By- og Planudvalget - 18-08-2020

Godkendt.

Arbejdet med Kommuneplan 2021-2033 blev formelt igangsat af byrådet den 3. februar 2020.

By- & Planudvalget har ønsket at drøfte en række forskellige temaer i kommuneplanrevisionen, herunder bosætning og arealudlæg til boliger.

Drøftelsen af temaet bosætning og evt. nye arealudlæg til boliger blev påbegyndt på udvalgsmødet den 27. maj 2020. Den 24. juni 2020 blev der afholdt en fælles besigtigelse af potentielle lokaliteter til evt. nye arealudlæg til boliger.

Med denne indstilling skal der træffes beslutning om, hvilke områder Teknik & Miljø skal arbejde på at få udlagt i den kommende kommuneplan.

Sagsbeskrivelse:

Arbejdet med Kommuneplan 2021-2033 blev formelt igangsat af byrådet den 3. februar 2020.

Som led i planlægningen har der i perioden 24. februar til 22. marts været afholdt en forudgående offentlig høring, hvor det har været muligt at indsende ideer og forslag til den kommende kommuneplan. Hovedparten af de indkomne idéer og forslag vedrører ønsker om udlæg af nye arealer til boligformål.

By- & Planudvalget har ønsket at drøfte en række forskellige temaer i kommuneplanrevisionen, herunder bosætning og arealudlæg til boliger. Den 27. maj 2020 blev By- og Planudvalget præsenteret for de arealønsker til boligformål, som er indkommet forud for og i forbindelse med foroffentlighedsfasen. Udvalget blev ligeledes præsenteret for Teknik & Miljøs egne bud på eventuelle nye arealudlæg til boligformål i den kommende kommuneplan.

Den indledende drøftelse blev fulgt op af en fælles besigtigelse af potentielle lokaliteter til evt. nye arealudlæg til boliger den 24. juni 2020.

Med denne indstilling skal der tages politisk stilling til, hvilke af områderne Teknik & Miljø skal arbejde på at få udlagt i den kommende kommuneplan, og hvilke der allerede på nuværende tidspunkt kan afvises.

De indkomne idéer og forslag vedrørende nye arealudlæg til boligformål i den kommende Kommuneplan 2021-2033 er følgende:

Som det ses i tabellen, er nogle af arealforespørgslerne fremsendt af 3. part. Med det menes, at vedkommende ikke ejer det areal, de foreslår udlagt til boligformål. Andre af arealforespørgslerne er fremført af ejerne selv. Den sidste kategori udgør de arealer, kommunen har interesse i at få udlagt til boligformål.

Det er en statslig interesse at minimere udlæg af nye arealer til byvækst. Der må således kun udlægges nye arealer til byzone, for at dække det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år. Hvis rummeligheden til boliger er større end behovet, skal arealudlægget ske via omfordeling af allerede udlagte arealer til byvækst.

Fredericia Kommunes rummelighed til nye boliger er senest blevet opgjort i oktober 2019. Opgørelsen viser, at der med den gældende Kommuneplan 2017-2029 fortsat er plads til ca. 4.000 nye boliger. Det svarer til knap 340 nye boliger årligt i den kommende 12 årlige planperiode.

Grundet Fredericia Kommunes store rummelighed til boligformål, må det påregnes, at nye arealudlæg vil skulle ske på baggrund af en omfordeling af arealer. Dermed skal kommunen afstå allerede udlagte arealer i gældende Kommuneplan 2017-2029, for at kunne få nye arealudlæg til boligmål ind i den kommende kommuneplan. Hvilke arealer der eventuelt kan komme i spil, er endnu ikke afklaret.

Hvert forslag er i bilag 1 behandlet som en selvstændig sag med dertil hørende sagsbeskrivelse, vurdering af økonomiske konsekvenser, faglig vurdering samt anbefaling.

På baggrund af en faglig vurdering anbefaler Teknik & Miljø følgende:

8 af de indkomne forslag og idéer meddeles et tilsagn om, at Fredericia Kommune vil søge at indarbejde (hele eller dele af) deres ønsker i Kommuneplan 2021-2033. Det drejer sig om:

• Kolding Landevej 96
• Marken, Skærbæk
• Øst for Marken, Skærbæk
• Vestre Kobbelvej 9–11
• Nord og syd for Vestre Kobbelvej 9-11
• Trelde Næsvej 26-32
• Sønderskov, udviklingsområde
• Himmerigshuse Nord

6 af de indkomne forslag og idéer til Kommuneplan 2021-2033 meddeles et afslag. Det drejer sig om:

• Kolding Landevej, vest for Kraftværksvej
• Kolding Landevej, øst for Kraftværksvej
• Krybily, Taulov
• Kolding Landevej 23
• Ved Erritsø Kirke
• Ryeshøj Nord

Begrundelserne for disse anbefalinger kan læses i bilag 1.

Anbefales, idet der medtages arealer øst og vest for Trelde Næsvej 26-32, betinget af, at Trelde Næsvej 26-32 kommer med i kommuneplanen.

Der er søgt om igangsætning af en lokalplan for et brintanlæg ved Ydre Ringvej.

Administrationen anbefaler, at der igangsættes et planarbejde for etablering af et brintanlæg ved Ydre Ringvej.

Sagsbeskrivelse:

Der er søgt om igangsætning af et brintanlæg ved Ydre Ringvej.

Der ønskes etableret et anlæg til produktion af brint ved elektrolyse, baseret på el fra elnettet. Der er tale om et nyt projekt. Projektet etableres i et erhvervsområde Nord ved Fredericia. I området ligger der et Olie Raffinaderi (Shell), et strategisk olielager (Forenede Danske Olieberedskabslagre samt en Råolieterminal (Danish Oil Pibe).

Anlæggets brintproduktionsteknologi fremstiller brint ved elektrolyse af vand, der kun genererer brint som produkt og ilt som biprodukt. Der er således kun meget begrænsede emissioner fra anlægget. Støj og risiko vil være de væsentligste miljøforhold, som skal reguleres.

Anlægget består af en del tekniske anlæg til fremstilling af brint, kontorbygning, anlæg til oplag af brint og påfyldningsanlæg til tankning af tunge køretøjer (bus, lastbil mv.).

En del af brinten leveres til Shell rafinaderiet og til deres processer, direkte fra anlægget.

Den resterende brint bliver distribueret til resten af landet med lastbiler. Det er forventeligt at der kommer 2-10 lastbiler om dagen for at modtage brint der skal distribueres. Det præcise antal varierer afhængigt af brintproduktionen som er styret af bl.a. mængden af grøn strøm i nettet, aftaget fra raffinaderiet og behovet fra brinttankstationerne.

Der er fremsendt ønske om, at der udarbejdes lokalplan og miljøvurdering af et projekt for etablering af brintanlæg sideløbende. Fredericia Kommune er myndighed for lokalplan og Miljøstyrelsen er myndighed for et projekt med etablering af brintanlæg.

Fredericia Kommune udarbejder lokalplan og miljøvurdering af lokalplan, mens Miljøstyrelsen som myndighed for brintanlæg udarbejder miljøgodkendelse, accept efter risikobekendtgørelsen og foretager miljøvurdering og risikovurdering af det konkrete projekt.

Det er hensigten, at udarbejdelse af lokalplan og miljøvurdering af brintanlæg som projekt sker samtidigt.

Forhold til eksisterende planlægning

Området er en del af kommuneplanens rammeområde N.E.3A erhervsområde i Fredericia Nord, ud mod Ydre Ringvej.

Rammeområdet skal fortsat anvendes til større virksomheder, som kan give anledning til betydelig miljøpåvirkning dvs. virksomheder i miljøklasse 4-7.

Der skal lægges særlig vægt på en god helhedsvirkning ved facaders udformning mod områdets overordnede vejnet.

I lokalplanen skal der fastsættes bestemmelser om beplantning og indretning af udearealer.
Der må etableres støjvold langs Ydre Ringvej.

I lokalplan fastlægges bestemmelser om vej- og stisystem.

Der vil i lokalplanen blive stillet krav til skiltning, idet området vender ud mod det åbne land.

I delområdet er de vejledende grænseværdier 70 dB alle dage 00-24.

Området er omfattet af en 500 m zone og planlægningszone omkring områdets tre risikovirksomheder, Shell Raffinaderiet, Olielager FDO Egeskovvej og DONG Råolieterminal.

Området, hvor brintanlægget ønskes etableret, er i dag ikke omfattet af lokalplan.

Den ansøgte anvendelse er i overensstemmelsse med kommuneplanens rammer.

Der vil sammen med lokalplanarbejdet ske en miljøvurdering og risikovurdering af planen og projektet.

Ligeledes vil der skulle udarbejdes en støjredegørelse, idet der er tre boliger indenfor en afstand af 350 m af brintanlægget. Eventuelle støjvolde eller anlæg til reduktion af støj skal etableres i det område, hvor brintanlægget etableres.

Der vil i lokalplanarbejdet blive arbejdet med adgangsforholdene, således der fremadrettet kun etableres et mindre antal overkørsler til Ydre Ringvej. Dette for at sikre færdslen på Ydre Ringvej.

Teknik & Miljø er i dialog med Miljøstyrelsen, således udarbejdelse af lokalplan og miljøvurdering af projektet sker samtidigt.

Godkendt.

Lokalplan 359, Boliger ved Gl. Færgevej nord for Snoghøjgårdparken, Snoghøj samt kommuneplantillæg 14 har været udsendt i offentlig høring i fire uger og sendes nu til endelig vedtagelse. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål og fastholder slugten som et naturområde, der adskiller det eksisterende boligområde vest for lokalplanområdet og den kommende bebyggelse inden for lokalplanens område. Ud over boligformål skal lokalplanen sikre, at der tages hensyn til områdets landskabelige værdier, og at byggeriet ikke påvirker kystlandskabet i væsentlig grad.

I høringsperioden er der indkommet 17 indsigelser, som omhandler enslydende problematikker, herunder beplantning, trafik og indbliksgener.

Sagsbeskrivelse:

Teknik & Miljø har på foranledning af en privat bygherre udarbejdet forslag til lokalplan 359 og kommuneplantillæg 14. På By- og Planudvalgsmødet den 1. april 2020 blev forslaget vedtaget og siden udsendt i offentlig høring.

Baggrunden for lokalplanudarbejdelsen var et ønske fra ejeren om at udvikle området med mulighed for opførelse af både åben-lav og tæt-lav bebyggelse.

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet omfatter Gl. Færgevej 61, et område på ca. 24.500 m2, der i dag anvendes til privat bolig og have, og har tidligere huset Snoghøj Gartneri og Frugtplantage.

Lokalplanen opdeler området i to delområder, som er fastlagt på baggrund af en landskabsanalyse.

Delområder 1 kan udbygges samlet eller etapevis og bebygges med boliger indenfor fastlagte byggefelter. Lokalplanen fastlægger, at bebyggelsen højst må opføres i 2 etager (+ kælder), og at der maksimalt må opføres 4.500 m2 boligareal, eller i alt hhv. 39 boliger ved tæt-lav bebyggelse og 18 boliger ved åben-lav bebyggelse.

Delområde 2 omfatter en slugt indeholdende bl.a. et moseområde omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 og et område, hvor der er registreret fund af orkidéer, som er beskyttet jf. artsfredningsbekendtgørelsen, bilag 2. Delområde 2 skal friholdes for bebyggelse og anlæg og må ikke medregnes ved beregning af grundstørrelsen.

Kommuneplantillæg 14

Lokalplanområdet ligger i rammeområde E.B.18, Boligområde ved Gl. Færgevej, som udlægger området til boligområde med åben-lav boliger med grundstørrelse på mindst 700 m2 og maksimal 6,5 m højde ved 2 etager samt 8,5 m højde ved 1½ etage.

Med tillægget bliver det muligt også at opføre tæt-lav boligbebyggelse med en grundstørrelse på minimum 400 m2. Desuden hæves den maksimalt tilladte bygningshøjde ved 2 etager til 6,75 m for at sikre, at byggeriet har mulighed for at leve op til bygningsreglementets øgede krav til isolering.

Støjforhold

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der foretaget støjberegninger med henblik på at belyse i hvilket omfang, lokalplanområdet påvirkes af ekstern støj. Vurderingen viser, at der i natperioden vil være større arealer inden for lokalplanområdet, hvor den vejledende støjgrænse på 38dB(A) overskrides. Problemet kan løses ved, at der indgås aftale med Trinity Hotel og Konference Center og vejmyndigheden om en flytning af hotellets indkørsel. Alternativt skal der, inden for lokalplanområdet, etableres støjskærmende foranstaltninger, inden området må tages i brug.

Landskabskaraktermetoden

Fredericia Kommune fik inden lokalplanens tilvejebringelse udarbejdet en landskabsanalyse for udvalgte områder i kommunen, herunder Gl. Færgevej 61 og kystlandskabet omkring grunden.

Resultatet er en række anbefalinger til rådighed for kommunen, og dele af analysen er gengivet i lokalplanens redegørelse. Landskabsanalysen er ikke bindende for kommunen, og mange af anbefalingerne kan eller bliver ikke reguleret med lokalplanen. Kommunen har benyttet anbefalingerne til at kvalificere lokalplanens indhold, og kun de dele, som er indskrevet i lokalplanens bestemmelser, er bindende krav for kommunen og borgerne.

Offentlig høring

Lokalplanen har været udsendt i offentlig høring i fire uger i perioden 5. maj – 5. juni 2020. Der er indkommet 15 bemærkninger/indsigelser i løbet af høringsperioden.

Indsigelserne omfatter:

-         Ønske om bevaring/fredning af beplantning på skrænten i lokalplanområdet for at forebygge bare passager i beplantningen, der giver indbliksgener for beboerne på Nøddeplantagen, for at undgå oplevelsen af øget støjpåvirkning fra landevejen, motorvejen og broen, for at bevare herlighedsværdien, fra de store træer, anden bevoksning samt dyreliv og for at undgå erosion.

-         Der er blevet stillet spørgsmål til, om beplantningen i udsigtskilerne jf. kortbilag 4 kræves ryddet.

-         Vedrørende de trafikale forhold på Gl. Færgevej foreslås cykelsti og fartdæmpende foranstaltninger, da der opleves et øget trafikpres og farlige forhold for skolebørn.

-         I forhold til bebyggelsens omfang ønskes i særdeleshed bygningshøjden holdt lav, i ét plan svarende til krav i lokalplanen for Nøddeplantagen, for at undgå indbliksgener for beboerne på Nøddeplantagen.

Der vedlægges et samlet resume af indkomne indsigelser samt Teknik & Miljøs vurdering af disse.

Teknik & Miljø vurderer følgende:

Ønske om bevaring/fredning af beplantning:

Ønsket om bevaring/fredning af beplantning i slugten efterkommes ikke yderligere, idet lokalplanforslaget stiller krav om, at plantebæltet skal bevares som sådan, med mulighed for udtynding og genplantning samt med krav om, at omfanget af beplantningen til enhver tid er tilstrækkelig til at sikre en visuel afskærmning, så bebyggelsen ikke er synlig fra kysten.

Det vurderes derfor heller ikke, at der tilsigtet opstår omstændigheder, hvor der ryddes arealer, som skaber direkte indblik mod nabobebyggelsen på Nøddeplantagen. I den midterste og sydlige del af lokalplanområdet er der relativt stor afstand (45-65 m) mellem Nøddeplantagen og lokalplanens byggefelter. I den nordligste del vil afstanden være aftagende, da lokalplanens delområde 1 grænser op mod Nøddeplantagens skel.

En evt. støjpåvirkning modvirkes ikke af tilstedeværelsen af beplantning, men beplantningsbæltet giver en visuel afskærmning, som kan opleves positivt.

I udarbejdelsen af lokalplanen er der lagt stor vægt på opretholdelsen af naturtrækkene i området, herunder mulighed for pleje af beplantningen for at sikre, at herlighedsværdien omkring slugten kan opretholdes.

Teknik & Miljø vurderer således ikke, at bemærkningerne omhandlende beplantning giver anledning til ændringer i lokalplanen.

Udsigtskilerne:

Udsigtskilerne på kortbilag 4 illustreres gennemgående i delområde 1 og delområde 2. Hensigten er at friholde arealet for bebyggelse og beplantning indenfor delområde 1 for at skabe udsyn mod beplantningen på skrænten indenfor delområde 2. Derfor er det ikke hensigten, og skal ikke være et krav, at dette areal i delområde 2 ryddes.

§ 9.3 og kortbilag 4 tilrettes derfor, så det fremgår, at udsigtskilen kun indenfor delområde 1 skal friholdes for beplantning.

Trafikale problemer:

Trafikale problemer på Gl. Færgevej, herunder tung trafik på Gl. Færgevej, øget belastning og utryg skolevej for børn og cyklister omhandler forhold uden for lokalplanens område, og reguleres derfor ikke af lokalplanen. Forholdene vurderes desuden ikke at give anledning til ændringer i lokalplanen. Vurderingen af trafikforholdene fremgår at det vedlagte indsigelsesnotat og vil blive udsendt til borgerne sammen med besvarelsen af de øvrige indsigelser.

Stiforløb

I lokalplanområdets nordlige del foreslås en forenkling af stiforløbet, som samtidig mindsker potentielle indbliksgener. Det vurderes, at forslaget kan imødekommes.

I lokalplanområdets sydlige del kan hulvejen syd for området bruges som stiforbindelse fra Gl. Færgevej ind til Snoghøjgårdparken. Det vurderes, forslaget skal indarbejdes i lokalplanen med forudsætningen om, at overgangen fra det interne stiforløb til hulvejen kan etableres.

Bebyggelsens omfang:

Bygningshøjden i lokalplanforslaget er sat til højst 6,75 m for 2 etager og højst 8½ m for 1½ etage, som er normalt praktiserede bygningshøjder i den gældende kommuneplan, og lokalplanområdet vurderes at kunne bære en sådan bebyggelse.

Ved at muliggøre to etager, muliggøres det indenfor lokalplanområdet at friholde mest muligt areal mellem bygningerne, så bebyggelsen fremstår luftigt.

Der fremlægges ønske om at reducere bygningshøjden i lokalplanområdet til maks. én etage begrundet med, at tilstødende boliglokalplaner er begrænsede til 1 etage. Eventuelle fremtidige indbliksgener vil således kunne undgås.

Bygningshøjden indenfor byggefelt 1, 2 og/eller 3 kan begrænses til maks. 1 etage for at undgå indbliksgener overfor nabobebyggelsen på Nøddeplantagen, hvor nogle af boligerne i delområde 1 kan komme til at ligge som direkte nabo. Byggefelterne i delområde 2 og 3 ligger med ca. 45 – 65 m afstand til naboejendommene.

By- og Planudvalget bedes tage stilling til, om den højst tilladte bygningshøjde i delområde 1, 2 og/eller 3 skal reduceres til højst 1 etage.

Mulighed for terrænregulering følger normal praksis på +/- 0,5 m i forhold til naturligt terræn. Dog er det muligt med afgravning af jord i tilfælde af integrering af bebyggelsen i terrænet på grund af de markante terrænforskelle i lokalplanområdet.

Kommunen er opmærksom på terrænforskellene indenfor byggefelterne i lokalplanområdet. Det vurderes, at variationerne bidrager til en interessant bebyggelse, hvor bygherre forventes at løfte opgaven hvad angår regn- og overfladevandshåndtering samt lysforhold.

Udsat.

Lokalplan 375 – Boligområde ved Ryeshøj samt Kommuneplantillæg 16 har været i høring fra 12. maj til 9. juni 2020.

Lokalplanen tillader, at området anvendes til boligformål. Lokalplanen fastlægger en række nye bestemmelser for det eksisterende boligområde, således at der gives samme muligheder som i nye boligområder. 

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplanen vedtages endeligt. 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet vedtog den 27. april 2020 et revideret Forslag til Lokalplan 375 – Boligområde ved Ryeshøj og Kommuneplantillæg nr. 16. Planforslaget har været i fornyet offentlig høring i 4 uger fra den 12. maj til den 9. juni 2020. (Første høringsperiode 3. december 2019 til den 6. januar 2020.)

På baggrund af flere forundersøgelser foretaget blandt beboerne inden for gældende lokalplan 47, blev det klarlagt, at der var et stort behov for modernisering af plangrundlaget. Der er blevet afholdt flere borger/informationsmøder i Nordbyen, der har givet yderligere input til lokalplanindholdet. Lokalplanforslaget og et forslag til kommuneplantillæg har været i offentlig høring i perioden 3. december 2019 til den 6. januar 2020. Der kom i denne første høring en indsigelse fra Forsvarsministeriet som gjorde, at første lokalplanforslag måtte ændres i en grad som krævede en fornyet offentlig høring. Derfor blev der udarbejdet et nyt lokalplanforslag og et nyt forslag til kommuneplantillæg for det ca. 500.000 m2 store boligområde.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen tillader, at området anvendes til boligformål med mulighed for varierende og anvendelige fælles friarealer. Der gives med ændrede bestemmelser nye muligheder til borgerne i Nordbyen. F.eks. i form af højere bebyggelsesprocent for tæt-lav boliger, ophævelse af div byggelinjer, mulighed for andre facadematerialer og lignende,

Offentlig høring

Der er samlet set, i perioderne 3. december 2019 til 6. januar 2020 og 12. maj til 9. juni 2020 indkommet 34 høringssvar til lokalplanen. De handler primært om

• Håndtering af overfladevand
• Faste hegn
• Skiltning
• To etager
• Vej- og trafikforhold, herunder vedligeholdelsespligter og hastighedsdæmpning på Treldevej

De indkomne bemærkninger er samlet i en hvidbog og behandlet i et notat, som begge er vedlagt som bilag.

Teknik & Miljø vurderede efter den første høringsperiode, at bemærkningerne vedr. hegn, skiltning og småbygninger kunne imødekommes, således at der blev givet mulighed for faste hegn (ikke kun hæk) og at småbygninger kunne udformes som bjælkehytter med laftehjørner, og skiltebestemmelserne blev lempet. Dette blev derfor ændret, så det fremgik af det nye lokalplanforslag nr. 375, der blev udsendt i høring d. 12. maj 2020.

Teknik & Miljø vurderer på baggrund af den seneste høring, at lokalplanen yderligere bør ændres, så der ikke gives mulighed for, at eksisterende tæt-lav byggeri i én etage kan forhøjes til to etager. Muligheden for to etager ville øge risikoen for gener i form af nabokonflikter, indbliksgener, uens arkitektur m.m., hvilket vurderes at være imod lokalplanens hovedformål med at sikre et stadig attraktivt eksisterende boligområde. Også set i forhold til, at Nordbyen er en etableret bydel med en meget stor tæthed og bebyggelsesprocent, bør tætheden ikke øges yderligere.

§7.5

I delområde 2 gælder, at tæt-lav boliger må opføres med maksimalt 2 etager og maksimalt 6,7 meter høj.

Ændres til

§7.5

I delområde 2 gælder, at tæt-lav boliger må opføres med maksimalt 1 etage.

Denne ændring får ikke betydning for eksisterende tæt-lav bebyggelse i 1½ eller 2 etager – det kan fortsat lovligt være der.

De øvrige bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen. I forhold til vej- og trafikforhold og vedligeholdelsespligt er de nævnte ting ikke mulige/hensigtsmæssige at regulere i lokalplanen. Der vil blive taget hånd om disse i en kommende dialog mellem Vej & Park og Nordbyens grundejerforeninger.

Anbefales.

I Budgetforliget for 2020 har et enigt byråd afsat penge til projektering af Cykelsti langs Skærbækvej fra Kolding Landevej til Skærbæk Ringvej.

I forbindelse med kommunernes fritagelse for anlægsloftet i 2020, har byrådet afsat 3,0 mio. kr. til at igangsætte etablering af cykelstien langs Skærbækvej. Med denne sag skal der tages beslutning omkring arealerhvervelse til cykelstien, hvor det forventes nødvendigt at erhverve areal fra matr. nr. 7m, 4z, 7a, 7fb, 7eæ, 7eø, 7ec, 7al, 7ak, 6cm, 6dc, 6ci, Skærbæk By, Taulov.

Arealet vil blive forsøgt erhvervet gennem frivillig aftale, hvis ikke dette er muligt, vil erhvervelsen søgt gennemført ved ekspropriation iht. reglerne i Lov om offentlige veje kapitel 10.

Sagsbeskrivelse:

Der anlægges dobbeltrettet cykelsti langs østsiden af Skærbækvej fra Kolding Landevej til ca. 200 meter syd for Langelandsvej. Her anlægges en krydsning i cykelstitunnel under Skærbækvej med stiforbindelse mellem boligområdet mod vest og boligområde mod øst. Fra stitunnellen og sydpå langs Skærbækvej anlægges stier på begge sider af Skærbækvej til rundkørslen ved Skærbæk Ringvej.

Det er nødvendigt at erhverve areal fra private lodsejere langs med strækningen for at kunne etablere stierne.

Arealerne langs den østlige side af Skærbækvej, er landbrugsjord fra Kolding Landevej til tunnelen. Resten af de berørte arealer langs begge sider af Skærbækvej er lokalplanlagt til erhverv. Stien mod øst og vest på tværs af Skærbækvej ligger på grænsen mellem landzone og byzone men i landzone.

Arealerne forsøges erhvervet gennem frivillige aftaler. Hvis ikke det er muligt, vil erhvervelsen blive gennemført ved ekspropriation iht. Reglerne i Lov om offentlige veje kapitel 10.

Teknik og Miljø vurderer, at det er nødvendigt at etablere cykelstien således at der opnås en tryg og sikker cykelforbindelse mellem de nye bebyggelser i Skærbæk og dermed en god sammenhæng mellem boligområderne, med en sikker krydsning af Skærbækvej.

Cykelstien vil ligeledes binde Skærbæk sammen med Kolding Landevej, hvorfra der herefter vil være sammenhængende cykelsti til blandt andet Fredericia og Middelfart.

Anbefales.

Teknik & Miljø har modtaget 8 ansøgninger om byfornyelsesstøtte. I alt søges der om støtte for 1,050 mio. kr. Der er ingen statslig støtte/udgiftsramme til byfornyelse i Fredericia Kommune.

Udover ansøgningerne om støtte, skal byfornyelsespuljen ligeledes bruges til skimmelsvampsager.

Sagsbeskrivelse:

Teknik & Miljø har modtaget i alt 8 ansøgninger fra ejere, der ønsker at søge om byfornyelsesstøtte. Ansøgningerne består af en blanding af ejerboliger og ejendomme med udlejningsboliger. De 3 af ejendommene er beliggende uden for volden og de resterende 5 er beliggende inden for volden. Ejendommene og deres beliggenhed kan ses i bilaget.

I det kommunale budget for 2020 er der afsat 1 mio. kr. til bygningsfornyelse i hele kommunen. Deraf skal der bruges penge til eventuelle skimmelsvampsager.

Der er ingen statslig udgiftsramme til bygningsfornyelse i Fredericia Kommune i 2020.

I alt, inkl. beløb til skimmelsvampesager, søges der om støtte for 1,090 mio. kr.

Byrådet besluttede den 3. februar 2020, at der skal gives 25% i støtte til projekter, hvor der søges om støtte til enkelte arbejder eller flere små arbejder, og at der skal gives 40% i støtte til projekter, hvor der søges om støtte til flere og mere omfattende arbejder på én gang. Dog kan der maks. opnås en støtte på 200.000 kr. pr. ejendom.

Som et nyt tiltag tiltænker Teknik & Miljø, at der i tilsagnene bliver skrevet, at byfornyelsesprojekterne skal være afsluttet og støtten udbetalt senest d. 15. december 2022, ellers bortfalder tilsagnet automatisk. Dette vil kun kunne forlænges, hvis der er tale om særlige omstændigheder. Dette skal sikre, at tilsagnene bliver brugt, eller at pengene ellers kan bruges til andre formål.

Tidligere praksis har været, at der på tilsagnene var skrevet ca. et år til at få brugt pengene, men dette blev forlænget uden problemer, fordi der var forhåbning og ønsker om, at ejendommene blev istandsat, uanset om det trak længere ud.

Teknik & Miljø vurderer, at der i alt i 2020 vil skulle bruges 40.000 kr. på skimmelsvampsager. Dette er vurderet ud fra, hvor meget der er blevet brugt de seneste år.

Det anbefales, at der gives tilskud til følgende ejendomme inden for volden:

Dalegade 22 – bevaringsværdi 3

Udlejningsejendom opført i 1908. Ejendommen fremstår i blank murværk, med flotte detaljer i murværk og gesims. Facaden er symmetrisk omkring indgangsdøren i ejendommens midterakse. Vinduesrytmen er homogen. Ejeren er i gang med en totalrenovering af ejendommen og er ved at etablere 3 selvstændige lejligheder og taget er i samme ombæring lige blevet udskiftet.

Der søges om støtte til afrensning og omfugning af facade, samt nye vinduer - med udformning som de originale.

Støtteberettiget udgift:  638.000 kr.

Støttebeløb 40 %, afrundet til                           255.000 kr.  

Støttebeløb der maks. kan gives  200.000 kr    

100 % fra byfornyelsespuljen                                 200.000 kr.

0 % fra staten                                                                 0 kr.

Dronningensgade 19 – bevaringsværdi 4

Udlejningsejendom opført i 1898. Ejendommen fremstår i blank murværk med en homogen vinduesrytme, med enkle udsmykninger i form af facadebånd og gesims.

Der søges om støtte til nyt tag i røde vingetegl, lille dansk format med muret rygning, samt nye tagrender og nedløbsrør i zink.

Støtteberettiget udgift:  512.000 kr.

Støttebeløb 23 %, afrundet til                           128.000 kr.      

100 % fra byfornyelsespuljen                         128.000 kr.

0 % fra staten                                                                0 kr.

Kongensgade 73 – bevaringsværdi 4

Udlejningsejendom opført i 1930. Stor fin hjørneejendom med en synlig placering på hjørnet af Kongensgade og Fynsgade. Ejendommen er tegnet af Ejnar Packness og fremstår i blank murværk.

Der søges om støtte til afrensning og omfugning af facade, og reparation af mindre skader på facaden.

Støtteberettiget udgift ca.:  431.000 kr.

Støttebeløb 25 %, afrundet til                           108.000 kr.      

100 % fra byfornyelsespuljen                        108.000 kr.

0 % fra staten                                                                             0 kr.

Kongensstræde 4 – bevaringsværdi 4

Ejerbolig opført i 1921. Velproportioneret hus i 2,5 etager, med blank mur.

Der søges om støtte til sikring af lysskakter ved kældervinduer, samt reparationer af murværk på gavle.

Støtteberettiget udgift: 31.000 kr.

Støttebeløb 25 %, afrundet til                           8.000 kr.      

100 % fra byfornyelsespuljen                          8.000 kr.

0 % fra staten                                                             0 kr.

Prinsessegade 39 – bevaringsværdi 3

Udlejningsejendom med erhverv i kælderen, opført i 1897. Ejendommen er en meget fremtrædende ejendom i gadebilledet. Den fremstår med en fin rytme på facaden og med udsmykninger omkring enkelte vinduer og med bånd og anden detaljering. I baggården er et fint baghus med en hejsekvist og tydelig markering af porte på hver etage, det er med til at fortælle en historie om byens tidligere industrier. Ejeren er i gang med en større renovering og etablering af lejligheder i den gamle pakhus bygning.

Der søges om støtte til sandblæsning, pudsning og maling af facader og vinduer, samt enkelte nye vinduer og døre.

Støtteberettiget udgift:  795.850 kr.

Støttebeløb 40 %, afrundet til                           318.000 kr.    

Støttebeløb der maks. kan gives  200.000 kr.  

100 % fra byfornyelsespuljen                         200.000 kr.

0 % fra staten                                                                 0 kr.

Det anbefales, at der gives tilskud til følgende ejendomme udenfor volden:

6. julivej 56 – bevaringsværdi 3

Velproportioneret villa fra 1922 med pudset facade og mansardtag. Villaen er tegnet af arkitekt Bodulf Billund. Villaen er i rigtig god stand og har en fremtræden placering på gaden, og den gør sig godt i sine omgivelser.

Der søges om støtte til nyt tag i røde vingetegl, lille dansk format, samt mertilsagn til nye kviste, nye tagrender og nedløb i zink, samt en nye hoveddør, der skal udformes som den oprindelige. Der er tidligere givet et tilsagn på 36.000 kr. til nye kviste, det tidligere renoveringsbeløb til kvistene er trukket fra det nye støttebeløb.

Støtteberettiget udgift:  633.000 kr.

Støttebeløb 40 %, afrundet til                               209.000 kr.  

Støttebeløb der maks. kan gives     200.000 kr.    

100 % fra byfornyelsespuljen                             200.000 kr.

0 % fra staten                                                                    0 kr.

Kolding Landevej 43 – bevaringsværdi 3

Damgården er en stor 11 fags lystejendom fra 1850. Den har en symmetrisk facade med en frontgavl på hver side og fine detaljer, flotte spidsbuede vinduer og pilastre op igennem gesimsen. Den er beliggende flot i landskabet, med udsigt over Lillebælt. Ejendommen er løbende renoveret, og har tidligere fået bl.a. byfornyelsesstøtte til restaurering af de originale vinduer i stueetagen. Ejerne er endnu engang i gang med en stor renovering.

Der søges om støtte til nyt tag i naturskifer – som det oprindelige, samt genopførelse af de 16 murtinder, som de var oprindeligt.

Støtteberettiget udgift:   2.469.000 kr.

Støttebeløb 40 %, afrundet til                                  988.000 kr.  

Støttebeløb der maks. kan gives       200.000 kr.    

100 % fra byfornyelsespuljen                                 200.000 kr.

0 % fra staten                                                                     0 kr.

Skærbæk havnegade 29 – bevaringsværdi 4

Ejerbolig opført i år 1900. Ejendommen er velpropriortert bindingsværks bygning, med stråtag.

Der søges om støtte til nyt stråtag bag bagsiden.

Støtteberettiget udgift:  22.800 kr.

Støttebeløb 25 %, afrundet til                            6.000 kr.      

100 % fra byfornyelsespuljen                           6.000 kr.

0 % fra staten                                                              0 kr.

Anbefales.

Teknik & Miljø har gennemført en støjkortlægning af vejtrafikstøj fra de kommunale veje i Fredericia Kommune. Kortlægningen omfatter de mest trafikerede veje og der er regnet med den trafikmængde der kører på vejene. Støjkortlægningen skal danne baggrund for en opdatering af støjhandlingsplanen for de kommunale veje. 

Resultatet af støjkortlægningen fremgår af støjudbredelseskort i bilag 1.

Sagsbeskrivelse:

Med strategien Fredericia for Verdensmålene arbejder Fredericia Kommune for at fremme sundhed og trivsel gennem forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. WHO har udpeget trafikstøj som et væsentligt miljøproblem i EU. Ifølge WHO kan støj give søvnforstyrrelser, som har indflydelse på menneskets sundhed og velvære, og trafikstøj kan endvidere øge risikoen for hjertekarsygdomme. Undersøgelser har vist, at hos mennesker der udsættes for en vedvarende støjbelastning, kan måles forhøjet blodtryk og puls samt øget produktion af stresshormoner.

I Danmark er en bolig støjbelastet, hvis udearealet udsættes for vejstøj over den vejledende grænseværdi på Lden 58 dB. Hvis støjen er over Lden 68 dB, betegnes boligen som stærkt støjbelastet. Mennesker er forskellige og oplever derfor støjgener forskelligt, f.eks. kan en borger godt føle sig støjplaget uden at være støjbelastet og omvendt.

Støjkortlægningen viser antal af boliger der belastes af vejstøj i Fredericia Kommune og er således en målestok for hvilke veje der bidrager til støjbelastede boliger.

Resultatet af støjkortlægningen viser, at ca. 5000 boliger støjbelastes af vejtrafikstøj fra kommunens veje. Ud fra en total på omkring 25.500 boliger i Fredericia Kommune, svarer det til ca. 19,8 % støjbelastede boliger i Fredericia Kommune. De boliger der er støjbelastet af andre støjkilder, f.eks. støj fra motorvejen, indgår ikke i optællingen.

Til sammenligning blev der i støjkortlægningen i 2009 udpeget 4288 støjbelastede boliger ud af en samlet mængde boliger på 23.300 boliger, svarende til ca. 18,5 %.

Vejdirektoratets støjkortlægning af statens veje viser, at der udover støj fra kommunevejene er 1521 boliger i Fredericia Kommune der er støjbelastet af trafik fra motorvejen (bilag 2). Banedanmarks støjkortlægning af jernbaner har ikke offentliggjort et antal boliger der er støjbelastet af jernbanetrafikken. 

Teknik & Miljø har udpeget de 20 mest støjbelastede vejstrækninger ud fra antallet af støjbelastede boliger på strækningen (bilag 3 og 4). Størstedelen af de mest støjbelastede vejstrækninger er i bymidten. Teknik & Miljø vurderer, at selvom der er lav hastighed og trafikmængde, kan det skyldes, at boligerne ligger tæt på vejene, og at der er mange etageboliger i bymidten.

Hernæst har bydelene Fredericia Nord, Fredericia Vest samt Erritsø og Snoghøj, i nævnte rækkefølge, en stor andel af støjbelastede boliger (bilag 5 og 6). I området Fredericia Nord er størstedelen af de støjbelastede boliger etageboliger, for Fredericia Vest er der en ligelig fordeling mellem etageboliger og enfamilieshuse, hvor at der for bydelen Erritsø og Snoghøj er en overvægt af enfamilieshuse. 

I 2009 blev der vedtaget en støjhandlingsplan, som udmundede i en udpegning af 10 støjbelastede strækninger og beskrivelse af mulige støjreducerende foranstaltninger.

Siden 2009 er trafikken øget og der er både opført nye og nedrevet bygninger, hvilket i den opdaterede støjkortlægning medfører både lavere og øgede støjbelastninger for størstedelen af vejstrækningerne.

Formålet med en opdatering af støjhandlingsplanen er, ud fra en udpegning af de 10 mest støjbelastede strækninger, at vurdere støjreducerende foranstaltninger, med det formål at opnå størst mulig dæmpningseffekt per investeret krone. En opdateret støjhandlingsplan vil således resultere i en udpegning af de støjdæmpende foranstaltninger hvor det samlede antal støjbelastede boliger reduceres mest.

Ingen.

Orienteret.