Økonomi- og Erhvervsudvalget - 07-11-2022

Referat
Dato:
Mandag, 7 november, 2022 - 13:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Onsdag, 2 november, 2022 - 15:20
Referat publiceret:
Torsdag, 10 november, 2022 - 13:40

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

 

Godkendt.

Punkt 2 Orienteringssag: Orientering om gennemgang af sager for mulig inhabilitet

Sagsresumé

 

Den 27. juni 2022 udtalte Ankestyrelsen, at tidligere byrådsmedlem Lars Ejby havde været generel inhabil i tre perioder og bad i den forbindelse byrådet om at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse gav byrådet anledning til.  

Byrådet behandlede Ankestyrelsens henvendelse den 15. september 2022 og svarede i forlængelse heraf Ankestyrelsen, at byrådet ville følge Ankestyrelsens anbefaling om at gennemgå alle sager for de tre perioder i relation til om tidligere byrådsmedlem Lars Ejby i nogen af sagerne tillige har været speciel inhabil.

Nærværende sag er en orientering om gennemgangen af sagerne i de tre perioder for mulig speciel inhabilitet og de eventuelle konsekvenser heraf.

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Den 27. juni 2022 udtalte Ankestyrelsen, at tidligere byrådsmedlem Lars Ejby havde været generel inhabil i tre perioder og bad i den forbindelse byrådet om at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse gav byrådet anledning til.  Byrådet behandlede Ankestyrelsens henvendelse den 15. september 2022 og svarede i forlængelse heraf Ankestyrelsen, at byrådet ville følge Ankestyrelsens anbefaling om at gennemgå alle sager for de tre perioder i relation til om tidligere byrådsmedlem Lars Ejby i nogen af sagerne tillige har været speciel inhabil.

 

Ankestyrelsen kvitterede for byrådets besvarelse allerede den 19. september 2022 og oplyste, at Ankestyrelsen ikke ville foretage sig yderligere i sagen.

 

På baggrund af Ankestyrelsens udtalelse af 27. juni 2022 og byrådets besvarelse til Ankestyrelsen af 15. september 2022 har forvaltningen gennemgået alle dagsordner og dagsordenspunkter for de tre perioder, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at tidligere byrådsmedlem Lars Ejby var generel inhabil. Forvaltningens gennemgang er sammenfattet i det vedhæftede notat ”Vurdering af speciel inhabilitet – Gennemgang af sager”.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at alle beslutninger og afgørelser i de tre perioder, hvor tidligere byrådsmedlem Lars Ejby har været generel inhabil i.f.t at kunne sidde i Økonomiudvalget, kan opretholdes.

 

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler Byrådet at tage orienteringen til efterretning.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Anbefalet.

 

Punkt 3 Beslutningssag: 3. budgetopfølgning 2022 for Økonomi- og Erhvervsudvalget

Sagsresumé

3. budgetopfølgning viser en forventet overskridelse af det korrigerede budget for serviceudgifter (tabel 1) med 8,273 mio. kr. Der er indarbejdet budgetjusteringer for -1,459 mio. kr. vedrørende omplacering af midler mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og andre fagudvalg samt fremrykning af indsats for varmeplanlægning, som søges i 3. budgetopfølgning. Den resterende forventede merudgift skyldes primært øgede udgifter til advokatbistand, folkeafstemning og folketingsvalg, arbejdsskadeerstatninger og uddannelse SOSU-elever. Den forventede afvigelse er forbedret med -0,847 mio. kr. siden 2. budgetopfølgning, udviklingen i de enkelte poster er beskrevet i vurderingsafsnittet.

 

På skatter og generelle tilskud, renter og afdrag på lån er der samlet behov for mindre justering af budgetterne med i alt netto -0,134 mio. kr., årsagerne hertil er beskrevet i sagen.

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægges økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme og anlægsbudget.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger og fejl og mangler. Hvis fagudvalget ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres indenfor udvalgets egen ramme.

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel 1 viser udvalgets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og det korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 3. budgetopfølgning før eventuel godkendelse af tillægsbevillinger, som er indstillet i denne budgetopfølgning.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Vedtaget budget 2022

Korrigeret budget 2022

Forventet regnskab 2022

Afvigelse ift. korrigeret budget 2022

Skatter og generelle tilskud

-3.949,910

-3.916,639

-3.917,743

-1,104

Serviceudgifter

391,838

405,468

413,741

8,273

Renter

-4,404

-4,404

-2,034

2,370

Anlæg

61,693

24,046

24,046

0,000

Jordforsyning/Danmark C

-42,658

-87,911

-87,911

0,000

Finansielle Poster

67,462

58,305

56,905

-1,400

- = mindreforbrug / merindtægt     + = merforbrug / mindre indtægt

 

FORSKEL MELLEM VEDTAGET OG KORRIGERET BUDGET VED 3. BUDGETOPFØLGNING

Afvigelserne mellem vedtaget og korrigeret budget kan henføres til tidligere godkendte budgetjusteringer, som i hovedoverskrifter kan beskrives således:

  • Skatter og generelle tilskud – midtvejsregulering Økonomiaftalen samt mindre øvrige justeringer
  • Serviceudgifter – omplacering af budgetter mellem øvrige fagudvalg bl.a. budget til SOSU og SSA elever fra Senior- og Socialudvalget, flytning af budgetter jf. ny styrelsesvedtægt og omorganisering og finansiering af merudgift på Senior- og Socialudvalget fra bufferpulje. Hertil kommer budgetjustering som følge af afgørelse i voldgiftssag vedr. bortvisning af kommunaldirektør.
  • Anlæg og jordforsyning – flytning af anlægsbudgetter jf. ny styrelsesvedtægt og fremrykning af tilskud fra APM-fonden til voldprojekt. Hertil kommer justeringer af budget til byggemodning og salg af grunde.
  • Finansielle poster – forskydning i låneoptagelse samt forskydning på indskud i Landsbyggefonden.

 

JUSTERINGER AF UDVALGETS KORRIGEREDE BUDGET VED 3. BUDGETOPFØLGNING 2022

I forbindelse med 3. budgetopfølgning indstilles justeringer for i alt -1,593 mio. kr. på udvalgets samlede budget.

 

På skatter og generelle tilskud søges om en tillægsbevilling på -1,104 mio. kr. vedrørende forhøjelse af bloktilskud som følge af fremrykket varmeplanlægning mv.

 

Der søges om justering af budgettet på serviceudgifter på -1,459 mio. kr., som vedrører

  • Udmøntning af andel af budgetpulje afsat til branding-, bosætnings- og turismeaktiviteter til Bosætnings- og Turismeudvalget til finansiering af destinationssamarbejdet, samarbejdsaftale med Experience Fredericia samt finansiering af lønudgift til turismekoordinator med i alt -2,720 mio. kr. i 2022. Budgettet for 2023 og fremefter ønskes ligeledes justeret med fuld effekt af denne fordeling i alt -3,580 mio. kr. årligt.
  • Budget til fremrykning af indsats vedrørende varmeplanlægning med 1,104 mio. kr. Finansieret af tilsvarende ekstra bloktilskud.
  • Omplacering af administrative ressourcer fra Senior- og Socialudvalget med 0,210 mio. kr. til sekretariat for beskæftigelse og velfærd. Budgettet for 2023 og fremefter ønskes ligeledes justeret med denne omplacering med fuld effekt på 0,640 mio. kr. årligt.
  • Øvrige mindre omplaceringer af budgetter med andre fagudvalg vedrørende tilførsel af beløb fra fleksjobpulje samt rettelse af beløb fra OK-21 puljen med i alt -0,053 mio. kr.

 

Indenfor udvalgets budgetramme omplaceres herudover 0,600 mio. kr. fra budgetpulje afsat til branding-, bosætnings- og turismeaktiviteter til finansiering af en stilling til arbejdet med strategisk bosætning samt delvis finansiering af løn til Kommunikations- og turismechef, disse ønskes ligeledes gennemført i 2023 og fremefter med fuld effekt på 1,024 mio. kr.

 

På renter søges tillægsbevilling på 2,370 mio. kr. som følge af tilpasning renter på indestående til aktuelt renteniveau, afkast og realiserede kurstab ifm. udtrækning og salg af værdipapirer.

 

På finansielle poster søges om tillægsbevilling på -1,400 mio. kr. vedrørende tilpasning af budget for afdrag på lån.

 

Såfremt byrådet godkender ovenstående justeringer til 3. budgetopfølgning 2022 på mødet den 14. november 2022, vil udvalgets økonomi efterfølgende se således ud:

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget 2022

Korrigeret budget 2022

Forventet regnskab 2022

Afvigelse ift. korrigeret budget 2022

Skatter og generelle tilskud

-3.949,910

-3.917,743

-3.917,743

0,000

Serviceudgifter

391,838

404,009

413,741

9,732

Renter

-4,404

-2,034

-2,034

0,000

Anlæg

61,693

24,046

24,046

0,000

Jordforsyning/Danmark C

-42,658

-87,911

-87,911

0,000

Finansielle Poster

67,462

56,905

56,905

0,000

- = mindreforbrug / merindtægt     + = merforbrug / mindre indtægt

 

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

Hvis indstillingen godkendes vil der være et forventet merforbrug på 9,732 mio. kr., som primært kan henføres til øgede advokatudgifter, arbejdsskadeerstatninger, uddannelse SOSU-elever, udgifter til folkeafstemning og folketingsvalg.

 

Udviklingen i forventningerne er siden 2. budgetopfølgning justeret med -0,847 mio. kr. justeringerne kan specificeres således:

  • Tilbageholdenhed jf. sag behandlet på udvalgets møde 5. oktober 2022, -6,067 mio. kr.
  • Reduktion af tidligere indmeldt merforbrug vedr. elevpuljen, -0,300 mio. kr.
  • Energiafgifter, afventer afgørelse på sag, 0,879 mio. kr.
  • Advokatbistand, øgede ekstraudgifter 0,400 mio. kr.
  • Folketingsvalg ikke budgetteret 1,200 mio. kr.
  • Tjenestemandspensioner merforbrug 1,500 mio. kr.
  • Ansættelse af social boligrådgiver 0,300 mio. kr.
  • Fredericia Uddannelsescenter, mindre indtægt 0,800 mio. kr.
  • Merforbrug lønninger ifm. fratrædelser mv., mindreforbrug på uddannelsesområdet samt øvrige mindre udsving, netto 0,441 mio. kr.

 

På posterne vedrørende SKATTER OG GENERELLE TILSKUD, RENTER, ANLÆG, JORDFORSYNING/DANMARK C OG FINANSIELLE POSTER er der, hvis indstillingen godkendes, ikke indmeldt forventede afvigelser til det nye korrigerede budget.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget:

  1. Godkender budgetopfølgningen for 2022 på udvalgets område og fremsende den til byrådet.
  2. Godkender tilretning af budget 2023 og teknisk tilretning af 2024-2027 (samlet neutralt for kasse) og fremsende det til Byrådet vedrørende:

a)       Budgetomplacering fra budgetpulje afsat til branding-, bosætnings- og turismeaktiviteter til Bosætning- og Turismeudvalget med i alt 3,580 mio. kr. vedrørende destinationssamarbejdet, samarbejdsaftale med Eksperience Fredericia samt finansiering af lønudgift til turismekoordinator i 2023 og efterfølgende år godkendes og fremsendes til byrådet

b)       Omplacering af administrative ressourcer fra Senior- og Socialudvalget med 0,640 mio. kr. til sekretariatet for beskæftigelse og velfærd.

c)       Omplacering indenfor udvalgets budgetramme fra budgetpulje afsat til branding-, bosætnings- og turismeaktiviteter til finansiering af lønudgifter til en stilling til arbejdet med strategisk bosætning samt delvis finansiering af løn til Kommunikations- og turismechef med i alt 1,024 mio. kr. i 2023 og efterfølgende år godkendes.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

1-2 godkendt.

 

Punkt 4 Beslutningssag: 3. budgetopfølgning 2022 for Fredericia Kommune

Sagsresumé

3. budgetopfølgning viser et forventet regnskab på serviceudgifter på 2.597,003 mio. kr., hvilket er 45,578 mio. kr. over Fredericia Kommunes korrigerede serviceramme inkl. modtaget kompensation for COVID-19 og fordrevne fra Ukraine.

 

Direktionen har som konsekvens af den forventede overskridelse af servicerammen og for at minimere denne mest muligt sat skærpet fokus på økonomisk tilbageholdenhed og opbremsning i hele organisationen, herunder fastholdelse af det fleksible ansættelsesstop, der blev indført ved 1. budgetopfølgning.

 

Der søges om en række omplaceringer indenfor serviceudgifterne, en del af disse ønskes også tilrettet i budget 2023 og teknisk tilrettet i budgetoplægget for 2024-2027. Disse er neutrale for kassen og er beskrevet i sagen. På serviceudgifter søges om en tillægsbevilling på 1,104 mio. kr. til finansiering af fremrykket indsats vedrørende varmeplanlægning. Dette er finansieret ved en tilsvarende forhøjelse af bloktilskuddet.

 

På overførselsudgifter søges samlet om en justering af budgettet med -5,811 mio. kr. som følge af lavere ledighed. Dette indgik ved 2. budgetopfølgning i forventningerne, som er nedskrevet stort set tilsvarende.

 

På anlægssiden er der ikke indarbejdet forslag til justering af budgetter, der er på enkelte projekter indarbejdet forventninger som følge af stigende materialepriser, projekter og beløb fremgår af sagen. Der søges i sagen om anlægsbevillinger til de i budgetvedtagelsen fremrykkede anlægsprojekter, specifikation fremgår af vedlagte bilag.

 

På finansielle poster søges samlet om en tillægsbevilling på 0,970 mio. kr. som kan henføres til tilretning for realiserede kurstab på værdipapirer, renter og afkast på værdipapirer samt tilretning af afdrag og renter på langfristet gæld.

 

Som en del af genberegningen af dagtilbudstakster søges det årlige tilskud pr. barn til private institutioner godkendt.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Økonomi- og Erhvervsudvalget får en samlet status på kommunens økonomi ved tre årlige budgetopfølgninger. Budgetopfølgningerne skaber samlet overblik over indmeldingerne fra fagudvalgene suppleret af en vurdering af den samlede økonomi for Fredericia Kommune.

 

Efter gennemgang i Økonomi- og Erhvervsudvalget fremsendes budgetopfølgningen til godkendelse i Byrådet.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler samt ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis forvaltningen ser behov for tilretning af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres indenfor fagudvalgenes eksisterende rammer.

 

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser kommunens samlede serviceramme (inkl. modtaget kompensation for COVID- 19 og flygtninge fra Ukraine) og bruttoanlægsrammen samt det forventede regnskab for 2022 ved 3. budgetopfølgning. En positiv afvigelser er udtryk for et pres på rammerne.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Korrigeret ramme 2022

Forventet
regnskab 2022

Afvigelse

Serviceudgifter - netto

2.551,425

2.597,003

45,578

Anlægsudgifter - brutto

219,983

432,030

212,047

 

I forbindelse med budgetlægningen udmeldes til landets 98 kommuner hver en serviceramme, som den enkelte kommune skal overholde. Servicerammen er i forbindelse med Økonomiaftalen korrigeret for en række tiltag f.eks. nye pris- og lønskøn og lov- og cirkulæreprogram.

 

En overskridelse af servicerammen for kommunerne under ét vil betyde sanktioner - dels individuelt for den eller de kommuner, som overskrider, dels for kommunerne under ét.

 

Det skal bemærkes, at der ifm. midtvejsreguleringen udover justering for bl.a. lov- og cirkulæreprogrammet og stigende pris- og lønskøn er givet kompensation for COVID-19 og fordrevne fra Ukraine med alt 7,422 mio. kr., som indgår Fredericia Kommunes ”korrigerede serviceramme”. Den forventede overskridelse af den korrigerede serviceramme med risiko for sanktion udgør således 45,578 mio. kr. ved 3. budgetopfølgning.

 

Presset på serviceudgifterne skyldes:

  • Tidligere godkendte tillægsbevillinger vedrørende overførte midler fra 2021 med 11,606 mio. kr.
  • Tillægsbevillinger i øvrigt: primært ved 2. budgetopfølgning med i alt 11,617 mio. kr. (justering for stigende gaspriser på kollektiv trafik og afgørelse i voldgiftssag).
  • De ønskede budgetjusteringer i 3. budgetopfølgning med 5,755 mio. kr. og forventninger med i alt 53,932 mio. kr.

 

Presset på serviceudgifterne i de indrapporterede forventninger kan i hovedpunkter som ved 2. budgetopfølgning fortsat primært henføres til

  • Senior og social, det specialiserede socialområde, hjemmehjælp, uddelegeret sygepleje og rehabilitering
  • Børn og skole, anbragte børn samt børn i aflastning og forebyggende foranstaltninger samt tilbagebetaling ifm. sag om dagtilbudstakster
  • Ejendomsudgifter, administrationsejendomme, stigende energipriser, øget aktivitet på Bülows kaserne og kloge m²
  • Administration, arbejdsskadeerstatninger, advokatudgifter, tjenestemandspension og elevuddannelse (SOSU)

 

Udviklingen i forventningerne siden 2. budgetopfølgning er beskrevet i vurderingsafsnittet.

 

I forhold til anlægsrammen er der primært tale om konsekvensen af forskydning af projekter og dermed budgetmidler fra 2021, fremrykning af anlægsprojekter i forbindelse med budgetvedtagelsen 2023-2026 samt de forventninger pga. stigende priser, der indgår i nærværende budgetopfølgning. Der søges om anlægsbevillinger til de i budgetvedtagelsen fremrykkede anlægsprojekter, specifikation fremgår af vedlagte bilag.

 

Der søges i 3. budgetopfølgning om en række omplaceringer af budgetbeløb mellem fagudvalgene, omplaceringerne er af mere teknisk karakter og er neutrale for kassen. De vedrører:

Omplacering i 2022:

  • Flexjobpulje, fordeling af midler fra Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget til Senior- og Socialudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget i alt 0,075 mio. kr.
  • Budget til energiudgifter på 0,320 mio. kr. på Bülows kaserne flyttes fra Kultur- og Idrætsudvalget til Ejendomsafdelingen under Teknisk Udvalg. Budgettet for 2023 og fremefter ønskes ligeledes justeret med denne omplacering.
  • Udmøntning af andel af budgetpulje afsat til branding-, bosætnings- og turismeaktiviteter fra Økonomi- og Erhvervsudvalget til Bosætnings- og Turismeudvalget til finansiering af destinationssamarbejdet, samarbejdsaftale med Experience Fredericia samt finansiering af lønudgift til turismekoordinator med i alt 2,720 mio. kr. i 2022. Budgettet for 2023 og fremefter ønskes ligeledes justeret med fuld effekt af denne fordeling i alt 3,580 mio. kr. årligt.
  • Omplacering af administrative ressourcer fra Senior- og Socialudvalget til Økonomi- og erhvervsudvalget med 0,210 mio. kr. til sekretariat for beskæftigelse og velfærd. Budgettet for 2023 og fremefter ønskes ligeledes justeret med denne omplacering med fuld effekt på 0,640 mio. kr. årligt.
  • Omplacering af midler fra Økonomi- og Erhvervsudvalget til Senior- og Socialudvalget med 0,073 mio. kr. vedr. fordeling af midler OK21-pulje.
  • Ændret konteringspraksis på misbrugsindsatsen under Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget og samværsret med børn – sociale formål på Børne- og Skoleudvalget, hvor 4,651 mio. kr. overføres fra overførselsudgifter til serviceudgifter. Dette er indarbejdet i budgetlægningen 2023-2026.

 

 

Der søges herudover om tillægsbevillinger i 3. budgetopfølgning med en samlet kassevirkning (kasseindlæg) på -4,841 mio. kr. i 2022:

  • Skatter og tilskud, -1,104 mio. kr.
    • Forhøjet bloktilskud for fremrykket varmeplanlægning m.v.

 

  • Serviceudgifter, 1,104 mio. kr.
    • Øget indsats i forbindelse med fremrykning af varmeplanlægning m.v. under Økonomi- og Erhvervsudvalget.
       
  • Øvrige driftsudgifter, -5,811 mio. kr.
    • Tilretning af indtægtsbudget vedr. refusion på familie og børn under Børne- og Skoleudvalget med 1,489 mio. kr. Er tilrettet i 2023 og frem ifm. budgetvedtagelsen.
    • Nedjustering af budget til efterbetalinger med -0,300 mio. kr. på aktivitetsbestemt medfinansiering under Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget
    • Nedjustering af budget med -7,000 mio. kr. som følge af fald i ledighed, ændring i tilbud jobafklaringsforløb, integration/introduktionsforløb og den kommunale beskæftigelsesindsats under Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget

 

  • Finansielle posterer, 0,970 mio. kr.
    • Renter, tilretning for realiserede kurstab på værdipapirer, renter og afkast på værdipapirer samt renter på langfristet gæld med i alt 2,370 mio. kr.
    • Afdrag, tilretning af afdrag på lån -1,400 mio. kr.

 

Hvis 3. budgetopfølgning godkendes med de ovenfor beskrevne omplaceringer og budgetjusteringer vil Fredericia Kommunes økonomi efterfølgende se således ud:

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget 2022

Korrigeret budget 2022

Forventet regnskab 2022

Afvigelse ift.      korrigeret budget 2022

Skatter og generelle tilskud

-3.949,910

-3.917,743

-3.917,743

0,000

Serviceudgifter

2.514,093

2.543,071

2.597,003

53,932

Øvrige udgifter

1.178,385

1.114,651

1.111,351

-3,300

Renter

-4,404

-2,034

-2,034

0,000

Anlæg

182,562

341,122

348,122

7,000

Jordforsyning/Danmark C

-40,306

-55,583

-59,047

-3,464

Brugerfinansieret

5,454

10,039

10,039

0,000

Låneoptagelse

-43,444

-61,525

-61,525

0,000

Afdrag på lån

105,786

104,386

104,386

0,000

Øvrige finansforskydninger

5,120

14,044

14,044

0,000

-=mindreforbrug/merindtægt    +=merforbrug/mindre indtægt

 

GENBEREGNING AF DAGTILBUDSTAKSTER – TILSKUD TIL PRIVATE INSTITUTIONER

Genberegningen af dagtilbudstakster indgår i budgetopfølgningen med en forventet merudgift på 8,800 mio. kr. I alt og påvirker det årlige tilskud pr. barn til private institutioner, som er beregnet og fremgår af nedenstående tabel.

 

Den nye beregningsmodel for dagtilbudstakster er justeret i beregningen af administrations- og bygningstilskud til private daginstitutioner, og de nye beregnede beløb i forhold til det årlige tilskud pr. barn til private institutioner søges godkendt.

 

Tabel 3: Årligt tilskud pr. barn til private institutioner i henhold til dagtilbudsloven

Pasningstype

Nuværende tilskud

pr. år (kr.)

Nyt beregnet tilskud pr. år (kr.)

Difference pr. år (kr.)

+ = øget tilskud

Tilskud pr. barn 0-2 år (47,5 timer pr. uge)

124.016

124.016

0

Bygningstilskud

5.160

6.880

1.720

Administrationstilskud

3.146

4.195

1.049

Samlet tilskud

132.323

135.092

2.769

 

 

 

 

Tilskud pr. barn 3-5 år (47,5 timer pr. uge)

72.593

72.593

0

Bygningstilskud

2.417

3.222

805

Administrationstilskud

1.888

2.517

629

Samlet tilskud

76.898

78.333

1.435

 

 

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

Hvis indstillingen godkendes vil der være et forventet merforbrug på 53,932 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det forventede merforbrug er udtryk for et pres på kommunens serviceudgifter, som forvaltningen arbejder på at nedbringe indenfor de respektive fagudvalgs rammer.

 

Forskellen i afvigelsen til henholdsvis servicerammen på 45,578 mio. kr. og til korrigeret budget på 53,932 mio. kr. skyldes primært, at de tidligere nævnte forhold omkring midtvejsreguleringen vedrørende stigende pris- og lønskøn og modtaget kompensation for COVID-19 og fordrevne fra Ukraine med alt 7,422 mio. kr. er lagt i kassen og ikke er udmøntet fuldt ud i de korrigerede budgetter, men indgår med fuld effekt i opgørelsen af Fredericia Kommunes ”korrigerede serviceramme”. Hertil kommer meddelte tillægsbevillinger f.eks. overførte beløb fra 2021, som ligeledes er en del af forklaringen på forskellen i den opgjorte afvigelse.

 

Det forventede merforbrug for de enkelte fagudvalg er specificeret i de enkelte udvalgssager. Udviklingen i forventningerne er siden 2. budgetopfølgning justeret med 3,507 mio. kr. på trods af sagen omkring tilbageholdenhed med en forventet effekt på ca. -20,000 mio. kr. Justeringerne i forventninger siden 2. budgetopfølgning kan i hovedpunkter skitseres således pr. fagudvalg:

 

  • Teknisk Udvalg, forventet mindreudgift -3,400 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed -4,500 mio. kr.
    • Ukrainske flygtninge, møbler 1,100 mio. kr.

 

  • Bosætnings- og Turismeudvalget – forventet mindreudgift -0,500 mio. kr.
    • Administration, nedskrivning af forventet merudgift.

 

  • Børne- og Skoleudvalget, forventet merudgift 5,502 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed -3,699 mio. kr.
    • Døgninstitutioner, flere dyre enkeltsager 3,300 mio. kr.-
    • Stigning i anbragte i familiepleje 1,200 mio. kr.
    • Stigning i anbragte på opholdssteder 4,600 mio. kr.
    • Øgede udgifter til forebyggende arbejde 1,400 mio. kr. 
    • Øget tilskud til private institutioner (takstsag) 0,800 mio. kr.
    • Færre udgifter til domsanbragte -2,100 mio. kr.
    • Øvrige budgetjusteringer 0,001

 

  • Kultur- og Idrætsudvalget, forventet merudgift 0,732 mio. kr.
    • Stigende energipriser 1,591 mio. kr.
    • Forventede driftsmæssige udsving (mindreforbrug) på øvrige driftskonti -0,859 mio. kr.

 

  • Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, forventet merudgift 2,612 mio. kr.
    • Forskudte indtægter vedrørende projekter 2,775 mio. kr.
    • Stigende udgifter Hospicer, flere dage 1,100 mio. kr.
    • Øvrige udsving på driftskonti, forventet mindreudgift -1,263 mio. kr.

 

  • Senior- og Socialudvalget, merudgift 7,368 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed på tværs af udvalgets aktiviteter -6,263 mio. kr.
    • Interne centre, forventet merudgift 0,716 mio. kr.
    • Myndighed, forventet merudgift 4,819 mio. kr.
    • Pleje og omsorg, forventet merudgift 1,400 mio. kr.
    • Plejen, forventet merudgift 6,696 mio. kr.

 

  • Unge- og Uddannelsesudvalget, forventet mindreforbrug -7,960 mio. kr.
    • Ungeenheden, forventet mindreforbrug -3,500 mio. kr.
    • 10. klasse, forventet mindreforbrug -1,400 mio. kr.
    • FGU færre elever, forventet mindreforbrug -2,000 mio. kr.
    • Uddannelsesudvalget puljer m.v., forventet mindreforbrug -1,060 mio. kr.

 

  • Økonomi- og Erhvervsudvalget, forventet mindreudgift -0,847 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed -6,067 mio. kr.
    • Afholdelse af folketingsvalg 1,200 mio. kr.
    • Tjenestemandspension, forventet merforbrug 1,500 mio. kr.
    • Advokatbistand, forventet merforbrug 0,400 mio. kr.
    • Uddannelsescenter, forventet mindreindtægt 0,800 mio. kr.
    • Elafgifter (sag om refusion) forventet mindreindtægt 0,879 mio. kr.
    • Øvrige udsving på driftskonti, forventet merforbrug 0,441 mio. kr. 

 

 

KOMPENSERENDE HANDLINGER SOM FØLGE AF FORVENTET OVERSKRIDELSE AF SERVICERAMMEN

Direktionen har som konsekvens af den forventede overskridelse af servicerammen sat skærpet fokus på økonomisk tilbageholdenhed og opbremsning i hele organisationen, herunder at fastholde det fleksible ansættelsesstop, der blev indført ved 1. budgetopfølgning.

 

Supplerende til ovenstående skal bemærkes, at der i forbindelse med budgetlægningen 2023-2026 er indarbejdet retvisende budgetter på de udfordrede serviceområder.

 

ØVRIGE UDGIFTER

Der er siden 2. budgetopfølgning korrigeret på forventet regnskab på øvrige udgifter med en reduktion af forventningen med 6,100 mio. kr. på følgende poster:

  • Forventede øgede indtægter vedr. særligt dyre enkeltsager -3,900 mio. kr.
  • Forventede øgede indtægter statsrefusion vedr. borgere på døgntilbud -1,000 mio. kr.
  • Efterbehandling af dagpenge til forsikrede ledige for 2020 og 2021 grundet fejl i ydelsesopgørelsen fra STAR, forventet merudgift 5,000 mio. kr.
  • Dagpenge nulstilling af tidligere forventning om mindreforbrug 6,000 mio. kr. (Justering af budget med -7,000 mio. kr. er indarbejdet i afsnittet om tillægsbevillinger i 3. budgetopfølgning.

 

Den samlede forventning på området udgør ved 3. budgetopfølgning -3,300 mio. kr. mod -9,400 mio. kr. ved 2. budgetopfølgning.

 

ANLÆG INKL. JORDFORSYNING OG DANMARK C

På anlæg er der indmeldt yderligere forventede merudgifter ved 3. budgetopfølgning på 1,500 mio. kr. på projektet vedr. flytning af lokalhistorisk arkiv til Bülows kaserne. Der er på følgende projekter herefter indberettet forventede merudgifter, som følge af stigende materialepriser:

  • Renovering afd. Skolesvinget, 2,500 mio. kr.
  • Kunstgræsbane ved Monjasa Park, 0,700 mio. kr.
  • Cykelsti Kolding Landevej til Skærbæk, 0,300 mio. kr.
  • Pulje til renovering af rådhuset, 2,000 mio. kr.
  • Lokalhistorisk arkiv til Bülows kaserne 1,500 mio. kr.

 

Der er udover ovenstående indberettet en forventning om overførsel af 3,464 mio. kr. til 2023 på byggemodningsprojekt i Østergade, herudover er der ikke indmeldt forventninger til forskydninger på anlægssiden.

 

ALLE ØVRIGE UDGIFTSOMRÅDER

På skatter og generelle tilskud, renter, brugerfinansieret område, lånoptagelse, afdrag på lån og øvrige finansforskydninger er der p.t. ikke forventninger til afvigelser i forhold til korrigeret budget efter indarbejdelse af beskrevne budgetjusteringer i sagen.

 

Indstillinger

Kommunaldirektøren og fagudvalgene indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler Byrådet:

  1. At godkende 3. budgetopfølgning 2022 med de beskrevne omplaceringer, tillægsbevillinger og meddelelse af anlægsbevillinger på fremrykkede projekter
  2. At godkende tilretning af budget 2023 og teknisk tilretning af budget 2024-2027 (samlet set neutralt for kassen) vedrørende:
    1. Budgetomplacering med i alt 3,580 mio. kr. fra budgetpulje afsat til branding-, bosætnings- og turismeaktiviteter under Økonomi- og Erhvervsudvalget til Bosætnings- og Turismeudvalget til dækning af destinationssamarbejdet, samarbejdsaftale med Experience Fredericia samt finansiering af udgift til turismekoordinator
    2. Omplacering af budget til energiudgifter på 0,320 mio. kr. på Bülows kaserne flyttes fra Kultur- og Idrætsudvalget til Ejendomsafdelingen under Teknisk Udvalg.
    3. Omplacering af administrative ressourcer fra Senior- og Socialudvalget til Økonomi- og erhvervsudvalget med 0,640 mio. kr. til sekretariat for beskæftigelse og velfærd.
  3. At godkende det årlige tilskud pr. barn til private institutioner for 2022 i henhold til dagtilbudsloven.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

1) Godkendt. Det Konservative Folkeparti stemmer imod tillægsbevillingen på 12.194.000 kr. til de Orange Haller, men tiltræder resten.

 

2-3) Godkendt.

 

Punkt 5 Orienteringssag: Månedsrapportering på serviceudgifter 2022

Sagsresumé

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i forbindelse med behandling af 2. budgetopfølgning for 2022 som følge af det skitserede pres på servicerammen, at Økonomi- og Erhvervsudvalget fremover skulle have en månedlig økonomirapportering på serviceudgifterne.


Den seneste kendte månedsrapportering pr. ultimo september måned viser et fortsat merforbrug på serviceudgifterne.

 

En opfølgning på serviceudgifterne pr. ultimo oktober måned vil blive præsenteret på mødet.

 

Sagsbeskrivelse:

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i forbindelse med behandling af 2. budgetopfølgning for 2022 som følge af det skitserede pres på servicerammen, at Økonomi- og Erhvervsudvalget fremover skulle have en månedlig økonomirapportering på serviceudgifterne.

 

Rapporteringen viser det korrigerede budget for 2022, forbrug pr. måned og forbrugsprocent pr. måned.

 

Til sammenligning er tilsvarende forbrugsprocenter for sidste år og gennemsnittet af de sidste 3 år vist som forbrugsprocent i forhold til regnskabsresultatet.

 

Den seneste kendte månedsrapportering pr. ultimo september måned er vedlagt som bilag.

Opfølgning på serviceudgifterne pr. ultimo oktober måned vil blive præsenteret på mødet, da den først foreligger efter månedsskiftet.

 

Der skal i forbindelse med sagen gøres opmærksom på, at månedsopgørelserne indeholder nyere tal end 3. budgetopfølgning, som også behandles på nærværende møde.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Den seneste månedsrapportering pr. ultimo september 2022 viser et realiseret forbrug, svarende til en forbrugsprocent på 76,44 % i forhold til korrigeret budget.

 

I forhold til det forventede regnskab ved 3. budgetopfølgning udgør forbruget ultimo september 74,69 %. Ses dette i forhold til forbrugsprocenten fra sidste år, som lå på 74,63 % i forhold til regnskabsresultatet kunne dette indikere, at den forventede afvigelse ved 3. budgetopfølgning på ca. 45,0 mio. kr. i forhold til den korrigerede serviceramme er et validt bud.

 

Opbremsningen i forbruget på serviceudgifterne vil alt andet lige vise en effekt i den resterende del af året og medvirke til at nedbringe afvigelsen frem mod årsregnskabet. Dette vil blive fulgt tæt og afrapporteret i de kommende månedsrapporteringer.

 

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Taget til efterretning.

 

Punkt 6 Beslutningssag: Låneoptagelse 2022 og forlængelse af renteaftale

Sagsresumé

I henhold til den gældende finansielle strategi skal Økonomi- og Erhvervsudvalget træffe beslutning vedrørende disponering af låneoptagelsen, eventuelle omlægninger af lån mellem danske kroner og EURO, øvrige om- og sammenlægninger, brug af finansielle instrumenter og fastlæggelse af lånetyper.

 

I den aktuelle sag skal træffes beslutning om fastlæggelse af låntype i forbindelse med låneoptagelsen for 2022 og omlægning/forlængelse af renteaftale på eksisterende lån.

 

Forvaltningen anbefaler, at det for begge låns vedkommende besluttes, at hjemtage lånene som variabelt forrentede lån.

 

Sagsbeskrivelse:

I henhold til den gældende finansielle strategi skal Økonomi- og Erhvervsudvalget træffe beslutning vedrørende disponering af låneoptagelsen, eventuelle omlægninger af lån mellem danske kroner og EURO, øvrige om- og sammenlægninger, brug af finansielle instrumenter og fastlæggelse af lånetyper.

 

I det korrigerede budget for 2022 er der budgetteret med en låneoptagelse på 61,525 mio. kr., budgettet er godkendt af Byrådet. Låneoptagelsen skal bestilles senest 1. december og det præcise lånebeløb vil blive opgjort på baggrund af de afholdte låneadgangsgivende udgifter jf. lånebekendtgørelsen. Eventuelle afvigelser eller forskydninger til 2023 på lånerammen vil blive behandlet i forbindelse med regnskabsaflæggelse for 2022.

 

Fredericia Kommune har herudover et lån med en variabel renteaftale, der udløber den 28. november 2022. Lånet har en aktuel restgæld på 47,460 mio. kr. og kommunen har fået renteindikationer ultimo oktober i forhold til omlægning af lånet/ forlængelse af renteaftalen:

  • Variabelt forrentet lån, hvor renten fastsættes på ny hver 3. måned ift. markedsudviklingen.

Længden på renteaftalen fastlægges i forhold til at opnå den billigste rente for Fredericia Kommune, Kommunekredit har indikativt angivet renten til at ligge i spændet 1,67% til 1,78 % og at en aktuel optimal længde på aftalen forventes at ligge på 3 -  5 år.

  • Optage lån som fast forrentede lån i resten af lånenes løbe tid – indikativ rente 3,19 %.

Renten udvikler sig løbende, men forholdet mellem lånetyperne vurderes at være nogenlunde status quo siden den indikative udmelding fra KommuneKredit.

 

I henhold til den finansielle strategi skal minimum 50 % af lån omfattet af strategien være fast forrentet, den fastforrentede andel er ultimo 2022 beregnet til at udgøre 80 %, heri indgår en forventet låneoptagelse for 2022 som et variabelt forrentet lån.

Økonomiske konsekvenser

Ingen, de indikativer renter på et variabelt lån vurderes at kunne holdes indenfor de forudsætninger, der indgår i de budgetterede renter på lån i kommunens budget 2023-2026.

 

En markant anderledes udvikling på rentemarkedet vil kunne betyde, at budgettet på renter i kommende budgetopfølgninger og budgetlægninger vil skulle tilrettes.

 

Ønskes lånene optaget med fast forrentning vil det betyde behov for en tilretning af rentebudgettet med en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr. årligt, som i givet fald skal indføjes i beslutningen som en tillægsbevilling i 2023 og en teknisk tilretning af budgetoplægget for 2024-2027.

 

Vurdering

De seneste års hjemtagelse af lån er sket med udnyttelse af det lave renteniveau og er sket med fast rente. Den stigende rente samt en andel på 80 % i fast forrentning betyder, at forvaltningen anbefaler at låneoptagelsen for 2022 hjemtages som et variabelt forrentet lån.

 

Det anbefales endvidere, at forlængelsen af det eksisterende lån, som har en løbetid til 2043, ligeledes sker med fastholdelse af variabel forrentning.

 

Det anbefales, at forvaltningen i forbindelse med indgåelse af renteaftale og lån bemyndiges til at vælge det på optagelsestidspunktet billigste og mest optimale variabelt forrentede lån.

 

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender:

  1. At låneoptagelsen for 2022 hjemtages i december, som et variabelt forrentet lån ift. til de registrerede låneadgangsgivende udgifter, jf. lånebekendtgørelsen.
  2. At fornyelse af renteaftale på eksisterende lån fortsat sker som et variabelt forrentet lån.
  3. Forvaltningen bemyndiges til på begge lån at vælge det på optagelsestidspunktet billigste og mest optimale variable lån i forhold til rentesats og aftalelængde.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

1-3 godkendt.

 

Punkt 7 Beslutningssag: TVIS - anmodning om låneoptagelse til udfasning af gasopvarmning i Trekantområdet

Sagsresumé

Anmodning om lån til udfasning af gasopvarmning i Trekantområdet.

TVIS anmoder i henhold til TVIS´ vedtægter om godkendelse af nærværende låneoptag.

Projekterne under låneanmodningen fokuserer på investeringsbehovet i perioden 2022-2026 og kan opdeles i følgende 4 hovedgrupper:

 

1. Større vedligehold. Udskiftning af hovedpumper med et investeringsbehov på 45 mio. kr.

2. Nye varmeproducenter med et investeringsbehov på 182 mio. kr.

3. Nye proceskunder tæt på TVIS´ transmissionsrør med et investeringsbehov på 41 mio. kr.

4. Udbygning af TVIS til nye forsyningsområder i samarbejde med Fjernvarmeselskaberne med et investeringsbehov på 266 mio. kr.

 

Det samlede lånebehov i perioden 2022 til 2026 udgør således 534 mio. kr. Investeringerne giver en samlet CO2 reduktion på ca. 460.000 ton CO2 i driftsperioden og en besparelse ved forbrugerne på 1,02 kr./GJ. Det skal dog bemærkes at der vil være massive besparelser ved husstande med olie- eller gasopvarmning, men dette indgår ikke i besparelserne ved TVIS’ eksisterende forbrugere.

 

Sagsbeskrivelse:

TVIS er et varmetransmissionsselskab der køber varmen ved CrossBridge Energy, Ørsted,

Energnist, Everfuel og en mindre del overskudsvarme fra aktiviteter i Middelfart, Vejle samt

Fredericia. Varmen distribueres herefter til de tilsluttede varmeselskaber.

TVIS er et kommunalt interessent-selskab etableret efter §60 i Kommunalstyrelsesloven.

Interessentkommunerne udgør:

-         Fredericia med en ejerandel på 31,68%

-         Vejle med en ejerandel på 31,32%

-         Kolding med en ejerandel på 28,87%

-         Middelfart med en ejerandel på 8,14%

TVIS oplyser at

TVIS overvåger og vedligeholder 123 km transmissionsledninger og 60 stationer på tværs af fire kommuner i Trekantområdet og sørger for, at 9 fjernvarmeselskaber kan levere varme til 242.000 borgere.

I henhold til varmeforsyningsloven lånefinansierer TVIS alle investeringer og i henhold til

TVIS´ vedtægter skal alle låneoptag godkendes på 2 bestyrelsesmøder i TVIS med min. 4 ugers mellemrum, hvorefter de 4 ejer kommuners byråd skal godkende låneanmodningen.

Denne godkendelsesproces tager 4,5 - 5,5 måneder, hvilket er problematisk i en tid, hvor såvel staten, ejerne, virksomhederne samt borgerne ønsker en hurtig udfasning af gassen samt en reduktion af CO2 udledningen. Derudover er det ikke muligt at få bindende tilbud fra leverandører 4,5 til 5,5 måneder frem i tiden.

 

Samtidig vil det være misvisende at regne alle projekterne som ”enkeltstående” projekter, da udvidelser af varmesalget hænger sammen med de langsigtede investeringer i den supplerende produktion, overskudsvarme samt spids/reserve kapacitet. Det er således mere korrekt at se på den samlede portefølje af projekter og dermed det samlede investeringsbehov. TVIS ønsker derfor en godkendelse af en samlet låneramme for perioden

2022-2026.

 

For at sikre forsyningssikkerheden skal TVIS igennem en større udskiftning af de eksisterende hovedpumper fra 1986 og i perioden 2022 til 2026 forventes det, at der skal udskiftes pumper på 3 stationer med en samlet omkostning på 45 mio. kr. Projektet skal ses som et nødvendigt vedligehold til sikring af forsyningssikkerheden og der gennemføres ikke en selskabsøkonomisk vurdering på denne udskiftning. Investeringerne i nye hovedpumper indgår i det eksisterende langsigtsbudget.

 

Før de øvrige investeringsprojekter gennemføres, udarbejdes en business case for hver investeringsbeslutning, til bestyrelsen, hvor der tages udgangspunkt i opdaterede og aktuelle forudsætninger på beslutningstidspunktet. Derudover bliver Kommunaldirektør og Teknisk direktør i ejer kommunerne informeret parallelt med bestyrelsen når lånerammen tænkes udnyttet.

 

Det skal i den sammenhæng bemærkes at Bestyrelsen på baggrund af positive business cases, har godkendt procesvarme projekterne vedr. udfasning af gas ved Arla i Taulov, European

Protein i Jelling og Moveero i Lunderdskov, under forudsætning af at nærværende låneanmodning godkendes.

 

En godkendelse af lånerammen vil ikke nødvendigvis føre til en gennemførelse at alle de nævnte projekter og enkelte nye projekter kan erstatte nuværende projekter, men det forudsættes at alle:

 

-         udvidelser af varmegrundlaget har en positiv selskabsøkonomi og en positiv samfundsøkonomi.

-         nye varmeaftaler og alt ny produktion erstatter dyrere produktionsenheder.

 

Der er tale om finansiering til 3 overskudsvarme projekter, 4 procesvarme projekter, 4 fjernvarme projekter og 1 enkelt projekt, som omhandler fjernvarme samt procesvarme.

 

For projekterne vurderes selskabsøkonomien stepvis ved at sammenligne de samlede omkostninger hhv. før og efter inddragelse af projekterne i hver af de tre grupper dvs.

Overskudsvarme, Procesvarme og Fjernvarme.

 

Udgangspunktet for analyserne er TVIS’ Varmeplan 2021 med opdateringer og det deraf følgende langtidsbudget udarbejdet i juni 2022.

 

I denne fase er der udelukkende fokuseret på selskabsøkonomi for at analysere om projekterne samlet set har en positiv økonomisk effekt for de eksisterende forbrugere i TVIS.

 

Investeringer i de nye projekter for i alt 534 mio. kr. forudsættes som udgangspunkt, finansieret som en annuitet over 30 år med en rente på 3,05 % (2,50% + 0,55% i garantiprovision) - dvs. svarende til de øvrige investeringer i TVIS’ Reference langtidsbudget.

Herudover er der gennemført en følsomhedsanalyse i forhold til en negativ udvikling i renten, investeringsomkostningerne samt produktions forholdende.

Den samlede udvidelse medfører en udvidelse af varmesalget på knap 1000 TJ og en prisreduktion på 1,02 kr./GJ.

 

Ses der på risikoen ved investeringerne er der tale om ret robuste investeringer idet:

-         en rentestigning på 1,5% vil reducere prisreduktionen til 0,51 kr./GJ.

-         forøgede investeringsomkostninger på 10% vil reducere prisreduktionen til 0,81 kr./GJ.

-         forøgede meromkostninger til den nye varmeproduktion på 12% reducere prisreduktionen til 0,45 kr./GJ.

 

Ser vi på proceskunderne enkeltvis så fremgår det at alle projekter med proceskunder medfører en besparelse til de nuværende kunder på mellem 0,01 kr./GJ og op til 0,36 kr./GJ.

 

Ser vi på udvidelserne enkeltvis så fremgår det at fire af udvidelserne medfører en besparelse til de nuværende kunder på mellem 0,02 kr./GJ og op til 0,20 kr./GJ. Et enkelt projekt medfører, med den nuværende viden, et negativt bidrag på 0,1 kr./GJ, men er medtaget da

TVIS vurderer at projektet kan optimeres yderligere.

 

Projekterne, der omhandler levering af procesvarme til Arla, European Protein og Moveero er klar til implementering umiddelbart efter godkendelse af nærværende låneanmodning.

 

Betingelser for optagelse af lån.

Det stilles som betingelse, at lånet optages i Kommunekredit som et annuitetslån over 30 år. TVIS betaler garantiprovision til ejer-kommunerne.

Garantiprovisionen ved nærværende lånoptagelse er beregnet til 0,55 %.

Det medfører en årlig garantiprovision på 2,937 mio. kr. heraf 0,930 mio. kr. til Fredericia, under forudsætning for at lånoptagelsen er på i alt 534 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Umiddelbart ingen – det anbefales at garantiprovisionen indarbejdes i kommende budgetopfølgninger og budgetlægninger i takt med, at de konkrete tiltag gennemføres og de nøjagtige lånebeløb og dermed garantiprovisionens størrelse kendes.

 

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale Byrådet at godkende lånoptagelse på op til 534 mio. kr. i TVIS, under forudsætning af, at lånet optages i Kommunekredit, og at der opkræves garantiprovision som beskrevet i sagsbeskrivelsen.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Anbefalet.

 

Punkt 8 Beslutningssag: Skærbæk Lystbådehavn, ansøgning om kommunal garantistillelse

Sagsresumé

I forbindelse med at Skærbæk Lystbådehavn ønsker at skifte den eksisterende ydermole til en ny ydermole med bølgebrydende flydebro elementer, har lystbådehavnen søgt om en kommunal garantistillelse for et lån på maksimalt 4,500 mio. kr.

 

Forvaltningen har konkluderet, at kommunen efter gældende lovgivning lovligt kan støtte lystbådehavnen og stille en garanti uden krav om opkrævning af garantiprovision. En garantistillelse vil dog påvirke kommunens låneramme (formentlig i 2023) med et beløb svarende til garantiens størrelse, alternativt skal et tilsvarende beløb deponeres. Da garantien ydes i mere end 3 år, skal Ankestyrelsen godkende støtten, jf. lånebekendtgørelsen §13.

 

Forvaltningen anbefaler, at der stilles den ønskede garanti og at der i lighed med tidligere praksis ikke opkræves garantiprovision. Forvaltningen anbefaler, at kommunen kræver sikkerhed for den stillede garanti i form af tinglysning af sikkerhedsstillelse i Skærbæk Lystbådehavns aktiver.

 

Jf. Skærbæk Lystbådehavns vedtægter kan kommunalbestyrelsen udpeget et medlem til bestyrelsen i Skærbæk Lystbådehavn, der skal træffes beslutning om denne mulighed ønskes udnyttet.

 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med at Skærbæk Lystbådehavn ønsker at udskifte den eksisterende ydermole med flydebro til en ny ydermole med bølgebrydende flydebro elementer har lystbådehavnen søgt om en kommunal garantistillelse for et lån på maksimalt op til 4,500 mio. kr.

 

Formålet med udskiftningen er at forstærke og fremtidssikre yderhavnen, øge tilgængeligheden på ydermolen for alle og give bedre forhold for sejlerklubben. Molen etableres med niveaufri overgange for at sikre tilgængeligheden for alle. Den eksisterende ydermole er etableret i 2011 og er ikke projekteret hensigtsmæssigt i forhold til de klimamæssige forhold. Vejret i Danmark bliver vildere i form af hyppigere og kraftigere storme, herunder større bølger, stormflod og strømforhold. Samtidig gennemføres øvrige mindre tiltag og klimasikring i havnen.

 

Den nuværende svagere ydermole er repareret ad flere omgange efter storme m.v. med store vedligeholdelsesudgifter til følge. Det er vurderingen, at det ikke længere er forsvarligt, at forsætte denne model, og at der derfor er behov for en holdbar løsning med udskiftning af ydermolen til en tidssvarende løsning.

 

En ny ydermole vil være omfattet af 20 års garanti ved en eftersynsaftale med leverandøren. Det er Skærbæk Lystbådehavns intention at tiltræde en sådan vedligeholdelsesaftale med henblik på at minimere vedligeholdelsesomkostningerne.

 

Skærbæk Lystbådehavn har modtaget et overslag på udskiftningen af ydermolen som inkl. ekstra arbejder til etablering af el og vand udgør ca. 4,500 mio. kr., hertil kommer ca. 0,900 mio. kr. afsat til uforudsete udgifter, som havnen kan finansiere via havnens egen kapital.

 

Skærbæk Lystbådehavn oplyser, at der er søgt om finansiering fra fonde samt løbende arbejdes med at skabe yderligere egenfinansiering af hensyn til at minimere låneoptagelsen og dermed omkostningerne til afdrag og renter mest muligt. Dette betyder, at der kun vil blive optaget lån og dermed være behov for kommunal garantistillelse i det omfang, det er absolut nødvendigt.

 

Skærbæk Lystbådehavn har fremsendt årsregnskaber og et drifts- og likviditetsbudget for 2023 med indregning af det nye lån på 4,500 mio. kr. Dette ser umiddelbart fornuftigt ud og giver ikke anledning til bemærkninger fra forvaltningen.

 

Skærbæk Lystbådehavn søger således om en kommunal garantistillelse på maksimalt 4,5 mio. kr. Det endelige beløb kendes først efter etablering og udnyttelse af eventuelle alternative finansieringsmuligheder f.eks. tilskud fra fonde.

 

Forvaltningen har undersøgt om Skærbæk Lystbådehavn er omfattet af lov om havne, det vurderes ikke at være tilfældet, idet havnen ikke anvendes til erhvervsmæssig ekspedition. Skærbæk Lystbådehavn er en selvejende institution, hvis formål er at drive lystbådehavn og de dertil hørende faciliteter og forvaltningen har tilset, at foreningens vedtægter er udformet således, at kommunen lovligt må støtte foreningen.

 

I undersøgelsen af om kommunen lovligt kan støtte Skærbæk Lystbådehavn er det derfor reglerne i kommunalfuldmagten, der er gældende. Det skal herefter vurderes, hvorvidt der er en saglig kommunal interesse. Fredericia Kommune har i forhold til ovenstående og de aktuelle forhold konkluderet, at kommunen lovligt kan yde støtte i form af en garantistillelse til Skærbæk Lystbådehavn til udskiftning af den uforsvarlige mole. Kommunen er ikke jf. gældende lovgivning forpligtiget til at opkræve garantiprovision herfor og Kommunen har tidligere støttet foreninger med en garantistillelse uden at opkræve garantiprovision.

 

En garantistillelse, som løber mere end 3 år, hvilket vil være gældende i dette tilfælde, skal jf. lånebekendtgørelsen §13 godkendes af Ankestyrelsen.

 

Kommunen har jf. vedtægterne for Skærbæk Lystbådehavn mulighed for at udpeget et ekstra bestyrelsesmedlem - det skal besluttes, om kommunen ønsker at gøre brug af denne mulighed i forbindelse med en eventuel garantistillelse.

 

Økonomiske konsekvenser

Hvis Skærbæk Lystbådehavn ikke misligholder lånet, vil der ikke være nogen økonomiske konsekvenser forbundet med udstedelsen af en kommunal garanti for lånet. I tilfælde hvor Skærbæk Lystbådehavn misligholder lånets fastlagte betingelser ved f.eks. manglende betaling af afdrag, vil kommunen være forpligtiget til at overtage lånet og dermed blive ansvarlig for den aktuelle restgæld.

 

En kommunal garantistillelse vil jf. lånebekendtgørelsen betyde, at Fredericia Kommunes låneramme i det år garantien stilles (formentlig 2023) skal reduceres med et beløb svarende til garantisummen, alternativt deponere et tilsvarende beløb, som frigives over 25 år.

 

Vurdering

Fredericia Kommune har indtil nu, dog i mindre omfang, stillet garantier for selvejende institutioner og foreninger uden at opkræve garantiprovision og kræve sikkerhed for garantistillelsen.

 

Forvaltningen anbefaler, at kommunen kræver sikkerhed i anlæg for den omhandlede garantistillelse.

 

En eventuel sikkerhed for garantistillelsen skal tinglyses og det skal undersøges, hvad der kan stilles garanti i. Omkostningerne forbundet med tinglysningen vil ligge på omkring 1.850 kr. + ca. 1,5 % alt efter hvad der stilles sikkerhed i. Omkostningerne i forbindelse med tinglysning forventes afholdt af Skærbæk Lystbådehavn, som en del af projektomkostningerne.

 

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler Byrådet at godkende:

  1. At der stilles en garanti på maksimalt 4,500 mio. kr. til Skærbæk Lystbådehavn.
  2. At der modregnes i kommunens låneramme.
  3. At der ikke opkræves garantiprovision ifm. garantistillelse.

 

Såfremt punkt 1-3 godkendes indstiller kommunaldirektøren videre, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter og beslutter, hvad anbefalingen til Byrådet skal være vedr. punkt 4-6:

 

  1. At der skal stilles krav om tinglyst sikkerhedsstillelse for garantien.
  2. At omkostningerne forbundet med tinglysningen afholdes af Skærbæk Lystbådehavn
  3. Om det ønskes, at Fredericia Kommune udnytter muligheden for at udpege et ekstra medlem til bestyrelsen i Skærbæk Lystbådehavn, jf. selskabets vedtægter.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Udsat til yderligere belysning.

 

Punkt 9 Orienteringssag: Afrapportering på brandingpuljen 1. halvår 2022

Sagsresumé

Byrådet besluttede den 19. april 2021 at opretholde brandingpuljen med fire faste initiativer og mulighed for yderligere støtte af aktiviteter, events og markedsføring, der understøtter puljens formål.

Puljens tredelte formål er 1) at markere Fredericia som en attraktiv og levende by, 2) at øge synligheden af tiltag og arrangementer, og 3) at understøtte events og oplevelser, der bidrager til at skabe profilering af byen.

Med denne sag får Økonomi- og Erhvervsudvalget en status over de aktiviteter, der har været afholdt med midler fra puljen i første halvår af 2022.

 

Sagsbeskrivelse:

Brandingpuljen er oprindeligt etableret med henblik på at understøtte brandinginitiativer og bosætning. Den består af fire faste initiativer og en fri pulje, hvorfra der kan søges om midler.

Økonomiudvalget besluttede den 19. april 2021, at der to gange årligt skal ske afrapportering på anvendelsen af puljen. Den første halvårlige afrapportering sker i forbindelse med afslutningen af sommeren/krydstogtsæsonen. Den anden halvårlige afrapportering sker efter afslutningen af julen og de aktiviter, der i denne forbindelse finansieres af puljen.

 

Med denne sag gives den første halvårlige afrapportering for 2022.

 

De fire faste initiativer, som puljen finansierer, er:

  • Lillebælt Halvmarathon: 120.000 kr.
  • Sommerrock: 130.000 kr.
  • Juleinitiativer: 250.000 kr.
  • Krydstogtturisme: 350.000 kr.

 

Fra de frie midler er der bevilget tilskud til følgende øvrige events:

  • Byens Bedste 25.000 kr. (bevilliget i 2021)
  • Kulturnatkoncert 135.000 kr. (bevilliget af byrådet den 21.3.2022)
  • Madsby Pige Cup: 50.000 kr. (bevilliget af byrådet den 27.4.2022)
  • Børne Tour 40.000 kr. (bevilliget af byrådet den 27.4.2022)
  • Axel Torv: 99.800 kr. (halvdelen billiget administrativt jf. delegationsplanen, i maj 2022, halvdelen bevilliget af byrådet den 25. maj 2022)
  • Musical underskudsgaranti: 49.200 kr. (bevilliget den 27. juni 2022 af byrådet).

 

Dette betyder, at der ikke er flere frie midler i puljen i 2022.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke flere frie midler i puljen i 2022.

 

Vurdering

Det vurderes, at de initiativer, som der er givet tilskud til, lever op til kriterierne og har haft den tiltænkte effekt.

 

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager status på brandingpuljen for første halvår af 2022 til efterretning.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Taget til efterretning.

 

Punkt 10 Beslutningssag: MOTAS I/S - godkendelse af takster for 2023

Sagsresumé

Modtagestation Syddanmark MOTAS I/S har fremsendt takster og gebyrer for 2023 til godkendelse.

Vækst, Teknik og Klima anbefaler, at taksterne godkendes.

 

Sagsbeskrivelse:

MOTAS I/S har fremsendt takster for 2023 til godkendelse.

 

Af vedtægterne fremgår følgende: ”De af repræsentantskabets indstillede gebyrer jf. 8.2 fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskabet for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende regnskabsår”.

 

Selskabets udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet.

 

Der er udarbejdet budget for MOTAS I/S for 2023 samt likviditetsbudget, som indeholder kendte investeringer og driftsmæssige ekstra omkostninger for de kommende 5 år. Ud fra mængdebudgettet er der udarbejdet et udgiftsbudget.

 

For 2023 er regnet med en reduktion i de håndterede mængder for 2023 i forhold til både resultat 2021 og de foregående år, men lidt over budget for 2022.

 

For 2023 er der indregnet, at der ansættes en medarbejder mere på kontoret og en mere til lageret til håndtering af røde kasser. Derudover er der indregnet en generel overenskomstmæssig aftalt lønstigning.

 

For 2023 er der således indregnet prisstigninger i taksterne for MOTAS I/S.

 

Repræsentantskabet har den 13. juni 2022 godkendt årsregnskabet for 2021, budget for 2023, samt forslag til takster/gebyrer for 2023.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Årsberetning og regnskab for 2021 for MOTAS I/S er gennemgået, og det giver ikke anledning til bemærkninger. Det anbefales derfor, at takster og gebyrer for MOTAS I/S godkendes.

Indstillinger

Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Klima-, Energi- og Miljøudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at godkende de af MOTAS I/S fremsendte takster og gebyrer for 2023.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 24-10-2022

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Anbefalet.

 

Punkt 11 Beslutningssag: Endelig vedtagelse af ophævelse af lokalplan 201 for højhus

Sagsresumé

På byrådets møde d. 27. juni 2022 blev det vedtaget at sende forslag til ophævelse af lokalplan 201 for højhus i Hannerup i offentlig høring i 8 uger.

Ved høringsperiodens afslutning har Vækst, Teknik og Klima ikke modtaget bemærkninger til forslaget.

Vækst, Teknik og Klima indstiller, at lokalplan 201 for højhus i Hannerup ophæves.

 

Sagsbeskrivelse:

Lokalplan 201 Højhus i Hannerup omfatter et areal i krydset ved Vestre Ringvej/Strandvejen. Lokalplanen er vedtaget i 2002.

08-09-2022_152253_068.png (1608×881)

Kort med lokalplanområde indtegnet med gult

Formålet med lokalplanen var at give mulighed for, at der kan opføres et højhus, der kunne blive et nyt markant vartegn for byen. I forvejen er havnefronten og kystlandskabets profil præget af mange forskelligt formede pakhuse, kraner, produktionsanlæg og høje skorstene.

 

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres et højhus i 26 etager med op til 175 boliger samt erhverv på arealet, der i dag anvendes som grønt område.

 

Byggeriet må have et omfang på ca. 26.000 m2, en højde på 95 m over terræn svarende til 26 etager.

 

Der har siden lokalplanens vedtagelse ikke været vist interesse fra udviklere for at opføre et højhus det pågældende sted.

 

Der har i forbindelse med behandling af miljøforholdene ved etablering af virksomheder på havnen vist sig at være problemer med overholdelse af støjkravene ved det lokalplanlagte højhus.
Med de aktiviteter, der foregår på havnen i dag, vil et højhus med boliger formentlig ikke kunne etableres.

 

Ifølge planlovens § 33 er det muligt at aflyse lokalplaner for arealer i byzone uden vedtagelse af en ny lokalplan. Forløbet følger den samme procedure som ved vedtagelse af almindelige lokalplaner.

 

Offentlig høring

Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 30. juni 2022 til den 25.august 2022.

Ved høringsperiodens afslutning har Vækst, Teknik og Klima ikke modtaget bemærkninger til forslaget om ophævelse af lokalplanen.

Økonomiske konsekvenser

Lokalplanområdet, som ejes af Fredericia Kommune, vil i teorien i dag kunne sælges med mulighed for at opføre et højhus. Dette vil ikke være muligt efter ophævelse af lokalplanen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at lokalplanen har mistet sin aktualitet og ikke vil blive brugt som plangrundlag til opførelse af et højhus.

Den er samtidig svært forenelig med de nuværende aktiviteter på havnen, hvorfor Vækst, Teknik og Klima finder det hensigtsmæssigt at ophæve af lokalplan 201.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales over for Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, at lokalplan 201 for højhus i Hannerup ophæves.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-10-2022

Anbefales

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Anbefalet.

 

Punkt 12 Beslutningssag: Forslag til lokalplan 387 for havneudvidelse og Kommuneplantillæg nr. 7

Sagsresumé

Teknisk Udvalg igangsatte planarbejdet for havneudvidelse på mødet den 4. april 2022

Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og en lokalplan med miljøvurdering, som giver mulighed for udvidelse af havnen.

Udvidelsen omfatter en forlængelse af den eksisterende containerterminal ved kaj 19 og etablering af nye ro/ro-lejer til håndtering af lastbilsgods ved kaj 23, som nu fungerer som kemikaliekaj.

Der er sideløbende med planarbejdet sket en miljøkonsekvensvurdering af projektet med havneudvidelsen. Det er ansøger, som har fået udarbejdet miljøkonsekvensvurdering af projektet.

Vækst, Teknik og Klima indstiller, at forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med miljøvurdering vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Sagsbeskrivelse:

Teknisk Udvalg igangsatte planarbejdet (kommuneplantillæg og lokalplan) for havneudvidelse på mødet den 4. april 2022

 

Der har i forbindelse med kommuneplantillæg været afholdt en forudgående høring, hvor der indkom en række bemærkninger. Disse bemærkninger er vedlagt som bilag.

 

De indkomne bemærkninger er indgået i det videre arbejde med forslagene til planerne og miljøvurderingerne.

 

Vækst, Teknik og Klima har udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med miljøvurdering for et område beliggende ved havnen. Planerne giver mulighed for at udvide havnen med et område ud i vandarealerne.

 

Intentionen med kommuneplantillægget og lokalplanen er at udvide havnens kapacitet til en stigende containerhåndtering med skib og lastbil i fremtiden.

 

Udvidelsen omfatter en forlængelse af den eksisterende containerterminal ved kaj 19 og etablering af nye ro/ro-lejer til håndtering af lastbilsgods ved kaj 23, som nu fungerer som kemikaliekaj.

 

Miljøvurdering og miljøkonsekvensvurdering

Der er sammen med kommuneplantillæg og lokalplan sket en miljøvurdering af planerne. Dette har resulteret i en miljørapport, som er vedlagt som bilag.

 

Der er sideløbende med planarbejdet sket en miljøkonsekvensvurdering af projektet med havneudvidelsen.

 

I forhold til denne miljøkonsekvensvurdering er Trafikstyrelsen myndighed for udvidelsen ud i vandarealerne, mens Fredericia Kommune er myndighed for ændring af anvendelsen på landarealerne.

I forbindelse med miljøvurderingerne af planerne indgår blandt andet forholdene omkring støj, trafik og visuelle forhold.

 

Området er i dag omfattet af lokalplan 68 og 236, som udlægger området til erhvervsformål for havneorienterede virksomheder.

 

Med den endelige vedtagelse af en ny lokalplan aflyses disse lokalplaner for det område, som den nye lokalplan omfatter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kommuneplantillæg og lokalplan giver mulighed for udvidelse af havnen, som ønsket af ADP.

 

Kommuneplantillægget udvider afgrænsningen af rammeområdet ud i vandarealerne, men ændrer ikke retningslinier og rammebestemmelserne for området.

 

Med lokalplanen er der bestemmelser, der sikrer etablering af afværgende tiltag, så blandt andet støj reduceres og de støjreducerende tiltag får samme udseende som den eksisterende støjskærm om havnen.

 

Ligeledes er der bestemmelser om tiltag, som kan adskille/reducere klimaudfordringer mellem by og havn.

 

Vækst, Teknik og Klima anbefaler, at planforslagene med miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales over for Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet:

 

  1. At forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 vedtages som forslag, og såfremt forslag til kommuneplantillæg nr. 7 godkendes så indstilles tillige:
  2. At forslag til Lokalplan 387- Fredericia Havn - Vesthavn og østlig del af Centerhavn vedtages
  3. At planforslagene samt miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger
  4. At administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser.
  5. At der tages stilling til, hvorvidt der afholdes et borgermøde om havneudvidelsen?

Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-10-2022

Anbefales idet der holdes borgermøde i høringsperioden.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Anbefalet.

 

Punkt 13 Beslutningssag: Miljøkonsekvensrapport for havneudvidelse

Sagsresumé

Teknisk Udvalg fik en orientering om arbejdet med miljøkonsekvensrapporten for udvidelse af havnen den 2. maj 2022

Der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for havneudvidelsen i både anlægs- og driftsfasen. Miljøkonsekvensrapporten er vedlagt som bilag.

Udvidelsen omfatter en forlængelse af den eksisterende containerterminal ved kaj 19 og etablering af nye ro/ro-lejer til håndtering af lastbilsgods ved kaj 23, som nu fungerer som kemikaliekaj.

Der er sideløbende med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan med miljøvurdering. Det er ansøger, som har fået udarbejdet miljøkonsekvensvurdering af projektet.

Vækst, Teknik og Klima indstiller, at udkast til miljøkonsekvensrapporten sendes i 8 ugers offentlig høring.

 

Sagsbeskrivelse:

Teknisk Udvalg fik en orientering om arbejdet med miljøkonsekvensrapporten for udvidelse af havnen den 2. maj 2022

 

Der er nu udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for havneudvidelsen i både anlægs- og driftsfasen. Miljøkonsekvensrapporten er vedlagt som bilag.

 

Intentionen er at udvide havnens kapacitet til en stigende containerhåndtering med skib og lastbil i fremtiden.

 

Udvidelsen omfatter en forlængelse af den eksisterende containerterminal ved kaj 19 og etablering af nye ro/ro-lejer til håndtering af lastbilsgods ved kaj 23, som nu fungerer som kemikaliekaj.

 

Formålet med miljøkonsekvensvurderingen af havneudvidelsen er at vurdere de påvirkninger af miljøet, som projektet vil medføre. Miljøkonse­kvensrapporten skal give myndighederne et beslutningsgrundlag, der kan benyttes til at træffe afgørelse, om projektet kan realiseres.

 

Der er sideløbende med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan med miljøvurdering. Det er ansøger, som har fået udarbejdet miljøkonsekvensvurdering af projektet.

 

I forhold til denne miljøkonsekvensvurdering er Trafikstyrelsen myndighed for udvidelsen ud i vandarealerne, mens Fredericia Kommune er myndighed for ændring af anvendelsen på landarealerne.

 

Miljøkonsekvensrapporten beskriver og vurderer de væsentligste miljøforhold og eventuelle afværgeforanstaltninger ved en havneudvidelse samt . Disse miljørforhold omfatter blandt andet støj, trafik, visuelle forhold, natur, jordbund, klima/overfladevand, marine forhold/uddybning og risikoforhold.

 

Konklusionerne for udvalgte emner er;

 

Støj

Anlægsfasen vil give anledning til undervandsstøj bl.a. ved ramning af spuns. Der vil blive anvendt ”soft start procedure” ved ramning af spuns og pæle, så marsvin kan søge væk fra området under nedramningsarbejderne. Der er foretaget en beregning af støjpåvirkningens udbredelse i Lillebælt. De støjende anlægsarbejder er planlagt til udførelse i den sårbare periode for marsvin (april til september) og der er  behov for anvendelse af støjdæmpende foranstaltninger i forbindelse med nedramning af spuns og pæle. Beregningerne viser, at en kombination af støjdæmpende foranstaltninger Noise Mitigation Screen (IHC-NMS) og boblegardiner vil kunne reducere støjpåvirkningen til et niveau, hvor der ikke ses adfærdsændringer i en stor del af Lillebælt ud for havnen.

 

I driftsfasen vil den forventede stigning i lastvognstrafik til og fra havnen via Snoghøj Landevej resultere i en ikke hørbar forøgelse af støjpåvirkningen på 0 til 0,1 dB ved boligerne langs Snoghøj Landevej.

 

Støjberegningerne for flytning af RO/RO-aktiviteterne til den nye Kaj 23 viser at, Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser vil kunne overholdes under forudsætning af etablering af støjafskærmninger ved trailerterminalen og anløbskajen, dog undtaget af enkelte kolonihaver ved Solvænget, hvor støjbelastningen vil komme op på 40 dB(A) i natperioden. Den vejledende støjgrænse i natperioden er 35 dB(A) ved kolonihaverne.  Støjniveauet på 40 dB(A) er dog på niveau med grænseværdien i natperioden for boliger i centerområder, som f.eks. er gældende for boliger i bymidten indenfor voldene og ved boligerne i Kanalbyen.

 

Der opsættes en støjafskærmning langs Norgesgade, Holstensvej og Møllebugtvej med en højde på mellem 9 og 20 m. Støjskærmen får samme udtryk som den eksisterende støjskærm i området.

 

Støjberegningerne for den fremtidige containerterminal med afskærmende foranstaltninger viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i naboområderne vil blive overholdt. Der er udført en beregning for støjbelastningen i Strib. Beregningen viser støjniveauer under 30 dB(A) som følge af projektet og overholder den vejledende støjgrænse i natperioden, som er 35 dB(A) ved boligområder. 

 

Den lavfrekvente støj af containerterminalens landaktiviteter er estimeret og forventes ikke at overstige Miljøstyrelsens foreslåede grænseværdier for lavfrekvent støj.

 

Trafik

Det vurderes ikke, at der opstår yderligere fremkommelighedsproblemer for trafikken på influensvejnettet (Snoghøj Landevej, Røde Banke, Snaremosevej og motorvejen) som følge af udvidelsen af Fredericia Havn. Dette skyldes at stigning i trafikmængden som følge af havneudvidelsen er på 0,3 % i 2030 og 0,3 % i 2037, hvilket er en meget lille del af den samlede trafikmængde.

 

Stigningen i lastbiltrafikken vurderes ikke at have negativ indflydelse på trafiksikkerheden i området.

 

Visuelle forhold

Der opsættes en støjvæg med en højde på mellem 9 og 20 m. Støjskærmen får samme udtryk som den eksisterende støjskærm,

 

Påvirkningen vil være forskellig afhængig af standpunkt.

 

Påvirkningen af de visuelle forhold omkring kaj 19 vurderes at være væsentlig.

 

Den nye Kaj 23 og afskærmning omkring den, vil være synlig fra Strandvejen, men ikke udgøre en væsentlig påvirkning.

 

Den samlede visuelle påvirkning af kystlandskabet vurderes at være lille, fordi projektet ikke indebærer en betydende ændret påvirkning af Fredericia by som kystlandskab.

 

Klima

Udvidelsen af Fredericia Havn gennem forlængelse af eksisterende Kaj 19 og etablering af to nye RO/RO-lejer designes med topkote i hhv. +2,0 m og +2,5 m DVR90. Begge projekter etableres med en levetid på 50 år, som er normalt for denne type konstruktioner.

 

Containerkajen etableres i niveau med det eksisterende naboareal. På arealet vil der være risiko for oversvømmelse ved en ekstrem 100-årshændelse. Derfor etableres aptering mv. så det er beskyttet. Øvrige materialer på det nye opland bag Kaj 19 er målrettet håndtering af containere. Disse kan håndtere en sådan oversvømmelse med lille eller ingen konsekvens til følge.

 

For Kaj 23 vil topkoten på konstruktionerne ligge højere end klimafremskrevet vandstand ved en statistisk 100-årshændelse. Færgelejer etableres så de forventes at kunne håndtere den store variation i vandstand.

 

Pier ved Kaj 23 samt oplagsarealer ved Kaj 19 etableres, så de kan håndtere ekstremregn.

 

Øvrige forventede klimaforandringer forventes ikke at påvirke projektet.

 

Marine forhold/uddybning

Der er opstillet en strømningsmodel der viser, at der lokalt vil være forandringer i strømhastigheden. Forandringen er lille i størrelse og udstrækning og vurderes ikke at påvirke strømmen i Lillebælt væsentligt.

 

Uddybningsmaterialet ved Kaj 19 vil i videst muligt omfang blive anvendt til opfyldning bag den nye kaj Toplaget i uddybningsområdet omkring Kaj 19 består generelt af sand, grus og en meget begrænset mængde gytje, der er indlejret under sandlaget. Forurening ses i et område af det øverste lag og det vurderes, at der er en mænge svarende til ca. 500 m3 der er stærkt forurenet og derfor sendes i deponi på land mens ca. 25.000 m3, som for en del af materialet er forurenet sendes til spulefelt ved Aalborg, som er godkendt til at modtage materialet. Uddybningsmateriale der sendes til spulefelt består dog primært af Lillebæltsler.

 

Den forurenede mængde sediment graves op med miljøgrab og bag boblegardin, der minimerer spild. Det vurderes, at de miljøfremmede stoffer der er tilbage i sedimentet, er bundet til de finkornede og lerede og organiske fraktioner af sedimentet,. Indhold i sedimentets toplag bestående af sand og grus forventes relativt hurtigt at bundfældes nær opgravningsstedet. For at sikre at materialet ikke spredes opbygges sanddæmning på havbunden mellem Kaj 12 og Kaj 16 og der placeres boblegardin på toppen.

 

Simulering af sedimentspredning ved Kaj 19 viser, at der vil ske en påvirkning lokalt i havneområdet mod Skanseodden, men der vil ikke ske en spredning videre ud i Lillebælt.

 

Ved Kaj 23 skal der uddybes i primært gytje med varierende del af silt og sand. Baseret på analyser af sedimentet er faldhastigheder fundet og anvendt i en numerisk spildmodel. Simuleringer viser at påvirkning af spild er meget lokal og primært omkring Centerhavnen. Det skyldes de meget små strømhastigheder i Centerhavnen, der gør at materialet ikke når at blive transporteret ud af havnebassinet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Det er bygherre, som er ansvarlig for en dækkende miljøkonsekvensrapport for det ønskede projekt for havneudvidelsen.

 

Det er Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at miljøkonsekvensrapporten beskrivelser og vurderinger af de miljømæssige forhold ved en udvidelse af havnen er dækkende.

 

Den fremadrettede proces er, at miljøkonsekvensrapporten sammen med en §25 tilladelse for det konkrete projekt offentliggøres i 8 uger, hvor alle kan komme med bemærkninger. Herefter behandles miljøkonsekvensrapporten med de indkomne bemærkninger og en endelig §25 tilladelsen offentliggøres.

 

Det er Vækst, Teknik og Klimas indstilling, at miljøkonsekvensrapporten for havneudvidelsen offentliggøres sammen med planerne for havneudvidelsen.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales over for Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet:

 

  1. At såfremt plangrundlaget godkendes offentliggøres udkast til miljøkonsekvensrapporten i 8 uger

 

Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-10-2022

Imod indstillingen stemte Karsten Byrgesen (D), i alt 1.

For indstillingen stemte Christian Bro (A), David Gulløv (A), Kenny Bruun Olsen (V) og Palle Dahl (O), i alt 4.

Indstillingen godkendt.

Karsten Byrgesen ønskede følgende afvigende mening protokolleret. ” Udkastet er på afgørende områder mangelfuldt og giver dermed ikke et retvisende billede af håndteringen af giftigt opgravet sediment, støj og maritime indvinding af råstoffer”.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Anbefalet at udkast sendes i høring.

 

Punkt 14 Beslutningssag: Forslag til kommuneplantillæg 8 - forøgelse af detailhandelskvoten Fredericia Vest

Sagsresumé

Vækst, Teknik og Klima har udarbejdet Forslag til Kommuneplantillæg 8 til Kommuneplan 2021-2033 for udvidelse af detailhandelskvoten for aflastningsområdet i Fredericia Vest med 11.500 m2.

 

Udvidelsen ønskes, fordi detailhandelskvoten er opbrugt, og det ikke er muligt at tillade nye butikker eller udvide eksisterende butikker i aflastningsområdet.

 

Det anbefales, at udvidelse af detailhandelskvoten godkendes.

 

 

 

Sagsbeskrivelse:

Vækst, Teknik og Klima har iværksat udarbejdelsen af et kommuneplantillæg for udvidelse af detailhandelskvoten for aflastningsområdet i Fredericia Vest, langs Vejlevej. Arbejdet blev politisk igangsat af Teknisk Udvalg den 4. april 2022.

 

Baggrund 

I henhold til Planloven betegnes området som et ”aflastningsområde”, dvs. et område til større udvalgsvarebutikker, som ikke normalt vil kunne etablere sig i bymidten, bl.a. pga. den mængde trafik, der skal til og fra butikkerne. Aflastningsområdet i Fredericia Vest er pålagt en maksimumskvote for bruttoetageareal, der må etableres til detailhandel. Pr. dags dato er denne kvote for Fredericia Vest opbrugt, og dette bremser udviklingen i området. Foruden stop for muligheder for at tillade nye butikker eller udvidelse af eksisterende butikker i området, betyder det også, at eksisterende lokalplaner, som muliggør butikker, ikke kan realiseres.

 

Detailhandelsanalysen

Detailhandelsanalyse 2020 viser, at butiksområdet Fredericia Vest er en stærk spiller i kommunens samlede handelsbalance. I løbet af seks år har forholdet mellem Fredericia Vest og midtbyen udviklet sig. Det samlede butiksareal i Fredericia Vest er i dag dobbelt så stort som i midtbyen og omsætningen er 40% højere, mens antallet af butikker i midtbyen er dobbelt så stort som i Fredericia Vest. Samlet set har handelsbalancen for Fredericia Kommune rykket sig fra 92 % til 101 % siden 2013.

 

For at bevare den positive udvikling for kommunen og for at undgå uhensigtsmæssig konkurrence er rollefordelingen mellem Fredericia bymidte og butiksområdet ved Fredericia Vest trukket skarpt op: Bymidtens rolle er at tilbyde et hyggeligt og varieret bymiljø med fokus på de mindre enheder, og aflastningsområdets rolle er at tiltrække store butikker på mere end 500 m², som kan tiltrække handel fra et større opland.

 

 Jf. detailhandelsanalysens anbefalinger bør der i Fredericia Vest stilles krav om minimumsbutiksstørrelse for at hindre, at typiske strøgbutikker etablerer sig i aflastningsområdet fremfor i midtbyen.

 

Redegørelsesbehov ved forøgelse af detailhandelskvote

Når et aflastningsområde udvides, skal der redegøres for omfanget af den eksisterende detailhandel og det deraf følgende behov for yderligere detailhandel, forholdet til målene for detailhandelsstrukturen og kommunens hovedstruktur samt trafikal tilgængelighed. Derudover skal der redegøres for kundegrundlaget og det opland, som aflastningsområdet henvender sig til, samt påvirkningen af konkurrenceevne og oplandseffekt.

 

Der er i dag mulighed for i alt 39.200 m2 butiksareal i Fredericia Vest ifølge Kommuneplan 2021-2033. I forbindelse med tilblivelsen af dette kommuneplantillæg har Vækst, Teknik og Klima kigget tilbage i historikken i aflastningsområdets rammebestemmelser. I forbindelse med Kommuneplan 2013-25 skulle der være indarbejdet 30.000 m2 bruttoetageareal til særligt pladskrævende varegrupper fra regionplanen til kommuneplanen. Dette skete ikke, så aflastningsområdet samlede maks. bruttoetageareal var fortsat 39.200 m2, hvilket har været overført urevideret til efterfølgende kommuneplaner. Der er dog på Plandata.dk registreret 71.500 m2 i retningslinjens rammebestemmelser.

 

Der er pt registreret 61.150 m2 detailhandel i aflastningsområdet jf. BBR-oplysninger. Dette kommuneplantillæg skal derfor rette op på tidligere manglende detailhandelsplanlægning for aflastningsområdet. For at understøtte den ønskede udvikling i Fredericia Vest ønskes mulighed for 11.500 m2 mere, dvs. i alt 72.650 m2.

 

Forudgående høring

Der har været indkaldt forudgående offentlig høring om udvidelse af butikskvoten i Fredericia Vest i perioden 8. – 22. december 2021.

 

Der er modtaget seks bemærkninger i høringsperioden. Bemærkningerne omhandler følgende punkter, der er forskelligartede og angår dels konkrete ejendomme, og dels emner, der ligger udenfor kommuneplanens rammer:

  • Ønske om mulighed for etablering af boliger.
  • Ønske om at en konkret ejendom indlemmes i aflastningsområdet.
  • Trafikal situation i den vestlige del af aflastningsområdet, herunder øgede trafikmængder, forringet trafiksikkerhed, øgede støjgener fra nyere butikker og udbygning af boligområdet Fuglsang Vest; samt yderligere forøgelse af generne ved fortsat nyetablering af butikker og boligområder.
  • Ønske om sammenhængende fysisk planlægning for bedre løsninger for betjening med fjernvarme.
  • Fokus på naturinteresser.
  • Udvidede anvendelsesmuligheder samt ny lokalplan for et afgrænset område.

 

Ønskerne om ændringer af anvendelsen i kommuneplanrammerne indenfor aflastningsområdet behandles ikke i denne omgang men vil blive inddraget i processen med en forestående revision af den samlede detailhandelsstruktur i kommunen.

 

Formålet med kommuneplantillæg 8 er berigtigelse af eksisterende detailhandelsarealer, udvidelse af detailhandelskvoten i området, at tilføje en minimumsgrænse på 500 m2 for butikker samt en berigtigelse af detailhandelsudpegningens afgrænsning ved rammeområde V.R.3.

 

Miljøvurdering

Fredericia Kommune har afgjort, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, fordi miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af kommuneplantillægget har været sendt i høring hos berørte myndigheder og offentliggøres sammen med planforslaget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

I Detailhandelsanalyse 2020 vurderes, at en udvidelse af aflastningsområdets detailhandelskvote med 10.000 m2 og siden efterberegnet med11.500 m2 vil påvirke detailhandlen i bymidten ved at hente 15 mio. kr fra bymidten, hvilket svarer til en begrænset omsætningsreduktion i bymidtens udvalgsvarehandel på ca. 3 – 4 %. Dette vurderes ikke at være af væsentlig betydning.

 

Vækst, Teknik og Klima vurderer på denne baggrund, at forøgelse af butikskvoten i Fredericia Vest er hensigtsmæssig for en fortsat drift og udvikling af vestbyen, idet der bør sikres mulighed for at udnytte eksisterende detailhandelsudlæg i lokalplaner i området samt opretholde muligheden for en begrænset udvidelse af detailhandlen. Med indførelse af en minimumsstørrelse på 500 m2 på fremtidige butikker i nye lokalplaner i aflastningsområdet, vurderes konkurrencen med midtbyens detailhandel at blive minimeret.

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet,

  1. At forslag til Kommuneplantillæg 8 vedtages.
  2. At Kommuneplantillæg 8 sendes i offentlig høring i 8 uger.
  3. At forvaltningen bemyndiges til at foretage evt. redaktionelle ændringer efter endt høring.

 

Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-10-2022

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

1-3 anbefalet.

 

Punkt 15 Beslutningssag: Revurdering af mindstepriser på byggegrunde Fjordalleen (Lukket)

Punkt 16 Beslutningssag: Salg af grund Stakkesvang (Lukket)

Punkt 17 Beslutningssag: Beslutning vedr. kendelse (Lukket)

Punkt 18 Beslutningssag: Godkendelse af afrapportering vedr. EUCF-projekt Attraktiv grøn kollektiv transport i Fredericia Kommune

Sagsresumé

Byrådet skal med nærværende sag godkende afrapporteringen af EUCF-projektet Attraktiv grøn kollektiv transport i Fredericia Kommune.

 

Sagsbeskrivelse:

I 2020 søgte Fredericia Kommune midler i en pulje fra EU's European City Facility (EUCF). Midlerne skulle bruges til, at udvikle et investeringskoncept for den kollektive transport i Fredericia, og skal understøtte udmøntningen af Klimaplan 2020’s mål og indsatser om at skabe en attraktiv grøn kollektiv transport i Fredericia Kommune. Ansøgningen endte med en bevilling på 60.000 euro, svarende til ca. 450.000 Kr.

 

Midlerne er givet til projektudvikling og brugt til at udarbejde en business- og finansieringsplan til et konkret udviklingsprojekt. Midlerne har således ikke kunnet benyttes til realisering af investeringsprojektet.

 

Afrapporteringen består af et forslag til fremtidig udviklingsplan for den kollektive transport i Fredericia Kommune, samt tilhørende teknisk bilag. Forslag til udviklingsplan er vedlagt i bilag.

 

Nærværende sag beskriver elementerne i udviklingsplanen og giver et bud på den videre proces. Rapporten skal efterfølgende indsendes til EUCF senest d. 1. november 2022

 

Baggrund og formål:

Byrådet har gennem Klimaplan 2020 opstillet mål frem mod 2030, hvor ét af de to overordnede mål er, at der ikke sker en stigning i bilejerskabet i Frederi­cia Kommune, således antallet er på samme niveau i 2030, som det var i 2017. Grønne mobilitetsformer har i den forbindelse stor betydning for, om målene kan nås. De grønne mobilitetsformer kan ikke stå ale­ne i forhold til at nå de opstillede klimamål, hvorfor den kollektiv trafik er en meget vigtig brik i dette.

 

Nærværende projektet om attraktiv grøn kollektiv transport i Fredericia Kommune har haft som formål at;

-          undersøge hvordan den kollektive transport kan tilpasses de forskellige behov i hele kommunen, dvs. både i de tættere byområder, i forstæderne samt i landsbyerne, hvor bilejerskabet er større men afstandene længere

-          undersøge hvordan den kollektive transport kan understøtte den ønskede erhvervs- og byudvikling med frekvente og direkte afgange, samtidig med at lokale behov understøttes, fx plejehjem og skoler og at udvikle transportknudepunkter, der kan skabe enkel og bekvem sammenhæng mellem transportformer

-          undersøge specifikt hvordan eksisterende skinner kan udnyttes bedre til kollektiv transport.

-          styrke mulighederne for at tage sin cykel med i den kollektive transport, og derigennem fremme cyklismen.

Konkret indeholder udviklingsplanen 3 specifikke undersøgelser:

-          Fokusområder og planlægningsprincipper for fremtidens kollektive trafik i Fredericia Kommune, inkl. løsningsforslag til fremtidens busnet i Fredericia Kommune

-          Roadmap, der beskriver en mulig proces for at imødekomme målsætningerne fra Klimaplan 2020

 

Fokusområder og planlægningsprincipper for fremtidens busnet i Fredericia Kommune

I forslaget til forandring af den kollektive trafik er også selve bybusnettet, der i forslaget er udviklet på baggrund af tre kortlægningsprincipper: knudepunktsperspektiv, bruger- og byperspektiv, samt netperspektiv.

 

Busnettet i Fredericia Kommune består hovedsageligt af bybuslinjer, som betjener hele Fredericia Kommu­ne. Der er i alt otte bybuslinjer og to uddannelsesru­ter, som suppleres af to lokalruter samt én mellem­kommunalrute og to regionalruter. Den kollektive trafik skal gøres mere attraktiv, hvis bilen skal vælges fra.

 

Det nuværende busnet dækker størstedelen af Fredericia Kommune. Med udgangspunkt i ni planlægningsprincip­per fokuseres der på, om det nuværende net kan opti­meres for stort set det samme driftsbudget, og tilmed være et attraktivt tilbud.

 

Det foreslåede busnet er bygget op med et A-busnet som rygrad med kvartersdrift, direkte og dobbeltradiale linjeføringer gennem Fredericia by, og er koblet op på de større koncentrationer i byen. Lokalbyerne i kom­munen får optimeret frekvensen set i forhold til den nuværende efterspørgsel. Det vurderes af det fremtidige net kan im­plementeres fra 2024, men der vil være behov for ændringer af vejnettet enkelte steder. Nærværende forslag har således ikke konsekvenser for den busplan der ligger for de kommende år, og ændrer ikke på nuværende ruter og frekvenser.

 

Analyse af ny station i Erritsø

Der er tidligere udarbejdet analyser, hvor både Trafikstyrelsen og Region Syddanmark har peget på et potentiale for en ny togstation i Erritsø-området. Analysen viser, at stationen har en god samfundsøkonomi, og siden analyserne er gennemført er der en række stationer, der er blevet etableret til trods for en lidt dårligere samfundsøkonomi.

 

Den udarbejdede analyse peger også i retning af, at der er et godt perspektiv i at arbejde for en etablering af en ny station i Errtisø. Resultaterne angivet er groft estimat på et muligt passagertal i størrelsesordenen 1.000-1.200 daglige passagerer, som er i samme størrelsesorden som Middelfart Station.

 

Det anbefales, at der udarbejdes en foranalyse, hvor placering, udformning og de heraf afledte anlægsøkonomiske konsekvenser estimeres, således dette materiale kan foreligges for politikere og statslige embedsmænd i forhold til den efterfølgende beslutningstagen. Det kan være muligt at have stationen i drift i 2029 under den forudsætning, at en ny baneforbindelse over Vestfyn er færdig, hvilket forventes at være i 2028.

 

I teknisk bilag til udviklingsplanen er angivet to mulige placeringer, henholdsvis nord og syd for Motorvej E20. Der er foretaget korte analyser af begge placeringer, men der er ikke angivet nogen anbefalinger herfor. Det anbefales til gengæld at begge placeringer indgår i en efterfølgende foranalyse, således at valg af placering kan ske på bedst mulige grundlag, samt indgå i de statslige vurderinger foruden Byrådets.

 

Analyse af Letbane i Fredericia

Byrådet har tidligere udtrykt ønske om at vurdere perspektiverne for en letbane i Fredericia. Den under­søgte linjeføring binder bymidten sammen med bane­gården, et uddannelsesområde og større erhverv, og er på den sydlige del af strækningen sammenfalden­de med det eksisterende havnespor. Resultaterne fra analysen peger i retning af, at der er en række udfor­dringer, der vurderes vanskelige og meget omkostningstunge at håndtere. Ligeledes vurderes den ikke at have stor tiltrækningseffekt på de rejsende.

 

Klimaplan 2020

De omtalte tiltag har fokus på at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, men er samtidig også tiltag, hvor der fortsat ligger meget forarbejde inden en egentlig implementering.

 

Der er i udviklingsplanen udarbejdet et roadmap, der viser ”vejen” frem mod målene i 2030. Der fokuseres her på fire virkemidler:

  • Nyt busnet, hvor forslag til udviklingsplanen implementeres fra 2024
  • Fremkommelighedstiltag, hvor vilkår for den kollektive trafik optimeres i fht. anlæg og planlægning
  • Opbygge et koncept for knudepunkter, hvor der udpeges knudepunkter og som kan indgå i strategiarbejder, herunder kommende midtbystrategi, Planstrategi, infrastrukturplaner mv.
  • Potentiel ny togstation ved Erritsø

 

I og med, at der vises en mulig vej frem mod 2030, ta­ger roadmappet både afsæt i det strategiske niveau, men også i det mere konkrete niveau i takt med, at tiltagene bearbejdes, og processen udvikler sig mod noget mere konkret med det formål at nå målene i 2030.

Økonomiske konsekvenser

Godkendelse af forslag til udviklingsplanen har ingen økonomiske konsekvenser. Den anbefalede foranalyse af ny station i Erritsø forventes for nuværende at kunne indeholdes under Budget 2023-26 midler til Infrastrukturanalyser

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer at forslaget til udviklingsplanen og dets indhold med fordel kan indgå i det videre arbejde i forhold til at imødekomme Klimaplan 2020s målsætninger for transportsektoren.

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet:

  1. At godkende forslag til udviklingsplan for den kollektive trafik i Fredericia Kommune.
  2. At godkende at udviklingsplanen videresendes til EUCF.
  3. At godkende at der igangsættes en foranalyse til ny station i Erritsø.

 

Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-10-2022

Godkendt som indstillet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

1-3 anbefalet.

 

Punkt 19 Beslutningssag: Ny naturparkplan for Naturpark Lillebælt

Sagsresumé

I forbindelse med høringen vedrørende naturparkplanen for Naturpark Lillebælt 2023-27 er der indkommet bemærkninger, men også enkelte forslag til nye projekter, der kan understøtte planen.

Hvidbog med forslag til høringssvar og tilrettet naturparkplan for Naturpark Lillebælt 2023-2027 fremgår af bilag.

Sagsbeskrivelse:

De tre byråd bag Naturpark Lillebælt, Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner, har haft en ny naturparkplan i otte ugers høring fra maj til juni 2022.

 

Baggrunden herfor er, at Naturpark Lillebælts nuværende mærkning som Dansk Naturpark udløber med udgangen af 2022 og administreres af Friluftsrådet. For at kunne fortsætte som dansk naturpark de næste fem år, skal der udarbejdes en ny naturparkplan, som forventes politisk godkendt i alle tre kommuners byråd inden årets udgang.

 

Der er indkommet mange høringssvar til naturparkplanen. Det er både tilkendegivelser om støtte til naturparkens arbejde samt spørgsmål og bemærkninger, der giver anledning til mindre justeringer af planen. Der er også indkommet enkelte forslag til nye projekter og ændringer.

 

Følgende er nye input til Fredericias del af planen:

  • Nyt projekt om udvikling af det kulturhistoriske hotspot på Kringsminde
  • Madsbyparken kommer inden for naturparkens afgræsning
  • Blå Skole i Kirstinebjerg distrikt, afdeling Bøgeskov skole – et udviklingsprojekt
  • Nyt projekt om Skærbæk Fiskerimuseum
  • Nyt Hot Spot ved Snoghøjgårdparken og Snoghøj Højskole
  • Naturråd Fredericia ønsker at blive inddraget i
    • indsatsen om ”Frivillige stier i Naturpark Lillebælt”
    • indsatsen om ”Kortlægning og formidling af eksisterende og nye muligheder for friluftsliv”
    • ”Projekt om naturlegepladser” – bl.a. ønskes flere shelters
  • Nyt projekt om sammenhængende kystnær sti langs Fredericias kystlinje
  • Nyt projekt om tanghaver ved Skærbæk Strandpark/Børup Sande
  • Nyt projekt om snorkelsti ved Skærbæk Strandpark/Børup Sande

 

 

De indkomne høringssvar berører flere fagudvalg.

 

Kultur og Idrætsudvalg på udvalgsmøde den 23. september 2022 godkendt, at Kringsminde bliver et kulturhistorisk hotspot og at Madsbyparken bliver geografisk en del af naturparken.

 

Børn og Skoleudvalget er på mødet den 28. september 2022 orienteret om, at der startes et udviklingsprojekt om ’Blå skole’ i Kirstinebjerg distriktet.

 

Klima-, Energi- og Miljøudvalget behandler den 24. oktober 2022 følgende projekter

-          Nyt projekt om Skærbæk Fiskerimuseum

-          Nyt hotspot ved Snoghøjgårdparken og Snoghøj Højskole

-          Naturråd Fredericia ønsker at blive inddraget i indsatser om stier, friluftsliv, naturlegepladser og shelters

-          Nyt projekt om sammenhængende kystnær sti langs Fredericias kystlinie

-          Nyt projekt om tanghaver ved Skærbæk Strandpark/Børup Sande

-          Nyt projekt om snorklesti ved Skærbæk Strand/Børup Sande

 

 

Naturpark Lillebælt samarbejder med turismeorganisationerne om at udvikle og synliggøre naturparkområdet. Det harmonerer med Turisme- og Bosætningsudvalgets fokus på at understøtte Fredericia som turismedestination i de kommende år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Høringssvarene har været konstruktive og viser, at der er en positiv tilgang til naturparken og dens arbejde. De indkomne forslag har kvalificeret naturparkplanen yderligere og skabt flere mulige samarbejder.

 

Naturpark Lillebælt har stor brandingværdi for Fredericia og understøtter kommunens turismeindsatser.

 

Forvaltningen vurderer, at forslagene til naturparkplanen falder i tråd med Naturpark Lillebælts formål og understøtter Fredericia Kommunes bæredygtighedsstrategi ”Fredericia for Verdensmålene”.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Bosætnings- og Turismeudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at godkende naturparkplanen for Naturpark Lillebælt.  

 

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 25-10-2022

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Anbefalet.

 

Punkt 20 Beslutningssag: Godkendelse af aftale med Lydavisen Fæstningsjournalen

Sagsresumé

Samarbejdsaftale med Fæstningsjournalen Lydavisen foreligger hermed til godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Lydavisen Fæstningsjournalen er en frivillig organisation, der laver et stort arbejde for at sikre at blinde og svagtseende kan følge med i nyheder fra lokalaviser og andre medier.

 

Lydavisen Fæstningsjournalen har kunne opretholde aktiviteter på baggrund af §18 midler.

 

I budget 2021 blev afsat midler med henblik på at indgå en samarbejdsaftale med Lydavisen Fæstningsjournalen.

 

Samarbejdsaftalen foreligger hermed til godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

I aftalen bidrager Fredericia Kommune med 60.000 kr. til opretholdelse af foreningens aktivitetsniveau. Midlerne er afsat i forbindelse med budget 2021.

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller, at Senior- og Socialudvalget anbefaler Økonomi og Erhvervsudvalget at:

  1. Aftalen godkendes.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

Anbefalet.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Godkendt.

 

Punkt 21 Orienteringssag: Ankestatistik for 2021 fra Ankestyrelsen (Danmarkskortet)

Sagsresumé

Byrådet skal orienteres om Danmarkskortet, som omhandler kommunernes omgørelsesprocenter på sager på social-, børne- og voksenhandicapområdet, som er påklaget til Ankestyrelsen. Kortet er udarbejdet af Social- og Ældreministeriet.

 

Sagsbeskrivelse:

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år oversigter over omgørelsesprocenterne af kommunernes afgørelser, som er påklaget til Ankestyrelsen.

 

Jf. retssikkerhedslovens § 79 b, skal byrådet inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet er offentliggjort, behandle danmarkskortet på et møde. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske en aktiv politisk behandling af danmarkskortet. Det danmarkskort, der er offentliggjort den 23.06.22, skal derfor behandles på et byrådsmøde inden udgangen af 2022.

Ankestyrelsen er en uafhængig klageinstans, som blandt andet behandler klagesager indenfor social- og beskæftigelsesområdet.

Oversigterne med omgørelsesprocenterne er kommuneopdelt, og omfatter afgørelser inden for udvalgte paragraffer i serviceloven (kaldet Danmarkskort). De tre oversigter/kort, som er offentliggjort, er:

  1. Kortet for socialområdet generelt
  2. Kortet specifikt for børnehandicapområdet
  3. Kortet specifikt for voksenhandicapområdet 

 

Formålet med disse oversigter er at skabe gennemsigtighed om, hvor mange sager, som de enkle kommuner får omgjort, samt at skabe et sammenligningsgrundlag for kommunerne.

I oversigterne anvendes tre begreber:

 

Stadfæstelse: Det betyder, at Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.

Hjemvisning: Det betyder, at kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis ske, hvis der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.

Ændring: Det betyder, at Ankestyrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.

 

Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret.

Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

Nedenfor, vist i oversigtform, en oversigt over de områder der indgår i Danmarkskortet, samt yderligere statistik på børneområdet for 2020 og 2021:

 

Ankestyrelsens ankestatisk – tal for 2021

 

Område

Behandlede sager

Ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Omgørelses-procent

A

Serviceloven - alle paragraffer

74

3

16

55

26 %

B

Børnehandicap - specifik

17

0

7

10

41 %

C

Børneområdet - andre

15

0

3

12

20 %

D

Samlet for børneområdet (B+C)

32

0

10

22

31 %

E

Voksenhandicap - specifik

1

0

0

1

0 %

 

Ankestyrelsens ankestatisk – tal for 2020

 

 

Behandlede sager

Ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Omgørelses-procent

A

Serviceloven - alle paragraffer

88

11

19

58

34 %

B

Børnehandicap – specifik

16

0

6

10

38 %

C

Børneområdet – andre

29

5

3

21

28 %

D

Samlet for børneområdet (B+C)

45

5

9

31

31 %

E

Voksenhandicap - specifik

4

0

2

2

50 %

 

 

Vedr. A - Socialområdet generelt:

Her indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang.

 

I forhold til socialområdet generelt skal bemærkes, at Danmarkskortene for børne- og voksenhandicapområderne er en delmængde af hele socialområdet/Serviceloven. Det betyder, at man ikke kan lægge tallene fra de enkelte Danmarkskort sammen.

 

Vedr. B - Kortet specifikt for børnehandicapområdet:

I Danmarkskortet for børnehandicapområdet indgår flg. sager efter flg. bestemmelser:

  • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
  • Merudgiftsydelse § 41
  • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
  • Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

 

Vedr. C – Børneområdet andre

Ud over børnehandicapområdet, er der en række bestemmelser i Serviceloven der vedrører børneområdet, og som indgår i det samlede overblik over socialområdet generelt i ’Danmarkskortet’:

  • Børnefaglige undersøgelse, § 50
  • Efterværn og opretholdt anbringelse, §§ 76, 76a
  • Foranstaltninger, §§ 52 stk. 3 nr. 1-9, 55, 69 stk. 1
  • Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode, § 68
  • Samvær under anbringelse, § 71
  • Valg af anbringelsessted, § 68b
  • Forældrebetaling under anbringelse, § 159
  • Økonomisk støtte, § 52a

 

Vedr. D – Samlet for børneområdet

Oversigt for hele området under Familie og Børn, dvs. tallene for B og C er lagt sammen her. For mere specifik gennemgang af hele børneområdet, henvises til ”Bilag Familie og Børn 2021”

 

Vedr. E - Kortet specifikt for voksenhandicapområdet:

 I Danmarkskortet for voksenhandicapområdet indgår sager efter flg. bestemmelser:

  • Voksne - kontante tilskud § 95
  • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
  • Voksne - ledsageordning § 97
  • Voksne - merudgifter § 100

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Det vurderes, at Fredericia Kommune ligger på et fornuftigt niveau, da det er forholdsmæssigt få sager der indgår i omgørelsesprocenten og omgørelsesprocenten generelt er på niveau eller faldende i forhold til 2020. I forhold til hvor mange sager der træffes afgørelse i hvert år, så er det en beskeden andel som påklages.

Når forvaltningen modtager en sag til fornyet behandling eller en sag omgøres, så gennemgås den internt med henblik på at drage læring ud til fremtidig sagsbehandling. Dette med henblik på løbende at tilpasse praksis og sikre en høj kvalitet i afgørelserne.

Indstillinger

Konst. direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Børne- og Skoleudvalget og Senior og Socialudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 20-09-2022

Udsat til næste møde.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 28-09-2022

Sagen udsat til næste møde.

 

Nye oplysninger:

 

Ankestyrelsen udsendte den 13. september 2022 brev til alle landets kommuner, hvor man gør opmærksom på, at Folketinget har vedtaget skærpede krav til opfølgning på Danmarkskortet.

 

Med et nyt stk. 2 i § 79b i retssikkerhedsloven fremgår nu følgende:

 

”Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen efter stk. 1 tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom”.

 

Af Ankestyrelsens brev til kommunalbestyrelserne fremgår ligeledes:

 

”Har kommunalbestyrelsen besluttet at udarbejde en handlingsplan, skal denne ikke sendes ind til os. Har kommunalbestyrelsen valgt ikke at iværksætte en handlingsplan, skal vi anmode om, at orienteringen til os indeholder en beskrivelse af baggrunden for, at kommunalbestyrelsen har valgt ikke at iværksætte en handlingsplan”.

 

Kommunalbestyrelsen skal derfor aktivt og begrundet tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan, og forvaltningen har derfor tilrettet indstillingen. For både Børne- og Skoleudvalget og Senior og Socialudvalget vurderer forvaltningen, at der ikke er behov for at blive udarbejdet en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, idet det er forholdsvis få sager, der indgår i Danmarkskortet, og fordi der sker en løbende ændring af praksis med baggrund i afgørelserne.

 

Ny indstilling:

Direktionen indstiller:

1)     At Børne- og Skoleudvalget og Senior- og Socialudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at tage orienteringen til efterretning.

2)     At Børne- og Skoleudvalget og Senior- og Socialudvalget hver især drøfter om orienteringen giver anledning til at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, at der skal iværksættes en handlingsplan.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-10-2022

Ad 1) Udvalget anbefaler at Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Ad 2) Drøftet, og udvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet, at der på baggrund af orienteringen, ikke iværksættes en handlingsplan.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 25-10-2022

  1. Taget til efterretning.
  2. Udvalget anbefalede, at der ikke iværksættes en handlingsplan på udvalgets område.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Anbefalet som indstillet af fagudvalgene.

 

Punkt 22 Beslutningssag: Godkendelse af uddeling af §18 midler

Sagsresumé

I henhold til Servicelovens § 18 skal der årligt uddeles tilskud til frivilligt socialt arbejde. Økonomi- og Erhvervsudvalget skal beslutte, hvordan midlerne skal fordeles. Der er 38 foreninger, der har ansøgt om i alt 886.646 kr.

Der foreligger en indstilling fra §18 komitéen på at tilgodese i alt 33 foreninger med et samlet beløb på                           599.053 kr.

 

 

Sagsbeskrivelse:

I henhold til Servicelovens § 18 skal der årligt uddeles tilskud til frivilligt socialt arbejde. Støtten uddeles en gang om året og kan søges af frivillige organisationer eller grupper, som har et socialt formål. Der kan søges støtte til:

  • Aktiviteter, der medinddrager borgere i bredt omfang 
  • Aktiviteter, der bidrager til styrkelse af det sociale netværk  
  • Aktiviteter, der gennem tilbud og rådgivning søger at forebygge problemer for ensomme og socialt vanskeligt stillede borgere og give øget livskvalitet
  • Aktiviteter, hvor den frivillige indsats er kernen i projektet
  • Aktiviteter der er lokalt forankrede, og at de aktiviteter og udgifter, der søges om støtte til, står i rimeligt forhold til størrelsen af den søgte støtte

 

En politisk §18 komité er nedsat til at vurdere §18 ansøgningerne og indstille forslag til Økonomi- og Erhvervsudvalget omkring fordeling af midlerne.

Komitéen har gennemgået alle indkomne ansøgninger og deres anbefaling til fordeling forelægger i vedlagte bilag.

Der var ansøgningsfrist d. 15. september 2022.

Der er indkommet i alt ansøgninger og der er ansøgt et beløb på i alt 886.646 kr.

 

Alle ansøgninger er gennemgået af den politiske §18 komité og i bilag er et Excel-ark med følgende tre faner:

1)       Et overblik over ansøgere – inddelt i 10 kategorier

2)       Uddybende oversigt over ansøgere

3)       Ansøgte midler og komitéens forslag til tildelte midler

Den politiske §18 komité er kommet frem til en anbefalet tildeling på 599.053 kr. Komitéen har blandt andet taget udgangspunkt i følgende kriterier:

-          Hvilke ansøgere er lokalt forankret

-          At ansøgere fra flest tænkelige kategorier tilgodeses, så tildelingen kommer flest muligt til gode både i et 0-100 års perspektiv og ift. udfordringer

-          At ansøger lever op til retningslinjerne

-          Hvad er meningsfuldt for ansøger. Giver det kun mening, at få det fulde beløb, eller kan et mindre beløb også være en hjælp

-          Hvilke ansøgere kan få meget ud af relativt få midler

-          Hvilke ansøgere der søger til helårsaktiviteter

 

Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet har modtaget materiale om alle ansøgere. Seniorrådet og Handicaprådet har givet input til Komitéen forud for udarbejdelsen af anbefalingerne. Disse kommentarer er vedlagt i bilag.

Økonomiske konsekvenser

Der er af Byrådet afsat 650.000 kr. til fordeling blandt ansøgerne, heraf går de 50.000 kr. til en akutpulje, som kan søges resten af året. Der er 38 foreninger, der har ansøgt om i alt 886.646 kr.

Der foreligger en indstilling fra §18 komitéen på at tilgodese i alt 33 foreninger med et samlet beløb på                           599.053 kr.

 

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget følger §18 komitéens anbefalinger.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Godkendt.

 

Punkt 23 Beslutningssag: Revidering af styrelsesvedtægten for UngFredericia

Sagsresumé

Bestyrelsen i Fredericia Ungdomsskole anmoder om, at der sker en revidering af styrelsesvedtægten for UngFredericia.

 

Sagsbeskrivelse:

Ungdomsskoletilbuddet, UngFredericia, er etableret efter Ungdomsskoleloven (nr. LBK 438 af 8. maj 2017). UngFredericia skal fremadrettet være et ungdomsskoletilbud for unge bosiddende i Fredericia fra 7. klasse til og med 24 år.

Bestyrelsen i Fredericia Ungdomsskole har udarbejdet en række ændringsforslag til styrelsesvedtægten for UngFredericia. Blandt andet ønskes en lidt anden sammensætning af bestyrelsen.

Forslag til ændringer af styrelsesvedtægten for UngFredericia fremgår af bilag på sagen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktionen indstiller at Børne- og Skoleudvalget godkender revideringen af styrelsesvedtægten for UngFredericia og videresender til godkendelse i byrådet.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-10-2022

Godkendt og sagen videresendes til godkendelse i Byrådet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Anbefalet.

 

Punkt 24 Beslutningssag: Godkendelse af politisk mødekalender 2023

Sagsresumé

Byrådet forelægges politisk mødekalender for 2023 til godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet forelægges politisk mødekalender for 2023 til godkendelse. Af vedlagte oversigter fremgår datoer for ordinære byrådsmøder, økonomi- og erhvervsudvalgsmøder og fagudvalgsmøder.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Byrådet godkender mødeplanen.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Anbefalet.

 

Punkt 25 Beslutningssag: Proces for ansættelse af borgerrådgiver

Sagsresumé

Byrådet besluttede den 10. oktober 2022, at der skal oprettes en borgerrådgiverfunktion i Fredericia Kommune og gav i den forbindelse Økonomi- og Erhvervsudvalget mandat til at tilrettelægge ansættelsesprocessen forud for Byrådets endelige godkendelse af en borgerrådgiver.

Med denne sag forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget forslag til ansættelsesproces.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet besluttede den 10. oktober 2022, at der skal oprettes en borgerrådgiverfunktion i Fredericia Kommune og gav i den forbindelse Økonomi- og Erhvervsudvalget mandat til at tilrettelægge ansættelsesprocessen forud for Byrådets endelige godkendelse af en borgerrådgiver.

 

En borgerrådgiverfunktion oprettes efter Kommunestyrelseslovens § 65e som har følgende ordlyd:

”Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Økonomiudvalget skal, for så vidt angår borgerrådgiverfunktionen, varetage de opgaver, som økonomiudvalget er tillagt efter § 18, stk. 2-4, § 37 og § 45, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration.

Stk. 4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunen styres efter reglerne i § 64 a, § 64 b, § 65, § 65 a eller flere af de nævnte bestemmelser”.

 

Hovedpointerne i bestemmelsen er, at borgerrådgiveren ansættes og afskediges af Byrådet og henhører direkte under Byrådet. Byrådet fastsætter de nærmere rammer for borgerrådgiverens virke. Borgerrådgiverens opgave er at yde vejledning og rådgivning til borgerne inden for de af Byrådet fastsatte rammer samt bistå Byrådet med tilsyn med kommunens administration.

 

Forvaltningen foreslår følgende ansættelsesproces:

-          November 

Udarbejdelse af stillingsopslag og personprofil. Ansættelsesudvalget indkaldes til to møder.

 

-          December

Stillingsopslag offentliggøres med ansøgningsfrist i januar.

 

-          Januar

Kandidatudvælgelse og samtaler gennemføres samt Byrådets endelige beslutning om ansættelse af borgerrådgiver.

 

-          Marts

Borgerrådgiver tiltræder.

 

Sammensætning af ansættelsesudvalg

Det foreslås, at Økonomi- og Erhvervsudvalget udpeger politiske medlemmer til ansættelsesudvalget. Ansættelsesudvalget suppleres af én ledelsesrepræsentant og én medarbejderrepræsentant.

 

Udover ansættelsesprocessen vil der også være behov for en tilføjelse i styrelsesvedtægten for Fredericia Kommune samt udarbejdelse af en nærmere ramme for borgerrådgiverens daglige virke. Dette vil gå til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet på senere møder.

 

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til rekruttering afholdes inden for kommunaldirektørens område.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Borgmesteren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget:

  1. Udpeger politiske medlemmer af ansættelsesudvalget.
  2. Godkender proces for ansættelse af borgerrådgiver.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

1. Økonomi- og Erhvervsudvalget udpegede borgmesteren og gruppeformændene.

2. Godkendt.

Punkt 26 Beslutningssag: Proces for rekruttering af direktør for Børn, Unge og Kultur

Sagsresumé

Økonomi- og Erhvervsudvalget forelægges forslag til procesplan for ansættelse af direktør for Børn, Unge og Kultur.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune fik ikke besat stillingen som direktør for Børn, Unge og Kultur i første omgang og på baggrund af evaluering af den første ansættelsesproces forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget ny procesplan for ansættelse.

 

Forvaltningen har indhentet et tilbud fra rekrutteringsfirma til bistand ifm. rekrutteringsprocessen.

 

På den baggrund foreslås følgende procesplan:

-          November:

Interview med ansættelsesudvalg med henblik på forberedelse af stillingsopslag.

 

-          December:

Stillingen i opslag.

 

-          Januar

Kandidatudvælgelse, samtaler og Byrådets beslutning.

 

Marts

Ny direktør tiltræder.

 

 

Ansættelsesudvalget består af:

Borgmesteren, formanden for Børne- og Skoleudvalget, formanden for Kultur- og Idrætsudvalget og formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget. Administrativt deltager kommunaldirektøren, én ledelsesrepræsentant og én medarbejderrepræsentant.

 

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til rekruttering afholdes inden for kommunaldirektørens område.

 

Vurdering

Det vurderes, at processen opfylder formålet om at få ansat en direktør for Børn, Unge og Kultur med tiltrædelse senest med udgangen af 1. kvartal 2023.

 

Indstillinger

Borgmesteren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender proces for ansættelse af ny direktør for Børn, Unge og Kultur.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-11-2022

Godkendt.

 

Punkt 27 Orientering

Sagsresumé

 

Orientering uden for dagsordenen.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller

 

Punkt 28 Underskriftsside

Sagsresumé

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

Sagsbeskrivelse:

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke Godkend i First Agenda.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller