendes af Byrådet, der skal påse, at taksterne overholder den økonomiske ramme, som Forsyningssekretariatet har fastsat.

 

Teknik & Miljø vurderer, at FRSE` prisliste for 2019 er i overensstemmelse med den udmeldte 4-årige økonomiske ramme for perioden 2018-2021, som Forsyningssekretariatet har udmeldt den 21. august 2018.

 

Sagsbeskrivelse:

I henhold til § 3 i betalingsloven skal den af et spildevandsforsyningsselskab fastsatte kubikmetertakst og bidrag godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at taksterne overholder den økonomiske ramme (tidligere betegnet ”prisloft”, og som betyder maksimum årlig indtægt), som Forsyningssekretariatet, der er myndighed for spildevandsselskaberne, har fastsat for det pågældende spildevandsforsyningsselskab i henhold til § 6 i Vandsektorloven.

 

På den baggrund har FRSE med henblik på Fredericia Kommunes godkendelse fremsendt prisliste for afgifter og gebyrer for 2019 for spildevand, samt budgetforslag.

 

FRSE har i budget for 2019 beregnet en basispris på 28,75 kr. pr. m3 ekskl. moms afledt spildevand (uændret pris i forhold til 2018).

 

Trappemodellen (indført på landsplan i 2014), som giver rabat til de store spildevandsforbrugere er fuldt ud implementeret. Det betyder, at der i 2019 gives 20% rabat på mængder mellem 500 og 20.000 m3 og 60% på mængder over 20.000 m³.

 

Gennemsnitsprisen er for 2019 beregnet til 19,83 kr. pr. m³ ekskl. moms afledt spildevand.

 

FRSE har i sin prisliste et fast bidrag pr. stik i afregningen med kunderne på 350 kr. årligt ekskl. moms (uændret pris i forhold til 2018).

 

 

 

 

FRSE prisliste for 2019 er sammensat således:

 

 

2017

Pris ekskl. moms

2018

Pris ekskl. moms

2019

Pris ekskl. moms

Vandafledningsbidrag pr. m³

27,00 kr.

28,75 kr.

28,75 kr.

Fast bidrag, pr. stikledning 

350,00 kr.

350,00 kr.

350,00 kr.

Tilslutningsbidrag – både regn- og spildevand til afløbssystemet pr. boligenhed

49.115,30 kr.

49.781,22 kr.

51.606,51 kr.

Tilslutningsbidrag – ej tilsluttet tag- og overfladevand pr. boligenhed

29.469,18 kr.

29.868,73 kr.

30.963,91 kr.

 

Forsyningssekretariatet har udmeldt en 4-årig økonomisk ramme (2018-2021) til Fredericia Spildevand og Energi A/S, og samtidig indgår rammen for 2017 også i den periode.

 

Fredericia Spildevand og Energi A/S` økonomiske rammer ser således ud:

 

Tal i mio. kr.

 

 

2017

2018

2019

2020

2021

Fastsat økonomisk ramme fra Forsyningssekretariatet:

 

129,7

138,0

122,5

122,5

122,4

FRSE`s indtægts- budget

117,6

131,7

139,5

130,1

110,1

Over/    underskud

12,1

6,3

-17,0

-7,6

12,3

Akk.

 

12,1

18,4

1,4

-6,2

6,1

(-=Underskud / +=overskud i forhold til rammen)

 

FRSE holder sig i perioden 2017-2021 indenfor den samlede økonomiske ramme, som er udmeldt af Forsyningssekretariatet.

 

FRSE`s prisliste for 2019 ligger i den lave ende sammenlignet med andre kommuner, herunder de øvrige kommuner i Trekantområdet. 

Priser på vandafledningsbidrag i 2018 for en husstand (ved forbrug på 84 m³ pr. år) i udvalgte kommuner (inkl. moms):

 

 

København

         1.695 kr.

Århus

3.007 kr.

Ålborg

3.216 kr.

Esbjerg                            

3.395 kr.

Fredericia

3.456 kr.

Horsens

3.790 kr.

Odense

3.874 kr.

Vejle

4.120 kr.

Kolding

4.210 kr.

Billund

4.426 kr.

Middelfart

4.967 kr.

Haderslev

4.971 kr.

Aabenraa

5.207 kr.

Ærø

6.823 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

På grundlag af FRSE’s prisliste og budgetforslag for 2019 er det Teknik & Miljø`s vurdering, at FRSE vil kunne overholde den økonomiske ramme, som Forsyningssekretariatet har udmeldt for perioden 2018-2021.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at FRSE´s prisliste for 2019 godkendes.

 

 

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Godkendt

Punkt 76 Orientering om planlagte tilsynskampagner i 2018

Sagsresumé

Kommunerne skal hvert år gennemføre to tilsynskampagner. En tilsynskampagne er en afgrænset, målrettet og koordineret indsats, typisk omkring et konkret miljøproblem eller miljøtema, med sigte på at skabe ændringer i målgruppens adfærd og bidrag til et højt niveau af miljøbeskyttelse.

I 2018 har Fredericia Kommune valgt at gennemføre en tilsynskampagne om AdBlue, der er målrettet virksomheder, der opbevarer og anvender AdBlue og en tilsynskampagne målrettet borgere og virksomheder inden for indsatsområderne for grundvandsbeskyttelse i Follerup og Kongsted. 

En rapport over kampagnerne vil indgå i den årlige tilsynsindberetning, som forvaltningen udarbejder i april/maj 2019 om hele tilsynsindsatsen i 2018.

 

Sagsbeskrivelse:

AdBlue Kampagne

Baggrund for valg af kampagne

AdBlue reducerer emissionerne af kvælstofoxider (NOx) fra dieselkøretøjers udstødningsgas. Siden 2005 har den europæiske lovgivning vedr. dieselkøretøjer krævet en drastisk reduktion af NOx-emissionerne og anvendelse af AdBlue som tilsætningsstof til diesel er blevet mere og mere udbredt.

Erfaringen har vist, at virksomheder har meget lidt eller ingen viden om, at AdBlues miljømæssige egenskaber. Der derfor behov for informationsmateriale om AdBlue samt en særlig indsats i forbindelse med miljøtilsyn, der fokuserer på korrekt håndtering og opbevaring af Adblue, samt oplysning om stoffets egenskaber i forhold til miljøet.

Miljømæssig begrundelse

AdBlue er en ureaopløsning (ca. 32 %), som ikke er faremærket, og derfor fremstår som et ufarligt produkt. Miljøfaren består imidlertid i AdBlues indhold af kvælstof og gødningsevne. 

AdBlue kan forurene jord, grundvand, søer og vandløb, hvis der sker et stort udslip. Hvis AdBlue løber i et vandløb vil der ikke ske en akut forurening, men kvælstof vil typisk opsamles i søer, og det kan på længere sigt medføre algeopblomstring, iltsvind og i værste fald fiskedød.

Målgruppe

Målgruppen er de virksomheder, som Natur & Miljø fører regelmæssigt miljøtilsyn med i 2018 og 2019, og som anvender og opbevarer AdBlue. Det er typisk vognmænd, landmænd og tankstationer. Kampagnen udføres i forbindelse med planlagte basis, og prioriterede tilsyn i 2018 og 2019. 

Derudover henvender kampagnen sig til leverandører af AdBlue. Leverandøren har den første kontakt i forbindelse med salg og har derved mulighed for at informere kunden om, hvordan AdBlue skal opbevares og håndteres for at forbygge miljøskader.

Kampagnens indhold

Der er udarbejdet en speciel folder om AdBlue, som kan udleveres til virksomheden ved tilsynet, og som er et godt udgangspunkt for en dialog. Som arbejdsredskab til den tilsynsførende er der udarbejdet en tjekliste.

Der er desuden udsendt breve til fire leverandører (Yara, YX, Brenntag og Strongblue). I brevene kommer Fredericia Kommune med forslag til, hvordan leverandørerne kan tydeliggøre miljøaspektet i deres informationsmateriale på deres hjemmeside.

 

Kampagne for indsatsområder for Follerup og Kongsted

Baggrund for valg af kampagne

Indsatsplanerne for Kongsted-området og Follerup-området har til formål at sikre en varig vandforsyning med rent drikkevand til forbrugerne.

Indsatsplanerne indeholder også indsatser, der skal gennemføres for at opnå formålet med planerne.

Disse indsatser omfatter blandt andet gennemførelse af grundvandsrelaterede miljøtilsyn.

Grundvandsbeskyttelse indgår altid som et parameter ved miljøtilsyn, men denne kampagne fokuserer i højere grad på at videregive målrettet og relevant information til modtageren om det vand, de bor på. Formålet er at give modtageren en viden, der kan indgå i overvejelserne om, hvordan f.eks. ukrudt bekæmpes eller kemikalier opbevares og håndteres.

Det er ikke alle virksomheder og landbrug, der er omfattet af reglerne for regelmæssige miljøtilsyn, og borgere er slet ikke omfattet. Kampagnen har derfor også til formål at formidle viden om grundvandet til alle virksomheder, landbrug og borgere i indsatsområderne.

Kampagnen er udarbejdet i samarbejde med TRE-FOR.

Miljømæssig begrundelse

I indsatsplanen for Follerup-området er det vurderet, at med udgangspunkt i områdets geologi og en gennemgang af de fundne vandtyper, er det øvre primære magasin, hvorfra der indvindes drikkevand, sårbart overfor vanskeligt nedbrydelige pesticider. 

I indsatsplanen for Kongsted er det vurderet, at med baggrund i områdets geologi og ved en gennemgang af de fundne vandtyper, er hele indsatsområdet generelt pesticidsårbart. Generelt vurderes det, at områdets grundvand er sårbart overfor olie- og benzinprodukter.

Kampagnens indhold

Kampagnen består af:

-          informationsbreve til borgere 

-          informationsbreve til landbrug

-          Miljøtilsyn og foldere til udlevering til virksomheder, der er omfattet af reglerne om regelmæssige miljøtilsyn. 

Derudover udarbejdes baggrundsviden og materiale til internt brug af de tilsynsførende.

Brevene vil blive sendt ud til modtagerne i udgangen af november eller starten af december 2018. Brevene er ikke udarbejdet endnu, og der derfor ikke vedlagt dagsordenspunktet som bilag.

Miljøtilsynene vil blive afholdt samtidigt med at brevene sende ud.

Erfaringerne fra kampagnen skal indgå i planlægningen af en lignende kampagne for indsatsområdet for Skærbæk og Taulov, som forventes at blive gennemført i 2019.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Natur & Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning

 

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2018

Taget til efterretning

Punkt 77 Orientering (Lukket)