By- og Planudvalget - 06-11-2019

Godkendt.

Teknik & Miljø er ved at udarbejde et forslag til Lokalplan 328 – Facader og skilte i Fredericia Bymidte. Lokalplanen regulerer facader og skilte inden for lokalplanens område.

Teknik & Miljø vil gerne inden lokalplanforslaget bringes til vedtagelse drøfte skiltning og facader med By- og Planudvalget. 

Lokalplanen er første del af et bedre plangrundlag for bevaring og udvikling af bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og den historiske byplan inden for voldene – i balance med nutidens behov og til understøttelse og sikring af liv i byen.

Sagsbeskrivelse:

Lokalplanområdet omfatter Fredericia Bymidte og skal sikre fortsat bevaring af de vigtigste historiske kvaliteter, som mange steder er fremhævet på fornem vis med midler fra bevaringsfonden, og samtidig tillade rum til at tænke nyt.

Lokalplanen er en såkaldt temalokalplan, som typisk regulerer et eller flere temaer i et større område. Teknik & Miljø vil på de to kommende møder i By- og Planudvalget diskutere henholdsvis skiltning og facader. 

Lokalplanen og fremtidig regulering 

I lokalplanen reguleres bevaringsværdige bygninger med afsæt i planlovens bestemmelser om kompetencenormer. Det betyder, at byrådet har beslutningsretten og -pligten i forhold til ændringer af facader og skilte. I praksis uddelegeres denne ret og pligt til administrationen, som vil indgå i en rådgivende dialog med bygherre om restaurering og udvikling af de enkelte bevaringsværdige bygninger. Beslutninger kan efter en delegationsplan føres i de politiske udvalg, hvis det er nødvendigt. Lokalplanen støttes af en vejledning om udvikling og restaurering af bevaringsværdige bygninger i Fredericia Bymidte.

Facader og skilte på ikke-bevaringsværdige bygninger og nye bygninger reguleres efter bestemmelser, der sikrer en minimumskvalitet. Dette er vigtigt, da de omkringliggende bevaringsværdige bygningers kvalitet afgøres af den kontekst, som bygningerne står i. Desuden afhænger bymidtens samlede kvaliteter også af de ikke-bevaringsværdige bygningers kvalitet. Lokalplanen erstatter ikke lokalplanpligt eller –ret (muligheden for at lave en lokalplan), hvis et fremtidig nybyggeri giver anledning hertil.

Endeligt er lokalplanen første skridt til et bedre plangrundlag for bevaring og udvikling af den historiske byplan indenfor for voldene. Fremover følger udarbejdelse af en vejledning om bevaringsværdige bygninger, bevarende lokalplanlægning af konkrete kulturmiljøer og en vejledning til nybyggeri inden for voldene.  

Ingen

Taget til efterretning.

Der ønskes udarbejdet nyt plangrundlag for at muliggøre opførelsen af 8 attraktive, tæt-lave boliger vest for Snoghøj, med udsigt til Lillebælt. Projektet forudsætter, at Byrådet vil give tilladelse til nedrivning af eksisterende bevaringsværdig bebyggelse.

Den største del af området ligger i landzone indenfor kystnærhedszonen, grænsende op til store landskabelige og naturmæssige værdier i kystforlandet mod Lillebælt.

Inddragelse af området til byzone forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. En mindre del af området ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen, hvor der ikke må etableres nye anlæg og bebyggelse. Herudover er der en statslig interesse, at kysterne friholdes for unødvendig ny bebyggelse.

Efter en forudgående dialog har Miljøstyrelsen tilkendegivet, at nyt byggeri ikke bør blive højere end det eksisterende, og at det i retning langs kystlinjen bør holde sig indenfor rammerne af det eksisterende byggeri, for at undgå et veto.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med Kommuneplan 2017 indsendte ejeren af Gl. Færgevej 43 et ønske om at få ejendommen udlagt til boligformål. Dette blev der givet afslag på, da det tidsmæssigt ikke ville have været muligt at gennemføre den nødvendige proces i forbindelse med revisionen af kommuneplanen.

Ejeren fik også den tilbagemelding, at hvis der er politisk opbakning til en ændret anvendelse af Gl. Færgevej 43 med nedrivning af bevaringsværdige bygninger samt nye udstykninger til etageboliger og/eller tæt-lav boliger, ville der efter endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017-2029 kunne igangsættes en planlægningsproces.

Efter vedtagelsen af kommuneplanen søgte ejeren på ny. Projektet omfatter Gl. Færgevej 43, matr. nr. 2bs Erritsø by, Erritsø samt naboejendommen, matr. nr. 2ig Erritsø by, Erritsø. Naboejendommen ligger i byzone uden væsentlige bindinger – bortset fra jernbanestøj, som belaster begge ejendomme.

Gl. Færgevej 43 er i dag bebygget med i alt 966 m2. Bebyggelsen er opført i 1932 -1943 og udgør en tidligere landbrugsejendom. Bygningerne er trelænget med flere sammenbyggede tilbygninger. Den ene længe udgør beboelse, og resten udgør de tidligere driftsbygninger. Disse anvendes i dag til autoreparation og bilhandel. Dele af bebyggelsen (bygningerne 1, 2 og 3) er registreret som bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 4, og kan ikke nedrives uden Byrådets godkendelse efter en forudgående offentlig høring.

Ejendommen har ingen jordtilliggender længere, og ifølge ejeren er bygningerne ikke længere optimale for den nuværende erhvervsmæssige anvendelse. Bebyggelsen er i nogenlunde god stand, men den meget store husdybde på hovedlængen gør ejendommen vanskeligt anvendelig, efter ejerens opfattelse.

Gl. Færgevej 43 grænser mod nord og vest op til byzonearealer i Snoghøj med fritliggende enfamiliehuse, Snoghøj Højskole mv. Mod nord ligger et større hotel og konferencecenter (Trinity). Ejendommen ligger på kanten af og grænser mod syd og øst op til kystnære naturområder med naturtyper som overdrev, mose og sø, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens §3. Det tilgrænsende område er udpeget som en økologisk forbindelse og Gl. Færgevej 43 er udpeget som potentiel økologisk forbindelse.

De nye boligerne påtænkes opført i 1 ½ etage med tilhørende sammenbygget garage i én etage med fladt tag, hvorpå der kan etableres terrasse. Boligerne udlægges i 4 enklaver à 2 sammenbyggede boliger og vejbetjenes fra Gl. Færgevej ad den eksisterende overkørsel.

Ifølge Kommuneplan 2017 – 2029 ligger Gl. Færgevej 43 indenfor Rammeområde E.R.2 - Rekreativt område vest for Snoghøj Folkehøjskole. Naboarealet matr. nr. 2 ig Erritsø by, Erritsø ligger indenfor rammeområde E.B.8 - Boligområde vest for Gl. Lillebæltsbro. For at muliggøre opførelsen af nye boliger vil det være nødvendigt, at Gl. Færgevej 43 overføres til byzone, og f.eks. lægges under rammeområde E.B.8, ved et tillæg til kommuneplanen. 

Grundet den kystnære beliggenhed i kystnærhedszonen vil der skulle redegøres for den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for et arealudlæg til boligformål netop her, jf. planlovens § 5.b, stk.1, nr. 1.  Arealet omfattet af strandbeskyttelse vil dog ikke kunne bebygges.

I dialogen med staten blev kommunen gjort opmærksom på, at kravene til begrundelsen i forbindelse med en evt. planlægning er at sikre, at lokaliseringen i udgangspunktet sker i størst mulig afstand fra kysten og fortrinsvis bagved eksisterende bebyggelse, og i øvrigt kan realiseres inden for planlovens rammer og er afvejet i forhold til kystnærhedszonens natur- og landskabsinteresser.

Ejerens rådgiver har udarbejdet en række fotos, som viser, at den eksisterende bygning kun lige kan skimtes fra kysten, og er meget diskret i landskabet. Det vil nyt byggeri også kunne være, f.eks. sikret ved bestemmelser om dæmpede farver i en ny lokalplan.

Herudover har Teknik- og Miljø deltaget i en besigtigelse sammen med Planværkstedet d. 21/2-19, som efterfølgende udarbejdede et landskabsnotat, som blev sendt til ejerens rådgiver, med krav om at projektet skulle tilpasses, så det holder sig inden for notatets anbefalinger.

I august 2019 har rådgiveren fremsendt et tilrettet projekt for 8 tæt-lave boliger. De nye boliger holder sig næsten inden for fodaftrykket af det eksisterende byggeri.

Teknik- og Miljø har vurderet projektet (situationsplan mv. modtaget 5/8-19) i forhold til By- og Planudvalgets principper for fortætning. Generelt vurderes projektet meget højt. I top ligger geografisk placering, attraktivitet, tæthed, byggeriets højde, opholdsarealer, grønne områder, trafikbetjening og regnvandshåndtering. Støjpåvirkning og merværdi for området som helhed ligger lavest - helt i bund. Opholdsarealer vil skulle støjafskærmes på grund af jernbanestøj. Nedrivning af bevaringsværdige bygninger vil ændre lokalområdets historiske visuelle fortælling, ligesom ny bebyggelse vil ændre synsoplevelsen af området. Bygrænsen vil f.eks. blive mere synlig.

Teknik og Miljø vurderer, at overskridelserne af fodaftrykket er minimal, at der er gode planlægningsmæssige begrundelser for anvendelsesændringen (se indstillingen), og at der med argumentationen ud fra fotovisualiseringerne set fra Lillebælt er sikret tilstrækkelig afvejning ift. natur- og landskabsinteresserne.

Nedrivning af de bevaringsværdige bygninger vil kræve Byrådets godkendelse efter en særskilt høringsperiode (8 ugers offentlig høring).

Hvis der er politisk opbakning til en ændret anvendelse af Gl. Færgevej 43, nedrivning af de bevaringsværdige bygninger og det påtænkte projekt med 8 tæt-lav boliger, kan Teknik & Miljø anbefale, at der igangsættes en planlægningsproces, hvor områdets anvendelse ændres til tæt-lav boligformål.

Godkendt.

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til Lokalplan 368 Boliger i en del af Stjernekvarteret, Fredericia Vest, samt Kommuneplantillæg 9. Lokalplanen muliggør opførelse af fire mindre tæt-lav boligbebyggelser og moderniserer den nuværende regulering af parcelhuskvarteret. Kommuneplantillægget tillader tæt-lav bebyggelse inden for lokalplanens område.

Lokalplanen blev igangsat af udvalget d. 15. maj 2019, og det bagvedliggende projekt er blevet vurderet i forhold til By- og Planudvalgets principper for byfortætning.

Sagsbeskrivelse:

Lokalplanområdet omfatter store dele af Stjernekvarteret. Lokalplanen har to overordnede spor: Dels sætter lokalplanen rammerne for tæt-lav bebyggelse (rækkehuse) på fire matrikler i kvarteret, dels aflyses den eksisterende byplan (en deklaration fra slut 1960’erne), der regulerer parcelhuskvarteret i dag, og afløses af lokalplanens nye og mere moderne bestemmelser.

I forhold til tæt-lav bebyggelsen ønsker en bygherre at ombygge tre tidligere skolehjem til rækkehuse. I parcelhuskvarteret er der i alt fire skolehjem, hvor det sidste stadig er i funktion og ejes af Region Syddanmark. Lokalplanen opstiller rammer for udvikling af alle fire skolehjem, således at det sidste skolehjem på sigt også kan ombygges til tæt-lav boliger eller udstykkes til parcelhusgrunde. Det er bygherres intension, at de eksisterende bygninger skal ombygges og genanvendes. Hvert skolehjem kan med lokalplanen ændres til rækkehuse bestående af op til 4 boliger i ét plan. På den østlige og vestlige side af rækkehuset indrettes der fælles opholdsareal. Et areal i områdets nordlige del reserveres til vejadgang og fælles parkering, hvorved den øvrige del af grunden friholdes for trafik. Lokalplanen stiller krav til, at rækkehusene kan integreres i det eksisterende parcelhuskvarter, specielt i forhold til højde, omfang af byggeriet og afskærmning af parkeringsarealet mod nabomatrikler.

I forhold til ny og mere moderne regulering af de eksisterende parcelhuse fastholdes de bærende kvaliteter i kvarteret, men bestemmelser om udvalgte forhold som materialevalg og tagkonstruktioner gøres mere simple. Det er intensionen, at lokalplanen favner, at fremtidens parcelhuse ikke nødvendigvis er et nybygget parcelhus på en bar mark, men i høj grad også er et moderniseret, ombygget og energirenoveret parcelhus fra 1960’erne og 1970’erne.

Aflysning af gældende deklaration og lokalplan

Området er i dag omfattet af “Deklaration for et villaområde nord for Prangervej” og lokalplan 86 - Boligområde ved Regulusvænget og Capellavænget, som udlægger arealet til åben-lav bebyggelse i form af fritliggende parcelhuse. Med den endelige vedtagelse af en ny lokalplan aflyses “ Deklaration for et villaområde nord for Prangervej” og lokalplan 86 - Boligområde ved Regulusvænget og Capellavænget.

Kommuneplantillæg

Lokalplanområdet ligger i rammeområde V.B.3 – Boligområde Stjernekvarteret , som fastlægger områdets anvendelse til boligområde i form af åben-lav. Bebyggelsesprocenten er fastsat til maximalt 30 for åben-lav. Minimumsgrundstørrelsen er sat til 700 m2. Kommuneplantillægget muliggør tæt-lav anvendelse.

Foroffentlighed og informationsmøde

Oplægget til kommuneplantillægget har været udsendt i foroffentlig høring med henblik på indkaldelse af ideer og forslag. Teknik & Miljø har modtaget 10 henvendelser. Tre af henvendelserne har været overvejende positivt stemt for tæt-lav bebyggelse, og 7 af henvendelserne har modsat været overvejende negative overfor tæt-lav bebyggelse. Der har desuden, i samarbejde med grundejerforeningen, været afholdt et informationsmøde med ca. 70 deltagere. Et notat med kommentarerne fra foroffentligheden og med referat af informationsmøde er vedlagt som bilag.

Teknik & Miljø vurderer, at der kan opnås en attraktiv bebyggelse, som også tilfører parcelhuskvarteret værdier. Tæt-lav projektet blev i forbindelse med igangsætningen af lokalplanen vurderet i forhold til By- og Planudvalgets principper for byfortætning, hvor det bl.a. trækker op, at byggeriet kun er i én etage.

I lokalplanforslaget stilles der krav til indretningen af de fælles opholdsarealer for at sikre gode rekreative muligheder, som tillige vil understøtte det sociale liv i bebyggelsen.

Ligeledes vurderes, at tæt-lav bebyggelsen imødekommer en stigende efterspørgsel på denne boligform/type i Fredericia Kommune, og at der med lokalplanforslaget og det tilhørende kommuneplantillæg vil blive skabt et plangrundlag, som kan sikre, at denne kan tilpasses til den eksisterende parcelhusbebyggelse.

Endelige vil lokalplanforslaget stille ejerne af de eksisterende parcelhuse bedre i forhold til moderniseringer, ombygninger eller energirenoveringer af de enkelte parcelhusene.

Anbefales.

Godkendt.

Der opleves generelt en stigende efterspørgsel efter tæt-lav boliger. I Skærbæk ved Overmarken vil ejeren af et areal gerne udvikle området til netop denne boligtype. Forslag til Lokalplan 366 Boliger ved Overmarken, Skærbæk har været i høring, og der er indkommet 5 bemærkninger, som i hovedtræk handler om den øgede mængde trafik, terrænregulering og støj. 

Sagsbeskrivelse:

På Byrådets møde d. 9. september blev det besluttet at udsende forslag til Lokalplan 366 Boliger ved Overmarken, Skærbæk i offentlig høring i 4 uger. Baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanforslaget var dels en stigende efterspørgsel, dels et ønske fra ejeren af arealet om at opføre tæt-lav bebyggelse, hvilket den eksisterende lokalplan ikke giver mulighed for.

Lokalplanens indhold

Med lokalplanen er der udarbejdet et plangrundlag, der giver mulighed for opførelse af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i området Overmarken, som er beliggende i den nordlige del af Skærbæk. Med lokalplanen fastlægges desuden bebyggelsesstruktur, vejadgang, bebyggelsens omfang og omfanget af grønne områder. Især ved anvendelse til tæt-lav boliger er det intentionen at planlægge for en attraktiv bebyggelse med et varieret udbud af boligtyper og –størrelser, indbydende og varierede fælles opholdsarealer og åbne grønne kiler, som formår at trække oplevelsen af det omkringliggende landskab ind i bebyggelsen.

Lokalplanområdet udgør ca. 37.000 m2 og må udstykkes til åben-lav boligbebyggelse med en minimumsgrundstørrelse på 700 m2 og til tæt-lav boligbebyggelse med en minimumsgrundstørrelse på 400 m2. Ved tæt-lav boligbebyggelse må ideelle andele af lokalplanområdets friarealer medregnes i grundstørrelsen. Den maksimale bebyggelsesprocent er hhv. 30 for åben-lav og 40 for tæt-lav.

Forhold til kommuneplan 2017 – 2029

Anvendelsen til boligområde er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Offentlig høring

I høringsperioden er der i alt indkommet 5 bemærkninger/indsigelser fra naboer og grundejerforeninger, beboerforeninger og udvikler. Desforuden har forvaltningen enkelte forslag til rettelser. Indsigelserne og et sammenfattende notat er vedlagt som bilag.

Indsigelserne drejer sig primært om:

- Trafikale forhold

- Terrænregulering

- Støj

Trafikale forhold:

Her omhandler bemærkningerne overvejende trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, især skolebørn.

Terrænregulering:

Der fremsættes ønske om muligheden for at opnå en mere neutral jordbalance i forbindelse med byggemodning af området, og dermed større fleksibilitet i relation til terrænregulering.

Støj:

Bemærkninger omhandlende støj går dels på den øgede menneskelige aktivitet, dels på trafikstøj.

De indkomne bemærkninger er samlet i en hvidbog og behandlet i et notat, som begge er vedlagt indstillingen som bilag.

Teknik & Miljø vurderer, at indsigelserne og forvaltningens forslag til rettelser, giver anledning til enkelte ændringer i lokalplanen.

1. Bemærkningen omhandlende trafik, helt konkret trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på stisystemerne, foreslås imødekommet, og for at sikre mulighed for at skabe gode oversigtsforhold foreslås følgende ændring:

§9.7 Hegn

Det levende hegn langs markvejen, som betjener ejendommen Skærbæk Ringvej 44, skal bevares. Hegnet er markeret på kortbilag 3 - Eksisterende forhold, 4.1 - Fremtidige forhold ved anvendelse til tæt-lav bebyggelse og 4.2 - Fremtidige forhold ved anvendelse til tæt-lav og åben-lav bebyggelse.

Ændres til:

Det levende hegn langs markvejen, som betjener ejendommen Skærbæk Ringvej 44, skal bevares. Rydning af hegnet må kun forekomme hvor det er nødvendigt ved stitilslutninger og sikring af oversigtsforhold. Hegnet er markeret på kortbilag 3 - Eksisterende forhold, 4.1 - Fremtidige forhold ved anvendelse til tæt-lav bebyggelse og 4.2 - Fremtidige forhold ved anvendelse til tæt-lav og åben-lav bebyggelse.

2. Ønsket om mulighed for mere fleksibel terrænregulering foreslås efterkommet og følgende rettelse foreslås:

I redegørelsen

Terrænregulering

Bebyggelse skal tilpasses det eksisterende terræn med henblik på at undgå terrænregulering, således det naturlige terræn bevares. Der må derfor ikke terrænreguleres med mere end +/- 0,5 m og udjævning mod omgivende terræn skal være blødt afrundet og med en meget lav hældning.

Inden for lokalplanområdet forekommer enkelte fugtige lavninger, som er vist på kortbilag 3 - Eksisterende forhold. Hvis det, af hensyn til klimasikring af husene inden for disse lavninger vurderes nødvendigt, at terrænregulere mere end +/- 0,5 m, kan der ansøges om dette i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Ændres til:

Bebyggelse skal tilpasses det eksisterende terræn med henblik på at undgå terrænregulering, således det naturlige terræn bevares. Der må derfor ikke terrænreguleres med mere end +/- 0,6 m og udjævning mod omgivende terræn skal være blødt afrundet og med en meget lav hældning.

Inden for lokalplanområdet forekommer enkelte fugtige og lavtliggende områder, som er vist på kortbilag 3 - Eksisterende forhold. Hvis det, af hensyn til klimasikring af husene inden for disse lavninger vurderes nødvendigt, at terrænregulere mere end +/- 0,6 m, kan der ansøges om dette i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

I bestemmelserne:

§ 10.1 Der må ikke terrænreguleres med mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn. Undtaget herfra er klimasikring af boliger inden for de på kortbilag 3 – Eksisterende forhold, viste fugtige lavninger. Dog kræves særskilt ansøgning herom.

Ændres til:

Der må ikke terrænreguleres med mere end +/- 0,6 m i forhold til eksisterende terræn. Undtaget herfra er klimasikring af boliger inden for de på kortbilag 3 – Eksisterende forhold, viste fugtige og lavtliggende områder. Dog kræves særskilt ansøgning herom.

Kortbilag 3 – Eksisterende forhold:

Tilrettes og medtager et lavtliggende område i lokalplanområdets sydvestlige del.

3. Rettelse af formulering vedr. udformning af bebyggelsen:

§7.3 .

Ved anvendelse til tæt-lav må boligerne sammenbygges i naboskel indenfor lokalplanområdet som række-, kæde- eller dobbelthuse. Ved rækkehusbebyggelse skal der ske mindst én forskydning á min. 1,0 m i facadelinjen, når der bygges mere end fire boliger sammen. Boliger og private opholdsarealer skal vinkles og orienteres så der opnås god soleksponering og interessante uderum at færdes i. 

Ændres til:

Ved anvendelse til tæt-lav må boligerne sammenbygges i naboskel indenfor lokalplanområdet som række-, kæde- eller dobbelthuse. Ved rækkehusbebyggelse skal der ske mindst én forskydning á min. 1,0 m i facadelinjen, eller forskydning mellem hver af de enkelte boliger på min. 40 cm, når der bygges mere end fire boliger sammen. Boliger og private opholdsarealer skal vinkles og orienteres så der opnås god soleksponering og interessante uderum at færdes i. 

Indsigelser og bemærkninger i relation til støj fra menneskelig aktivitet og trafik giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen, idet det vurderes at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes.

Anbefales.

Godkendt.

Alle fagudvalg behandlede i september et udkast til kommunens nye strategi for bæredygtig udvikling med FN’s 17 Verdensmål som overlægger. ”Fredericia for Verdensmålene” foreligger nu - efter den offentlige høring i oktober - til fornyet behandling.

Alle fagudvalg får den tilsendt forud for møderne og skal drøfte den med henblik på endelig vedtagelse i Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Byrådet satte den 29. april gang i processen med at udarbejde kommunens nye strategi for bæredygtig udvikling med FN’s 17 Verdensmål som overlægger. På møder i september fik alle udvalg mulighed for at kommentere det første udkast til ”Fredericia for Verdensmålene” forud for den offentlige høring.

Den offentlige høring har været afholdt fra den 3. oktober til den 24. oktober. Arbejdsgruppen har indarbejdet relevante kommentarer og bemærkninger fra de politiske udvalg samt den offentlige høring, og der forelægger nu en version af ”Fredericia for Verdensmålene” til endelig vedtagelse.

Alle fagudvalg får denne version til udvalgsmøderne i november med henblik på at sende videre til vedtagelse i Byrådet den 2. december. Det har været nødvendigt af hensyn til perioden for den offentlig høring, at eftersende bilaget til udvalgene forud for møderne, og det er dermed ikke vedlagt som bilag til sagen. Derudover får fagudvalgene en version af ”Fredericia for Verdensmålene”, der ikke er grafisk layoutet. Den layoutede version ligges på forud for Økonomiudvalgsmødet, således at det foreligger for såvel Økonomiudvalget og Byrådet på møderne.

Der vedlægges samtidig en liste, således at udvalgene kan se alle de ændringer, der er foretaget siden første udkast samt en oversigt over indkomne høringssvar. Økonomiudvalget og Byrådet får ligeledes et katalog med alle indkomne ideer og input, der er indkommet i forbindelse med udarbejdelsen af ”Fredericia for Verdensmålene”.

Nedenfor er der et overblik over temaerne i ”Fredericia for Verdensmålene”:

• Forord
• Introduktion?
• Vandet omkring os
• Læring, handlekraft of Fællesskaber
• Lige muligheder for et sundt og godt liv?
• Bæredygtig by og lokalsamfund?
• Livet i naturen
• Bæredygtig vækst og erhvervsudvikling?
• Bæredygtig forsyning og ansvarligt forbrug?
• Kommunen som bæredygtig koncern?

Planlovens § 33a

Ifølge planlovens § 33a skal kommunalbestyrelser inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21).

”Fredericia for Verdensmålene” udgør kommunens strategi for bæredygtig udvikling i henhold til Planlovens §33a gældende for perioden 2020 til 2023. Med vedtagelsen af ”Fredericia for Verdensmålene” godkender Byrådet samtidig Fredericia Kommunes strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.

Ansøgning til WHO Healthy City Network

Fredericia Kommune har siden starten af 2018 været en del af WHOs netværk af Healthy Cities. Kommunen skal nu ansøge om deltagelse i næste fase, fase VII 2019-2024. Igennem medlemskabet forpligter kommunen sig til at arbejde med WHOs strategiske fokusområder: ”People, Places, Participation, Prosperity, Peace & Planet”. Arbejdet med WHOs strategiske fokusområder går på tværs af kommunen og er i tråd med FNs verdensmål. Derfor har ansøgningsarbejdet til næste fase af Healthy Cities været koblet sammen med udarbejdelsen af ”Fredericia for Verdensmålene” og ansøgningen tager udgangspunkt i de førnævnte temaer.

Med vedtagelsen af ”Fredericia for Verdensmålene” godkender Byrådet samtidig Fredericia Kommunes ansøgning til fase VII 2019-2024 af WHOs netværk af Healthy Cities.

Det vurderes, at ”Fredericia for Verdensmålene” samler arbejdet med bæredygtig udvikling på tværs af alle fagudvalgsområder og omfatter alle aspekter af bæredygtighed - både grønne, sociale og økonomiske forhold.

Det vurderes, at ”Fredericia for Verdensmålene” lever op til Planlovens §33a i forhold til redegøre for Fredericia Kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Samtidig vurderes det, ”Fredericia for Verdensmålene” bredt dækker de fokusområder, som man som medlem af WHOs netværk af Healthy Cities forpligter sig til at arbejde med, og dermed danne det rette grundlag for ansøgningen til fornyet medlemskab.

Anbefales.

Anbefales.

Godkendt.

Anbefales.

Anbefales.

Ejendommen beliggende på hjørnet Kongensgade 103 / Falstergade indeholder i dag 6 lejligheder, 1 er renoveret og de 5 øvrige er i dårlig stand. Ligeledes rummer ejendommen et u-udlejet klublejemål på tagetagen.

Ejeren ansøger om byfornyelsesstøtte Fra puljen ”Bygningsfornyelse under Områdefornyelse” til renovering af hele ejendommen, både ud- og indvendigt.

Sagsbeskrivelse:

Eksisterende forhold:

Ejendommen Kongensgade 103 er typisk beboelsesejendom i Øgadekvarteret. Ejendommen er opført i 1916, tegnet af Fredericias historiske byarkitekt Bodulf Billund, og har bevaringsværdien 4.

I dag rummer bygningen seks boliger med depoter og vaskerum i kælder.

De fem af boligerne rummer i dag små og utidssvarende toiletter og køkkener. Boligen på stuen tv. er renoveret med nyt køkken og bad/toilet.

Husets oprindelige bagtrappe er stadig i brug.

Huset har ikke altaner, og beboernes udendørs opholdsarealer er i gården.

I det øverste af mansardtagets tagrum er der indrettet 1 u-udlejet klubværelse.

Fremtidige forhold:

I ny-indretningen nedlægges bagtrappen og arealet inddrages i boligarealernes køkken og toilet/bad-rum.

Tagrummet i mansardtagets øverste del indrettes med en stor lejlighed på 4 værelser og eget bad og toilet.

Dvs. fremadrettet vil huset komme til, at rumme 7 reelle boliger, mod 6 i dag.

Alle boligerne tilgodeses med store altaner nogle i slippet mellem huset og dets nabohus på Falstergade og andre i gårdrummet. Dvs. der monteres ikke altaner på gadefacader. Den nye øverste taglejlighed tilgodeses ligeledes med en vestvendt tagterrasse skjult i tagfladen mod Kongensgade.

Alle lejlighederne får herved gode lysforhold med gennemlyste rum og bliver indrettet med eget køkken og eget badeværelse.

Samtidig med etableringen af lejligheder bliver bygningens facader restaureret iht. oprindelige materiale og farvevalg. Mansardtaget nylægges med gl. dansk vingetegl

Hele projektets forventede renoveringsudgifter er på ca. 8,3 mio. kr.

Tidligere beslutninger:

Ingen

Da projektet både rummer indvendige og udvendige forbedringer kan det, Ifølge de kriterier, der er besluttet for byfornyelsesstøtte i Øgadekvarteret, og i dette tilfælde Kongensgade 103, opnås 60 % i støtte til hele projektet.

Teknik & Miljø vurderer, at der bør gives denne støtte, da ejendommens boliger er utidssvarende, idet hverken klubværelser eller lejligheder lever op til nutidens standarder, og for at ejerne har mulighed for at realisere projektet.

Bemærk at tilsagnet gives 2019 og udbetaling først kan ske 2020.

Renoveringsomkostninger:                       Dato 22.08.2019

Totale ombygningsudgifter:   8.293.198,-   

60 % i støtte (afrundet):   4.975.919,- afrundet til 4.976.000,-

Bidrag til Byggeskadefonden, 1,5 %:              124.399,-   afrundet til      124.000,-

Byf. støtte inkl. byggeskadefonden:           5.100.317,-   afrundet til   5.100.000,-   

Ejendommen vil være omfattet af Byggeskadefondens dækningsområde. Bidrag på 1,5 % af de totale ombygningsudgifter på 8.293.198,- kr. udgør 124.399,- kr. til Byggeskadefonden.

Udsættes til efter vedtagelsen af budget 2020.