By- og Planudvalget - 21-03-2018

Sagsbeskrivelse:

Godkendt.

I denne sag orienteres der om arbejdet i relation til Kanalbyen, herunder lokalplanlægning, sammenbinding med bymidten, infrastruktur og udvikling af detailhandel.

Sagsbeskrivelese:

Kanalbyen er Fredericia Kommunes største og vigtigste byomdannelsesområde. Området er udlagt til boligformål, erhverv, detailhandel, kultur og offentlig service.

Strategisk Udvikling arbejder med:

• Lokalplanlægning
• Sammenbinding af den eksisterende bymidte med Kanalbyen – ”Gang i byen”
• Udbygning og opgradering af Kanalbyens infrastruktur, herunder parkering
• Udvikling af detailhandel

Som en del af sammenbindingen af den eksisterende og den nye bydel er der fokus på Gothersgade som den centrale akse, der skal binde den historiske bymidte sammen med havnen og Kanalbyen.

Havnemiljøet skaber byliv med krydstogtturisme, lystsejlere, de midlertidige aktiviteter på havnen (Grow Your City, C-byen samt events knyttet til Kanalbyen) samtidig med byudviklingen med kanaler og byggeri. Et nyt anlæg til klimasikring omkring Gl. Havn stod færdig i 2015, og det er udformet, så det understøtter mulighederne for ophold ved havnen.

For at skabe en sammenhæng mellem den historiske del af byen med det nuværende handelsområde og Kanalbyen arbejdes der på at etablere gågademiljø og detailhandel i den sydlige ende af Gothersgade, da dette er den naturlige forbindelse fra bymidten til det nye byområde og det planlagte detailhandelsområde.

Der er fokus på at udvikle en bydel, som indbyder til ophold og bosætning. Det skal være godt at være der for såvel beboere som besøgende.

På udvalgsmødet bliver der orienteret nærmere om arbejdet i relation til Kanalbyen.

Ingen.

Taget til efterretning.

Kommunen har modtaget en anmodning om igangsætning af lokalplan- og kommuneplantillægsarbejde med henblik på at muliggøre opførelse af en mindre tæt-lav boligbebyggelse på en grund, Krogsagervej 2, i Erritsø. Ønsket er at opføre op til 16 boliger, hvilket vil kræve et kommuneplantillæg, som reducerer minimumsgrundstørrelsen fra 400 til 200 m².

Sagsbeskrivelse:

Teknik & Miljø har modtaget en anmodning fra bygherre om udarbejdelse af en lokalplan samt et tillæg til Kommuneplan 2017-2029. Lokalplanen og kommuneplantillægget skal muliggøre opførelse af op til 16 tæt-lav boliger i op til to plan ved Krogsagervej i Erritsø.

Området omkring Erritsø Bygade rummer i dag en del forskellige boligbebyggelser med stor variation i både arkitektonisk udtryk og bebyggelsestype. Der er i området flere eksempler på tæt-lav bebyggelse og senest er der, i området over for Erritsø Kirke, vedtaget en lokalplan for tæt-lav boliger. Opførelse af yderligere tæt-lav boliger vil derfor kunne indpasses i den eksisterende boligbebyggelse.

Lokalplanområdet omfatter grunden beliggende Krogsagervej 2, som i dag er bebygget med et bevaringsværdigt stuehus. Grunden omgives af tæt-lav bebyggelse og parcelhusbebyggelse. Den ligger i nærhed til skole, pasningsordninger, indkøb, svømmehal og rekreative grønne områder, såsom boldbaner ved Erritsø Idrætscenter og Kildeskoven med sø og fredskov.

Grundens areal er på ca. 3800 m².

Kommuneplantillæg

Lokalplanområdet ligger i rammeområde E.C.1B – Bydelscenter, Erritsø Butikstorv og Erritsø Bygade, som fastlægger områdets anvendelse til centerområde, herunder dagligvare- og udvalgsvarebutikker, offentlige formål, liberale erhverv, restaurant o. lign., mindre fremstillings- og servicevirksomhed i tilknytning til butik samt boliger.

Bebyggelsesprocenten i området må maksimalt være 60.

Ifølge kommuneplanens generelle rammer skal minimumsgrundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse være 400 m².

Bygherres ønske om at opføre 16 boliger forudsætter, at minimumsgrundstørrelsen reduceres til 200 m² med et kommuneplantillæg. Ændringen vil kun være gældende inden for lokalplanområdet.

Bevaringsværdig bebyggelse

Lokalplanen skal gøre det muligt at omdanne en stor parcelhusgrund til tæt-lav boliger. Der er på området en bygning fra 1899, som har bevarings værdi 4. Denne bygning ønsker man ikke at inddrage i den nye bebyggelse.

Bygninger med bevaringsværdi 1-4 må ikke nedrives eller ændres udvendigt uden kommunens tilladelse. Det skal derfor indgå i overvejelserne, om man vil give tilladelse til nedrivning. Bygningen er vurderet til at have en fin stand. Den er fritliggende og er derfor ikke en del af en eksisterende by struktur, men har arkitektonisk tilknytning til andre bygninger uden for matriklen. For tilladelse til nedrivning kan tale, at dette er forudsætningen for at efterkomme det indkomne ønske om mulighed for at byudvikle grunden for derigennem at imødekomme den stigende efterspørgsel på tæt-lav boliger i Erritsø.

Teknik & Miljø vurderer, at der – trods den reducerede minimumsgrundstørrelse – kan opnås en attraktiv bebyggelse. I lokalplanen vil der blive stillet krav til placeringen, orienteringen og indretningen af de fælles fri- og opholdsarealer for at sikre gode rekreative muligheder, som tillige vil understøtte det sociale liv i bebyggelsen. Ligeledes vurderes, at der med den nye lokalplan og det tilhørende kommuneplantillæg vil blive skabt et plangrundlag, som kan sikre områdets fremtidige anvendelse som et tæt-lav boligområde, der imødekommer den stigende efterspørgsel på denne boligform/type i Fredericia kommune. 

Der er efterspurgt yderligere visualisering på et luftfoto af skitsen i bilaget til denne sag – denne vil blive eftersendt inden udvalgsmødet.

Udsat med henblik på nærmere vurderinger.

Et flertal i By- og Planudvalget besluttede på udvalgsmødet den 29. marts 2017, at der ikke skulle arbejdes videre med at tilvejebringe en lokalplan, der ændrer status af kolonihaveområdet ved Egeskovvej til helårsbeboelse, samt at der på den baggrund skulle igangsættes en dialog med grundejerforeningen om andre muligheder. Baggrunden var, at der ikke er realistiske muligheder for at sikre, at de vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj kan overholdes. Denne sag lægger op til konkret igangsættelse af lokalplanlægning, der muliggør større kolonihavehuse, end den nuværende lokalplan fra 1978 tillader. Teknik & Miljø anbefaler, at der i den ny lokalplan fastlægges en maksimalstørrelse for kolonihavehuse i området på enten 60 m² eller 80 m².

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af By- og Planudvalgets beslutning den 29. marts 2017 er Teknik & Miljø i dialog med Grundejerforeningen for kolonihaverne ved Egeskovvej om de fremtidige muligheder for området.

Det er grundejerforeningens ønske, at der udarbejdes en ny lokalplan, som muliggør en lovliggørelse af det eksisterende byggeri i området. Deres indstilling er således, at der udarbejdes en ny lokalplan, som muliggør opførelse af byggeri med en størrelse på op til 120 m² til beboelse/ophold og 40 m² garage/udhus.

Herudover er andre forhold blevet drøftet med grundejerforeningen. Dette gælder blandt andet bygningers afstand til skel, bygningers ydre fremtræden og hegn.

Grundejerforeningen har efterfølgende fremsendt skriftlige bemærkninger omkring byggeriets størrelse mm. Disse bemærkninger er vedlagt som bilag 1.

Med den gældende lokalplan 4 fra 1978 er det muligt at opføre bebyggelse med et samlet grundareal på op til 35 m². Herudover omfatter lokalplanen en række bestemmelser om bebyggelsen omfang, placering og ydre fremtræden.

Lokalplan 4 kan findes her:

http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_179884_APPROVED_1158443652018.pdf

Lovgivning og vejledning

En kolonihave defineres i Kolonihaveloven som ”en havelod i et kolonihaveområde”, der består af mindst 5 havelodder, dvs. grunde. Der må opføres bebyggelse på havelodderne til opbevaring af redskaber og eventuelt til dag- og natophold.

I vejledning til lov om kolonihaver anbefales, at størrelsen på et kolonihave hus skal være maksimalt op til omkring 40 m², hvortil kommer en småbygning (drivhus/udhus) på op til 10 m². Det er hensigten med bestemmelserne i en lokalplan for et kolonihaveområde, at bebyggelsens størrelse reguleres på en måde, så det undgås, at husene får karakter af mindre sommerhuse.

Man skelner skarpt mellem selve kolonihaven og en eventuel bebyggelse – altså et kolonihavehus. På den måde adskiller kolonihaveområder sig fra sommerhusområder, som primært er beregnet til beboelse.

Det fremgår af kolonihaveloven, at bebyggelse i et kolonihaveområde ikke må anvendes til helårsbeboelse. En typisk regel er, at kolonihavehuset må bebos i sommerhalvåret, mens der i vinterhalvåret (fra 1. oktober til 31. marts) kun undtagelsesvis må overnattes, f.eks. i forbindelse med ferie eller weekendophold.

Byggeri i kolonihaveområder kræver ikke byggetilladelse. Det er ejers ansvar, at lokalplanen overholdes. Kommunen har dog et ansvar for, at ulovlige forhold, som kommunen bliver bekendt med, bliver lovliggjort.

Faktiske forhold

Området anvendes i dag som kolonihaveområde, som rekreativt område og til helårsbeboelse.

Siden etableringen af kolonihaverne er husene generelt blevet større og større, og mange ligner i dag sommerhuse med moderne faciliteter som el, varmt vand, køkken, toilet, bad, telefon, TV osv.

Kolonihaverne har også gennem tiden ændret funktion fra nyttehaver til fritidshaver.

Omkring halvdelen af kolonihaverne i området anvendes formentlig som helårsboliger.

Der er i dag efter Teknik & Miljøs opgørelse en bred vifte af størrelser på bebyggelse i området. Denne vifte er fra omkring 35 m² til omkring 120-140 m². Det meste byggeri har en størrelse på omkring 80-100 m².

Grundejerne har fået mulighed for at give kommunen en opgørelse af det eksisterende byggeri på deres grund. Kun omkring halvdelen grundejerne har gjort dette. Derfor er det vanskeligt at komme med en samlet opgørelse for eksisterende byggeri på baggrund af grundejernes opgørelse.

Den gennemsnitlige grundstørrelse er omkring 800 m². Det er væsentligt mere end sædvanligt for kolonihaver, der normalt er på 3-400 m². I forhold til normalen for kolonihaver er der tillige den forskel, at i kolonihaveområdet ved Egeskovvej er grundene udstykket og ejes af brugerne/beboerne. Normalen er, at grundene er lejet af brugerne/beboerne.

En del af bebyggelsen samt anvendelsen af en del af husene til helårsbeboelse er i strid med den gældende lokalplan. Forventningen og det politiske sigte har igennem efterhånden mange år været, at der kunne udarbejdes en ny lokalplan, som i stort omfang ville lovliggøre bestående ulovlige forhold. Derfor har administrationen i forhold til lovliggørelse af de ulovlige forhold afventet udarbejdelse af en sådan ny lokalplan, idet det ville være meningsløst at kræve fysisk lovliggørelse i form af nedrivning af bygninger og fraflytning, når der var udsigt til en snarlig retlig lovliggørelse.

Tidligere lokalplanforslag

Der blev i februar 2007 offentliggjort et forslag til lokalplan for området.

Baggrunden for udarbejdelsen af forslaget til lokalplan var med nogle nye bestemmelser at gøre det muligt at renovere og udvide kolonihavehusene, så de fysiske rammer levede op til de aktuelle behov. Anvendelsen som kolonihaveområde blev fastholdt i lokalplanforslaget.

Bestemmelserne for bebyggelse i lokalplanforslaget var, at bebyggelsesprocenten på den enkelte grund ikke måtte overstige 10, idet der dog være en størrelsesgrænse for kolonihavehuse på 80 m².

På hver grund måtte der foruden et kolonihavehus opføres carport, drivhuse, udhuse og lignende med et areal på sammenlagt maks. 21 m².

Lokalplanen blev aldrig vedtaget endeligt, og lokalplanforslaget bortfaldt derfor efter 3 år. Årsagen hertil var dels behandling af en ændring for området fra varige kolonihaver til ikke-varige kolonihaver, og dels at kommunen fra Miljøstyrelsen afventede et forslag til kommuneplantillæg for udvidelse af raffinaderiet og fastlæggelse af en sikkerhedszone omkring dette.

Det er Teknik & Miljøs anbefaling, at der udarbejdes en ny lokalplan for at muliggøre bebyggelse på over den nuværende størrelsesgrænse på 35 m². Dette vil gøre det det muligt at renovere og udvide kolonihavehusene, så de fysiske rammer lever op til tidssvarende behov. Området vil kunne bære det, da det som nævnt ikke er et traditionelt kolonihaveområde med små lejede lodder på 3-400 m2, men et udstykket område med individuelt ejede grunde på ca. 800 m2.

I forhold til lovgivningen skal en ny lokalplan regulere bebyggelsens omfang, således at områdets anvendelse til kolonihaveområde fastholdes. Dette betyder, at bebyggelsens omfang skal begrænses, således at området ikke får præg af at være et sommerhusområde med større bebyggelser, der kan anvendes til helårsbeboelse.

Teknik & Miljø foreslår følgende alternativer i forhold til den størrelse kolonihavehuse, som den nye lokalplan skal give mulighed for:

1)  60 m² kolonihavehus samt 21 m² til udhus, carport, drivhus eller lignende: Vil fastholde områdets anvendelse som kolonihaveområde og begrænse omfanget af ulovlig anvendelse til helårsbeboelse kraftigt. Forslaget vil formentlig kunne accepteres af staten i forhold til lovgivningen.

2)  80 m² kolonihavehus samt 21 m² til udhus, carport, drivhus eller lignende: Svarer til det tidligere og bortfaldte lokalplanforslag. Det vil i begrænset omfang kunne reducere omfanget af ulovlig anvendelse til helårsbeboelse og derved i et vist omfang fastholde området reelle anvendelse som kolonihaveområde. Forslaget vil formentlig kunne accepteres af staten i forhold til lovgivningen.

Som nævnt ønsker grundejerforeningen mulighed for huse på op til 120 m². En sådan løsning vil efter Teknik & Miljøs vurdering kunne medvirke til udfordringer med yderligere helårsbeboelse i området, som i givet fald vil få yderligere karakter af et boligområde med en uhensigtsmæssig placering på grund af virksomhedsstøjen fra det nærliggende raffinaderi. Der vil samtidig være tale om et boligområde, som det vil være vanskeligt at regulere, f.eks. i forhold til brandsikkerhed, fordi kolonihavehuse som nævnt ikke kræver byggetilladelse. Derudover vurderer Teknik & Miljø, at en lokalplan, der tillader nye kolonihavehuse på 120 m², sandsynligvis ikke vil kunne accepteres af staten i forhold til lovgivningen på området.

Der er som nævnt en del byggeri i området, som er ulovligt i forhold til den gældende lokalplan, og som ikke vil kunne lovliggøres af den nye lokalplan. I de tilfælde vil der efter lokalplanens vedtagelse skulle ske en konkret vurdering af, hvorvidt der kan ske retlig eller fysisk lovliggørelse.

Teknik & Miljø anbefaler, at det meddeles kolonihaveejerne, at der nu er igangsat ny lokalplanlægning for området, at der fremadrettet vil blive grebet ind overfor igangsætning af byggeri større end 35 m², samt at helårsbeboelse i området ikke er tilladt og heller ikke vil blive det med den nye lokalplan. Når den nye lokalplan er vedtaget, vil der kunne bygges i henhold til denne.

Håndteringen af de ulovlige forhold i området vil skulle foregå uanset, om der igangsættes/gennemføres ny lokalplanlægning for området eller ej.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om ressourceforbruget forbundet med dette. Der bliver redegjort nærmere for opgaven og regelgrundlaget på udvalgsmødet.

Udvalget besluttede at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for kolonihaveområdet med en maksimalstørrelse for kolonihavehuse på 80 m².

Der er udarbejdet et Forslag til lokalplan 353 - Boligområde Skanseparken. Lokalplanforslaget fastholder områdets anvendelse til boligformål i form af etageboliger og giver derudover også mulighed for opførelsen af et aktivitetshus og mindre bygninger til udhusformål. En del af udhusbebyggelsen etableres som carporte indenfor udlagte parkeringsarealer, idet højst 50 % af parkeringsbåsene bebygges.

Sagsbeskrivelse:

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af en henvendelse fra boligforeningen boli.nu, som planlægger en omfattende renovering af bebyggelsen. Målet er at højne kvaliteten af boligområdet, og ønsket er derfor at få mulighed for at opføre et aktivitetshus, der kan danne rammen om forskellige fællesaktiviteter for områdets beboere, samt mindre bygninger og overdækninger til el-scootere, cykler og ophold og garager og carporte. Disse tiltag skal sikre gode boligforhold og attraktive fælles fri- og opholdsarealer og kan derved være med til at forebygge en udvikling i negativ boligsocial retning.

Lokalplanområdet er på ca. 72.000 m² og ligger i den nordlige del af byen. Området afgrænses mod nord og øst af Avlsbrugervej, mod syd af Indre Ringvej og mod vest af Skansevej. Mod nordøst grænser lokalplanområdet op til Trelde skanse, som er et fredet fortidsminde.

Området er mod nord, øst og vest omkranset af parcelhus- og rækkehusbebyggelser og mod vest af Kirstinebjergskolen og et mindre centerområde med bygninger til detailhandelsformål, vandværk og daginstitution. 

Med forslag til Lokalplan 353 er udarbejdet et plangrundlag, som dels skal sikre, at helheden i området fastholdes og understøttes, dels giver mulighed for opførelse af aktivitetshus og mindre bygninger til udhusformål, og som sikrer, at der i Skanseparken fortsat vil være gode boligforhold med fælles fri- og opholdsarealer, der indeholder stor variation af aktiviteter og rekreative muligheder. Samtidig er der sikret en kobling til den omkringliggende bydel via et sammenhængende stisystem.

Aflysning af gældende byplanvedtægt

Lokalplanområdet er omfattet af Byplanvedtægt nr. 5 for område omkring Kaltoftevej vedtaget 5. februar 1964 af Fredericia Byråd. Med vedtagelsen af den nye lokalplan ophæves Byplanvedtægt nr. 5 for den del, der er omfattet af lokalplanen.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til etageboligbebyggelse i op til tre etager med dertil hørende servicefaciliteter og aktivitetshus. Områdets bebyggelsesprocent fastsættes til 60.

Området vejforsynes via eksisterende overkørsler fra Avlsbrugervej og Indre Ringvej,

Planen udlægger byggefelter i overensstemmelse med den eksisterende bebyggelses placering samt byggefelt til placering af det nye aktivitetshus. Samtidig skal planen sikre anlæggelsen af fælles fri- og opholdsarealer centralt beliggende i bebyggelsen og et sammenhængende stisystem.

Miljøvurdering

Planforslaget er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at lokalplanens gennemførelse ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og at en miljøvurdering derfor ikke er nødvendig.

Planforslaget er vedlagt indstillingen som bilag.

Teknik & Miljø vurderer, at der med lokalplanen skabes et plangrundlag, som fremadrettet og mere tidssvarende end det hidtidige plangrundlag sikrer den fremtidige anvendelse af området som et boligområde med gode fælles fri- og opholdsarealer med stor variation af aktiviteter og rekreative muligheder.

Ligeledes vurderes det, at opførelsen af et aktivitetshus vil have en positiv effekt på det sociale liv i bebyggelsen.

Den ønskede anvendelse er forsat i overensstemmelse med kommuneplanen, og der skal ikke udarbejdes tillæg til denne.

LP 353 Boligområde, Skanseparken

Kommunen har fra Dan Mark Ejendomme A/S modtaget en ansøgning om lovliggørelse af en ulovlig terrænregulering i det område, som er omfattet af Lokalplan 280, Boligområde vest for Østerby. Terrænreguleringen blev foretaget af den daværende ejer i forbindelse med byggemodningen af området.

Dan Mark Ejendomme A/S har udarbejdet en landskabsplan, hvori der er taget udgangspunkt i det eksisterende terræn og endvidere taget højde for håndtering af overfladevand i området. Desuden er der sikret gode rekreative muligheder både for de kommende beboere i området og for andre.

Da problemerne med materialevandring mv. er ophørt som følge af det plantedække, som er opstået, og der er risiko for, at disse problemer vil genopstå i en periode, hvis terrænet føres tilbage til den oprindelige tilstand, anbefaler Teknik & Miljø, at der meddeles dispensation på vilkår, at landskabsplanen realiseres.

Sagsbeskrivelse:

Dan Mark Ejendomme A/S administrerer den private og stort set ubebyggede udstykning på Fjord Allé i Østerby på vegne af de to pengeinstitutter, der ejer søger arealet. Dan Mark Ejendomme A/S søger om dispensation fra den gældende lokalplan for området, Lokalplan 280, til lovliggørelse af en ulovlig terrænregulering i området, der blev foretaget i forbindelse med den daværende ejers byggemodning af området.

Dan Mark Ejendomme A/S har udarbejdet en landskabsplan, hvori der er taget udgangspunkt i det eksisterende terræn og endvidere taget højde for håndtering af overfladevand i området.

Landskabsplanen tager afsæt i det omkringliggende fjordlandskab og integrerer den eksisterende infrastruktur og nabobebyggelserne. Målet er, at dens tiltag og elementer skal højne værdien af de enkelte byggegrunde og fællesarealerne. Især de nye stier forbindes logisk med de omkringliggende eksisterende bebyggelser, og derfor er tiltagene og oplevelseselementerne ikke kun af værdi for de kommende beboere på Fjord Allé, men også for andre beboere i i Østerby og Trelde.

Nye vådområder og et forsinkelsesbassin vil sammen med fritlagte afvandingsrender øge områdets flora og fauna, samtidig med at de vil være ramme om attraktive rekreative elementer.

På baggrund af landskabsplanen ansøger Dan Mark Ejendomme A/S om lovliggørelse af det eksisterende terræn under forudsætning af realisering af landskabsplanen.

Det ulovlige forhold består i, at der i forbindelse med byggemodningen, der fandt sted i 2008, blev udlagt ca. 7.000 m³ overskudsjord i et område, hvor det ifølge lokalplanen kun var tilladt at terrænregulere med +/-0,5 meter. Et efterfølgende nivellement viste, at der var blevet foretaget terrænregulering på op til 3 meter. Terrænreguleringen blev foretaget til trods for, at det i sin tid var aftalen, at der udelukkende kunne ske terrænregulering i overensstemmelse med lokalplanen.

På den baggrund besluttede det daværende Teknisk Udvalg, at det ulovlige forhold skulle lovliggøres fysisk ved, at jorden skulle fjernes. Der blev derfor meddelt varsel om påbud og påbud efter planlovens § 63, stk. 1, jf. § 51.

Da påbuddet ikke blev efterkommet, blev sagen i oktober 2009 overdraget til Sydøstjyllands Politi med anmodning om, at politiet vurderede, om der var baggrund for at rejse tiltale mod områdets ejer og ejers rådgiver for overtrædelse af planloven. Politiet rejste tiltale, og i 2014 blev ejeren idømt bøde og dagbøder, uden at dette har ledt til en lovliggørelse af forholdene.

Det skal bemærkes, at den ulovlige terrænregulering med det samme gav anledning til store gener for ejerne af eksisterende boliger neden for lokalplanområdet. Store mængder lerjord blev ført med vandet ned i deres haver, hvor det blev aflejret. Kommunen modtog derfor klager over forholdene. Samtidig involverede Vejby Sogns Beboerforening sig i sagen med det sigte, at forholdene skulle retableres.

De åbne ar, som terrænreguleringen i sin tid medførte, og som ledte til materialetransport med vandet ned ad bakken, er væk, idet der for længst er opstået et tæt dække af græs/lave urter i området. Det er også vurderingen, at dette binder jorden, så materialetransporten er ophørt. Kommunen har da heller ikke fået klager over dette i flere år.

Sagen er blevet behandlet i Teknisk Udvalg den 27. oktober 2009, den 23. august 2011, den 28. februar 2012, den 30. oktober 2012 samt den 10. juni 2014.

Som nævnt vurderes materialetransporten at være ophørt, idet det plantedække, der er opstået, holder på jorden. Rent landskabeligt er jorden placeret, så den falder naturligt ind i det omgivende terræn. I dag er det derfor vanskeligt at se, hvor terrænreguleringen i sin tid fandt sted.

Hvis den ulovligt påkørte jord fjernes og en eventuel fordeles på områdets øvrige arealer inden for de rammer, der fremgår af lokalplanen, vil der igen opstå åbne og ubeplantede ar i området. Der vil være risiko for, at der igen opstår en uønsket materialetransport ned ad bakken til gene for grundejerne nedenfor lokalplanområdet.

Fysisk genskabelse af de oprindelige terrænforhold vil også kunne give anledning til gener for beboerne i nærområdet i form af støj, støv mv.

På den baggrund er det vurderingen, at forholdene i dag har udviklet sig sådan, at det nu vil være bedre at lovliggøre den ulovligt foretagne terrænregulering retligt end fysisk.

Teknik & Miljø anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes, medmindre kommunen i forbindelse med den naboorientering, som vil skulle afholdes, før afgørelsen kan meddeles, modtager nye oplysninger og indvendinger af væsentlig betydning for vurderingen af sagen.

Forudsætningen må tillige være, at den fremsendte landskabsplan realiseres. Dette bør ske forholdsvis hurtigt. Teknik & Miljø anbefaler en frist på 2 år.

Godkendt som indstillet.

Teknik & Miljø har udarbejdet en opdateret plan for Fredericia Kommunes miljøtilsyn gældende for perioden 2018-2022. Miljøtilsynsplanen, der er lovpligtig, skal offentliggøres for at give borgere, virksomheder og andre interesserede et indblik i kommunens prioriteringer og tilsynsindsats. Forinden skal den sendes i offentlig høring i 4 uger.

Sagsbeskrivelse:

Det er et lovkrav, at kommunerne skal udarbejde en 4-årig miljøtilsynsplan for miljøtilsyn på virksomheder og husdyrbrug.

Teknik & Miljø har på den baggrund udarbejdet en plan for Fredericia Kommunes miljøtilsyn i perioden 2018-2022. Planen er en opdateret udgave af Miljøtilsynsplan 2013-2017. Miljøtilsynsplan 2018-2022 indeholder blandt andet:

-  En beskrivelse af, hvordan miljøtilsyn planlægges og udføres

-  En beskrivelse af, hvordan der samarbejdes på tværs af afdelinger og med andre myndigheder og samarbejdspartnere

-  En vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Fredericia Kommune

-  En oversigt over de mest forurenende store virksomheder og husdyrbrug

Miljøtilsynsplanen skal offentliggøres for at give borgere, virksomheder og andre interesserede et indblik i kommunens prioriteringer og tilsynsindsats. Offentliggørelsen sker på Miljøstyrelsens DMA portal (digital miljø administration, dma.mst.dk), hvortil der henvises fra kommunens hjemmeside.

Inden vedtagelse af planen skal den sendes i en 4 ugers offentlig høring, hvor enhver har ret til at komme med kommentarer, som evt. skal indarbejdes i planen.

Jf. delegationsplanen skal Miljø- og Teknikudvalget orienteres om miljøtilsynsplanen, inden den sendes i offentlig høring. Da der er sket en flytning af nogle af opgaverne efter miljøbeskyttelsesloven fra Miljø- og Teknikudvalget til By- og Planudvalget, orienteres By- og Planudvalget tilsvarende om miljøtilsynsplanen.

Ingen.

Taget til efterretning.