Økonomiudvalget - 27-08-2018

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsorden godkendes.

Resume:

I budget 2018-2021 indgik 87 tiltag, som Byrådet ønskede at igangsætte i 2018. I forbindelse med 2. budgetopfølgning er der udarbejdet en samlet oversigt over status på tiltagene.

79 tiltag er iværksat eller implementeret, mens 8 tiltag enten ikke er igangsat eller er udskudt til 2019.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2018-2021 vedtog Byrådet 87 tiltag, som skulle igangsættes i 2018. Ud af de 87 tiltag er 72 tiltag som vedrører driften, mens 15 er anlægsprojekter. Der indgår i alt 11 evalueringer og analyser.

Både ved 1. og 2. budgetopfølgning fik fagudvalgene en oversigt over status på tiltag indenfor egen budgetramme, mens Økonomiudvalget ved 1. budgetopfølgning fik en samlet oversigt. Oversigterne var lagt på sagerne, som bilag.

På denne sag vedr. 2. budgetopfølgning, er angivelsen af status på tiltagene ændret fra den tidligere farvekoder til 3 nye kategorier; Iværksat, Implementeret/i drift og ikke igangsat. Ændringerne er foretaget på baggrund af tilbagemeldinger på den tidligere form. Formålet er at tydeliggøre status på tiltagene. Dette er ligeledes baggrunden for, at statussen fremadrettet er en særskilt sag i Økonomiudvalget og Byrådet.

Ud af de 87 tiltag er 32 er implementeret og i drift afsluttet, 47 iværksat og forløber efter planen. 8 tiltag er ikke igangsat, de 4 projekter er flyttet til 2019 på baggrund af Byrådets beslutning den 18. juni 2018 om udskydelse af udvalgte anlægsprojekter for at sikre overholdelse af anlægsrammen. For konkrete oplysninger om de enkelte tiltag henvises til bilag, som er vedlagt sagen.

Forvaltningen vurderer, at 79 tiltag er igangsat og følger planen, mens der for 4 tiltag er udfordringer med implementeringen og 4 er udskudt til 2019.

Taget til efterretning.

Borgmesterens budgetforslag til byrådets 1. behandling

Sagsbeskrivelse:

I årets budgetprocedure har byrådet besluttet, at det er borgmesteren, som udarbejder et budgetforslag til byrådets 1. behandling. Budgetforslaget offentliggøres umiddelbart efter byrådets budgetseminar 27. august.

Budgetforslaget er efter økonomiudvalgets 1. behandling til høring blandt brugere, personale, interesseorganisationer m.m.

Vurdering fremgår af budgetforslaget.

Godkendt.

Forslag til lokalplan 357 – Erhverv, Lyngsodde ved Ballesvej har været udsendt i offentlig høring i perioden 4. maj til 29. juni 2018. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til erhvervsformål og giver mulighed for opførelse af erhvervsbyggeri i miljøklasse 1-3 (kontorer, liberale erhverv, servicevirksomheder ol.).

Der er indkommet seks bemærkninger/indsigelser til forslaget primært omhandlende trafikale forhold og udsigt fra Lyng Kirke. Det vurderes, at indsigelserne ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen.

Sagsbeskrivelse:

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af en henvendelse fra DLG, som ønsker at bygge deres hovedkontor på en grund, der ligger tæt på Den Nye Lillebæltsbro umiddelbart nord for motorvej E20. Kontorbyggeriet tænkes i første omgang at udgøre ca. 7.500 m² for at kunne rumme op mod 300 arbejdspladser, mødefaciliteter mm. Der ønskes desuden mulighed for en evt. senere udvidelse.

Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 42.700 m² og afgrænses mod nord af Ballesvej, mod vest af Kystvejen, mod syd af dyrkede marker og mod øst af en skovmæssig bevoksning, Lyngsbo Lejrskole og Lillebælt. I umiddelbar nærhed findes boligområder med dels parcelhuse og tæt-lav rækkehusbebyggelse, rekreative arealer, enkelte ældre fritliggende ejendomme og et erhvervsområde med nyere domicilbyggerier. Sydøst for området ligger den gamle ammoniakhavn med de karakteristiske runde ammoniaktanke, som er ca. 32 m høje, og nordvest for området ligger Lyng Kirke. Lokalplanområdet ligger desuden inden for kirkeomgivelserne for Lyng Kirke.

Med forslag til lokalplan 357 er der udarbejdet et plangrundlag, som dels skal muliggøre opførelse af erhvervsbyggeri i miljøklasse 1-3, dels skal sikre en økologisk forbindelse mellem naturområderne øst for og nordvest for lokalplanområdet. Det skal endvidere sikre, at der ved opførelse af byggeri, tages behørigt hensyn til Lyng Kirkes landskabelige beliggenhed og udsigten til og fra kirken.

Forhold til kommuneplan 2017 – 2029

Anvendelsen til erhvervsområde er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Aflysning af gældende lokalplan og byplanvedtægt.

Lokalplanområdet vestligste del er omfattet af Lokalplan 50, vedtaget den 30. december 1981 af Fredericia Byråd. Den resterende del af lokalplanområdet er omfattet af Byplanvedtægt 01, vedtaget den 14. november 1979 af Fredericia Byråd. Begge planer udlægger området til boligformål.

Med vedtagelsen af Lokalplan 357 ophæves Lokalplan 50 og Byplanvedtægt 01 for den del, der er omfattet af lokalplan 357.

Offentlig høring

I høringsperioden er der indkommet syv bemærkninger/indsigelser fra bl.a. Lyng Kirkes menighedsråd, Haderslev Stift, Den Kongelige Bygningsinspektør, naboer og andre beboere. Indsigelserne og et sammenfattende notat er vedlagt som bilag.

Indsigelserne drejer sig primært om

-  Trafikforhold og

-  Udsigt fra Lyng Kirke

Trafikforhold:

Kontordomicilet vil kunne rumme op mod 400 ansatte, som skal benytte vejnettet i nærområdet. Beboerne er bekymret for, at det vil give anledning til en for stor belastning.

Udsigt fra Lyng Kirke:

Det fremføres, at udsigten over Lillebælt fra Lyng Kirke og dens næromgivelser vil blive domineret af det nye kontorbyggeri.

Teknik & Miljø vurderer, at indsigelserne ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen.

Fredericia Kommune har været i dialog med Haderslev Stift, Den Kongelige Bygningsinspektør og bygherre i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan 357 og har afsøgt muligheder for alternative placeringer af byggefelterne. Det har ikke været muligt at flytte byggefelterne længere mod syd og vest.

Fredericia Kommune vurderer, at det byggeri, som lokalplanen muliggør, i fornuftigt omfang tilpasses landskabet og tager hensyn til udsigten fra Lyng Kirke.

Trafikale forhold udenfor lokalplanområdet kan ikke behandles med lokalplanen. Det må anerkendes, at projektet vil betyde en væsentlig forøgelse i trafikken på Ballesvej og Kystvejen. Det vil derfor være nødvendigt, at kommunen ser på mulighederne for en trafiksanering på Kystvejen, herunder f.eks. hastighedssænkende foranstaltninger og bearbejdning af krydset Ballesvej/Kystvejen.

NOTAT – Indkomne bemærkninger til Lokalplan 357 – Erhverv, Lyngsodde ved Ballesvej

Hvidbog LP 357 – samlede indsigelser

LP 357 – Erhverv, Lyngsodde ved Ballesvej_Endelig

Anbefales.

Der er udarbejdet et udkast til Forslag til lokalplan 343, der udlægger et areal i Vestbyen, nærmere bestemt området mellem Skovkrogen, Vejlevej, Tantes have og Stoustrup Skov og Fuglsang Skov, til boligformål. Der forventes at kunne udstykkes ca. 107 parcelhusgrunde, og der udlægges et areal til rækkehusbebyggelse på ca. 25 boliger. Desuden udlægges areal til etablering af vådområde som erstatning for nedlæggelsen af en beskyttet mose i Børup, samt arealer, der giver mulighed for at etablere opstuvning af overfladevand i synergi med vandløbsåbning og udlægning af naturarealer. Planen indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at boligområdet i videst muligt omfang tilpasses det omgivende værdifulde landskab som beskrevet i kommuneplanen. 

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af et politisk ønske om at kunne tilbyde flere byggegrunde, gerne i grønne omgivelser og med nem adgang til gode indkøbsmuligheder og øvrige bymæssige funktioner, blev der i december 2017 igangsat et arbejde med at udarbejde en lokalplan for et ca. 34 ha stort område beliggende i Vestbyen. Området afgrænses mod øst af det eksisterende boligområde langs Fuglsang Allé, mod nord af centerområdet ved Vejlevej, mod vest af arealer udlagt til erhvervsområde ved Skærbækvej og mod syd af Stoustrup Skov og Fuglsang Skov.

Området ligger på nordsiden af Erritsødalen, der gennemløbes af Erritsø Bæk, og som er et markant dalstrøg, der strækker sig fra rundkørslen ved Vejle Landevej/Skærbækvej til Strandvejen ved Lillebælt. Området er tæt forbundet med naturarealerne omkring Erritsø Bæk og udgør en landskabelig helhed. Erritsødalen er grundet landskabskarakteren udlagt som bevaringsværdigt landskab og indgår tillige i et større uforstyrret landskabsstrøg. Den sydligste del af lokalplanområdet er en del af det bevaringsværdige landskab og en del af det større uforstyrrede landskab. Området er i kommuneplanen udlagt til naturområde, herunder til ekstensiv landbrugsdrift og rekreative formål. Der er inden for lokalplanområdet og flere steder langs skovbryn beskyttede diger.

Lokalplanens indhold

Intentionen med lokalplanen er at åbne mulighed for en ny, attraktiv boligbebyggelse i pagt med og under respekt for det omkringliggende landskabs værdier. Områdets beliggenhed tæt på skove og i tilknytning til Erritsødalen fordrer en bevidst bearbejdning af sammenhængene og overgangene mellem bebyggede områder og de landskabelige omgivelser. I den foreliggende bebyggelsesplan arbejdes der derfor bevidst med at trække landskabet med ind i bebyggelsen på en måde, så det urbane præg nedtones, og således at landskabet opleves som integreret i bebyggelsen. Vejudlæggene i bebyggelsesplanen får en særlig rolle, da de, ud over at skulle lede beboerne til og fra deres bolig, skal fungere som grønne landskabelige kiler, der binder bebyggelsen sammen med det omgivende landskab. Ideen er, at man oplever koblingen til landskabet fra de arealer, hvor man naturligt færdes mest, i stedet for som i mere traditionelle udstykninger, hvor de grønne strøg ofte henligger ubenyttede på bagsiden af bebyggelserne. Helt konkret sikrer lokalplanen en overvægt af grønne elementer i form af græsarealer og træplantninger i forhold til de belagte arealer både langs stamveje og i boligvængerne. Boligvejene i den vestlige og sydlige del af bebyggelsen vil opleves som åbne forbindelser ud i landskabet, set fra boligområdet, og set fra det omgivende landskab vil de opleves som grønne kiler ind i bebyggelsen. Denne åbenhed ud mod landskabet er desuden medvirkende til, at flere grunde i udstykningen får gode muligheder for udsigt til landskabet.

Det rørlagte vandløb, Ullerup Bæk, som løber i dalbunden langs lokalplanområdets vestlige del, vil blive åbnet, og et ca. 100 m bredt bælte udlægges dels til håndtering af overfladevand fra bebyggelsen, dels til etablering af erstatningsnatur.

Løsningerne til håndteringen af overfladevand vil blive i form af regnvandsbassiner udformet som naturlige søer med permanent vandspejl, suppleret med større arealer, som ved større regn hændelser vil bliver oversvømmet.

Den nævnte erstatningsnatur er i form af et vådområde/mose, der skal etableres som erstatning for en beskyttet mose, som er tilladt nedlagt med henblik på at muliggøre en planlagt sporudvidelse på kombiterminalen ved Taulov. Forudsætningen for dispensationen hertil, der blev meddelt i september 2016 til BaneDanmark, var, at der til erstatning for den beskyttede mose, der ønskedes nedlagt, skulle etableres et nyt mose-/vådområde på mindst 10.800 m2. Dette skulle efter præcis anvisning fra kommunen etableres på en nærmere angiven del af matr.nr. 4s Stovstrup Fredericia Jorder. Dette muliggøres med den kommende lokalplan. Det er BaneDanmark, der skal afholde udgifterne til etablering af vådområdet/mosen, som bliver en del af lokalplanområdets grønne struktur.

Lokalplanen har med sine bestemmelser til hensigt at sikre en tilpasning af bebyggelsen til det omgivende landskab og til eksisterende nabobebyggelse. Derfor må de østligste grunde, som ligger tæt på nabobebyggelsen, de vestligste og sydligste grunde, som ligger tættest på de rekreative naturområder og skovbryn, kun bebygges i ét plan. De øvrige dele af udstykningen må bebygges i op til 2 plan.

Det er samtidig hensigten, at bebyggelsen skal besidde en vis kvalitet, både i udformning, arkitektur og materialevalg. Derfor er der i lokalplanen indskrevet bestemmelser omkring materialer og tagformer, som skal sikre en harmonisk og imødekommende bebyggelse, der i videst muligt omfang er tilpasset landskabet. Mht. tagformer handler det konkret om, at der ikke gives mulighed for bebyggelse med afvalmede tage. Huse med afvalmede tage har typisk meget brede udhæng hele vejen rundt og virker derfor ekstra store, hvilket ikke er i harmoni med intentionerne om, at bebyggelsen skal tilpasses det omgivende landskab. Arkitektonisk set er der en ubalance i parcelhuse med afvalmede tage, idet omfanget af tagfladen opleves væsentlig større end husets facader. Det giver taget en tyngde, som, yderligere forstærket af de mørke slagskygger, visuelt trykker huset ned mod jorden. Bestemmelsen anvendes i flere af kommunens lokalplaner, bl.a. i lokalplanen for Argentinervej. Bestemmelsen vurderes  ikke at ville påvirke grundsalget.

Planen disponerer et areal til støjvold, der som afværgeforanstaltning skal sikre mulighed for etablering af centerfunktioner i området nord for lokalplanområdet. Støjvolden vil samtidig medvirke til at reducere påvirkning af lokalplanområdet med trafikstøj. Med støjvoldens placering i den nordlige del af lokalplanområdet vil volden ikke vil give skyggepåvirkninger ind i lokalplanområdet. Samtidig vil den medvirke positivt til at definere det landskabelige rum i lokalplanområdet.

Forhold til kommuneplan 2017 – 2029

Anvendelsen til boligområde og naturområde er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der skal derfor ikke udarbejdes tillæg til denne.

Miljøvurdering

Lokalplanforslaget ledsages af en miljørapport, der behandler lokalplanens miljøpåvirkning af omgivelserne og omgivelsernes påvirkning af lokalplanområdet.

Der er gennemført en miljøvurdering af følgende parametre:

• Landskab
• Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna
• Befolkning og menneskers sundhed (luft og støj) samt materielle goder
• Kulturarv og arkæologi
• Jordbund og grundvand
• Overfladevand og klima
• Det indbyrdes forhold mellem ovenstående

Planforslaget og miljørapporten er vedlagt indstillingen som bilag. Der er udarbejdet et ikke-teknisk resumé af miljørapporten, som indgår i lokalplanforslaget.

Teknik & Miljø vurderer, at der med lokalplanen gives mulighed for udvikling af et attraktivt boligområde, som kombinerer gode landskabelige værdier med spillerum for den enkelte boligejer, og som derfor vil appellere til en bred skare af boligkøbere. Ligeledes etableres mulighed for et positivt samspil mellem tiltag for etablering og genopretning af natur, realisering af biologiske spredningsveje, klimatilpasning i form af reguleret afledning af overfladevand og dermed bidrag til reduktion af hændelser med vand på veje og i kældre samt bevarelse og positiv udnyttelse af beskyttede naturtyper og kulturarv.

Samtidig udnyttes terrænets naturlige fald og landskabets værdier aktivt til at skabe et attraktivt boligområde med muligheder for styrkelse af befolkningens (beboernes) sundhed og trivsel. Lokalplanen er desuden i god overensstemmelse med den øvrige og overordnede planlægning for Fredericia Kommune, herunder varetagelse af hensyn til etablering af centerfunktioner i området nord for lokalplanområdet samt sammenhæng med det eksisterende boligområde Fuglsang Øst og udnyttelse af eksisterende infrastruktur i tilknytning til vejnet, stiforbindelser og forsyning.

Konsulentfirmaet Sweco, der har lavet miljøvurderingen, konkluderer følgende: ”Samlet vurderes planforslaget, med arealdisponeringen af området og rammerne for arealanvendelsen indenfor delområderne, at være en bemærkelsesværdig helstøbt og fremsynet planlægning”.

Miljørapport LP 343 – Boliger, Fuglsang Vest

LP 343_Miljøscreeningsskema

Forslag LP 343 – Boliger, Fuglsang Vest

Anbefales.

I henhold til selskabets vedtægter skal regnskab 2017 for Trekantområdets Brandvæsen fremsendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne i de 6 ejerkommuner.

Der skal gøres opmærksom på, at regnskabet ikke foreligger i underskrevet form hos kommunen. De manglende underskrifter vil blive indhentet snarest. Beredskabskommissionen var beslutningsdygtigt, da regnskabet blev behandlet og godkendt.

Sagsbeskrivelse:

Regnskabet for Trekantområdets Brandvæsen er opdelt i beredskabsopgaven og sideaktiviteter, der løses for de enkelte ejerkommuner.

Regnskabet udviser følgende resultat:

+ = overskud / - = underskud

Årets resultat henføres til egenkapitalen, som efter afskrivning på anlægsaktiver igen er positiv og kan opgøres til 2,399 mio. kr.

Samlet har de 6 ejerkommuner indbetalt et driftsbidrag på 88,4 mio. kr. til løsning af beredskabsopgaven. Årets resultat udviser et overskud på 4,376 mio. kr. på beredskabsopgaven.

Ledelsen oplyser i sin beretning, at der i 2017 fortsat har været fokus på den udviklingslinje, der blev lagt i selskabets første leveår i 2016. Etablerings- og konsolideringsfase er blevet gradvist overtaget af en udviklingsfase, hvor især en strategiproces udarbejdet af ledelse og medarbejdere har fyldt meget.

Der er i 2017 arbejdet med effektiv drift bl.a. med sammenlægning af IT-systemer og effektivisering af arbejdsprocesser og selskabet begynder at implementere de tanker om stordriftsfordele, der lå bag dannelsen af Trekantområdets Brandvæsen.

Selskabet har i 2017 mere end udlignet det underskud på 3,548 mio. kr., der hovedsageligt på grund af hændelsen på Fredericia Havn samt engangsinvesteringer i etablering og konsolidering blev opgjort ved regnskabsaflæggelsen for 2016.

I forhold til selskabets sideaktiviteter er der samlet set en ubalance i 2017 på 1,348 mio. kr. (merforbrug), hvoraf de ca. 1,0 mio. kr. kan henføres til sideaktiviteter udført for Fredericia Kommune, primært vedrørende aktiviteterne vagtcentral og låse, nødkald og video.

Fredericia Kommune er i dialog med Trekantområdets Brandvæsen omkring problemstillinger og løsningsmuligheder men afventer i øjeblikket en tilbagemelding fra selskabet.

Revisor har ikke haft bemærkninger til regnskabet for 2017.

Årsregnskab, revisionsberetning samt Beredskabskomissionens indstilling til godkendelse i kommunalbestyrelserne er vedlagt som bilag.

Se under sagsbeskrivelse

Godkendt.

Kommunerne bærer ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes der en rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet.

Sagsfremstilling:

Rammeaftalen er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Nærværende rammeaftale gælder for 2019 – 2020. Rammeaftalen beskriver bl.a. hvordan køb og salg af pladser skal afregnes imellem kommunerne, og imellem kommunerne og regionen, samt hvordan takster udregnes. Det er også i Rammeaftalen, at regler for nedlukning af tilbud reguleres.

Den lovgivningsmæssige ramme er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Indsatser i Rammeaftalen 2019 – 2020

Rammeaftale for 2018 havde fokus på tre områder:

·  Øget fokus på effekt

·  Fokus på hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet.

·  Øget fokus på koordinerende socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

Disse indsatser er udpeget på baggrund af politisk input som fremkom på temadag om Rammeaftalen i 2017.

Indsatserne vil fortsat være i fokus i 2019-2020.

Der er i Syddanmark stor fokus på psykiatri og sektorovergange. Der er i løbet af 2018 igangsat følgende projekter på psykiatriområdet:

·  Sammen om psykiatri – et projekt i samarbejde mellem Region Sydddanmark og de 22 kommuner i Syddanmark. Udgangspunktet er, at vi skal finde bedre metoder til samarbejde om de enkelte borgere.

·  SATSpuljeprojekt ”Vi bygger bro” – fælles undervisning for medarbejdere i behandlingspsykiatrien og kommunerne med fokus på borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug.

·  SATSpuljeprojekt ”Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatri”. Fælles ansøgning mellem Region Syddanmark og Socialdirektørforum. Puljen søges i foråret 2018 og som vil blive implementeret i 2019-2020

·  Kommunerne i Syddanmark har siden 2015 deltaget i projektet Sammen om Velfærd – en proces som startede allerede i 2012. Sammen om Velfærd er et tværsektorielt, tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde mellem de 22 kommuner i Syddanmark, Region Syddanmark, SDU, UCL, UCSyd og de 4 SOSUskoler. Projektet dækker social- og sundhedsområdet og projektets fokus er:

o  Udvikling af grunduddannelserne

o  Udvikling af efter/videreuddannelsestilbud

o  Udvikling i egen organisation

Ud over de allerede igangsatte projekter vil der i 2019 – 2020 være fokus på sektorovergange, og på hvordan vi samarbejder bedst med borgerne i fokus.

Udover indsatserne ovenfor er der i Rammeaftalen 2019 -2020 aftalt følgende indsatser:

• Tendenser og behov
• Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark
• Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark
• Sikring af effektiv drift
• Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

KKR Syddanmark godkendte den 19. juni 2018 Rammeaftalen for 2019 - 2020 og sender den til endelig godkendelse hos kommuner og Region senest 15. oktober 2018.

Anbefales.

Anbefales.

Sundhedsudvalget har besluttet at indstille til Byrådet, at Fredericia Kommune skal indgå i partnerskabet Røgfri Fremtid og i den forbindelse drøfte det flerstrengede tobaksforebyggende arbejde i Fredericia, herunder forebyggelse af rygestart og etablering af et rygestoptilbud til unge.

Hver dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge i Danmark, og det vurderes, at der er et stort tobaksforebyggelsespotentiale blandt børn og unge i Fredericia.

Sagsbeskrivelse
Kræftens Bekæmpelse har sammen med TrygFonden lanceret partnerskabet Røgfri Fremtid. Som partner i Røgfri Fremtid bakker man op om visionen om et røgfrit Danmark og arbejder for, at vi kan se de første røgfri generationer vokse op. Hovedbudskaberne i Røgfri Fremtid er:

-  Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt.

-  Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv.

-  Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.

Det er tanken, at visionen for Røgfri Fremtid skal realiseres i et fællesskab af partnere, der deler den samme vision. Røgfri Fremtid er ikke et partnerskab i juridisk forstand med formaliserede rammer. Partnerskabet er en fri praksis, hvor partnerne selv har mulighed for at iværksætte aktiviteter og kommunikere selvstændigt om Røgfri Fremtid. Der er ingen udgifter forbundet med at melde sig ind i partnerskabet. Lige nu er er der over 70 partnere i Røgfri Fremtid, heraf 34 kommuner, samt virksomheder og foreninger som COOP, Hjerteforeningen og Gigtforeningen.

Erklæring om partnerskab er vedhæftet som bilag til orientering.

De tre centrale elementer i det tobaksforebyggende arbejde er: fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart.

Fremme af rygestop er essentiel, da det udover at have stor betydning for den enkelte ryger også har en stor indvirkning på forebyggelsen af rygestart hos børn. Dette skyldes blandt andet, at børn og unge i mindre grad vil opleve rygning i deres omgivelser i takt med, at andelen af voksne rygere falder. Ifølge Sundhedsprofilsundersøgelsen 2017, så ønsker 71,5% af dagligrygerne i Regions Syddanmark at stoppe med at ryge, og 39,6% af disse borgere ønsker hjælp eller støtte til rygestop. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at kommunen tilbyder fleksible rygestoptilbud til alle borgere, der ønsker at holde op med at ryge. Fredericia Kommune har på nuværende tidspunkt én rygestopkonsulent ansat til varetage tilbuddet ”Kvit det skidt”, rygestoptilbuddet til ansatte i Fredericia Kommune og alle rygestophenvisninger fra Sygehus Lillebælt og de privat praktiserende læger. Rygestopkonsulentens projektstilling ophører dog den 31/12-2018, hvorved fastholdelse af disse tilbud ikke er mulig.

For at komme tættere på de unge, så anbefales det, at Fredericia Kommune opstarter et samarbejde med folkeskolerne og ungdomsuddannelserne med henblik på at fremme rygestop blandt børn og unge.

Fremme af røgfri miljøer er ligeledes vigtig i det tobaksforebyggende arbejde, hvor røgfri matrikler (eksempelvis Sundhedshuset), og røgfri skoletid/arbejdstid (eksempelvis Social- og Sundhedsskolen og Hybyhus Plejecenter) er de centrale temaer.

Forebyggelse af rygestart er det tredje element i det tobaksforebyggende arbejde. Der er bl.a. evidens for at flerstrengede indsatser i folkeskolen, som kombinere kompetencegivende undervisning, forældreinvolvering og ændringer i skolemiljøet (ex. røgfri skoletid) har en god effekt. Derimod viser forskningen, at alene oplysningsbaseret undervisning i skolen ikke har nogen effekt. Til dette element kan der med fordel inddrages materiale og kampagner fra Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen som eksempelvis interventionen X:IT. Derudover kan der indhentes inspiration fra andre lande som eksempelvis Island og Norge, der har haft stor succes med at nedbringe antallet af unge rygere.

Ifølge tal fra 2014 (Ungdomsprofilen og Skolebørnsundersøgelsen udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed), så begynder 40 børn og unge under 18 år hver eneste dag begynder at ryge i Danmark. Derudover har hver tredje elev i en gennemsnitlig 9. klasse prøvet at ryge, og halvdelen af eleverne på ungdomsuddannelserne ryger hver dag eller af og til. Undersøgelserne viste ligeledes, at 77% af dem, der ryger, begyndte at ryge regelmæssigt inden de fyldte 18 år.

Det vurderes, at Fredericia Kommune ikke adskiller sig væsentlig fra de nationale og regionale data på unge rygere. For eksempel viste Sundhedsprofilundersøgelsen fra 2017, at andelen af voksne dagligrygere i Fredericia Kommune (20,3%) er større end regionsgennemsnittet (18,5%).  Dette kan antyde, at antallet af unge rygere i Fredericia ligger over de nationale og regionale data. Sundhedsprofilundersøgelsen viste i tillæg, at der de sidste fire år har været en stigning i antallet af dagligrygere i aldersgruppen 16-34 år i Region Syddanmark. Det vurderes derfor, at der er et stort forebyggelsespotentiale blandt børn og unge i Fredericia.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er unge særligt sårbare over for skaderne ved rygning, fordi deres kroppe stadig ikke er fuldt udviklede, og samtidigt er børn og unge mere sårbare over for nikotin end voksne og de udvikler hurtigere afhængighed.

Rygning vurderes af Sundhedsstyrelsen til at være den enkeltstående faktor, der har størst betydning for sundheden og dødeligheden i Danmark. I Danmark dør ca. 13.600 personer hvert år på grund af rygning (Sygdomsbyrden Danmark, 2016). Dertil kommer ekstra udgifter til sygehusindlæggelser og sygefravær. I en kommune med 50.000 indbyggere som Fredericia vil det svare til, at rygning forårsager 1.500 ekstra somatiske indlæggelser og 5.000 ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg per år.

Et partnerskab i Røgfri Fremtid anses som en god mulighed for et fælles afsæt på tværs af udvalg. Det kan være med til at skabe en fælles strategi og politisk forankring i forhold til at få en røgfri generation i 2030, som er pejlemærket for partnerskabet.

I Fredericia Kommune tilbydes unge hjælp til rygestop gennem app’en Xhale, som Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen står bag. Derudover har unge over 18 år mulighed for at benytte apotekernes rygestoptilbud eller det nuværende kommunale tilbud ”Kvit det skidt”, som er et tilbud målrettet storrygere og med mulighed for tilskud til rygeafvænningsprodukter. Et fysisk rygestoptilbud til unge under 18 år vil derfor med fordel kunne etableres i Fredericia Kommune i samarbejde med ungdomsuddannelserne.

Partnerskabserklæring fra Røgfri Fremtid

Anbefales.

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen er den 12. juli 2018 blevet bedt om udarbejde en redegørelse for forløbet omkring ansøgningen til afholdelse af worldcup i triatlon i Fredericia i 2019. Redegørelsen omfatter perioden fra den 31. maj 2018 til den 3 juli. 2018 og indeholder forvaltningens beskrivelse af forløbet.

Redegørelsen er vedhæftet som bilag

Direktøren for vækst indstiller at redegørelsen tages til efterretning