Økonomiudvalget - 05-01-2021

Referat
Dato:
Tirsdag, 5 januar, 2021 - 16:00
Hent som fil:
Lokation:
Referat publiceret:
Onsdag, 13 januar, 2021 - 11:45

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-01-2021

 

Godkendt.

Punkt 2 Status på redegørelse

Sagsresumé

 

I sagen indstilles det, at ny borgmester Steen Wrist overtager ledelsen af advokatundersøgelsen. Endvidere gives der en orientering om fremdriften i arbejdet med undersøgelsen, ligesom nyeste forslag til afgørelser i aktindsigter kan drøftes.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Økonomiudvalget har som følge af den seneste tids mange aktindsigter og mediemæssige opmærksomhed besluttet at iværksætte følgende:

 

-          En advokatundersøgelse af grundsalg og håndtering af aktindsigter samt af de forhold, som

Horten, i forbindelse med undersøgelsen af sagen, måtte blive opmærksom på, og som har relevans for vurderingen af sagen.

 

Økonomiudvalget besluttede den 21. december 2020, at den først besluttede redegørelse skulle ændres til en advokatundersøgelse. Advokatundersøgelsen gennemføres af Horten. Det er endvidere besluttet, at alle aktindsigter med relevans for sagen skal tilgå Horten.

 

Arbejdet har hidtil været politisk forankret i Økonomiudvalget under ledelse af viceborgmestrene, som følge af den tidligere borgmesters inhabilitet ifm. sagens behandling. Det indstilles, at kommunens nye borgmester overtager ledelsen af undersøgelserne i tæt samarbejde med 1. viceborgmester. Horten afrapporterer endvidere direkte til Økonomiudvalget.

 

Forvaltningen har i løbet af juleferien indsendt materiale om grundsalg og håndtering af aktindsigter frem til 16. december 2020 til Horten. Horten kan på mødet give den nyeste status på fremdriften i undersøgelsen, orientere om processen, ligesom tidshorisont for forløbet og de forventede udgifter til undersøgelsen kan drøftes. Det indstilles endvidere, at Økonomiudvalget drøfter det videre arbejde med advokatundersøgelsen og de tiltag, den kan give anledning til.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Advokatundersøgelsen finansieres af advokatkontoen. Kontoen vil formentligt komme under pres i løbet af 2021. Det anbefales derfor, at det tages op i de kommende budgetopfølgninger.

 

Vurdering

 

Se sagsbeskrivelse.

 

Indstillinger

 

Økonomi og Personale indstiller,

  1. At kommunens nye borgmester Steen Wrist overtager ledelsen af advokatundersøgelsen, og at 1. viceborgmester Susanne Eilersen forbliver del af denne styregruppe
  2. At orienteringen om fremdrift, proces, tidshorisont og økonomi for advokatundersøgelsen tages til efterretning
  3. At Økonomiudvalget drøfter de tiltag, som advokatundersøgelsen kan give anledning til og om fornødent tager stilling hertil.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-01-2021

 

  1. Godkendt.
  2. Taget til efterretning.
  3. Drøftet.

Punkt 3 Personalesag (Lukket)