Miljø- og Teknikudvalget - 27-03-2019

Sagsbeskrivelse:

Godkendt.

Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart kommunes affaldsselskaber og spildevandsforsyninger har i et projekt undersøgt mulighederne for etablering af et fælles anlæg til kildesorteret, organisk dagrenovation. På anlægget skulle det sorterede madaffald fra husholdningerne omdannes til pulp, som derefter skulle omdannes til biogas på renseanlæggene.

I oktober 2018 besluttede Vejle Kommunes Natur- og Miljøudvalg ikke at indgå aftale med Vejle Spildevand om levering af affaldet. Dermed udtrådte Vejle Spildevand af arbejdet med at undersøge mulighederne for et fælles anlæg.

Sagsbeskrivelse:

Projektet blev igangsat af Vejle Spildevand A/S sammen med Vejle Kommune i 2015, med projektleder fra Vejle Spildevand A/S.

Fredericia Kommune har deltaget i projektet som en del af det såkaldte Bystrategi-projekt, der er støttet af EU's Regionalfond, og som har til formål at skabe grøn, bæredygtig udvikling, med indsatsområder omkring energioptimering og affaldshåndtering. I forbindelse hermed har det været relevant at få afdækket eventuelle muligheder for etablering af et fælles anlæg til pulpning af organisk affald.

Med Vejle Spildevands udmelding vurderes mulighederne for etablering af et fælles anlæg ikke længere at være en realistisk mulighed.

Taget til efterretning.

I forbindelse med regnskabsafslutningen udarbejder koncernområderne og stabene en opgørelse af regnskabet.

Denne sag indeholder regnskabsresultatet 2018 for Miljø- og Teknikudvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2018 viser samlet et mindreforbrug på udvalgets ramme på 28,2 mio. kr., som indgår i Økonomiudvalgets behandling af Spar/Lån.

Sagsbeskrivelse:

Serviceudgifterne viser et samlet merforbrug på 5,3 mio. kr., som primært kan henføres til kollektiv trafik, som viser et merforbrug på 4,6 mio. kr. Der er tale om en gæld overført fra tidligere år, der er i 2018 afdraget 1,3 mio. kr., samt rottebekæmpelse, der viser et merforbrug på 2,4 mio. kr., som vedrører tidligere år og kan henføres til øgede krav omkring rottebekæmpelse og tilsyn.

Skattefinansieret anlæg viser et mindreforbrug på 6,2 mio. kr., som kan henføres til tidsmæssige forskydninger på igangværende projekter, primært gadelysrenovering.

Det brugerfinansierede område viser samlet set et mindreforbrug på 27,4 mio. kr. hvilket kan henføres til tidsmæssige forskydninger på flytning af genbrugscenter og genbrugsplads til Ndr. Kobbel Vej samt klimaprojekter på kloakområdet.

På kollektiv trafik forventes det med de nuværende køreplaner og passagerantal, at området er i balance i løbet af de kommende 5 år. Byrådet har igangsat en transportanalyse, hvor den kollektive trafik indgår som et af elementerne.

Taksten for rottebekæmpelse er hævet i 2019 og vurderes igen i forbindelse med budgetlægning 2020-2023. På den baggrund forventes det, at området er i balance over en kortere årrække. Det vurderes, at der vil være behov for en justering af taksten.

Taget til efterretning.

Sagen beskriver principper for fortovsrenovering og nedlægning af fortove i forbindelse med renovering.

Mange ældre udstykninger er etableret med smalle fortove i begge sider af vejen. Det er dyrt at renovere de mange meter fortov. De smalle fortove er utidssvarende og bredden gør, at materiel til snerydning slider hårdt på belægningen.

Nye udstykninger har typisk kun fortov på stamveje, mens boligveje ofte er anlagt uden fortov.

Det vurderes, at det ofte er forsvarligt at nedlægge fortovet i den ene vejside og hvis muligt i stedet opgradere fortovet i den modsatte side.

Når det samlede fortovsanlæg reduceres, vil det både vedligeholdelsesmæssigt og driftsmæssigt være muligt at opnå en højere kvalitet af de resterende fortove.

Sagsbeskrivelse:

Der er i Fredericia Kommune ca. 240 km offentlige fortove. Der bruges årligt ca. 0,5 mio. kroner på akutte reparationer. Derudover renoveres / omlægges der fortove for små 4 mio. kroner årligt.

Med en anslået gennemsnitspris på 1.200 kr. pr. løbende meter fortov, der renoveres, kan fortovene med det nuværende budget omlægges ca. hvert 72. år.

Miljø- og Teknikudvalget har tidligere drøftet udfordringerne omkring fortovsrenovering, da budgettet kun dækker renovering af de fortove, hvor der er ansvarspådragende skader.

I 2018 drøftede Miljø- og Teknikudvalget specifikt nedlægning af nogle fortovsstrækninger, hvor der kun var en lille trafikmængde, og hvor der samtidig var mulighed for at benytte fortovet på modsatte side eller hvor, det var muligt at benytte en cykelsti som fællessti.

I ældre udstykninger ses det ofte, at der på begge sider af en boligvej ligger et smalt fortov (typisk 110-135 cm). På grund af beplantning i skel er der typisk endnu mindre plads til rådighed. Af den årsag benytter mange gående vejen som færdselsareal, også fordi der på boligveje typisk er meget lidt trafik.

I nye udstykninger er der ofte lidt bredere fortov på stamveje mens boligveje ofte er helt uden fortov, da boligveje typisk indrettes til lav hastighed. Der er således sket en udvikling i hvordan boligområder indrettes, og hvilke anbefalinger der er til fortovs breder med mere. Dette skyldes bl.a. også forhold omkring snerydning, hvor snerydningsmateriel generelt er blevet større og tungere.

I Fredericia Kommune er fortovene primært anlagt i to belægningstyper, ”københavnerfortov og mangestensbelægninger”.

Når der renoveres følges nedenstående principper med mindre, der er særlige forhold, der gør sig gældende:

• I centrum (inden for volden) anvendes ”københavnerfortov”. Et ”københavnerfortov” består af 62*62 cm betonfliser med chaussestensbånd mellem rækker af fliser og ved kantsten samt mod facader.
• Uden for volden benyttes belægnings sten.

Vej & Park har udarbejdet et forslag til retningslinjer for fortove i forbindelse med fortovsrenovering, for at ensarte fortovsanlæggene i nye og gamle udstykninger og for at have en ensartet serviceniveau.

Når et fortov er renoveringsmodent bør det altid vurderes, hvorvidt fortovet skal bevares, eller om det kan nedlægges uden, at det medfører særlig utryghed eller andre gener/ulemper for trafikanterne.

Der vil blive vurderet på følgende parametre:

• Er der etableret fortov i begge vejsider, hvor det ikke er nødvendigt?
• Er hastigheden passende lav til, at fodgængere trygt kan krydse vejen og benytte fortovet i modsatte vejside?
• Er der mulighed for at benytte cykelsti som fællessti (evntuelt ved at udvide cykelstien)?
• Er der skille rabat, der kan/bør fjernes for at forbedre fortovet (øge bredden) eller fordi, det er et uhensigtsmæssigt dyrt driftselement (græsklipning).

Teknik & Miljø vurderer, at en del fortove kan nedlægges uden, at det er til gene for brugere / borgere eller til trafikal ulempe for de gående. Nedlæggelser vil kun forekomme, hvor det skønnes forsvarligt, og hvor der efterfølgende til stadighed vil være gode forhold for de gående.

Når det samlede fortovsanlæg reduceres, vil det være muligt at opnå en højere kvalitet af de resterende fortove, både driftsmæssigt og vedligeholdelsesmæssigt. Det vurderes, at det er nødvendigt at foretage denne prioritering, da fortove ikke kan holde i 72 år.

I midtbyen fungerer københavnerfortove godt. Da facader typisk er ført op i skel. Ved anlæg af københavnerfortove er der mulighed for at tilpasse helt ind til facaden med en eller flere rækker af chaussessten. Samtidigt bryder rækkerne af chaussessten betonfladerne på de brede fortove i centrum. Dette kvalitetsløft passer æstetisk godt til den historiske midtby. 

Uden for centrum er belægningssten hensigtsmæssige. Belægningssten låser sig sammen og har ikke tendens til at give opspring, hvis de bliver trykket af tung trafik. Belægnings sten etableres typisk i bredde på 1,5 meter, dog typisk 1,7 meter (om muligt), hvis kommunen skal snerydde.

Godkendt som indstillet.

Teknik & Miljø ønsker at sætte fokus på henkastning af cigaretskod på byens gader. Dette gøres ved at opstille ”skodhoteller” og cigaretaskebægre i midtbyen og ved busstationen. Formålet er at minimere antallet af henkastede cigaretskod og gøre borgerne bevidste om, at disse hører til i askebægeret og ikke i naturen.

Sagsbeskrivelse:

Henkastede cigaretskod er et stort problem i forbindelse med renhold af byens gader. De små cigaretskod er meget besværlige og resursekrævende at samle op, når de lægger sig mellem fliser og brosten.

På baggrund af konklusionsrapporten udarbejdet af Hold Danmark Rent, er det dokumenteret, at cigaretskod er et stort problem for borgerne i kommunen.  Der er tale om den største type af problemaffald.

Der ønskes et øget fokus på problemet med henkastede cigaretskod vha. skodhoteller og cigaretaskebægere placeret centralt i byen. Skodhoteller er mobile standere, hvor man kan smide sit skod.

Skodhotellerne lanceres i forbindelse med en kampagne, hvor lommeaskebægre og lommeskraldeposer deles ud til borgerne – evt. i samarbejde med lokale kiosker og butikker.

Skodhotellerne og askebægrene er mobile og kan flyttes rundt i byen. De tænkes ikke som stationære installationer, men som kampagneindsatser der kan sættes op flere gange i løbet af året i kortere perioder af gangen.

Teknik & Miljø vurderer, at opstilling af skodhoteller og cigaretaskebægere på de mest befærdede steder, vil vi kunne minimere mængden af henkastede skod betydeligt.

Opsætning af skodhoteller vil ligeledes signalere, at Fredericia kommune gør en aktiv indsats for at reducere ét af de store affaldsproblemer i byen.

Det vurderes hensigtsmæssigt at undersøge, om nogle af kampagnerne kan afholdes i det grønne rum og i samarbejde med Hold Danmark Ren/Ren Natur, hvor vigtigheden af miljøbevidst adfærd formidles til borgerne.

Det vurderes ligeledes hensigtsmæssigt at gå i dialog med Sundhedssekretariatet omkring kampagnerne i forhold til at supplere med indsatser og information omkring rygestop.

Godkendt som indstillet.

Folketinget har i december 2018 besluttet at afskaffe Generelt administrationsgebyr for virksomheder på affaldsområdet, gældende fra 1. januar 2019.

Sagsbeskrivelse:

Energistyrelsen har i et brev af 20. december 2018 orienteret alle kommuner om, at Folketinget har vedtaget en ændring af miljøbeskyttelsesloven, som giver energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at ophæve bestemmelserne om opkrævning af et generelt administrationsgebyr for virksomheder på affaldsområdet.

Efter de hidtidige regler har alle kommuner skullet fastsætte og opkræve et generelt administrationsgebyr til at dække kommunens generelle administrationsomkostninger til affaldsplaner og -regulativer, information, planlægning, indsamling og registrering af affaldsdata, konkrete affaldsanvisninger m.m., samt et beløb til at dække statens udgifter til databaser og registre om affald.

Ændringen betyder, at disse opgaver fremover ikke må gebyrfinansieres hos virksomheder. I forhold til husholdningerne gebyrfinansieres opgaverne fortsat. 

Desuden betyder ændringen, at Miljøstyrelsen hhv. Energistyrelsen ikke længere opkræver gebyrer hos kommunerne til dækning af de statslige affaldsdatabaser, ADS og NSTAR.

Ingen.

Taget til efterreting.