Økonomiudvalget - 10-08-2020

Referat
Dato:
Mandag, 10 august, 2020 - 18:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Onsdag, 5 august, 2020 - 17:00
Referat publiceret:
Fredag, 14 august, 2020 - 22:00

Punkt 158 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-08-2020

Godkendt

Punkt 159 Drøftelse (Lukket)

Punkt 160 Budgetproces

Sagsresumé

Økonomiudvalget kan på mødet drøfte og fastlægge årets budgetproces, herunder budgetseminar, spørgsmål/svar, høring samt forhandlinger.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet fik på budgetseminaret før sommerferien en gennemgang af årets kommuneaftale og konsekvenserne for Fredericia Kommune. Med kommuneaftalen er årets budgetlægning for alvor skudt i gang.

 

På mødet er der mulighed for nærmere at drøfte og aftale den videre budgetproces, herunder bl.a.:

  • Program for budgetseminaret den 20. august
  • Spørgsmål/svar i budgetlægningen
  • Høringsproces
  • Budgetforhandlinger

 

Første behandling af budgettet sker på byrådsmødet den 31. august. Den endelige vedtagelse af budgettet sker på byrådsmødet den 5. oktober.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Se sagsbeskrivelse.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at årets budgetproces drøftes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-08-2020

Drøftet

Punkt 161 Status på anlægsbudget 2020

Sagsresumé

På mødet præsenteres økonomiudvalget for den nyeste status på realiseringen af det korrigerede anlægsbudget for 2020.

 

Sagsbeskrivelse:

Kommunerne er i 2020 sat fri af anlægsloftet, og for kommuner med likviditet under landsgennemsnittet er der fuld låneadgang til anlægsinvesteringerne. Byrådet har ad 3 omgange udvidet anlægsbudgettet. Det korrigerede anlægsbudget for 2020 udgør efter udvidelserne 540 mio. kr. Anlægsinvesteringerne har til formål at holde gang i beskæftigelsen, skabe bedre faciliteter for kommunens borgere og ansatte, understøtte den grønne omstilling samt indhente flere års vedligeholdelsesefterslæb.

 

Der er nedsat en styregruppe, som har ansvaret for den løbende anlægsstyring. Det vurderes, at planlægning og implementering af de mange anlægsprojekter forløber planmæssigt. På mødet gives der den nyeste status på implementeringen af anlægsprojekterne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Se sagsbeskrivelse.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-08-2020

Taget til efterretning

Punkt 162 Status på Fredericia Sommerby

Sagsresumé

Initiativet, Fredericia Sommerby, blev vedtaget af Byrådet i Juni. Økonomiudvalget får en foreløbig status på Fredericia Sommerby på mødet.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har i coronatiden etableret en række hjælpepakker med det formål at støtte op om byens handelsliv, restaurationer og lokale virksomheder. På mødet den 22. Juni besluttede Byrådet at igangsætte ’Fredericia Sommerby’ som ekstra initiativer for sommeren i Fredericia med det mål at

  • skabe en attraktiv by for alle fredericianere
  • tiltrække gæster/turister til Fredericia
  • samle alle aktører i en fælles indsats – både på kort og langt sigt
  • gentænke Fredericia som turist-destination i en ny kontekst

 

Der har været mange initiativer i Fredericia Sommerby henover sommeren - og de er stadig i fuld gang. Der gives en status på aktiviteterne på Økonomiudvalgsmødet.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Forvaltningen indstiller at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-08-2020

Taget til efterretning

 

Punkt 163 Status - Covid-19

Sagsresumé

Orientering om den aktuelle status på covid-19.

 

Sagsbeskrivelse:

Siden starten af marts har danske myndigheder iværksat omfattende tiltag for at undgå smittespredning af coronavirus. Fredericia Kommune har fulgt - og følger - anbefalinger fra myndigheder og KL i Covid-19-indsatsen - og generelt er det lykkedes med, at følge anbefalinger om at holde fysisk afstand, holde høj hygiejne og vise hensyn i Fredericia Kommune.

Kommunaldirektøren orienterer på mødet om den nuværende status på Covid-19.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Forvaltningen indstiller at orienteringen tages til efterretning

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-08-2020

Taget til efterretning.

 

Punkt 164 Midlertidig anvendelse af Prinsessegade 29 (Fredericia Teater)

Sagsresumé

Fredericia Kommune ejer i dag både teaterbygning, inventar, teknik og kostumer efter det tidligere Fredericia Teater. I sagen beskrives et forslag til, hvordan teaterbygningen midlertidigt kan tages i brug indtil en evt. ny teaterkonstruktion er på plads.

 

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget behandlede den 19. maj 2020 fremtiden for Fredericia Teater og besluttede i den forbindelse, at der afsættes 200.000 kr. finansieret af Ejendomsafdelingens budget til vicevært samt klargøring af teaterbygningen til brug.

 

Fredericia Kommune råder i dag over både teaterbygningen med tilhørende inventar, teknik, kostumer m.m. Siden teaterets konkurs har mange aktører henvendt sig og vist interesse for at anvende faciliteterne. I denne sag beskrives, hvordan bygningen og øvrige aktiver kan tages i brug i en midlertidig periode.

 

Konkret foreslås det, at lederen for Tøjhuset får ansvaret for at drive teaterbygningen i perioden fra ultimo august 2020 og året ud.

Det foreslås, at teaterbygningen i efteråret 2020 bringes i anvendelse til kulturelle arrangementer, som er påvirket af forsamlingsrestriktioner grundet corona samt arrangementer, som grundet ombygning af Eksercerhuset i efteråret med fordel kan anvises en alternativ placering.

Herudover vil teaterbygningen kunne anvendes til øvrige kulturelle arrangementer efter nærmere aftale med lederen af Tøjhuset. Udlejningen af teateret vil ske i en tæt koordinering mellem bl.a. byens øvrige spillesteder, fx Tøjhuset, Eksercerhuset og det Bruunske Pakhus.

 

Lejebetalingen for teateret skal fastsættes på markedslignende vilkår, og der indgås lejekontrakter med alle lejere af bygningen. Over- og underskud ved de enkelte arrangementer er Fredericia Kommune uvedkommende.

 

Inden teateret kan tages i brug er der behov for en større rengøring, oprydning samt diverse vedligeholdelsesarbejder for at være klar til udlejningen. Byrådet har allerede afsat 870.000 kr. i det udvidede anlægsbudget til udvikling af teaterbygningen, og arbejdet med en disponering heraf er sat i gang. 

 

Den midlertidige anvendelse af Fredericia Teater skal ske under behørig hensyntagen til COVID-19 situationen – præcis som det sker på kommunens øvrige spillesteder. Der udsendes løbende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne om størrelsen af publikum, krav til afstand, rengøring og hygiejne, som leder af Tøjhuset får ansvaret for overholdes.

Økonomiske konsekvenser

Se sagsbeskrivelse.

Vurdering

Se sagsbeskrivelse.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller

  1. At teateret midlertidig tages i brug frem til udgangen af 2020
  2. At lederen af Tøjhuset får ansvaret for at drive udlejningen af teaterbygningen

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-08-2020

Godkendt

Punkt 165 Orientering (Lukket)