Økonomiudvalget - 14-03-2020

Referat
Dato:
Lørdag, 14 marts, 2020 - 13:00
Hent som fil:
Lokation:
Referat publiceret:
Søndag, 15 marts, 2020 - 18:15

Punkt 64 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2020

Udvalget godkendte at sagen blev udsendt og behandlet ved cirkulation som følge af sagens hastende karakter.

Punkt 65 Fremrykning af betalinger

Sagsresumé

Etablering af en ordning hvor virksomhederne kan anmode om fremrykning af de kommunale betalinger.

 

Sagsbeskrivelse:

Mange virksomheder er blevet ramt som følge af udbruddet af corona-smitten. De oplever svigtende omsætning, er nødsaget til at afskedige medarbejdere samt presses på likviditeten.  KL har derfor foreslået, at kommunerne fremrykker betalingerne til leverandørerne og dermed giver en hjælpende hånd til virksomheder, som er ramt af nedgang.

 

Normalt udnytter vi i Fredericia Kommune betalingsfristerne fuldt ud, hvilket ofte vil sige betaling efter 30 dage. I den aktuelle situation ændres praksis og betalingen sker, så snart det er bekræftet, at varen eller ydelsen er modtaget.

 

Ikke alle vil være interesserede i fremrykningen på grund af den negative rente. Derfor fremrykkes betalingerne kun til de virksomheder, som selv beder herom. Det kommunikeres ud, at muligheden er der, og der etableres en løsning på kommunens hjemmeside, hvor virksomhederne kan anmode om fremrykning.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er i alt 1.600 ventende fakturaer i systemet svarende til 23 mio. kr. Der er alene tale om en fremrykning af betalinger og dermed en likviditetsforskydning.

 

Vurdering

Se sagsbeskrivelse.

 

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller

  1. At betalinger til leverandører fremrykkes, såfremt virksomheden selv anmoder herom.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2020

Godkendt.