Senior- og Handicapudvalget - 10-08-2020

Referat
Dato:
Mandag, 10 august, 2020 - 09:00
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Fredag, 7 august, 2020 - 13:43
Referat publiceret:
Fredag, 14 august, 2020 - 13:32

Punkt 37 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Godkendt.

Punkt 38 2. budgetopfølgning 2020 for Senior- og Handicapudvalget

Sagsresumé

2. budgetopfølgning 2020 for Senior og Handicapudvalget viser et forventet merforbrug på 11,893 mio. kr., der skyldes pres på Handicapområdet på eksterne botilbud, og på seniorområder vedrørende handicapbiler.

 

Hertil kommer COVID-19 relaterede udgifter modregnet sparede driftsudgifter i forbindelse med COVID-19 nedlukningen med et forventet nettoresultat på 3,936 mio. kr.

 

Der forventes et mindreforbrug vedrørende overførselsudgifter, mens anlægsbudgettet forventes overholdt.

 

Der ansøges om en række tillægsbevillinger og tilretninger af anlægsbevillinger, som er beskrevet i sagen.

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om serviceramme og udvalgets anlægsbudget overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis koncernområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

 

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af service- og anlægsrammen samt det forventede regnskab ved 2. budgetopfølgning. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et pres eller luft på rammen.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Ramme

Forventet regnskab

Serviceudgifter

671,579

683,472

COVID-19

0

3,936

Bruttoanlægsudgifter

*

18,273

* Anlægsloftet for 2020 er jævnfør aftale mellem KL og regeringen ophævet.

 

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og det korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 2. budgetopfølgning.

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Senior- og Handicapudvalget

677,522

704,116

721,335

Serviceudgifter

676,061

669,666

683,472

COVID-19

0

0

3,936

Øvrig drift

-2,030

-1,770

-2,300

Skattefinansieret anlæg

3,491

36,220

36,220

 

Forskellen på vedtaget og korrigeret budget på serviceudgifterne udgør ved 2. budgetopfølgning 6,395 mio. kr. Forskellen vedrører:

  • Udmøntning af puljer på administrationen, -2,057 mio. kr.
  • Overførsel fra Økonomi og Personale til Visitationen som følge af flytning af medarbejder, 0,140 mio. kr.
  • Frigivelse af spar/lån fra 2019 vedrørende eksterne puljemidler, -1,577 mio. kr.
  • Overførsel af driftsmidler til anlæg til indretning af stuer på Hannerup og Stævnhøj Plejecenter, -1,370 mio. kr.
  • Sparede driftsudgifter som følge af Corona-nedlukningen, -0,543 mio. kr.
  • Reduceret pris- og lønskøn, jf. Økonomiudvalgets beslutning d. 15/06-2020, -0,988 mio. kr.

 

Forskellen på anlæg vedrører fremrykning af anlæg samt nye anlæg vedtaget af Byrådet. Under skattefinansieret anlæg er ældreboliger med. De er udenfor bruttoanlægsrammen og fremgår derfor ikke i tabel 1.

 

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

Koncernområderne har ved 2. budgetopfølgning et forventet merforbrug på 11,893 mio. kr. i forhold til udvalgets andel af servicerammen. Dette er en forværring i forhold til 1. budgetopfølgning på 7,658 mio. kr., som primært skyldes stigende udgifter til eksterne døgntilbud.

 

Det forventede merforbrug kan specificeres som følger:

 

Handicap 9,070 mio. kr.

  • For Myndighed og Tværgående udvikling forventes et samlet merforbrug på 9,955 mio. kr. De forventede merudgifter skyldes primært stigende udgifter til eksterne døgntilbud
  • For Voksenhandicap forventes et mindreforbrug på 0,885 mio. kr.

 

Som andre kommuner, oplever Fredericia stor tilgang på eksterne døgntilbud på handicapområdet. Samtidig lever borgerne længere, og dette medfører udgiftspres på hele det specialiserede socialområde. Der er udarbejdet handleplaner for at imødegå udgiftspresset. Ydermere er en mini-analyse af handicapområdet for 0-99 år under udarbejdelse. Denne skal belyse problematikkerne på området.

 

Senior 2,616 mio. kr.

  • Under Hjælpemidler og Kommunikation forventes et merforbrug pga. øgede udgifter til handicapbiler på 1,500 mio. kr., da der træffes flere afgørelser end vanligt for at sænke sagsbehandlingstiden.
  • Der omplaceres budget til husleje fra serviceudgifter til ældreboliger samt fra Sundhedsudvalget for i alt; -0,203 mio. kr.
  • I forbindelse med Corona har KL og regeringen aftalt en række sommerpakker. Der ansøges i den forbindelse om 0,377 mio. kr. til dagsture for plejehjemsbeboere og 0,942 mio. kr. til fastholdelse af social kontakt på ældreområdet. Såfremt Byrådet godkender udvalgets ansøgning om tillægsbevilling på beløbet, vil udvalgets serviceramme blive justeret, således at merforbruget falder tilsvarende.

Øvrige områder under seniorområdet forventes at overholde budgettet.

 

Tekniske justeringer

Den 27. april 2020 behandlede Byrådet spar/lån fra 2019-2020, hvor midler vedrørende politiske projekter og eksterne puljemidler blev overført. Forvaltningens opgørelse heraf har været afvigende på tværs af kommunens udvalg, hvorfor det er nødvendig at foretage en række mindre justeringer i de overførte beløb. Det indstilles derfor til udvalget, at der foretages korrektioner i de overførte midler for 1,577 mio. kr., som for Senior- og Handicapudvalget vedrører eksterne puljemidler på Seniorområdet.

 

På udvalgets området er servicerammen højere end det korrigerede budget. Dette skyldes, at der ved 1. budgetopfølgning blev omplaceret -1,370 mio. kr. fra drift til anlæg vedrørende indretning af stuer på Hannerup Pleje- og Rehabilitering og Stævnhøj Plejehjem.

 

 

COVID-19

Regeringen og KL indgik den 29. maj 2020 aftale om kommunernes økonomi. Aftalen indeholder bl.a. kompensation for kommunernes udgifter som følge af Corona-krisen.

 

Kompensationen betyder, at kommunerne samlet set er fuldt ud kompenseret frem til den 10. maj 2020 for opgjorte mer- og mindreudgifter til håndtering af COVID-19. Fredericia modtager således 11,942 mio. kr. i kompensation for COVID-19 udgifter.

 

Kompensationen betyder, at kommunerne ikke skal finansiere udgifterne til værnemidler. Det sker dels ved at kommunerne modtager kreditnotaer på allerede indkøbte værnemidler samt fremadrettet for resten af 2020 kan bestille værnemidler gratis hos den fælles kommunale indkøbsordning, KVIK; Kommunalt Værnemiddel Indkøb.

 

Byrådet vedtog på mødet den 27. april 2020 en række principper for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke undgås.

 

Derfor vedtog Byråd den 22. juni 2020 at nedjustere budgetterne med sparede driftsudgifter som følge af nedlukningen af institutioner og hjemsendelse af medarbejdere under Corona-krisen. Budgetterne blev nedskrevet med sparede driftsudgifter som følge af Corona for 6,0 mio. kr. samlet set. Udvalgets budget er i den forbindelse nedskrevet med 0,543 mio. kr.

 

Udvalgets estimerede udgifter til Corona-relaterede udgifter er opgjort til 4,479 mio. kr. Ved 2. budgetopfølgning 2020 søger udvalget om en andel af kompensationen på 4,303 mio. kr. til dækning af udgifterne relateret til COVID-19. Godkendes tillægsbevillingen vil det betyde, at udvalgets ramme skal dække i alt 0,176 mio. kr.

 

Konsekvenserne af COVID-19 følges fortsat nøje. Der er forventning om, at KL og regeringen ultimo 2020 vil forhandle om yderlig kompensation til kommunerne for merudgifter, som er afledt af COVID-19 efter den 10. maj 2020. Fredericia Kommune registrerer derfor fortsat udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne hertil.

 

ØVRIGE UDGIFTER

På Handicapområdet forventes et mindreforbrug, som skyldes fald i antal borgere, som modtager tilskud til merudgifter, 0,883 mio. kr., og der forventes øget udgifter til ældreboliger på 0,360 mio. kr.

 

 

ANLÆG

 

Anlægsbudgettet forventes overholdt, og der søges i forbindelse med 2. budgetopfølgning om frigivelse og teknisk tilpasning af anlægsbevillinger på række eksisterende projekter, således at anlægsbudgettet på de enkelte projekter bliver frigivet. Dette har ingen konsekvens i forhold til anlægsrammen. Specifikation af de berørte anlægsbevillinger fremgår af bilag på sagen.

 

RETVISENDE BUDGETTER

Som led i arbejdet med retvisende budgetter i Fredericia Kommune, blev der i Budget 2020 tilført 17,850 mio. kr. til Senior- og Handicapudvalget. Midlerne er primært tilført Seniorområdet, hvor budgetterne forventes at blive overholdt.

 

 

Indstillinger

Økonomi og Personale og Senior og Handicap indstiller:

  1. At 2. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Godkendt og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Punkt 39 Orienteringssag - udbetaling af tilskud til godkendte pensionistklubber i Fredericia

Sagsresumé

Senior og Handicap har, i henhold til indsendte ansøgninger og fastlagte retningslinjer for tilskud til pensionistforeninger for ældre borgere i Fredericia Kommune, udbetalt støtte til de godkendte pensionistforeninger.

 

Sagsbeskrivelse:

Senior og Handicap har, i henhold til indsendte ansøgninger og fastlagte retningslinjer for tilskud til pensionistforeninger for ældre borgere i Fredericia Kommune, udbetalt støtte til de godkendte pensionistforeninger.

 

De godkendte pensionistforeninger er Nordbo Senior, Damvejens Ældreklub, Pensionistforeningen for Fredericia og omegn af 1938, Erritsø Ældreklub, Pensionistklubben Samvær og Sundhed, Frecia – døves seniorklub, samt HM-Pensionisterne.

 

Der indsendes ansøgning hvert år til d. 1. april. Med ansøgningen fremsendes regnskab for det forudgående år. Regnskabet skal som minimum være underskrevet af formanden og kassereren. På grund af den aktuelle Covic-19 situation er ikke alle regnskaber godkendt på en generalforsamling. Disse eftersendes.

Økonomiske konsekvenser

Det årlige budget til godkendte pensionistforeninger udgør 200.000 kr.

 

Der udbetales et årligt foreningstilskud på 5.000 kr. pr. forening. Foreningstilskud udbetales kun, hvis foreningen har mindst 10 medlemmer.

 

Der udbetales et årligt medlemstilskud på 150 kr. pr. medlem af foreningen, forudsat at hvert medlem betaler minimum 200 kr. årligt i kontingent til foreningen, og foreningen i øvrigt lever op til de fastsatte retningslinjer for godkendte pensionistforeninger i Fredericia Kommune.

 

Det samlede tilskud pr. forening kan ikke overstige 50.000 kr. årligt.

 

De udbetalte beløb er fordelt på følgende måde:

 

 

Foreningens navn

Antal medlemmer

Foreningstilskud og

Medlemstilskud

Udbetalt

Støtte

Nordbo Senior

 

131

19.650 kr.

5.000 kr.

24.650 kr.

Damvejens Ældreklub

52

7.800 kr.

5.000 kr.

12.800 kr.

Ældreklubben Erritsø

77

11.550 kr.

5.000 kr.

16.550 kr.

Pensionistforeningen af 1938

510

50.000 kr.

50.000 kr.

Samvær og Sundhed

36

5.4000 kr.

5.000 kr.

10.400 kr.

Frecia – døves Seniorklub

54

8.100 kr.

5.000 kr.

13.100 kr.

HM-Pensionisterne

58

8.700 kr.

5.000 kr.

13.700 kr.

 

Alt i alt er der udbetalt 141.200 kr.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Orientering taget til efterretning.

Punkt 40 Ansøgning om godkendelse som støtteberettiget pensionistklub - Klub 1297

Sagsresumé

Den 27. november 2012 blev nye retningslinjer for tildeling af tilskud til pensionistforeninger i Fredericia Kommune vedtaget.

 

En af forudsætningerne for at kunne opnå støtte efter de nye retningslinjer er, at foreningen får godkendt sine vedtægter af Senior- og handicapudvalget. Ved godkendelsen stilles der blandt andet krav om, at foreningens hjemsted er Fredericia Kommune, og at formålet med foreningen er at sikre aktiviteter i bred forstand for pensionister bosat i Fredericia.

 

Senior og Handicap har den 10. marts 2020 modtaget en ansøgning om godkendelse som tilskudsberettiget pensionistforening fra Klub 1297.

 

Sagsbeskrivelse:

Den 27. november 2012 blev nye retningslinjer for tildeling af tilskud til pensionistforeninger i Fredericia Kommune vedtaget. Siden da er 7 pensionistforeninger godkendt som tilskudsberettiget.

 

En af forudsætningerne for at kunne opnå støtte efter de nye retningslinjer er, at foreningen får godkendt sine vedtægter af Senior- og Handicapudvalget. Ved godkendelsen stilles der blandt andet krav om, at foreningens hjemsted er Fredericia Kommune, og at formålet med foreningen er at sikre aktiviteter i bred forstand for pensionister bosat i Fredericia.

 

Senior og Handicap har den 10. marts 2020 modtaget en ansøgning om godkendelse som tilskudsberettiget pensionistforening fra Klub 1297.

 

Klub 1297 har fremsendt vedtægter og program for 1. halvår 2020.

 

Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål er at virke for en udadrettet og indholdsrig tilværelse for medlemmerne via medlemsmøder og forskellige sociale/selskabelige – kulturelle-sportslige-oplysende eller andre aktiviteter, arrangeret af klubben eller andre.

 

Af det fremsendte program fremgår det, at aktiviteterne for eksempel er lettere fysiske aktiviteter som petanque og minigolf, fælles gåture, spiseaftener, foredrag og klubmøder. Klub 1297’s aktiviteter er ifølge programmet fordelt med 8-9 aktiviteter hen over en måned.

Økonomiske konsekvenser

Til godkendte foreninger udbetales dels et foreningstilskud på 5.000 kr., dels et medlemstilskud på 150 kr. pr. medlem en gang årligt. Pensionistforeningen skal søge om tilskuddene ved brug af et ansøgningsskema. Det samlede tilskud til den enkelte forening kan dog ikke overstige 50.000 kr. årligt. Der udbetales kun støtte til medlemmer med bopæl i Fredericia Kommune.

 

Det er en betingelse for udbetalingen af de årlige tilskud, at foreningens medlemmer betaler et årligt kontingent på minimum 200 kr. til foreningen. Dette for at sikre en vis egenbetaling. Det fremgår af den fremsendte ansøgning om udbetaling af støtte, at der er et årligt kontingent på 200 kr.

 

Klub 1297 har oplyst, at de i 2020 har 29 medlemmer, svarende til et årligt tilskud på 9.350 kr. såfremt de alle er over 60 år og har bopæl i Fredericia. Der er i 2020 et rådighedsbeløb på 200.000 kr. til godkendte pensionistforeninger, heraf er udbetalt 141.200 kr., således at der resterer 58.800 kr. på kontoen.

Vurdering

Senior og Handicap har gennemgået vedtægter og program for Klub 1297.

På baggrund af beskrivelsen ovenfor blandt andet af målgruppe og aktiviteternes karakter vurderer Senior og Handicap, at Klub 1297 opfylder betingelserne for at blive godkendt som tilskudsberettiget pensionistforening i Fredericia Kommune

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at Klub 1297 godkendes som tilskudsberettiget pensionistforeningen i Fredericia Kommune.

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Klub 1297 godkendes som tilskudsberettiget pensionistforeningen i Fredericia Kommune.

Punkt 41 Ansøgninger om andel i puljen til hjemliggørelse af plejehjem i Fredericia.

Sagsresumé

Som led i suspenderingen af anlægsloftet i 2020 har Byrådet besluttet at afsætte 2 mio. kr. til hjemliggørelse af kommunens plejehjem.

 

På mødet den 25. maj 2020 besluttede Senior- og Handicapudvalget at reservere en pulje på 300.000 kr til særlige ansøgninger fra de enkelte plejehjem.

 

Senior- og Handicapudvalget skal på mødet træffe beslutning om fordeling af puljen til de indkomne ansøgninger.

 

Sagsbeskrivelse:

Som led i suspenderingen af anlægsloftet i 2020 har Byrådet besluttet at afsætte 2 mio. kr. til hjemliggørelse af kommunens plejehjem.

 

På mødet den 25. maj 2020 besluttede Senior og Handicapudvalget, dels at fordele 1,7 mio. kr. efter en fordelingsnøgle, dels at reservere en pulje på 300.000 kr til særlige ansøgninger fra de enkelte plejehjem.

 

Fristen af ansøgningerne var den 1. august 2020. De indkomne ansøgninger præsenteres på mødet.

 

Senior- og Handicapudvalget skal på mødet træffe beslutning om fordeling af puljen til de indkomne ansøgninger.

Økonomiske konsekvenser

På mødet den 25. maj 2020 besluttede Senior og Handicapudvalget at reservere en pulje på 300.000 kr. til særlige ansøgninger fra de enkelte plejehjem. Pengene skal anvendes i 2020.

Vurdering

På mødet præsenteres de enkelte ansøgninger, samt en vurdering af disse.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at Senior og Handicapudvalget beslutter hvilke ansøgninger, der skal imødekommes og med hvilket beløb.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Senior- og Handicapudvalget beslutter at imødekomme ansøgningerne fra Othello og Hybyhus.

Ansøgningen fra Ulleruphus imødekommes delvist med en opfordring til at restbeløbet findes i puljen til sikring af besøg.

Punkt 42 Plan for udarbejdelse af en Pårørendepolitik for Handicapområdet

Sagsresumé

I Budget 2020 besluttede byrådet, at give Senior- og Handicapudvalget ansvaret for at iværksætte en proces med henblik på at udarbejde en Pårørendepolitik målrettet voksen-handicapområdet. Arbejdet skal påbegyndes i 2020.

 

Sagsbeskrivelse:

I Budget 2020 besluttede byrådet, at der skulle laves en Pårørendepolitik målrettet voksen- handicapområdet. Byrådet besluttede samtidig at give Senior- og Handicapudvalget ansvaret for at iværksætte processen. Arbejdet planlægges påbegyndes i efteråret.

 

Administrationen har været i kontakt med konsulent Lene Frølund Thomsen fra ETIKOS for at høre om hjælp til facilitering af en proces, hvor der sikres inddragelse af borgere, pårørende og medarbejdere, således at de mange hensyn og interesser inddrages og varetages på bedste vis.

 

På mødet vil Lene Frølund Thomsen præsenteres en oplæg til, hvad ETIKOS kan bidrage med ind i den kommende proces for en pårørendepolitik, hvorefter udvalget drøfter og beslutter den videre plan for arbejdet.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt processen frem mod vedtagelsen af en Pårørendepolitik for handicapområdet gennemføres i et samarbejde mellem et ekstern konsulentfirma og medarbejdere fra Sundhed og Velfærdsinnovation vil udgifterne hertil finansieres fra Sundhed- og Velfærdsinnovation.

Vurdering

Processen med udarbejdelse af en Pårørendepolitik er sat i gang efter ønske dels fra politisk side, dels på baggrund af efterspørgsel fra de pårørende og medarbejderne. Der vil i processen være fokus på både en nærværende, inddragende og værdiskabende tilgang, samt i sidste ende en politik, der kan anvise både overordnet retning og konkrete tiltag. Dette sikres ved, at såvel beboere, brugere, pårørende og medarbejdere får mulighed for at komme med input til politikken. Derudover vil der være fokus på sikring af borgernes rettigheder og respekt for selvbestemmelsesretten.

 

Pårørendepolitikken vil dække såvel de længerevarende botilbud på Kobbelgården 1 og 3 og Ullerupdalvej som Kompetencekollegiet og NOVA.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at Senior og handicapudvalget, på baggrund af oplægget fra ETIKOS, drøfter og beslutter den videre proces.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

På baggrund af oplægget fra ETIKOS og en intern drøftelse beslutter Senior- og Handicapudvalget at benytte ETIKOS som eksterne konsulenter i forbindelse med udarbejdelsen af en pårørende politik på handicapområdet.

 

Punkt 43 Ansøgninger til Tilgængelighedspuljen 2020

Sagsresumé

Fredericia Byråd har afsat en årlig pulje på 200.000 kr. med det formål at styrke tilgængeligheden for mennesker med handicap i Fredericia. I 2020 er der desuden afsat yderligere 800.000 kr. til tilgængelighedsprojekter.

 

Muligheden for at søge om tilskud til projekter, der styrker tilgængeligheden, har været annonceret i lokale aviser, samt på kommunens Facebook.

 

Senior og Handicapudvalget skal på mødet beslutte, hvilke projekter der tildeles tilskud.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Byråd har afsat en årlig pulje på 200.000 kr. med det formål at styrke tilgængeligheden for mennesker med handicap i Fredericia. I 2020 er der desuden afsat yderligere 800.000 kr. til tilgængelighedsprojekter.

 

Muligheden for at søge om tilskud til projekter, der styrker tilgængeligheden har været annonceret i lokale aviser samt på kommunens Facebook. Ansøgningsfristen var den 22. juni 2020.

 

Der er indkommet 5 ansøgninger og søgt i alt om 1.043.975 kr. i tilskud plus en ikke specificeret udgift til ledelinjer.

 

Ejendomscenteret har efter ansøgningsfristens udløb gennemgået og kvalificeret de indkomne ansøgninger. Vurderingerne fremgår af skema, som fremsendes forud for mødet. Der er ligeledes indhentet bemærkninger fra Kompetencecenter for Døve og Døvblinde.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 200.000 kr. årligt til tilgængelighedsprojekterne. Desuden er der grundet suspenderingen af anlægsloftet afsat et engangsbeløb på yderligere 800.000 kr i 2020. Det ekstra engangsbeløb skal anvendes i indeværende år.

Vurdering

Vurdering af de enkelte projekter fremgår af skema, vedlagt som bilag.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at Senior- og Handicapudvalget beslutter hvilke projekter, der skal gives tilskud og med hvilket beløb.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Senior- og Handicapudvalget imødekom ansøgningen fra Tøjhuset og fra Pjedsted forsamlingshus ift. restbeløb efter tildeling fra anden pulje. Restbeløbet anvendes til etablering af ledelinjer i samarbejde med Danske Handicaporganisationer/tilgængelighedsudvalget i Handicaprådet.

 

 

Punkt 44 Ventetider, sagsbehandlingsfrister og ressourceforbrug – hjælpemidler & Kommunikation

Sagsresumé

På udvalgsmødet den 25. maj 2020 blev Senior- og Handicapudvalget orienteret primært om vente- og sagsbehandlingstider og sagsbehandlingsfrister for ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Orienteringen omfattede ligeledes oversigter over ventetider på Hjælpemidler & Kommunikations øvrige sagsområder. Udvalget bad i den anledning om, at Hjælpemidler & Kommunikation arbejdede et spadestik dybere ift. at synliggøre ventetider og sagsbehandlingsfrister og sammenligne disse med andre kommuner. Udvalget ønskede ligeledes en beskrivelse af forskellige scenarier på, hvad der skal til af ressourcer, hvis ventetiderne indenfor de forskellige områder ønskes nedbragt. 

 

Senior- og Handicapudvalget skal tage stilling til, hvilken løsning Hjælpemidler & Kommunikation skal arbejde hen imod, samt hvilke ressourcer der eventuelt skal allokeres til opgaven.

 

Leder af hjælpemidler & Kommunikation Mai-Britt Tingsager deltager på mødet.

 

Sagsbeskrivelse:

En væsentlig faktor for den samlede sagsbehandlingsfrist på området for støtte til køb af handicapbil er, at der over tid er opstået en sagspukkel, hvilket medfører, at der har været en gennemsnitlig ventetid på 41 uger i 2019, inden den egentlige sagsbehandling gik i gang. Den tid det har taget at behandle sagen lå gennemsnitligt på 19 uger, hvilket gav en samlet gennemsnitlig sagsbehandlingsfrist på 60 uger. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om gennemsnitstider, da ingen bilsager er ens. Det er ventetiden på 41 uger i 2019, der har betydet mest for den samlede sagsbehandlingsfrist. Baggrunden for at ventetiden er steget i perioden 2018-2019 er, at Hjælpemidler & Kommunikation i perioden dels er flyttet til nye lokaler på Sundhedshuset, dels at der i 2019 er indført nyt lagerstyringssystem.

 

Hjælpemidler & Kommunikation forventer at kunne nedbringe ventetiden til 26 uger i 2020 og dermed en samlet sagsbehandlingsfrist på mellem 42-52 uger indenfor de eksisterende ressourcer.

 

På Hjælpemidler & Kommunikations øvrige sagsområder opereres der ligeledes med sagsbehandlingsfrister. På grund af en stigende tendens i den samlede arbejdsmængde i form af øget efterspørgsel og flere akutte opgaver, har det i en længere periode været vanskeligt at overholde sagsfristerne på en del af områderne.

 

Der har i samme periode været arbejdet med forskellige organisationsformer og metoder til at fordele opgaverne, for at imødegå den stigende arbejdsmængde.

 

 

 

Eksisterende sagsbehandlingsfrister - Hjælpemidler & Kommunikation

Lov om social service

Område

Sagsfrist

§ 112

Hjælpemidler, udlån (rollatorer, kørestole mv.)

  • Akutte
  • Ikke akutte

 

  • 1-2 dage
  • 1-4 mdr.

§ 113

Forbrugsgoder (Primært el-køretøjer)

  • 6-8 mdr.

§ 114

Biler

  • Reparation af særlig indretning
  • Særlig indretning ifølge krav i kørekort
  • Almindeligt lån og afgiftsfritagelse
  • Udvidet lån og særlig indretning samt afgiftsfritagelse

 

  • 4. uger
  • 1-2 mdr.
  • 1-1½ år
  • 1-1½ år

 

§ 116

Boligindretning

  • Små boligindretninger
  • Store boligindretninger

 

  • 1-2 mdr.
  • 6-12 mdr.

 

Økonomiske konsekvenser

Senior og Handicap vil på udvalgsmødet belyse områderne med faktuelle data og antal behandlede sager, ventetider og sagsbehandlingsfrister, holde dem op i mod andre kommuners data og komme med konkrete bud på, hvad der skal til af ressourcer, hvis ventetiderne og/eller sagsbehandlingsfristerne ønskes nedbragt.

 

Når ventetiden nedbringes, og bilsagerne afgøres hurtigere, medfører dette et øget træk på budgettet til tilskud til biler. I 2019 var der et merforbrug på den konto på 0,947 mio. kr. som følge heraf. Det vil være forventeligt, at en øget aktivitet på behandlingen af bilsagerne i 2020 vil presse budgettet på tilskud til køb af bil, og der må forventes et merforbrug. I 2020 er der ved 1. BO forventning om et merforbrug på bilbudgettet på ca. 1,5 mio. kr.

Vurdering

Som belyst på mødet den 13. januar og den 25. maj 2020 forventer Hjælpemidler & Kommunikation, at kunne nedbringe ventetiden til 26 uger og dermed en samlet sagsbehandlingsfrist 42-52 uger for området støtte til køb af handicapbil indenfor de eksisterende ressourcer.

 

Såfremt udvalget ønsker, at nedbringe den samlede sagsbehandlingsfrist yderligere herunder at nedbringe ventetid og/ellers sagsbehandlingsfristen på nogle af de andre sagsområder, er det nødvendigt med tilførsel af flere ressourcer til afdelingen, da det ikke er muligt at reducere på ét sagsområde, uden at ventetiden øges dér. Dette vil ikke være hensigtsmæssigt, da der allerede er problemer med at overholde de fastsatte sagsbehandlingsfrister på flere af områderne. Særligt de akutte sager, hvor borgerne eller plejepersonalet har brug for hjælpemidler, kan ikke udsættes.

 

Selvom der tilføres yderligere ressourcer, må der tages forbehold for, hvor hurtigt ventetiden kan nedbringes, da dette i høj grad er afhængig af både tilgangen af nye sager for hvert sagsområde og sagernes tyngde.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at Senior- og Handicapudvalget drøfter de på udvalgsmødet skitserede muligheder, tager indstillingen til efterretning og videresender sagen til budgetplanlægning

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Orienteringen taget til efterretningen og videresendes til budgetforhandlingen.

 

Punkt 45 Klagesager sendt til Ankestyrelsen i 2019 – Hjælpemidler og kommunikation

Sagsresumé

Senior- og Handicapudvalget orienteres om de klagesager Hjælpemidler og Kommunikation i Senior og Handicap har fremsendt til Ankestyrelsen. Nedenfor er en kort beskrivelse af de sager, der er fremsendt i 2019. 

 

Sagsbeskrivelse:

Der er i 2019 fremsendt 20 klagesager fra Hjælpemidler og kommunikation til Ankestyrelsen jf. skemaet neden for:

§

Stadfæstet

Omgjort

Hjemvist

I alt

112 Genbrugshjælpemidler

6

1

3

10

113 Forbrugsgoder

5

 

 

5

114/115 Biler

3

 

 

3

116 boligindretning

2

 

 

2

I alt

16

1

3

20

 

I det det følgende er der korte beskrivelser af eksempler på afgørelser, der er stadfæstet dvs. Ankestyrelsen har givet kommunen medhold i den afgørelse, der er truffet:

 

§112 Genbrugshjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler, §113 Forbrugsgoder, §116 Boligindretning – sager afgjort i ankestyrelsen i 2019 som er stadfæstet:

 

  • Afslag på 3-hjulet cykel. Stadfæstet i ankestyrelsen med den begrundelse, at borgers funktionsniveau ikke berettigede til bevilling af et hjælpemiddel.

 

  • Afslag på knallert. Stadfæstet i ankestyrelsen med den begrundelse, at en knallert ikke i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af borgers funktionsnedsættelse eller i væsentlig grad lette borgers tilværelse i hjemmet.

 

  • Afslag på kuglestol. Stadfæstet i ankestyrelsen med den begrundelse, at en kuglestol ikke er et hjælpemiddel for borger.

 

  • Afslag på plejeseng, badetaburet, arbejdsstol. Stadfæstet i ankestyrelsen med den begrundelse, at en plejeseng, badetaburet og arbejdsstol ikke i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af borgers funktionsnedsættelse eller i væsentlig grad lette borgers tilværelse i hjemmet.

 

 

  • Afslag på fodtøj. Stadfæstet i ankestyrelsen med den begrundelse, at borger ikke har en varig og svær foddeformitet i lovens forstand.

 

  • (Bolig - §116) Afslag på udendørsbelysning. Stadfæstet i ankestyrelsen med den begrundelse, at udendørsbelysning er et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo.

 

  • (Forbrugsgode - §113) Afslag på fjernsyn/smart TV. Stadfæstet i ankestyrelsen med den begrundelse, at en fjernsyn er et forbrugsgode der indgår i sædvanligt indbo.

 

  • (Forbrugsgode - §113) Afslag på kontorstol. Stadfæstet i ankestyrelsen med den begrundelse, at en kontorstol er et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo.

 

I det det følgende er der en kort beskrivelse af den beslutning som Ankestyrelsen har ændret og givet borgeren medhold i:

 

Omgjort §112 – genbrugshjælpemidler:

  • Afslag på spisestykker. Omgjort i ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderede at spisestykker var et hjælpemiddel for denne borger, bla. begrundet i borgers alder, bedre sugeevne end ved et kokkestykke og borgers modvilje mod at have et kokkestykke om halsen.

 

I det det følgende er der en kort beskrivelse af de beslutninger, som Ankestyrelsen har bedt Hjælpemidler og kommunikation lave en ny vurdering på:

 

§113 - forbrugsgoder - Hjemvist:

  • 2 x fodtøjssager. 2 ældre sager, fra hhv. 2015 og 2016. Ankestyrelsen ændrede praksis i 2018 (principafgørelse 44-18), og i den forbindelse henvendte de sig til de borgere, som den nye praksis kunne have betydning for, og som Ankestyrelsen i forvejen var bekendt med. 2 af vores borgere indsendte kvittering på udgift vedr. fodindlæg, og sagerne blev hjemvist til ny behandling hos os i juni/juli 2019.

 

  • Klagesag vedr. fodindlæg. Der blev truffet en ny afgørelse, som blev til en bevilling. Borger fik refunderet sin udgift på 1 par indlæg. H&K havde kun fået lavet det ene, men borgeren er berettiget til fodindlæg fremadrettet.

 

  • Klagesag fodindlæg. Ved genbehandling af sagen, ønskede borger ikke at medvirke til nye lægelige oplysninger. Borger havde ikke haft gælde af de indlæg, der blev lavet i 2015. Der blev derfor givet afslag og borger var indforstået hermed.

 

§114 Bilsager- stadfæstet:

I forhold til bilsagerne, så handler det ofte om, at borgeren har et funktionsniveau, der kan berettige til at få tilskud, men at kørselsbehovet kan løses mere hensigtsmæssigt på anden vis. Herunder er tre eksempler på afgørelser på bilsager, der er blevet stadfæstet i 2019:

 

  • Afslag på støtte til bil og afgiftsfritagelse. Stadfæstet i Ankestyrelsen med den begrundelse, at borgers nuværende transportbehov mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved brug af andre kørselsordninger, herunder ordninger om individuel handicapbefordring og evt. brug af el-køretøj i nærområdet.

 

  • Afslag på støtte til bil og afgiftsfritagelse. Stadfæstet i Ankestyrelsen med den begrundelse, at borgers funktionsnedsættelse ikke forringer borgers evne til at færdes uden bil i så væsentlig grad, at borgeren har ret til støtte til køb af bil. Borgers behov for bil vurderes på baggrund af trivsel. Det vurderes, at borgers nuværende kørselsbehov mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved brug af andre kørselsordninger.

 

  • Afslag på støtte til bil og afgiftsfritagelse. Stadfæstet i Ankestyrelsen med den begrundelse, at borgers nuværende transportbehov mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved brug af andre kørselsordninger, herunder ordninger om individuel handicapbefordring og evt. brug af el-køretøj i nærområdet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ankestyrelsens afgørelser bruges som læring i praksis og ligeledes til at afdække serviceniveau i tvivlstilfælde.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 46 Midler til nye løsninger for genoptagelse af besøg på plejehjem under COVID-19

Sagsresumé

Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketinget den 1. maj 2020 indgået ”Aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19”. Aftalen indeholder blandt andet midler til nye løsninger for genoptagelse af besøg og fastholdelse af social kontakt med beboere på plejehjem under COVID-19.

 

Beløbet for Fredericia Kommune vil være cirka 0,900 mio. kr. Der kan forekomme reguleringer, når den endelige udmøntning kommer.

 

Sagsbeskrivelse:

Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketinget den 1. maj 2020 indgået ”Aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19”. Aftalen indeholder blandt andet midler til nye løsninger for genoptagelse af besøg og fastholdelse af social kontakt med beboere på plejehjem under COVID-19. Der er i alt afsat et særtilskud på 100 mio. kr. til alle landets kommuner med henblik på ovennævnte.

 

Midlerne udmøntes til kommunerne som et særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet. Alle kommuner skal med udgangen af 2020 indsende en redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet med angivelse af, hvad midlerne er brugt til.

 

Midlerne kan blandt andet anvendes til opsætning og indretning af besøgspavilloner, terrassevarmere og ekstra personale til at hjælpe beboerne frem og tilbage til besøgsarealerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er i alt afsat et særtilskud på 100 mio. kr. til alle landets kommuner, som udmøntes på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet.

 

Beløbet for Fredericia Kommune vil være cirka 0,900 mio. kr. Der kan forekomme reguleringer, når den endelige udmøntning kommer.

Vurdering

Med udgangspunkt i ”Aftale om initiativer for svækkede ældre i forbindelse med COVID-19” vurderer koncernområdet, at midlerne bedst anvendes til blandt andet opsætning og indretning af besøgspavilloner, terrassevarmere og ekstra personale til at hjælpe beboerne frem og tilbage til besøgsarealerne.

 

Dette vil være i tråd med Byrådets ønske om at skabe trygge rammer for besøg for kommunens plejehjemsbeboere.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller,

  1. At midlerne anvendes til de i sagen beskrevne initiativer.
  2. At beslutningen fremsendes til Økonomiudvalgets drøftelse.

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Senior- og Handicapudvalget tager sagen til efterretning. De opfordrede til, at en mindre andel anvendes til at imødekomme Ulleruphus ønske om en pavillon.

Sagen fremsendes til økonomiudvalgets drøftelse.

 

Punkt 47 Overblik over samarbejdsaftaler

Sagsresumé

Fredericia Kommune har en række samarbejdsaftaler. For at give udvalgene et overblik fremlægges her en oversigt. Der afholdes årlige statusmøder med alle samarbejdspartnerne i årets 2. kvartal. Nogle samarbejdsaftaler har en udløbsdato, mens andre kan opsiges skriftligt af begge parter med 6 måneders varsel til udgangen af kalenderåret. Udvalget skal træffe beslutning om, om de ønsker en årlig samlet status på samarbejdsaftalerne i 3. kvartal, forud for budgetforhandlingerne.

 

Sagsbeskrivelse:

Herunder ses en liste over samarbejdsaftaler, mange er fortløbende, mens få har en udløbsdato. Der er ingen samarbejdsaftaler der udløber i 2020.

 

Samarbejdsaftale med

Ansvarligt udvalg

Årstal for indgåelse/fornyelse af aftale

Apotekerne

Sundhedsudvalget

2020

Boblberg

Sundhedsudvalget

2020 - udløber i 2021

Diabetesforeningen

Sundhedsudvalget

2017

Foreningen Korskær

Sundhedsudvalget

2019

Fredericia Frivilligcenter

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2017

Fredericia Middelfart Selvhjælp

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2017

Fredericia Provsti

Sundhedsudvalget

2019

Get2Sport 

Kultur og Idrætsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Børn og Skoleudvalget

2020

Grow Your Life

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2018- udløber i 2021

Headspace

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2020

Idræt i Dagtimerne

Kultur- og Idrætsudvalget, Sundhedsudvalget, Senior- og Handicapudvalget

2020

Kirkens Korshær

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2019

Kræftrådgivningen

Sundhedsudvalget

2019

Kvindernes Krisecenter

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2018

Mødrehjælpen

Sundhedsudvalget

2020

Peer-Partnerskabet

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2019 - udløber i 2022

Psykiatrisamarbejdet, Regionen

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2019 - udløber i 2023

SIND Fredericia

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2020

Social Sundhed Fredericia

Social- og beskæftigelsesudvalget

2018

Stedet – Center for mænd

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2014

TUBA

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2019 - udløber i 2022

Ældre Sagen

Senior- og Handicapudvalget

2017

 

Se bilag for økonomi.

 

Årlig individuel status med samarbejdspartnere.

Der afholdes årlige statusmøder individuelt med alle samarbejdspartnerne. Statusmøderne ligger i 2. kvartal, da samarbejdsaftalen kan opsiges skriftligt af begge parter med 6 måneders varsel til udgangen af kalenderåret.

 

Løbende kontakt året rundt

Udover de årlige statusmøder er der løbende kontakt til samarbejdspartnerne året rundt. For mange af samarbejdspartnerne gælder det, at der er en særlig tæt kontakt til Strategi for Udsathed, Fredericia Sund By og Sundhedshuset.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det foreslås, at udvalgene én gang årligt, efter statusmøderne i 2. kvartal får en årlig, samlet status på samarbejdsaftalerne i 3. kvartal, forud for årets budgetforhandlinger.

Indstillinger

Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget, Sundhedsudvalget, Børn- og Skoleudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget samt Senior- og Handicapudvalget:

 

  1. Tager ovenstående overblik over samarbejdsaftaler i Fredericia Kommune til efterretning.
  2. Beslutter om udvalget ønsker en årlig, samlet status på samarbejdsaftalerne i 3. kvartal.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 12-08-2020

  1. Taget til efterretning
  2. Der ønskes en status på samarbejdsaftalen med Get2sport på Børne- og Skoleudvalgets møde den 16. september.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Sagen taget til efterretning.

 

Senior- og Handicapudvalget ønsker en årlig samlet status på samarbejdsaftalerne.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 10-08-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Udvalget ønsker en årlig samlet status i 3. kvartal.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 10-08-2020

  1. Taget til efterretning.
  2. Udvalget ønsker en årlig status på samarbejdsaftalerne, samt muligheden for at komme i dialog med de enkelte aktører.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 13-08-2020

  1. Taget til efterretning
  2. Udvalget ønsker en årlig status i 3. kvartal

Punkt 48 Klagesager Plejen sendt til Ankestyrelsen i 2018 og 2019

Sagsresumé

Senior- og Handicapudvalget orienteres hvert år om de klagesager Visitationen i Senior og Handicap har fremsendt til Ankestyrelsen. Nedenfor er en kort beskrivelse af de sager, der er fremsendt i 2018. Der er ikke fremsendt sager i 2019.

 

Sagsbeskrivelse:

Der er i 2018 fremsendt tre klagesager fra Senior og Handicap til Ankestyrelsen. De to er afgjort i 2018, mens den sidste er afgjort i starten af 2019. Der er ikke tilkommet nye siden.

 

Den første klagesag vedrører afslag på visitation til en ældrebolig. Ankestyrelsen var enig i Fredericia Kommunes afgørelse, idet det blev vurderet, at ansøgerens behov i forhold til boligens fysiske indretning kunne dækkes ved en bolig på det almindelige udlejningsmarked.

 

Den anden klagesag vedrører afslag på indvendig vinduespudsning, og sagen blev afgjort til fordel for ansøgeren. Denne afgørelse er efterfølgende indarbejdet i kvalitetsstandarderne for 2019, således at der ud fra en konkret og individuel vurdering skal bevilges indvendig vinduespudsning. Afgørelsens kerneområde er de praktiske opgaver i hjemmet, som er tilbagevendende huslige pligter, der normalt udføres i forbindelse med opretholdelse af hjemmet. Der er efterfølgende udgivet en principafgørelse 31-18, der uddyber, hvad der ligger i disse praktiske opgaver.

 

Den tredje klagesag vedrører afslag på en ældrebolig, hvor et ægtepar har solgt deres hus, og hvor hustru ikke oplever, at kunne magte en bolig på det ordinære udlejningsmarked, og hvor ægtefælle er udarbejdende. Ankestyrelsen gav Fredericia Kommune medhold, idet de afgjorde, at familiens behov kan opfyldes i nuværende bolig eller anden bolig på det almindelige boligmarked.

Økonomiske konsekvenser

Sagen vedrørende indvendig vinduespudsning betyder en udvidelse af de tidligere gældende serviceniveau.

Vurdering

Der er siden 2014 sket et fald i fremsendte klager til ankestyrelsen. I 2014 blev 7 sager påklaget, i 2015 drejede det sig om 5 sager, mens der i 2016 og 2017 blev påklaget henholdsvis 2 og 1 sag(er).

 

Visitationen ser med tilfredshed på afgørelserne vedrørende boligsagerne, hvor det fremgår, at kommunens kriterier for tildeling af boliger er dækkende.

 

Udfaldet af sagen vedrørende vinduespudsning betyder en udvidelse af det tidligere gældende serviceniveau. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder for det nye serviceniveau gældende fra 2019.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 49 Afkortet grundforløb

Sagsresumé

Pilotprojektet ’Afkortet grundforløb’ blev til i et samarbejde på tværs af Uddannelsesudvalget og Senior- og Handicapudvalget, som en del af Projekt Hænder Nok. Projektet blev igangsat i foråret 2019 med det formål at sikre kvalificeret arbejdskraft til social- og sundhedsområdet. Nu skal udvalgene tage stilling til, om pilotprojektet skal gøres permanent.

 

Sagsbeskrivelse:

I 2019 var 50 igennem forløbet, der indeholder en intensiv oplæring, AMU-forløb og efterfølgende sommerferievikariat i Plejen. I alt ønskede 40 personer at blive realkompetencevurderet på SOSU-skolen efter vikarforløbet i Plejen og der var hele 49 ansøgere til det efterfølgende afkortede grundforløb på SOSU-skolen. Der blev ansat 15 i afkortet grundforløb.

Fra sommervikar til voksenelev

I år har Jobcentret sammen med Plejen slået sommerferievikarstillingerne op i foråret 2020, og Fredericia Kommune modtog 110 ansøgninger. Der er efterfølgende blevet ansat 52 personer, og 36 er stadig i ansættelse.

Det indstilles til, at udvalgene igangsætter et nyt afkortet grundforløb i 2020 og samtidig gør projektet permanent.

Kandidaten vil gå gennem følgende trin: et intensivt oplæringsforløb inden sommerferiejobbet, AMU-forløb, sommerferievikariat, realkompetencevurdering på SOSU-skolen og derefter et afkortet grundforløb, hvor man ansættes om voksenelev i Plejen. Et afkortet grundforløb betyder, at man som ny SOSU-studerende lidt hurtigere kan komme i gang med praktikken til voksenelevløn.

Eleverne, der søger det afkortede grundforløb, har oftest en højere gennemsnitsalder end øvrige unge elever og dermed også flere økonomiske forpligtelser end unge elever. Der rekrutteres ind i en målgruppe, som ellers ikke ville have mulighed for at tage en social- og sundhedsuddannelse uden store ændringer i deres livsførelse.

Derfor giver voksenelevlønnen dem en unik mulighed for et karriereskift og et fast arbejde inden for social- og sundhedssektoren.

Nyt afkortet grundforløb

Det foreslås, at der i 2020 rekrutters op til 20 af de mest kvalificerede afløsere til at starte på afkortet grundforløb til oktober 2020, så de kan blive klar til at starte på hovedforløbet til januar/februar 2021. Målet er, at ansætte 15 SSA-elever og 5 SSH-elever.

Til sammenligning blev der i efteråret ansat 15 personer på afkortet grundforløb, heraf 13 til SSA-uddannelsen og 2 til SSH-uddannelsen. 14 fra denne gruppe er nu i gang med deres hovedforløb og tilbagemeldingerne på kvaliteten af deres arbejde, både i skoleperioder og praktikperioder er meget positive.

Økonomiske konsekvenser

Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev d. 28 maj 2020 enige om at bruge 5,4 mia. kr. på at holde en hånd under elever, lærlinge og danske virksomheder gennem midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), jf. Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Aftalen indeholder bl.a. en bidragsnedsættelse på samlet set 1,4 mia. kr. for samtlige arbejdsgivere, hvoraf de offentlige arbejdsgiveres andel udgør 0,4 mia. kr. Dertil kommer en fremrykning af tilbagebetalingen af VEU-opsparingen på i alt 0,7 mia. kr., heraf 0,2 mia. til de offentlige arbejdsgivere.

Fredericia Kommunes andel af AUB midler vil andrage ca. 3,8 mio.kr. Tallet er beregnet efter Fredericia Kommunes andel af fuldtidsansatte, og vil blive udbetalt som en bidragsnedsættelse ved næste afregning. Fredericia Kommunes andel af AUB midler vil andrage ca. 3,8 mio.kr. Tallet er beregnet efter Fredericia Kommunes andel af fuldtidsansatte, og vil blive udbetalt som en bidragsnedsættelse ved næste afregning.

Det afkortede grundforløb kan finansieres af AUB-midlerne og koster ca. 525.000 mio. kr.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget og Senior- og Handicapudvalget:

  1. Godkender igangsætning af rekrutteringen af et afkortet grundforløb i efteråret 2020, og at forløbet finansieres via AUB-midlerne.
  2. Gør det projektet ”afkortede grundforløb” permanent.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 11-08-2020

Godkendt.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Senior- og Handicapudvalget godkender igangsætning af rekrutteringen af et afkortet grundforløb i efteråret 2020, og at forløbet finansieres via AUB-midlerne.

 

Senior- og Handicapudvalget godkender desuden, at projektet ”afkortede grundforløb” gøres permanent.

Punkt 50 Sommerpakke til botilbud. Tilskud til oplevelser

Sagsresumé

Fredericia Kommune har modtaget et tilskud fra den nationale sommerpakke til at kunne arrangere dagsture eller andre udendørs sociale aktiviteter for borgerne tilknyttet et botilbud.

 

Sagsbeskrivelse:

Borgere på socialpsykiatriske botilbud og andre botilbud har i perioden med COVID-19 oplevet færre besøg og mindre socialt samvær. Regeringen og Aftalepartiernes har i deres Sommerpakke for 2020 derfor afsat 20 mio. kr. til at beboere på socialpsykiatriske botilbud og andre botilbud kan få gode oplevelser henover sommeren og resten af 2020. Midlerne går til, at der kan arrangeres dagsture eller tilrettelægges andre udendørs sociale aktiviteter.

 

Der ligges op til, at kommunerne med fordel kan samarbejde med lokale frivillige foreninger og organisationer om at tilrettelægge dagsturene/aktiviteterne.

 

Midlerne hertil er blevet udmøntet som særtilskud, som Fredericia Kommune allerede har modtaget.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det vurderes, at tilskuddet vil kunne skabe gode oplevelser for borgerne tilknyttet et botilbud i Fredericia Kommune.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget og Senior- og Handicapudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 51 Sommerpakke på ældreområdet: Tilskud til dagsture

Sagsresumé

Som en del af den nationale sommerpakke, så har Fredericia Kommune modtaget 0,372 mio. kr. til at kunne understøtte flere dagsture for plejehjemsbeboere, og dermed skabe flere gode udendørsoplevelser for dem i løbet af sommeren og efteråret.

 

Sagsbeskrivelse:

Plejehjemsbeboere har over længere tid været afskåret fra besøg og socialt samvær grundt COVID-19. Derfor har Regeringen og Aftalepartierne i deres Sommerpakke for 2020 afsat 40. mio. kr. til at understøtte flere dagsture til plejehjemsbeboere. Dette for at de kan få nogle gode udendørsoplevelser i sommerperioden og i efteråret.

 

Plejehjemmene får mulighed for at få dækket udgifter forbundet med dagsturene, som fx transport, bespisning og entrebilletter samt ekstra udgifter forbundet med at overholde de nuværende sundhedsfaglige retningslinjer.

 

Midlerne er allerede blevet udmøntet til kommunerne som et særtilskud. Fredericia Kommune har modtaget 0,372 mio. kr. til at understøtte flere dagsture for plejehjemsbeboere.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det vurderes, at tilskuddet vil kunne skabe gode oplevelser for plejehjemsbeboerne i hele Fredericia Kommune.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller, at Senior- og Handicapudvalget tager orientering til efterretning.

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Orienteringen taget til efterertning.

Punkt 52 Orienteringssag - Magtanvendelser i Plejen marts 2019 - marts 2020

Sagsresumé

Servicelovens § 125 – 129 omhandler 5 områder, hvor personalet lovligt kan anvende magt overfor personer med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, herunder demenssygdomme. Formålet med bestemmelserne om magtanvendelse er fra Ministeriets side at begrænse magtanvendelse til det absolut nødvendige. Reglerne gælder både for personer, der bor på plejecenter og i egen bolig.

 

Senior- og Handicapudvalget gives en orientering om magtanvendelser i Plejen i perioden marts 2019 -marts 2020.

 

Sagsbeskrivelse:

Servicelovens § 125 – 129 omhandler 5 områder, hvor personalet lovligt kan anvende magt overfor personer med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, herunder demenssygdomme. Formålet med bestemmelserne om magtanvendelse er fra Ministeriets side at begrænse magtanvendelse til det absolut nødvendige. Reglerne gælder både for personer, der bor på plejecenter og i egen bolig. Indgreb handler ofte om at beskytte borgere, der ikke længere ved hvad konsekvenserne er af et fravalg.

 

Demenskonsulenterne har myndighed til at modtage og godkende indberetninger om magtanvendelse overfor borgere med en demensdiagnose. Demenskonsulenterne vurderer og videresender indberetningerne til Plejechefen med det sygeplejefaglige ansvar. Samtidig er en vigtig del af demenskonsulenternes arbejde at følge op på magtanvendelsen i personalegrupperne, for ad den vej at informere om loven, om demenssygdomme og om anvendelse af pædagogiske muligheder, som det fremgår af Servicelovens § 130.

 

Fra marts 2019 til maj 2020 er der 40 indberetninger om magtanvendelse i henhold til Servicelovens § 125 – 129. De 40 indberetninger er foretaget på 38 borgere.

 

Disse indberetninger går på følgende former for magtanvendelse:

  • Fastholdelse for at undgå omsorgssvigt ved badning, hårvask, skiftning af tøj, klipning af hår og negle, skiftning af bleer v/behov samt engangskateter. Dette foretages kun, når det anses for absolut nødvendigt for at undgå omsorgssvigt. Der er indberettet 2 tilfælde (§ 126 stk. 2).

 

  • Tilbageholde / skærme borger i eget hjem, for at borgeren ikke gør skade på andre borgere eller medarbejdere. Der er indberettet 2 tilfælde (§ 127).

 

  • Flytning til særlige bo tilbud (§ 129). Der er indberettet 6 tilfælde

 

  • Ansøge om værgemål uden samtykke. Der er indberettet 30 tilfælde (§ 129)

 

  • Fastspænding med bløde stofseler (§ 127). Denne form for magtanvendelse er ikke anvendt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Antallet af indberetninger om magtanvendelse holder sig på samme relativt lave niveau som sidste år. Det skyldes dels, at der i forbindelse med værdighedspuljen er sket en opnormering af demenskonsulenterne og dels, at videnspersonerne i demens i samarbejde med demenskonsulenterne hurtigere får udarbejdet socialpædagogiske handleplaner og dermed forebygger magtanvendelse. Alt personale i plejen har gennemgået et kompetenceudviklingsforløb i demens og herunder også lovgivning omkring magtanvendelse. Der er fortsat stor opmærksomhed på at forebygge magtanvendelse hos alt personale. Der ses en øgning i ansøgningerne om værgemål uden samtykke. Dette skyldes, at demenskonsulenterne er hurtigere til at vurdere, hvornår det er påkrævet med en værge, ligesom familierne også opleves at være mere opmærksomme herpå.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 53 Orienteringssag - Magtanvendelser i Voksenservice 2019

Sagsresumé

Der har i alt været 46 indberetninger af magtanvendelser i forhold til SEL § 125-129 i 2019 på Voksen- Handicapområdet, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Der arbejdes kontinuerligt med opgaven både specifikt og generelt, så antallet holdes lavest muligt.

 

Sagsbeskrivelse:

Servicelovens § 125-129 omhandler 5 områder, hvor personalet lovligt kan anvende magt over for personer med en betydelig og varig nedsat funktionsevne.

 

Alle indberetninger behandles af bemyndiget person, som også følger op hhv. i personalegrupperne, ved møder i personalegrupper for derigennem at informere om loven, de etiske overvejelser og anvendelse af pædagogiske muligheder.

 

Opgørelsen omfatter opgørelse af magtanvendelser i forhold til borgere på egne tilbud, men også i forhold til Fredericia-borgere på tilbud udenfor kommunen.

 

Oversigt – samlet antal for borgere i egne tilbud og tilbud i andre kommuner:

 

 

  2016

 2017   

2018

2019

§ 125

Personlig alarm og pejlesystem

  2

     1

     1

     0

§ 126

Fastholdelse af borger

  13

    32

    41

    46

§ 127

Tilbageholdelse i bolig

  0

     0

     0

     0

§ 128

Personlige beskyttelsesmidler

f.eks. bløde seler

  1

     0

     1

     0

§ 129

Flytning af borger fra en bolig til en anden

  3

     0

    0

     0

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

De 46 tilfælde af § 126 – fastholdelse af borger - er fordelt med 33 hændelser på én borger. Der er henholdsvis 3, 2 og 2 hændelser på 3 forskellige borgere. Derudover har der været 1 hændelse på seks forskellige borgere. En af disse borgere bor på Kompetence Kollegiet, og hører derfor under Socialpsykiatri og Udsatte Voksne.  Fem af de omtalte borgere er anbragt på tilbud i andre kommuner. Indberetningerne er altså fordelt på 10 borgere i alt.

 

Stigning i forhold til 2018 vurderes ikke at være et udtryk for en generel tendens, men stadig et udslag af særligt en enkelt borgers situation. Det er en borger bosiddende på Kobbelgården 3, hvor botilbuddet og bemyndigede person har arbejdet sammen om, at afprøve nye pædagogiske tiltag, for at mindske antallet af magtanvendelser. De anvendte magtanvendelser har været meget milde og kortvarige.

 

Der er taget faglig handling på problemstillingen, men det er ikke lykkedes at knække kurven i forhold til denne borger. Der arbejdes til stadighed med pædagogiske tiltag og i samarbejde med hjerneskadekoordinatorerne, er der konstateret demens i forhold til denne borger, som er en medvirkende faktor.

 

Ud af de 46 indgreb blev 12 efterfølgende vurderet til at være ikke tilladt. Dette arbejdes der også med at forbedre.

 

Der er blevet arbejdet meget fokuseret med forebyggelse af anvendelse af magt ved at undgå de situationer, som borgerne har svært ved at håndtere. Det er vigtigt, for både borgere og personale at have fokus på dette, da det kan være en belastning, også for personalet, at være deltager i en magtanvendelse. Med få undtagelser, er det dog meget milde og kortvarige magtanvendelser, der foretages.

 

Udover det målrettede arbejde på det enkelte tilbud har den ansvarlige for opgaven i sekretariatet været ude på flere tilbud med oplæg om de juridiske, pædagogiske og moralske forskrifter og dilemmaer, der er på området, i forhold til ønske fra leder på tilbuddene. Dette har været givende for medarbejdernes fokus på og indsigt i området.

 

I mere alvorlige situationer, og ved flere gentagelser med samme borger, følges der op på sagerne fra bemyndigede person. Dette ved kontakt til leder og de implicerede medarbejdere for uddybning og supervision.

 

Der er pr. 1. januar 2020 ny revideret lovgivning på området. 

Loven er blevet mere brugervenlig. De tidligere regler kunne være en barriere for, at de sociale tilbud kunne yde den nødvendige omsorg og beskyttelse over for borgerne i de situationer, hvor gængse socialpædagogiske indsatser ikke slog til.

 

Der er nedsat et Råd for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi, der skal holde øje med, hvad der sker på teknologiområdet i forhold til teknologi, der kan være til gavn for borgerne på en ikke frihedsberøvende måde. En gang om året vil der komme revidering af listen for tilladt teknologi.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 54 Orientering (Lukket)