Økonomiudvalget - 26-11-2018

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsorden godkendes.

I budget 2018-2021 indgik 87 tiltag, som Byrådet ønskede at igangsætte i 2018. I forbindelse med 3. budgetopfølgning er der udarbejdet en samlet oversigt over status på tiltagene.

81 tiltag er iværksat eller implementeret, mens 6 tiltag enten ikke er igangsat, bortfalder eller er udskudt til 2019.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2018-2021 vedtog Byrådet 87 tiltag, som skulle igangsættes i 2018.

I forbindelse med årets 3 budgetopfølgninger fik fagudvalgene forelagt en oversigt over status på tiltag indenfor egne områder, mens Økonomiudvalget ved 1. budgetopfølgning fik en samlet oversigt. Oversigterne var vedhæftet sagerne som bilag.

For at tydeliggøre indsatserne blev status fra 2. budgetopfølgning 2018 og fremefter inddelt i følgende 3 kategorier:

• Iværksat
• Implementeret/i drift
• Ikke igangsat (inkl. en bemærkning)

Dette er ligeledes baggrunden for, at statussen fremadrettet er en særskilt sag i Økonomiudvalget og Byrådet.

Ud af de 87 tiltag er 38 er implementeret og i drift, 43 tiltag er iværksat og forløber efter planen. 1 projekt igangsat, men udskudt på grund af den generelle opbremsning. 

6 tiltag er ikke igangsat, heraf er de 3 projekter flyttet til 2019 på baggrund af Byrådets beslutning den 18. juni 2018 om udskydelse af udvalgte anlægsprojekter for at sikre overholdelse af anlægsrammen. 2 tiltag afventer andre forhold, mens 1 tiltag bortfalder.

For konkrete oplysninger om de enkelte tiltag henvises til bilag, som er vedlagt sagen.

Der henvises til sagsbeskrivelsen.

Taget til efterretning.

I overensstemmelse med Byrådets beslutning ved 1. budgetopfølgning om løbende opfølgning på bruttoanlægsrammen, afrapporteres hermed pr. oktober måned.

I rapporteringen indgår samlet set en forventning om overførsel af i alt 8,0 mio. kr. til 2019 som følge af forventede tidsmæssige forskydninger på en række projekter. Det samlede regnskab på bruttoanlæg for 2018 forventes herefter at udgøre 232,1 mio. kr.

Sagsbeskrivelse:

I kommuneaftalen for 2018 er der aftalt et samlet anlægsniveau på 17,0 mia. kr. for kommunerne under ét. I forbindelse med budgetlægningsprocessen og fordelingen af rammen kommunerne imellem er Fredericia Kommunes andel af bruttoanlægsrammen opgjort til 150,6 mio. kr.

Efter byrådets prioritering af anlægsprojekterne udgjorde Fredericia Kommunes forventede regnskab på bruttoanlæg 229,2 mio. kr. i 2018.

Ved rapporteringen pr. august måned var det korrigerede budget i forhold til bruttoanlægsrammen på 237,3 mio. kr. inkl. indregning af en fremrykning af 10,8 mio. kr. fra 2019 vedrørende udvikling af sundhedshuset. Rapporteringen pr. oktober måned udviser nu et forventet resultat på 232,1 mio. kr., der er samlet set tale om øget forventning om overførsel af midler til 2019 på 5,2 mio. kr. siden sidste rapportering.

Specifikation af projekterne i bruttoanlægsrammen fremgår af vedlagte bilag, projekter med ændringer i forhold til rapporteringen pr. august måned er *- markeret.

Kommunerne indmelder i løbet af året forventninger til bruttoanlæg til KL, som følger udviklingen samlet set for alle landets kommuner - seneste indmelding er foretaget 8. november med et forventet bruttoanlæg i 2018 på 232,1 mio. kr. i Fredericia Kommune.

I kommuneaftalen er der i budgetsituationen sanktion i forhold til at overholde bruttoanlægsrammen samlet set, men der er ikke nogen sanktion i regnskabssituationen. I aftalen er der enighed mellem Regeringen og KL om, at aftaleoverholdelse er en central forudsætning.

Administrationen følger fortsat udviklingen nøje, også med hensyn til eventuelle udmeldinger fra KL omkring status på bruttoanlæg samlet set for kommunerne under ét.

Taget til efterretning.

Mere end 50 byrådsmedlemmer fra de syv kommuner har via deltagelse i fire politiske følgegrupper været med til at udforme udkast til Trekantområdets fælles Strategi for vækst og attraktivitet. Trekantområdets bestyrelse godkendte strategiudkastet den 31. august 2018, hvorefter strategiudkastet nu sendes til politisk drøftelse i kommunerne.

I Fredericia Kommune vil udkast til Trekantområdets fælles Strategi for vækst og attraktivitet blive drøftet på det fælles udvalgsmøde i oktober 2018. Bemærkninger til strategiudkastet vil efterfølgende blive behandlet i Økonomiudvalget med henblik på at give en samlet tilbagemelding fra Fredericia Kommune til Trekantområdet.

Sagsbeskrivelse:
Den fælles Strategi for vækst og attraktivitet skal i de kommende år danne rammen for samarbejdet i Trekantområdet. En række byrådsmedlemmer fra de syv kommuner har været med til at udforme udkastet til strategien, og nu inviteres de syv byråd til at drøfte strategien, inden den formelt skal behandles i byrådene i foråret 2019.

Vækst og attraktivitet kommer ikke af sig selv. Strategien er Trekantområdets fælles svar på de fælles udfordringer. Intentionen er, at den skaber retning og fokus – og ikke mindst rum for initiativer i og på tværs af de syv kommuner.

De fire politiske følgegrupper har formuleret fælles vision, mål og fokus for hvert sit strategiske spor:

• Erhvervsudvikling
• Arbejdsmarked og uddannelse
• Bosætning, kultur og oplevelser
• Mobilitet og forsyning

Strategien består af to dokumenter, som er vedlagt som bilag.

• Strategi

Her gives et hurtigt overblik over strategien – i form af visioner, mål og fokus for de fire strategiske spor.

• Baggrund og indsatsområder

Her gives baggrunden for strategien og for samarbejdet i Trekantområdet. Her dykkes der dybere ned i de fire strategiske spor, med fokus på Trekantområdets styrker og udfordringer – og på de fælles indsatsområder.

Den fælles Strategi for vækst og attraktivitet rummer en række mål og indsatsområder, der er vigtige for alle syv kommuner. Det indebærer ikke nødvendigvis, at der skal arbejdes tæt sammen om dem alle sammen. Det afhænger i hvert enkelt tilfælde helt af, om det giver mening at gøre det sammen. Hver enkelt kommune vælger ligeledes selv, i hvor høj grad og hvordan man lokalt vil arbejde med strategiens temaer – og hvor det giver mere mening at gøre det sammen.

Sammenhæng til kommuneplanlægningen

Trekantområdets syv kommuner har hver en fælles og en lokal del af både planstrategi og kommuneplan.

Den fælles Strategi for vækst og attraktivitet udgør formelt også den fælles planstrategi. Frem mod bestyrelsens godkendelse af det endelige forslag til fælles Strategi for vækst og attraktivitet, skal der tilføjes en revisionsbeslutning, hvori det fremgår, hvordan den kommende fælles kommuneplan skal revideres. Den fælles strategi for vækst og attraktivitet skal derfor godkendes sammen med den lokale planstrategi i hvert af de syv byråd.

Tids- og procesplan

I august 2018 godkendte Trekantområdets bestyrelse følgende tids- og procesplan for færdiggørelse af den fælles Strategi for vækst og attraktivitet og den lokale Planstrategi 2019:

Ingen.

Teknik & Miljø indstiller, at de indkomne bemærkninger til udkast til Trekantområdets fælles Strategi for vækst og attraktivitet videresendes til behandling i Økonomiudvalget, med henblik på en samlet tilbagemelding fra Fredericia Kommune til Trekantområdet.

Bemærkningerne er følgende:

1. I strategiens afsnit om ”Kompetent ufaglært arbejdskraft” bør det tydeliggøres at et kompetenceløft er til gavn for virksomhederne såvel som for lønmodtagerne herunder at målet er at så mange som mulig får en faglært uddannelse.

2. Fredericia Kommune ønsker en anden formulering i afsnittet om ”Danmarks transport- og logistikcentrum”, hvor det fremgår at, ”Trekantområdets kommuner vil derfor udvikle og markedsføre Trekantområdet som Danmarks transport- og logistikcentrum” (side 13). Ønsket fra Fredericia er at formuleringen ikke slører billedet af, at det i særlig grad er Fredericia Kommune og Taulov, der har en førerpositionen som transport- og logistikcentrum i Trekantområdet.

3. Hele afsnittet om arbejdsmarkedet er primært vinklet til virksomhederne, og ikke til borgerne i området. Hvem ønskes strategien henvendt til?  
4. Fredericia Kommune mener, at afsnittet om erhvervsstrategi bør gennemlæses og vurderes i lyset af strategien om nye regionale erhvervshuse.

Teknik & Miljø indstiller, at de indkomne bemærkninger til udkast til Trekantområdets fælles Strategi for vækst og attraktivitet videresendes til behandling i Økonomiudvalget, med henblik på en samlet tilbagemelding fra Fredericia Kommune til Trekantområdet.

Bemærkningerne er følgende:

1. I strategiens afsnit om ”Kompetent ufaglært arbejdskraft” bør det tydeliggøres at et kompetenceløft er til gavn for virksomhederne såvel som for lønmodtagerne herunder at målet er at så mange som mulig får en faglært uddannelse.

2. Fredericia Kommune ønsker en anden formulering i afsnittet om ”Danmarks transport- og logistikcentrum”, hvor det fremgår at, ”Trekantområdets kommuner vil derfor udvikle og markedsføre Trekantområdet som Danmarks transport- og logistikcentrum” (side 13). Ønsket fra Fredericia er at formuleringen ikke slører billedet af, at det i særlig grad er Fredericia Kommune og Taulov, der har en førerpositionen som transport- og logistikcentrum i Trekantområdet.

3. Hele afsnittet om arbejdsmarkedet er primært vinklet til virksomhederne, og ikke til borgerne i området. Hvem ønskes strategien henvendt til?  
4. Fredericia Kommune mener, at afsnittet om erhvervsstrategi bør gennemlæses og vurderes i lyset af strategien om nye regionale erhvervshuse.

Teknik & Miljø indstiller, at de indkomne bemærkninger til udkast til Trekantområdets fælles Strategi for vækst og attraktivitet videresendes til behandling i Økonomiudvalget, med henblik på en samlet tilbagemelding fra Fredericia Kommune til Trekantområdet.

Bemærkningerne er følgende:

1. I strategiens afsnit om ”Kompetent ufaglært arbejdskraft” bør det tydeliggøres at et kompetenceløft er til gavn for virksomhederne såvel som for lønmodtagerne herunder at målet er at så mange som mulig får en faglært uddannelse.

2. Fredericia Kommune ønsker en anden formulering i afsnittet om ”Danmarks transport- og logistikcentrum”, hvor det fremgår at, ”Trekantområdets kommuner vil derfor udvikle og markedsføre Trekantområdet som Danmarks transport- og logistikcentrum” (side 13). Ønsket fra Fredericia er at formuleringen ikke slører billedet af, at det i særlig grad er Fredericia Kommune og Taulov, der har en førerpositionen som transport- og logistikcentrum i Trekantområdet.

3. Hele afsnittet om arbejdsmarkedet er primært vinklet til virksomhederne, og ikke til borgerne i området. Hvem ønskes strategien henvendt til?  
4. Fredericia Kommune mener, at afsnittet om erhvervsstrategi bør gennemlæses og vurderes i lyset af strategien om nye regionale erhvervshuse.

Godkendt.

By- og Planudvalget besluttede på mødet den 21. marts 2018 at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for kolonihaveområdet ved Egeskovvej med en maksimalstørrelse for kolonihavehuse på 80 m2.

Teknik og Miljø har udarbejdet et forslag til lokalplan 338 for et kolonihave ved Egeskovvej.

Baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanen er, at den eksisterende lokalplan nr. 4 fra 1978 ønskes afløst af en lokalplan med nogle nye bestemmelser, der gør det muligt at renovere og udvide kolonihavehusene, så de fysiske rammer lever bedre op til de aktuelle behov. Anvendelsen som kolonihaveområde fastholdes.

Sagsbeskrivelse:

By- og Planudvalget besluttede på mødet den 21. marts 2018 at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for kolonihaveområdet ved Egeskovvej med en maksimalstørrelse for kolonihavehuse på 80 m2.

Baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanen er, at den eksisterende lokalplan nr. 4 fra 1978 ønskes afløst af en lokalplan med nogle nye bestemmelser, der gør det muligt at renovere og udvide kolonihavehusene, så de fysiske rammer lever bedre op til de aktuelle behov.

Forud for igangsættelse af lokalplanen har der været omfattende undersøgelser af mulighederne for at omdanne området til beboelsesområde, da det har været et stort ønske fra mange af kolonihaveejerne at kunne bo der hele året. Støjundersøgelser og dialog med Erhvervs- og Miljøstyrelsen har dog gjort det klart, at støj fra Shell Raffinaderiet i praksis umuliggør dette.

Erhvervsstyrelsen har derudover gjort opmærksom på, at der er grænser for, hvor store kolonihavehuse, at kommunen må planlægge for. Bliver de for store, vil styrelsen gribe ind, da det i så fald ikke længere vil kunne betragtes som kolonihavehuse.

I den indledende proces har der været dialog mellem Teknik & Miljø og Grundejerforeningen, men efter beslutningen om igangsættelse af lokalplanlægning for kolonihavehuse op til 80 m2, har Grundejerforeningen ikke ønsket at være i dialog omkring udarbejdelsen af lokalplanforslaget.

Lokalplanen

Lokalplanen udlægger området til kolonihaver, fredskov og almen vandforsyning. Der sker således ikke en ændring i forhold til den eksisterende anvendelse i området.

I forhold til lokalplan nr. 4 vil lokalplanen give mulighed for at udvide de eksisterende bygninger eller opføre større bygninger på de enkelte kolonihavegrunde, således kolonihavehuse kan have en størrelse på maks. 80 m2 samt at det samlede areal til drivhuse, udhuse, overdækninger, garage/carporte mm kan have et samlet areal på maks. 21 m2.

Lokalplanen fastlægger fortsat, at kolonihavehusene ikke må anvendes til helårsbeboelse.

Lokalplanens hensigt er ikke at bestemme, hvordan det enkelte kolonihavehus ser ud eller indrettes. Derfor lægger lokalplanen heller ikke op til en bestemt række materialer eller måder at bygge husene op på.

Der er dog en række hensyn, der primært sigter på mulige genevirkninger af bebyggelsen.

Blanke eller reflekterende materialer må ikke anvendes til tag- og udvendige bygningssider.

Lokalplanen har bestemmelser om udstykning, bebyggelsens omfang og udearealers tilstand.

Der må monteres solceller, der i denne sammenhæng sidestilles med vinduespartier og ikke regnes som et tagmateriale.

Der er endvidere fastsat afstande for bebyggelsens afstand til skel og vej.

Kravene til omfang og afstand mellem bygninger er fastsat af primært to årsager: Brandhensyn og nabogener. Det vigtigste er at undgå brandspredning.

Overbebyggelse og for tæt bebyggelse skaber brandfare. Det typiske kolonihavehus er opført i lette og som oftest brændbare materialer, og denne byggestil kræver en god sikkerhedsafstand til naboens kolonihavehus.

Der er for at bevare områdets grønne struktur bestemmelse om, at hegning skal ske med levende hegn.

Lokalplanen fastlægger, at eksisterende fredskovareal skal fastholdes i sin nuværende tilstand.

Vejstrukturen fastholdes med sin nuværende udformning.

Kommuneplan

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Risikovirksomhed

Lokalplanområdet er delvist beliggende indenfor en 500 m planlægningszone omkring Raffinaderiet samt delvist indenfor sikkerhedszonen omkring Raffinaderiet.

Der må ikke indenfor disse zoner planlægges for boliger, erhverv mv., såfremt det ved en vurdering af risikoforholdene kan godtgøres, at den samfundsmæssige risiko og/eller risikoen for individer ligger inden for risikomyndighedernes acceptkriterium.

Idet der ikke sker en ændring af anvendelsen for kolonihaveområdet, sker der heller ikke en ændring af risikoforholdene omkring kolonihaveområdet.

Miljøvurdering

Idet anvendelsen for området ikke ændres, er det Fredericia Kommunes vurdering, at den samfundsmæssige risiko heller ikke ændres.

Fredericia Kommune har afgjort, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport fordi miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet.

Det er administrationens vurdering, at lokalplanforslagets muliggørelse af bebyggelse på over den nuværende størrelsesgrænse på 35 m2 vil gøre det muligt at renovere og udvide kolonihavehusene, så de fysiske rammer lever bedre op til nutidens behov.

Der er som nævnt en del byggeri i området, som er ulovligt i forhold til den gældende lokalplan, og som ikke vil kunne lovliggøres af den nye lokalplan. I de tilfælde vil der efter lokalplanens vedtagelse skulle ske en konkret vurdering af, hvorvidt der kan ske retlig eller fysisk lovliggørelse.

Når den nye lokalplan er vedtaget, vil der kunne bygges i henhold til denne.

Håndteringen af de ulovlige forhold i området vil skulle foregå uanset, om der igangsættes/gennemføres ny lokalplanlægning for området eller ej.

Anbefales.

Fredericia Kommune er blevet kontaktet af telebranchen, som opfordrer kommunen til at ensrette opkrævningen af leje for mastepositioner i kommunen, så det følger vejledning fra Energistyrelsen.

Sagsbeskrivelse:

I lighed med de fleste af landets kommuner, er Fredericia Kommune blevet kontaktet af telebranchen med en opfordring til at sætte areallejen ned for de kommunale grundarealer, der udlejes til teleselskaberne til brug for teleantenner og master.

Historisk er der ikke et mønster for, hvilken leje Fredericia Kommune har opkrævet for de enkelte mastepositioner, men sammenlagt er der i indeværende budgetår budgetteret med en indtægt på 359.000 kr. fra i alt otte mastepositioner.

Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning om, hvordan kommunerne - såfremt en mast ønskes opstillet på kommunal grund - bør fastsætte en markedslejepris. Vejledningen baserer på erfaringer fra andre kommuner - og på anbefaling af teleselskaberne. Prisfastsættelse af lejen sker i den foreslåede model ud fra en vurdering af markedsværdien af det stykke jord, hvor masten ønskes opstillet. Hensigten er, at modellen sikrer en ”fair” pris for at leje et stykke jord mv. til opstilling af en mast. Modellen er kun gældende for kommunal jord og kan derfor ikke pålægges andre at anvende.

Ejendomsafdelingen har undersøgt hvordan andre kommuner forholder sig. Der er stor variation i kommunernes niveau for masteleje. Flere kommuner - bl.a. flere nordjyske, sjællandske og fynske - har vedtaget at sænke areallejen efter Energistyrelsens anbefalinger. Ca. halvdelen af landets kommuner har helt eller delvist fulgt anbefalingen fra Energistyrelsen - nogle kommuner fastholder lejen på nuværende aftaler, men følger Energistyrelsens anbefaling på de aftaler, der indgås fremadrettet. Middelfart Kommune har fx valgt at følge anbefalingerne for nuværende og fremtidige lejeaftaler. Vejle og Kolding har ikke tilsluttet sig aftalen pt.

Der opleves en stigende efterspørgsel efter god signaldækning i kommunen. På den baggrund må det, alt andet lige, antages at den digitale infrastruktur kan bidrage til at fastholde både borgere og erhvervsliv og understøtte væksten i kommunen. Da Folketinget indgik nyt teleforlig i foråret 2018 blev der bl.a. henstillet til, at kommunerne har fokus på betydningen af en rimelig masteleje, men der blev ikke direkte lovgivet om lejeniveauet.

Mobildækning – og kommunernes opkrævning af masteleje - har været et emne i pressen flere gange. I den forbindelse har det også været et emne, om det er unfair konkurrence for private lodsejere, hvis kommunen nedsætter areallejen. Ejendomsafdelingen vurderer, at det vil være lovligt at nedsætte lejen til det markedslejeniveau som Energistyrelsen anbefaler.

Økonomiudvalget udskyder behandling af sagen til budgetforhandlinger i 2019.

Modtagestation Syddanmark MOTAS I/S, har fremsendt takster og gebyrer for 2019 til godkendelse, vedlagt bestyrelsens beretning, årsregnskabet for 2017 samt budgettet for 2019. Teknik & Miljø anbefaler, at taksterne godkendes.

Sagsbeskrivelse:

MOTAS I/S har fremsendt takster for 2019 til godkendelse.

Af vedtægterne fremgår følgende: ”De af repræsentantskabets indstillede gebyrer jf. 8.2 fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskabet for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende regnskabsår”.

Selskabets udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet.

Gebyrerne er beregnet ud fra affaldsbekendtgørelsen, således at de udgifter, som kan henføres til de enkelte ordninger, er medtaget i taksten for den enkelte ordning. Dette omfatter også de administrationsudgifter, som kan henføres til den pågældende ordning.

Tilbage er en mindre del af omkostningerne, der medgår til de generelle ordninger. Det drejer sig primært om en andel af udgifterne, der går til løn, kontorfaciliteter og kontorhold.

Som i 2018 budgetterer MOTAS I/S for 2019 ikke med et administrationsgebyr pr. virksomhed, men med et samlet beløb, som faktureres til interessentkommunerne med udgangspunkt i det antal virksomheder, der er registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, pr. 1. januar i gebyråret, fratrukket det antal virksomheder, som kan fritages for administrationsgebyret på forhånd, ifølge affaldsbekendtgørelsens § 60. Beløbet er indregnet i budgettet og opkræves som en del af administrationsgebyret.

Der budgetteres stort set med uændrede gebyrer i 2019 i forhold til 2018. Dog er der for opsugning fra olie-benzinudskillere og sandfang, samt transport og håndtering af mindre mængder affald fra landbrug, den såkaldte lille landbrugsordning, for at få balance i budgettet, tale om prisstigninger.

Repræsentantskabet har den 17. juni 2018 godkendt årsregnskabet for 2017, budget for 2019 samt forslag til takster/gebyrer for 2019.

Årsberetning og regnskab for 2017 for MOTAS I/S er gennemgået, og det giver ikke anledning til bemærkninger. Det anbefales derfor, at takster og gebyrer for MOTAS I/S godkendes.

Godkendt

Byrådet vedtog ved Budget 2019, at Fredericia Kommune vil bygge 14 nye plejeboliger og 8 aflastningsboliger ved Stævnhøj. Boligerne opføres som almene plejeboliger og derfor skal Byrådet tage stilling til Skema A inden licitation kan gennemføres.

Sagsbeskrivelse:

De 22 nye boliger får særligt fokus på hjemliggørelse - det skal mærkes, at boligen er borgerens hjem. Aflastningsboligerne skal medvirke til at imødekomme det stigende behov for midlertidig aflastning for borgere med demens og borgere med behov for rehabilitering og genoptræning.

Arkitektfirmaet Vallentin Haugland A/S er, efter udbudsrunde, valgt som rådgiver på byggeprojektet. Vallentin Haugland har udarbejdet skema A til Byrådets behandling. Skemaerne er vedhæftet som bilag 1 og 2.

Samlet byggesum – og finansiering af boligerne

De 22 boliger har en samlet anskaffelsessum på 35,707 mio. kr. inkl. moms. Finansieringen er sammensat således:

Af beboerindskuddet på 0,714 mio. kr. skal Fredericia Kommune selv finansiere ca. 0,260 mio. kr., da det er indskud i aflastningsboligerne. Beløbet er medtaget i finansieringen ved budgettet.

Når der gives tilsagn til skema A giver Byrådet også tilsagn om at indskyde de 10% i grundkapital og tilsagn på statens vegne om statslig ydelsesstøtte for realkreditbelåningen.

Huslejeniveauet i de nye boliger er beregnet til at være på 971 kr. pr. m2, svarende til ca. 5.300 kr. pr. måned.

Grund, arealer og skitser

Alle 22 boliger bygges som almene plejeboliger. De 22 boliger har tilsammen et boligareal på 1.430 m2 – heraf er 418 m2 fælles opholdsarealer. Det svarer til at boligarealet pr. bolig er 65 m2, hvoraf 19 m2 bliver fælles opholdsareal.

Når der bygges på en grund, som kommunen er ejer af, medtages værdi af grunden i den samlede anskaffelsessum. Værdien må ikke overstige prisen i almindelig handel og vandel. Værdien udgør 3,300 mio. kr., svarende til 150.000 kr. pr. lejlighed. Det vurderes at værdiansættelsen ikke overstiger prisen i handel og vandel.

Det forventes at projektet kan rummes indenfor det nuværende plangrundlag. Det vil blive efterset ved indsendelse af skema B når der har været licitation.

De foreløbige skitser over byggeriet er vedhæftet som bilag til sagen.

Samlet byggesum – og finansiering af servicearealet

Udover boligerne etableres et mindre serviceareal, i form af lokaler til personalet, og udvidelse af de eksisterende køkkenfaciliteter i Stævnhøjs eget produktionskøkken. Udvidelsen sikrer, at køkkenet får kapacitet til at servicere de nye beboere. 

Bevillingen til servicearealerne er frigivet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Derfor er det kun den formelle godkendelse af skema A på servicearealerne, der behandles her. Anskaffelsessummen til servicearealerne udgør i alt 6,738 mio. kr. inkl. moms.

Tidsplan

• når skema A er godkendt bliver der projekteret i december og januar
• udbud gennemføres i februar
• 1. spadestik forventes i april 2019 og
• indflytning forventes i løbet af maj 2020.

Det kommunale tilsyn med støttet byggeri har behandlet ansøgningen. Tilsynet vurderer, at betingelserne i støttebekendtgørelsen er overholdt.

Projektet er endnu på skitseplan, og det har ikke været muligt at se efter om almenboliglovens krav til indretning af almene ældreboliger er overholdt. Det kontrolleres ved indsendelse af skema B efter afholdt licitation.

Anbefales.

Sagen giver et overblik over lovgivningen om bekæmpelse af parallelsamfund. Den omhandler for det første udarbejdelsen af udviklingsplan for Korskærparken, herunder krav til fysisk forandring af de såkaldte hårde ghettoområder og skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler. Lovgivningen omhandler også nye krav til skole- og dagtilbudsområdet.

Såfremt Korskærparken er på ghettolisten, der udkommer 1. december 2018, indstilles det, at der udarbejdes et forslag til dispensation i forhold til hovedreglen om, at andelen af almene familieboliger nedsættes til 40 procent. Dispensationsansøgning og udviklingsplan foreslås udarbejdet i samarbejde med de to boligorganisationer i Korskærparken og forelægges Økonomiudvalg og Byråd til endelig beslutning. Det indstilles endvidere, at spørgsmålet om den fremtidige håndtering af kravet om maximalt 30% af børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner indgår i den samlede udviklingsplan, mens øvrige nye krav på skole- og dagtilbudsområdet håndteres særskilt i Børne- og Skoleudvalget.

Sagsbeskrivelse:

Baggrund for lovgivningen

Grundtanken bag lovgivningen er, at påvirke udsatte boligområder så de efter indsatserne ikke længere er udsatte. Der skal dermed bygges bro mellem de såkaldte parallelsamfund og det omkringliggende samfund. Tiltagene skal medvirke til at opløse koncentrationen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, af sociale problemer og af kriminalitet i udsatte boligområder.

En del af tiltagene har til hensigt at ændre beboersammensætningen i de udsatte områder, så de opnår et bedre socialt mix af beboere. Dette skal ske ved at tiltrække flere ressourcestærke borgere til de udsatte områder og samtidig gøre områderne mindre tilgængelige for udsatte borgere.

Oversigt over tiltag i lovgivningen

Lovgivningen omfatter 7 lovforslag, der er under behandling i Folketinget. Lovgivningen forventes at træde i kraft fra 1. december 2018. Dele af lovgivningen træder først i kraft lidt senere.

De tiltag, der forventes at give de største udfordringer for Fredericia Kommune, er understreget i nedenstående oversigt og uddybes efterfølgende.

Tiltag for hårde ghettoområder (Korskærparken)

-          Fysisk forandrede boligområder (krav om maksimum 40% almene familieboliger i 2030 – herunder regler om genhusning)

-          Mulighed for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder

-          Forbud mod indflytning for ydelsesmodtagere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse

Tiltag for alle udsatte boligområder (Korskærparken og Sønderparken)

-          Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder

-          Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere

-          Obligatorisk fleksibel udlejning

-          Kriminelle ud af ghettoerne

-          Målrettede sprogprøver i 0. klasse

-          Obligatorisk læringstilbud for 1-årige

-          Bedre fordeling i daginstitutioner (30% regel)

-          Udpegning af tre særlige ghettorepræsentanter

Tiltag for alle kommuner

-          Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder (udpeges af politiet)

-          Højere straffe i bestemte områder – skærpet strafzone (udpeges af politiet)

-          Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelser

-          Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck

-          Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt

-          Kriminalisering af genopdragelsesrejser

Udsatte boligområder og hård ghetto i Fredericia

I Fredericia Kommune er der aktuelt to udsatte boligområder: Sønderparken og Korskærparken, der begge ligger i den vestlige del af Fredericia by. Udsatte boligområder defineres som almene boligområder med over 1.000 indbyggere, hvor min. to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne går på beskæftigelse, uddannelse, indkomst og kriminalitet. Sønderparken og Korskærparken opfylder to af kriterierne: de har begge for lav beskæftigelse og for lavt et uddannelsesniveau.

Da andelen af indvandrere og efterkommere i Korskærparken i den seneste opgørelse 1. december 2017 lå på over 50 pct. (den lå på 52,2%) opfylder den også kriterierne for at være en ghetto, og da Korskærparken har stået på ghettolisten de seneste 4 år, kategoriseres den som en hård ghetto.

Bemærk at det er den nye ghettoliste, der udkommer 1. december 2018, der er afgørende for, hvorvidt boligområder er omfattet af lovgivningen. Der forventes dog ikke at være nogle statusændringer for Korskærparken og Sønderparken.

Lovgivning vedr. fysisk forandring af hårde ghettoområder

Lovgivningen stiller krav til ændring af boligsammensætningen, således at andelen af almene familieboliger i Korskærparken senest i 2030 skal været reduceret fra de nuværende 100 pct. til højst 40 pct., eller til det niveau en evt. godkendt dispensationsansøgning peger på.

Kommunalbestyrelsen og de berørte boligorganisationer skal i fællesskab udarbejde en udviklingsplan, der redegør for, hvordan denne reduktion skal foregå. Planen skal også indeholde en tidsplan for tiltagene, og angive hvordan tiltagene forventes finansieret.

Udviklingsplanen skal indsendes senest 1. juni 2019 til Transport-, bygnings- og boligministeren, der skal godkende udviklingsplanen.

Nedbringelse af andelen af almene familieboliger kan ske på forskellige måder:

- ved fortætning gennem nybyggeri af ejerboliger, andelsboliger eller private udlejningsboliger

- gennem ommærkning til andre almene boligformer, f.eks. ældre- eller ungdomsboliger

- ved salg af almene familieboliger, så de bliver til ejerboliger, andelsboliger eller private udlejningsboliger

- ved nedrivning

- ved tiltrækning af erhverv og kommunale arbejdspladser.

Økonomi til fysiske forandringer

Der er fra statens side afsat 10 mia. kr. til de udsatte boligområder i 2019-2026. Midlerne prioriteres fra Landsbyggefonden og går til renovering, huslejenedsættelser, boligsociale indsatser, infrastrukturforbedringer og nedrivninger. Der er også mulighed for at få dækket tab i forbindelse med salg af almen ejendom i de hårdeste ghettoer. Tabsgivende salg skal godkendes af Landsbyggefonden og boligministeren.

Det er en betingelse for at få støtte til de hårde ghettoer (Korskærparken), at der udarbejdes ovennævnte udviklingsplan.

Dispensationsmuligheder

Ministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgning dispensere ved at tillade en reduktion til en andel, der er højere end 40 pct. Ministeriet har i deres materiale angivet 50-60% som eksempler.

Ifølge oplysninger fra styrelsen, er der er ikke fastlagt nogen egentlig maksimal dispensations-procentsats, men det forventes, at der skal ske reelle fysiske forandringer i ghettoområderne, og at der kan redegøres for den ansøgte procentsats.

Ansøgningen om dispensation skal afsendes senest 1. februar 2019 og skal redegøre grundigt for, hvilke andre skridt der vil blive taget for at sikre, at boligområdet inden 2030 ikke længere befinder sig på ghettolisten.

Følgevirkninger af lovgivningen om fysisk forandring og adgang til at søge boliger i udsatte områder

Hvis den nye lovgivning får den forventede effekt, vil der bliver behov for at finde alternative boliger til de, som ikke fremover kan få bolig i Korskærparken. Som en del af arbejdet med at udarbejde en udviklingsplan for området vil det derfor også blive nødvendigt at forholde sig til denne problemstilling, herunder undgå at den skaber udfordringer andre steder.

Lovgivning vedrørende skole- og dagtilbudsområdet

På skole- og dagtilbudsområdet er der fokus på at styrke forældreansvaret i forhold til, at børn skal passe deres skole, samt i forhold til at børnenes sproglige udvikling er alderssvarende, så de bliver i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Der stilles følgende specifikke krav på skoleområdet

• Krav om sprogprøver i 0. klasse på grundskoler, som har over 30% af børn bosiddende i et udsat boligområde.
• Konsekvent indgriben over for folkeskoler og ungdomsuddannelses-institutioner med vedvarende dårlige resultater.
• Styrket forældreansvar gennem mulighed for reduktion eller bortfald af børne- og ungeydelse.
• Bortfald af børne- og ungeydelse ved ulovligt fravær på over 15 % opgjort pr. kvartal.

Samt følgende krav på 0-5 årsområdet

• Bedre fordeling af børn i daginstitutionerne.
• Max. 30% nyoptag af børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner.
• Obligatorisk læringstilbud til 1-årige bosiddende i et udsat boligområde.
• Minimum 30 timer obligatorisk læringstilbud i dagtilbud om ugen.
• Skærpet straf for pligtforsømmelse for ledere i offentlige tjeneste eller hverv

I bilaget er der redegjort mere detaljeret for indholdet i og konsekvenserne af de enkelte tiltag. Væsentligst er at fremhæve, at Fredericia Kommune har fire institutioner, hvor der er flere end 30 procent børn fra udsatte boligområder:

Kløverløkken (66 %), Korskærparken (97 %), Stjernehuset (48 %), Æblehaven (39 %)

Reglerne vil gælde for ny-visiterede børn. Der er mulighed for at søge dispensation til at hæve procentsatsen fra 30 til 35 procent.

Udviklingsplanen

Der er allerede foretaget store forbedringsarbejder i Korskærparken, men der er også mulighed for med dette udviklingsplanarbejde at se på, hvordan Korskærparken kan blive et endnu bedre sted at bo.

Nedrivning af bygninger vurderes ikke relevant for Korskærparken, da bygningerne er renoverede, og nedrivning af enkeltstående bygninger ikke virker effektfuldt i forhold til at åbne området op, pga. områdets sammenhængende fysiske struktur.

Det vurderes at, at der er gode muligheder for at kunne opnå en vis grad af dispensation fra kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højest 40%. En dispensation vil ikke betyde, at der ikke skal udarbejdes en udviklingsplan.

Der er en række muligheder, der i samarbejde med boligorganisationerne bør undersøges nærmere:

-          Udvidelse af ghettoudpegningen mod sydøst, så den også omfatter detailhandels-området nord for Vejlevej. Den eksisterende detailhandel i området kunne eksempelvis udvikles til et mere attraktivt torv med boliger ovenpå, som kan skabe en kobling til Vestbyens centrum ved Føtex Vest, således at Korskærparken opleves som en integreret del af Vestbyen.

-          Det bør udredes, hvilke muligheder der er for salg af udvalgte dele af Korskærparken.

-          Fortætningsmulighederne bør også undersøges, fx ved at tilføje nye boligformer som rækkehuse til området. Det giver mulighed for, at ressourcestærke beboere ikke behøver flytte fra området, men kan blive i nærheden af familie og relationer og styrke området.

-          Infrastrukturelle forbedringer, fx nye højkvalitetsstiforbindelser, der forbinder Korskærparken med omgivelserne og får flere ude fra til at færdes i området og blive bekendt med områdets mange kvaliteter, bør også undersøges, da det kan gøre området mere attraktivt for flere grupper.

-          Mulighederne for at omdanne nogle af de almene familieboliger til hhv. ældreboliger og ungdomsboliger.

Det foreslås at direktionen igangsætter et samarbejde med de to boligorganisationer Boli.nu samt Boligkontoret om udarbejdelse af en dispensationsansøgning fra 40%-reglen med angivelse af nyt mål for den fremtidige andel af almennyttige familieboliger i området og sidenhen udarbejde en endelig udviklingsplan i henhold til nedenstående tidsplan.

Tidsplan

26/11/18:  Beslutning i ØK om igangsættelse af arbejdet med at lave dispensationsansøgning samt udviklingsplan.

December:  Direktionen i Fredericia Kommune og direktørerne i boligorganisationerne får udarbejdet et forslag til udviklingsplan. Forslaget indeholder nedbringelse af andelen af almene familieboliger og effekten af andre greb, fx fleksibel udlejning.

21/1/19:  Evt. vedtagelse i ØK af dispensationsansøgning

28/1/19:  Evt. vedtagelse i Byrådet af dispensationsansøgning

Ca. 1/3/19: Svar fra ministeriet på evt. dispensationsansøgning

27/3/19:  Forslag til udviklingsplan sendes til ØK

8/4/19:  Udviklingsplan vedtages i ØK

29/4/19:  Udviklingsplan vedtages i Byrådet

1/6/19:  Deadline for indsendelse af udviklingsplan til ministeriet

Børn og Unge-området

Børn og Unge vurderer, at det primært er på dagtilbudsområdet, at Kommunalbestyrelsen vil skulle træffe en række større politiske beslutninger i foråret 2019.

Det foreslås at spørgsmålet om den fremtidige struktur på dagtilbudsområdet i forhold til 30%-reglen indgår i arbejdet med udviklingsplanen mens de øvrige initiativer på børneområdet drøftes og besluttes i selvstændige sager på Børne og Skoleudvalget i løbet af foråret og efter inddragelse af medarbejdere, lederne, bestyrelserne samt de berørte forældre i det udsatte boligområde.

Godkendt.

Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender den endelige udgave af beskæftigelsesplanen for 2019.

Sagsbeskrivelse:

Hvert år udarbejdes en Beskæftigelsesplan på arbejdsmarkedsområdet. Planen består dels af den lokale prioritering, dels af nogle centralt fastsatte ministermål.

For 2019 er der seks centralt fastlagte beskæftigelsespolitiske mål:

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse
2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende
4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.
5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes
6. Udsatte ledige skal have en indsats

Herudover har ministeren valgt at skærpe kommunernes fokus på at få ledige med handicap i arbejde og vil i forbindelse med et samlet handicappolitisk udspil tilføje et 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

Som supplement til de centralt fastsatte mål, har Social- og Beskæftigelsesudvalget lavede nogle lokale pejlemærker, der skal give retningen for indsatsen på beskæftigelsesområdet 2018-2021 med 9 overordnede mål:

1. At skabe ”et menneskeligt jobcenter, som spiller borgerne gode”
2. Hurtigere afklaring
3. Flere i job og en sund økonomi
4. At skabe en sammenhængende social- og beskæftigelsesindsats
5. Jobcentret som den foretrukne samarbejdspartner for virksomheder
6. Tiltrækning af socioøkonomiske virksomheder
7. Fredericia er taget af ghettolisten
8. Jobcentret har et godt omdømme
9. Anvendelsen af den rette aktivering

For at sikre, at målene opfyldes inden 2021, vil nedenstående 5 fokusområder danne grundlag for indsatsen. Hvert punkt indeholder flere indsatsområder, der alle indgår i beskæftigelsesplanen.

• Jobservice
• Virksomhedsservice
• Helhed og sammenhæng
• Økonomi og styring
• Kultur

Et led i den årlige fastlæggelse af beskæftigelsesplanen skal Fredericia Beskæftigelsesforum involveres i udarbejdelsen. Input for 2019 er:

• Fokus på korteste vej til job, herunder nødvendig faglig opkvalificering for at opnå job og selvforsørgelse. Den hurtigste vej til job handler, udover de rette faglige kompetencer, i høj grad om motivation og fleksibilitet hos den ledige arbejdskraft.
• Gode alliancer mellem virksomheder, faglige organisationer og a-kasser, kommune, uddannelsesinstitutioner og politikere, er forudsætninger for at lykkedes med både at matche borgere til job og sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft.
• Beskæftigelsesforum lagde vægt på markedsføring og god presse, idet oplevelsen af kommunens beskæftigelsespolitik og italesættelsen af succeser skaber nye succeser.
• En opfordring om at fortsætte takterne fra de seneste års prioritering af uddannelse som vej til beskæftigelse. Både uddannelse af den ledige arbejdsstyrke, men også de beskæftigede. Også almene kompetencer hos de ledige blev nævnt.
• Unge som fremtidens kvalificerede arbejdskraft som et særligt fokuspunkt. Dette handler både om de unge der søger en praktikplads eller i gang med anden uddannelse, og de unge på kanten, hvor der kræves lidt mere rummelighed både på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Af særlige indsatser blev herudover nævnt fokus på mentoropbakning og pædagogisk udvikling for at hjælpe den unge helt igennem.

Sidst men ikke mindst vil også den nedsatte analyseenheds anbefalinger til arbejdet med beskæftigelsesområdet indgå som en del af beskæftigelsesplan 2019. Anbefalingerne medtages efterhånden som konklusionerne offentliggøres. Den endelige beskæftigelsesplan for 2019 vil efter godkendelse af Social- og Beskæftigelsesudvalget blive forelagt Fredericia Beskæftigelsesforum inden fremsendelse til Økonomiudvalg og Byråd.

Ingen.

Beskæftigelsesplan 2019 godkendes. Efterfølgende forelægges den Fredericia Beskæftigelsesforum, hvorefter den fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Samarbejdet mellem Region Syddanmark og Fredericia Kommune i forbindelse med Fredericia Sundhedshus har allerede nu skabt en række initiativer, der kan skabe mere integrerede og nære sundhedstilbud i Fredericia.  Disse initiativer kræver fælles ressourcer at forfølge og en fælles finansieret brobyggerstilling kan være næste skridt i forhold til fælles fokus på det nære sundhedsvæsen. Midlerne til stillingen forslåes frigivet fra spar/lån midlerne fra sundhedssekretariatet.

Sagsbeskrivelse:

Det er en fælles langsigtet ambition, at Fredericia Sundhedshus løbende skal kunne udvikles. Nye aktiviteter og nye typer af aktører, der kan bidrage til at styrke visionen om det nære integrerede sundhedstilbud, skal løbende undersøges og afklares. Det har vist sig, at der er mange gode initiativer på tværs af sektorer, der kan fremme det nære sundhedsvæsen, og at der er behov for, at disse initiativer får mulighed for at blive udfoldet. På tværs af sektorer kræver dette både ledelse samt tildeling af ressourcer. Det næste naturlige skridt i udviklingen af Sundhedshuset og samarbejdet om nære- og sammenhængende sundhedstilbud på tværs af sektorer kunne være at tilknytte en brobygger. I Tønder og Haderslev er der allerede ansat fælles brobyggere, mellem kommune og region, der på tværs er med til at sikre udviklingen og koordineringen af de mange tværsektorielle initiativer i regi af sundhedshuse.

Den regionale og kommunale politiske styregruppe for Fredericia Sundhedshus har besluttet, at der skal ansættes en fælles brobygger og ser det som det næste skridt i samarbejdet. Regionsrådet har i juni 2018 godkendt deres andel af stillingen.

Brobygger-funktionen forankres i sundhedssekretariatet i Fredericia Kommune, men vil få opgaver der relateres til den fælles politiske styregruppe for Sundhedshuset og arbejder med afsæt i delt lederskab for de fælles indsatser i Sundhedshuset. Stillingen tænkes opslåes som en tre-årig projektstilling på fuld tid.

Voksen- og Sundhedssekretariatet indstiller, at:

1. Oprettelsen af en fælles 3 årig brobyggerstilling godkendes.
2. Midlerne til den kommunale andel af brobyggerstillingen frigives fra spar/lån midlerne fra sundhedssekretariatet.

Godkendt.

Ankestyrelsen (Tilsynet med kommunerne) har ved brev af 15. oktober 2018 anmodet om Byrådets svar i en sag, der omhandler inhabilitet for byrådsmedlem Pernelle Jensen i en konkret konstitueringssag,  ”Udpegning til Skatteankenævnet i Vejle”, i forbindelse med konstitueringen i december 2013.

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af en klage fra en borger i december 2016 anmodede Tilsynet med kommunerne ved brev af 22. marts 2017 om byrådets udtalelse om, hvorvidt byrådet i forbindelse med udpegningen til Skatteankenævnet i Vejle tog stilling til spørgsmålet om inhabilitet for byrådsmedlem Pernelle Jensen, da en af de udpegede var ægtefælle til Pernelle Jensen.

Byrådet oplyste i sit svar til tilsynet med kommunerne den 28. marts 2017, at byrådet havde behandlet konstitueringen som én samlet sag og en udmøntning af den politiske konstitueringsaftale, der var indgået forud for den formelle udpegning på det konstituerende møde den 2. december 2013. Byrådet havde derfor ikke forholdt sig til spørgsmålet om inhabilitet i forhold til de enkelte udpegninger under de konkrete punkter. Byrådet anerkendte i sit svar til Tilsynet med kommunerne, at såfremt de enkelte punkter på den konstituerende dagsorden havde været behandlet som enkeltstående punkter, så ville punktet om udpegning af byrådsmedlem Pernelle Jensens ægtefælle til Skatteankenævnet i Vejle, havde givet anledning til overvejelser om inhabilitet. Byrådet tilkendegav tillige, at det var byrådets opfattelse, at uanset om Pernelle Jensen ville have været inhabil i forbindelse med udpegningen, så kunne det ikke fører til, at udpegningen var ugyldig.

Tilsynet med kommunerne har nu afsluttet sin behandling af sagen og har ved brev af 15. oktober 2018 givet udtryk for sin retsopfattelse i forhold til, om reglerne om inhabilitet finder anvendelse i forbindelse med formaliseringen af en konstitueringsaftale. Tilsynets retsopfattelse er følgende:

”Det forhold, at der som led i uformelle forhandlinger forud for et kommunalbestyrelsesmøde er indgået en bred politisk aftale om, hvordan de enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen forventes at stemme ved behandlingen af forskellige punkter, kan efter Ankestyrelsens opfattelse ikke føre til, at inhabilitetsreglerne ikke finder anvendelse i forhold til de ansvarlige medlemmers konkrete stemmeafgivelse.”

Derudover bemærker Tilsynet med kommunerne, at det enkelte byrådsmedlem har ret til at deltage i behandlingen af spørgsmålet om egen habilitet i forhold til en konkret sag, men ikke i behandlingen af den konkrete sag.

Fællessekretariatet skal bemærke, at den af tilsynet med kommunerne udtrykte retsopfattelse er i overensstemmelse med gældende ret og det anbefales, at henvendelsen fra tilsynet med kommunerne besvares på følgende måde:

”Byrådet i Fredericia Kommune behandlede på sit møde den 3. december 2018 henvendelse af 15. oktober 2018, j. nr. 2017-435, fra Ankestyrelsen.

På mødet besluttede et enigt byråd, at tiltræde den retsopfattelse som Ankestyrelsen giver udtryk for i sit brev af 15. oktober 2018. Byrådet i Fredericia Kommune bemærker for god ordens skyld, at det alene var i forbindelse med konstitueringen i december 2013, at byrådet håndterede konstitueringen som beskrevet i brev af 28. marts 2017.”

Tilsynet med kommunerne kommentere ikke på Byrådets vurdering af udpegningens gyldighed.

Anbefales.

Sagen indeholder en indstilling om at give kommunaldirektøren mandat til at indgå lejekontrakter med kommende lejere i Sundhedshuset samt en indstilling om tilpasning af organiseringen til den nye styrelsesvedtægt.

Sagsbeskrivelse:

Mandat til indgåelse af lejeaftaler:

Renoveringen og indflytningen i Sundhedshuset er pt. i fuld gang. Der er ved budgetlægningen for 2019 afsat yderligere midler til denne proces, således at der pt. er tilstrækkelige midler til renovering og indflytning i 2018 og 2019.

Imidlertid er der behov for allerede nu, at begynde at lave aftaler med kommende lejere, som påtænkes at skulle flytte ind i Sundhedshuset i 2020 eller senere.

Der er derfor behov for, at Økonomiudvalget giver kommunaldirektøren mandat til at fortsætte indgåelse af lejekontrakter i huset, således at momentum i renoveringsprocessen og indflytningen fastholdes i henhold til visionen for Sundhedshuset samt med henblik på optimal brug af husets m2.

Mandat til fortsat indgåelse af nye lejekontrakter og byggeplaner for Sundhedshuset, indebærer at der er brug for en forventningsafstemning, således at Byrådet forpligter sig til ved de kommende budgetlægninger, at sætte tilstrækkelige midler af til den fortsatte udvikling af Sundhedshuset.

Et manglende mandat til at indgå nye lejekontrakter og byggeplaner vil betyde en forsinkelse i færdiggørelse af Sundhedshuset. Det kan ikke udelukkes, at det kan påvirke, hvilke aktører der ønsker at være en del af Sundhedshuset.

Organisering:

Ifølge styrelsesvedtægterne står Økonomiudvalget for ”De overordnet strategiske forhold vedrørende Fredericia Sundhedshus” (§10), mens Sundhedsudvalget står for ”Udvikling og drift af Fredericia Sundhedshus” (§20).

For at få organiseringen omkring Sundhedshuset til bedre at følge styrelsesvedtægten foreslås det at tilpasse den nuværende organisering, således at sundhedshusprojektet fremover politisk- og udvalgsmæssigt hører til sundhedsudvalget og den fælles regionale og kommunale styregruppe for sundhedshuset.

Ved godkendelse af denne organisering af etableringen af sundhedshuset nedlægges den nuværende kommunale styregruppe for sundhedshuset, som har været nedsat i den første etableringsfase af Sundhedshuset.

Det vurderes, at der ikke længere er behov for at Sundhedshusets etablering håndteres særskilt i en kommunal styregruppe.

Fremadrettet skal sundhedshusprojektet tænkes mere ind i den generelle udvikling på velfærdsområdet i kommunen, og det gøres bedst ved at lade sundhedsudvalget tage et større ansvar for etableringen af huset. Det fælles kommunale og regionale styregruppe står for koordineringen af det fælles udviklingsarbejde med regionen og der er derfor fortsat behov for den.

Voksenservice indstiller, at kommunaldirektøren gives mandat til at fortsætte indgåelse af nye lejekontrakter i Sundhedshuset.

Voksenservice indstiller, at der tages stilling til anlægsøkonomien fra 2020 og fremover i Sundshuset i forbindelse med budgetlægningen for 2020.

Voksenservice indstiller, at sundhedshusprojektet fremover politisk og udvalgsmæssigt hører til under sundhedsudvalget, således at den nuværende kommunale styregruppe for sundhedshuset nedlægges.