By- og Planudvalget - 15-08-2018

For at sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi og det forventede regnskab udarbejder fagafdelingerne i samarbejde med Økonomi og Personale hvert år tre budgetopfølgninger.

Efter behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet.

Der bliver samlet søgt om tillægsbevillinger på 0,004 mio. kr. vedrørende midtvejsregulering (nye pris-og lønskøn pr. juni 2018). Det forventede regnskabsresultat for udvalgets ramme, inkl. forventet spar/lån, er derefter på 39,460 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 3,027 mio. kr.

Teknik & Miljø forventer, at serviceudgifterne er i balance ved udgangen af 2018. Mindreforbruget på 3,027 mio. kr. vedrører indskud i Landsbyggefonden, der forventes at skulle indbetales i 2019.

Sagsbeskrivelse:

Ved de tre årlige budgetopfølgninger kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. For alle andre afvigelser fra budgettet gælder rammestyringens principper om, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme.

Udvalgets økonomi fra korrigeret budget til forventet regnskab er vist i tabellen herunder:

+= udgift/lån af næste år (underskud)

- = indtægt/opsparing (overskud)

Korrigeret budget

Det korrigerede budget omfatter vedtaget budget, spar/lån-overførsler fra 2017 og godkendte budgetændringer.

2. budgetopfølgning

2. budgetopfølgning viser de budgetændringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. Alle sager fremgår af bilag ”2.budgetopfølgning 2018 – specifikation”, men de væsentligste sager er kort beskrevet her:

Teknik & Miljø søger i forbindelse med 2. budgetopfølgning om godkendelse af tillægsbevillinger vedrørende midtvejsregulering (pris-og lønskøn juni 2018).

Teknik & Miljø igangsætter i forbindelse med lokalplanarbejdet for områderne Fuglsang og Ullerup Nord opmålinger, projektering med mere i henhold til udstykningsplanerne. Udgifterne hertil afholdes af de kommende byggemodningsregnskaber for de to områder.

Forventning spar/lån

Forventet spar/lån viser den forventede opsparing eller lån af næste års budget.

Teknik & Miljø forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 3,027 mio. kr.

Der er indmeldt et mindreforbrug på 3,027 mio. kr. vedrørende indskud i Landbyggefonden, hvilket er uændret i forhold til 1. budgetopfølgning.

Spar/lån skal ses i sammenhæng med overført mindreforbrug på ca. 33,000 mio. kr. fra 2017-2018. Reduktionen skyldes dels flytning af anlægsprojekter til 2019 i relation til anlægsloftet, dels en reduktion i spar/lån på indskud i Landsbyggefonden. 

Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.

Teknik & Miljø vurderer ved 2. budgetopfølgning, at serviceudgifterne er i balance ved udgangen af 2018.

Under indskud i Landbyggefonden forventes et spar/Lån på 3,027 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til 1. budgetopfølgning 2018. Dette beløb forventes at forfalde til betaling i 2019.

Status på politiske ændringer i budget 2018:

Se vedhæftede bilag.

Godkendt som indstillet.

Der er udarbejdet et udkast til Forslag til lokalplan 343, der udlægger et areal i Vestbyen, nærmere bestemt området mellem Skovkrogen, Vejlevej, Tantes have og Stoustrup Skov og Fuglsang Skov, til boligformål. Der forventes at kunne udstykkes ca. 107 parcelhusgrunde, og der udlægges et areal til rækkehusbebyggelse på ca. 25 boliger. Desuden udlægges areal til etablering af vådområde som erstatning for nedlæggelsen af en beskyttet mose i Børup, samt arealer, der giver mulighed for at etablere opstuvning af overfladevand i synergi med vandløbsåbning og udlægning af naturarealer. Planen indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at boligområdet i videst muligt omfang tilpasses det omgivende værdifulde landskab som beskrevet i kommuneplanen. 

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af et politisk ønske om at kunne tilbyde flere byggegrunde, gerne i grønne omgivelser og med nem adgang til gode indkøbsmuligheder og øvrige bymæssige funktioner, blev der i december 2017 igangsat et arbejde med at udarbejde en lokalplan for et ca. 34 ha stort område beliggende i Vestbyen. Området afgrænses mod øst af det eksisterende boligområde langs Fuglsang Allé, mod nord af centerområdet ved Vejlevej, mod vest af arealer udlagt til erhvervsområde ved Skærbækvej og mod syd af Stoustrup Skov og Fuglsang Skov.

Området ligger på nordsiden af Erritsødalen, der gennemløbes af Erritsø Bæk, og som er et markant dalstrøg, der strækker sig fra rundkørslen ved Vejle Landevej/Skærbækvej til Strandvejen ved Lillebælt. Området er tæt forbundet med naturarealerne omkring Erritsø Bæk og udgør en landskabelig helhed. Erritsødalen er grundet landskabskarakteren udlagt som bevaringsværdigt landskab og indgår tillige i et større uforstyrret landskabsstrøg. Den sydligste del af lokalplanområdet er en del af det bevaringsværdige landskab og en del af det større uforstyrrede landskab. Området er i kommuneplanen udlagt til naturområde, herunder til ekstensiv landbrugsdrift og rekreative formål. Der er inden for lokalplanområdet og flere steder langs skovbryn beskyttede diger.

Lokalplanens indhold

Intentionen med lokalplanen er at åbne mulighed for en ny, attraktiv boligbebyggelse i pagt med og under respekt for det omkringliggende landskabs værdier. Områdets beliggenhed tæt på skove og i tilknytning til Erritsødalen fordrer en bevidst bearbejdning af sammenhængene og overgangene mellem bebyggede områder og de landskabelige omgivelser. I den foreliggende bebyggelsesplan arbejdes der derfor bevidst med at trække landskabet med ind i bebyggelsen på en måde, så det urbane præg nedtones, og således at landskabet opleves som integreret i bebyggelsen. Vejudlæggene i bebyggelsesplanen får en særlig rolle, da de, ud over at skulle lede beboerne til og fra deres bolig, skal fungere som grønne landskabelige kiler, der binder bebyggelsen sammen med det omgivende landskab. Ideen er, at man oplever koblingen til landskabet fra de arealer, hvor man naturligt færdes mest, i stedet for som i mere traditionelle udstykninger, hvor de grønne strøg ofte henligger ubenyttede på bagsiden af bebyggelserne. Helt konkret sikrer lokalplanen en overvægt af grønne elementer i form af græsarealer og træplantninger i forhold til de belagte arealer både langs stamveje og i boligvængerne. Boligvejene i den vestlige og sydlige del af bebyggelsen vil opleves som åbne forbindelser ud i landskabet, set fra boligområdet, og set fra det omgivende landskab vil de opleves som grønne kiler ind i bebyggelsen. Denne åbenhed ud mod landskabet er desuden medvirkende til, at flere grunde i udstykningen får gode muligheder for udsigt til landskabet.

Det rørlagte vandløb, Ullerup Bæk, som løber i dalbunden langs lokalplanområdets vestlige del, vil blive åbnet, og et ca. 100 m bredt bælte udlægges dels til håndtering af overfladevand fra bebyggelsen, dels til etablering af erstatningsnatur.

Løsningerne til håndteringen af overfladevand vil blive i form af regnvandsbassiner udformet som naturlige søer med permanent vandspejl, suppleret med større arealer, som ved større regn hændelser vil bliver oversvømmet.

Den nævnte erstatningsnatur er i form af et vådområde/mose, der skal etableres som erstatning for en beskyttet mose, som er tilladt nedlagt med henblik på at muliggøre en planlagt sporudvidelse på kombiterminalen ved Taulov. Forudsætningen for dispensationen hertil, der blev meddelt i september 2016 til BaneDanmark, var, at der til erstatning for den beskyttede mose, der ønskedes nedlagt, skulle etableres et nyt mose-/vådområde på mindst 10.800 m2. Dette skulle efter præcis anvisning fra kommunen etableres på en nærmere angiven del af matr.nr. 4s Stovstrup Fredericia Jorder. Dette muliggøres med den kommende lokalplan. Det er BaneDanmark, der skal afholde udgifterne til etablering af vådområdet/mosen, som bliver en del af lokalplanområdets grønne struktur.

Lokalplanen har med sine bestemmelser til hensigt at sikre en tilpasning af bebyggelsen til det omgivende landskab og til eksisterende nabobebyggelse. Derfor må de østligste grunde, som ligger tæt på nabobebyggelsen, de vestligste og sydligste grunde, som ligger tættest på de rekreative naturområder og skovbryn, kun bebygges i ét plan. De øvrige dele af udstykningen må bebygges i op til 2 plan.

Det er samtidig hensigten, at bebyggelsen skal besidde en vis kvalitet, både i udformning, arkitektur og materialevalg. Derfor er der i lokalplanen indskrevet bestemmelser omkring materialer og tagformer, som skal sikre en harmonisk og imødekommende bebyggelse, der i videst muligt omfang er tilpasset landskabet. Mht. tagformer handler det konkret om, at der ikke gives mulighed for bebyggelse med afvalmede tage. Huse med afvalmede tage har typisk meget brede udhæng hele vejen rundt og virker derfor ekstra store, hvilket ikke er i harmoni med intentionerne om, at bebyggelsen skal tilpasses det omgivende landskab. Arkitektonisk set er der en ubalance i parcelhuse med afvalmede tage, idet omfanget af tagfladen opleves væsentlig større end husets facader. Det giver taget en tyngde, som, yderligere forstærket af de mørke slagskygger, visuelt trykker huset ned mod jorden. Bestemmelsen anvendes i flere af kommunens lokalplaner, bl.a. i lokalplanen for Argentinervej. Bestemmelsen vurderes  ikke at ville påvirke grundsalget.

Planen disponerer et areal til støjvold, der som afværgeforanstaltning skal sikre mulighed for etablering af centerfunktioner i området nord for lokalplanområdet. Støjvolden vil samtidig medvirke til at reducere påvirkning af lokalplanområdet med trafikstøj. Med støjvoldens placering i den nordlige del af lokalplanområdet vil volden ikke vil give skyggepåvirkninger ind i lokalplanområdet. Samtidig vil den medvirke positivt til at definere det landskabelige rum i lokalplanområdet.

Forhold til kommuneplan 2017 – 2029

Anvendelsen til boligområde og naturområde er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der skal derfor ikke udarbejdes tillæg til denne.

Miljøvurdering

Lokalplanforslaget ledsages af en miljørapport, der behandler lokalplanens miljøpåvirkning af omgivelserne og omgivelsernes påvirkning af lokalplanområdet.

Der er gennemført en miljøvurdering af følgende parametre:

• Landskab
• Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna
• Befolkning og menneskers sundhed (luft og støj) samt materielle goder
• Kulturarv og arkæologi
• Jordbund og grundvand
• Overfladevand og klima
• Det indbyrdes forhold mellem ovenstående

Planforslaget og miljørapporten er vedlagt indstillingen som bilag. Der er udarbejdet et ikke-teknisk resumé af miljørapporten, som indgår i lokalplanforslaget.

Teknik & Miljø vurderer, at der med lokalplanen gives mulighed for udvikling af et attraktivt boligområde, som kombinerer gode landskabelige værdier med spillerum for den enkelte boligejer, og som derfor vil appellere til en bred skare af boligkøbere. Ligeledes etableres mulighed for et positivt samspil mellem tiltag for etablering og genopretning af natur, realisering af biologiske spredningsveje, klimatilpasning i form af reguleret afledning af overfladevand og dermed bidrag til reduktion af hændelser med vand på veje og i kældre samt bevarelse og positiv udnyttelse af beskyttede naturtyper og kulturarv.

Samtidig udnyttes terrænets naturlige fald og landskabets værdier aktivt til at skabe et attraktivt boligområde med muligheder for styrkelse af befolkningens (beboernes) sundhed og trivsel. Lokalplanen er desuden i god overensstemmelse med den øvrige og overordnede planlægning for Fredericia Kommune, herunder varetagelse af hensyn til etablering af centerfunktioner i området nord for lokalplanområdet samt sammenhæng med det eksisterende boligområde Fuglsang Øst og udnyttelse af eksisterende infrastruktur i tilknytning til vejnet, stiforbindelser og forsyning.

Konsulentfirmaet Sweco, der har lavet miljøvurderingen, konkluderer følgende: ”Samlet vurderes planforslaget, med arealdisponeringen af området og rammerne for arealanvendelsen indenfor delområderne, at være en bemærkelsesværdig helstøbt og fremsynet planlægning”.

Miljørapport LP 343 – Boliger, Fuglsang Vest

LP 343_Miljøscreeningsskema

Forslag LP 343 – Boliger, Fuglsang Vest

Anbefales.

Forslag til lokalplan 353 – Boligområde Skanseparken har været udsendt i offentlig høring i perioden 4. maj til 1. juni 2018. Der er indkommet to indsigelser fra henholdsvis boli.nu og Flemming Ørnskjold, som er nærmeste nabo til lokalplanområdet.

Indsigelserne er modsatrettede og drejer sig hovedsageligt om det grønne bælte, der adskiller Skanseparken og grundene langs Kløvervej.

Sagsbeskrivelse:

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af en henvendelse fra boligforeningen boli.nu, som planlægger en omfattende renovering af bebyggelsen. Målet er at højne kvaliteten af boligområdet, og ønsket er derfor at få mulighed for at opføre et aktivitetshus, der kan danne rammen om forskellige fællesaktiviteter for områdets beboere, samt mindre bygninger og overdækninger til el-scootere, cykler og ophold og garager og carporte.

Området er mod nord, øst og vest omkranset af parcelhus- og rækkehusbebyggelser og mod vest af Kirstinebjergskolen og et mindre centerområde med bygninger til detailhandelsformål, vandværk og daginstitution. 

Offentlig høring

Lokalplanen har været udsendt i offentlig høring 4. maj – 1. juni 2018. I offentlighedsperioden er der indkommet tre bemærkninger, heraf en melding om ingen kommentarer.

Boli.nu ønsker, at bestemmelserne facadebeklædning lempes. De ønsker mulighed for at anvende forskelligartede facadeplader foruden aluminium kompositplader, pudset, vandskuret, blank murværk eller træbeklædning.

Boli.nu ønsker endvidere, at en bestemmelse om etablering af trægrupper langs lokalplanens østlige skel slettes. Boligselskabet har udarbejdet en plan for renovering og indretning af friarealerne, hvor yderligere beplantning ikke indgår.

Flemming Ørnskjold har indsendt indsigelse imod lokalplanen, idet han ønsker, at lokalplanen skal foreskrive et 8 m bredt beplantningsbælte langs planens østskel.

Flemming Ørnskjold har tidligere påpeget, at han mener, at der skal være et beplantningsbælte det pågældende sted, og han har klaget over, at boligselskabet ryddede det i 2013. Flemming Ørnskjold har vedlagt billeddokumentation for de gener, som han mener, at fraværet af beplantningsbæltet betyder for beboerne på Kløvervej, samt dokumentation for, at Byplanudvalget i 1962 krævede etablering af beplantningsbæltet i forbindelse med planlægningen af etageboligbebyggelsen.

Generne fra, at beplantningen er fjernet, omfatter ifølge Flemming Ørnskjold:

• Indbliksgener (fra boligblokke samt færdsel og ophold på fællesarealer i det grønne område),
• forblæste haver (pga. manglende afskærmende effekt fra tidligere beplantningsbælte),
• støjgener (fra biltrafik og ophold på fællesarealer) og
• lysgener (fra biltrafik og skråparkering).

Da Flemming Ørnskjold i forbindelse med fjernelsen af beplantningsbæltet henvendte sig til kommunen, blev det vurderet, at kommunen ikke har hjemmel til at kræve, at der er etableret et beplantningsbælte på stedet, da krav om et sådant ikke er tinglyst på arealet.

Flemming Ørnskjold fremfører endvidere ønske om, at parkeringsforhold langs stamvejen skærpes, og udtrykker ønske om, at eksisterende indretning i det grønne område langs stamvejen fjernes.

BaneDanmark tilkendegiver, at man ikke har bemærkninger til lokalplanforslaget.

Teknik & Miljø finder behov for at præcisere lokalplanen ved at tilrette kortbilag 5 ved at markere bæltet langs lokalplanens østskel som friareal jf. kortbilagets signaturforklaring.

Indsigelser med alle bilag er vedlagt indstillingen til orientering.

Historik om beplantningsbæltet

I 1960’erne planlagde Boligministeriet for en række almennyttige boligområder i Danmark. I den forbindelse blev der planlagt for Skanseparken, og der blev stillet en række krav til udførelsen af byggeriet. Blandt andet blev det fra Byplanudvalgets side foreskrevet, at der skulle etableres et 8 m bredt plantebælte langs boligområdets østskel. Som nævnt blev dette imidlertid ikke tinglyst på ejendommen.

Boligselskabet har i 2013 udført en renovering af Skanseparkens udearealer. I den forbindelse blev plantebæltet ryddet, og arealet blev indrettet med græsarealer, beplantning, parkering og opholdsarealer. Beplantningsbæltet er ikke nævnt i den eksisterende lokalplan.

Beboerne på Kløvervej, som er naboerne til arealet, blev ikke inddraget og opponerede mod denne renovering med baggrund i intentionerne fra 1962.

Flemming Ørnskjold og boli.nu’s indsigelser peger i modsatte retninger:

• Flemming Ørnskjold opponerer mod, at et tidligere påbudt beplantningsbælte til afskærmning ikke fremgår af lokalplanforslaget, idet han oplever at fraværet af beplantningsbæltet har forringet kvaliteten af at bo på hans ejendom.
  
  
• Boli.nu har investeret i arealet med baggrund i en beboerdemokratisk proces og har etableret grønne arealer og opholdsmiljøer.

Teknik & Miljø vurderer, at det ikke er muligt at pålægge boligselskabet at etablere beplantning i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan 353, da en lokalplan ikke medfører handlepligt.

Etablering af beplantningsbælte og/eller trægrupper langs stamvejen i § 9 bør dog muliggøres. Ved at bevare bestemmelsen om beplantning i § 9.6 vil det i tilfælde af nybyggeri langs stamvejen være angivet, at der kan etableres afskærmende beplantning.

Det foreslås, at § 9.6 ændres til:

”Langs østsiden af stamvejen kan der etableres tæt beplantning/trægrupper eller enkeltstående træer. Arealet må ikke bebygges yderligere”.

Teknik & Miljø vurderer desuden, at der bør foretages følgende ændringer i lokalplanen på baggrund af de indkomne indsigelser:

• § 5.9 præciseres til at angive, at der må etableres ”længdeparkering” på stamvejen. Oprindelig tekst angiver ”parkering”.
  
  
• § 8.2 ændres fra at foreskrive blandt andet ”aluminium kompositplader” som facadebeklædning til at foreskrive blandt andet ”facadeplader”.

NOTAT – Indkomne bemærkninger til Lokalplan 353 – Boligområde Skanseparken.

LP 353 – samlede indsigelser – hvidbog

LP 353 – Boligområde, Skanseparken_Endelig

Anbefales.

Med denne sag skal By- og Planudvalget tage stilling til, hvorvidt der skal uddeles en kommunal arkitekturpris i 2018. Priserne foreslås tildelt på EU’s officielle ”Arkitekturens dag”, den 1. oktober. Sigtet med ARKITEKTURENS DAG er at udbrede budskabet om den gode arkitektur, og med ARKITEKTURPRISEN FREDERICIA kan vi præmiere bygherrer, som har gjort en ekstraordinær indsat i forbindelse med deres byggeri og/eller anlæg.

Sagsbeskrivelse:

ARKITEKTURENS DAG er en årlig lejlighed til at hylde arkitekturen. Det kan f.eks. gøres ved foredrag, udstillinger, arrangementer, formidling og præmieringer. Arkitektur tolkes her i ordets bredeste forstand, dvs. både nye og gamle huse, og både by og landskabsmiljøer.

Ordningen skal fremme kvalitet i både nybyggeri og anlægsarbejder samt i vedligeholdelsen af den eksisterende bygningsmasse.

Målet med arrangementet er at udbrede kendskabet til god arkitektur og give borgere oplevelsen af, at det kan betale sig at investere i kvalitet.

God arkitektur er ikke nødvendigvis dyrt, her tænkes i retning af æstetisk, farvesætnings- og materialemæssig kvalitet.

Arkitekturens dag arrangementet afholdes altid den første mandag i oktober.

ARKITEKTURPRISEN FREDERICIA er tænkt som en pris, der tildeles bygherrer, som har gjort en ekstraordinær indsat i forbindelse med deres byggeri og/eller anlæg.

Prisen skal sætte fokus på smukt nybyggeri og anlæg af høj kvalitet, på arkitektonisk nytænkning og på at øge interessen for renovering og transformering af gamle bygninger ved at fokusere på gode eksempler til inspiration for andre bygherrer og borgere.

Som med arkitekturens dag er ønsket at udbrede budskabet om den gode arkitektur, og prisoverrækkelser er en af måderne til at få god mediedækning og dermed nå bredt ud.

Det foreslås at der nedsættes en dommerkomite bestående af fagpersoner fra planafdelingen samt repræsentanter fra By- og Planudvalget.

Såfremt indstillingen godkendes udarbejdes en tids- og procesplan for uddelingen.

Plan & Arkitektur vurderer, at uddeling af arkitekturpriser kan tilskynde investorer, bygherrer og borgere til at indtænke kvalitativ arkitektur i deres byggerier og projekter. På den måde kan vi bidrage til at prioritere kvalitet i de fysiske omgivelser for at skabe et godt miljø i byen og i landskabet til glæde for nuværende og kommende borgere, erhvervsvirksomheder og institutioner samt gæster. Her vil en præmieringsordning være med til at tegne Fredericia Kommunes profil.

Plan & Arkitektur vurderer, at overrækkelse af ARKITEKTURPRIS FREDERICIA til bygherrer og arkitekter vil kunne markere ARKITEKTURENS DAG på en positiv måde.

By- og Planudvalget besluttede, at der uddeles en arkitekturpris som foreslået, og at udvalget deltager i arbejdet. Administrationen blev bemyndiget til at fastlægge processen.

Der er meddelt miljøgodkendelse af et gasmotor- og kedelanlæg på Fredericia Spildevand og Energi A/S, Røde Banke 16. Energianlæggene er etableret på centralrenseanlægget og udgør en del af selve renseanlægget.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Spildevand og Energi A/S har gennemført en udskiftning af en ældre gasmotor med en ny gasmotor, der drives af biogas. Samtidig har Fredericia Spildevand og Energi A/S nedlagt et mindre kedelanlæg samt ombygget et kedelanlæg med en indfyret effekt på 2,8 MW, så dette fremover kan anvende biogas eller naturgas som brændsel.

Udover en bedre udnyttelse af egenproduktion af biogas i en ny gasmotor betyder ændringen på kedelanlægget, at anvendelse af fyringsolie på Fredericia Spildevand og Energi A/S er udfaset. Endvidere bidrager Fredericia Spildevand og Energi A/S med overskudsvarme til fjernvarmenettet.

Anlægget ligger, jf. kommuneplanen, i byzone i erhvervsområdet E.E.5B (Erhvervsområde ved Røde Banke). Området må anvendes til rensningsanlæg og til erhverv i virksomhedsklasse 1-3. Da energianlæggene er en integreret del af renseanlægget, er placeringen i overensstemmelse med plangrundlaget.

I miljøgodkendelsen er der fastsat vilkår for luftforurening. Øvrige emissioner fra energianlæggene er omfattet af miljøgodkendelse af 2. juni 2015 til drift af biogasanlæg på Røde Banke 16, 7000 Fredericia.

Ingen.

Taget til efterretning.