Social- og Beskæftigelsesudvalget - 07-06-2021

Referat
Dato:
Mandag, 7 juni, 2021 - 17:30
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Tirsdag, 1 juni, 2021 - 12:29
Referat publiceret:
Tirsdag, 15 juni, 2021 - 12:59

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 07-06-2021

Anette Hyre-Jensen er fraværende grundet sygdom. 

 

Der er stillet ændringsforslag om, at punkt 3 udgår af dagsordenen. Punktet udsættes til næste møde og deles op i adskilte sager. Forslaget blev godkendt med tre stemmer. Peter Tind stemte ikke.

 

Dagsordenen er godkendt med ændringsforslaget.

 

Punkt 2 Udkast til Beskæftigelsesplan 2022

Sagsresumé

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte første udkast til beskæftigelsesplanen for 2022.

 

Målene i den 3-årige plan er ikke blevet ændret som følge af den delvise suspendering af beskæftigelsesindsatsen af to omgange – senest fra 10. december 2020 til 16. maj 2021.

 

Som følge af COVID-19 har der i 2020 været 399 flere fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse end året før.

 

Fredericia jobcenter har en målsætning om at komme på landsgennemsnittet målt på andel på offentlig forsørgelse ift. befolkningen i den erhvervsaktive alder inden udgangen af 2022.

 

Sagsbeskrivelse:

Kommunalbestyrelsen skal jævnfør Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats, hvert år og senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer og sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen.

 

Beskæftigelsesplanen i Fredericia Kommune bygger på en 3-årig plan (2020-2022) med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens mål og kommunens visioner og strategier for området. Det overordnede mål er, at flere borgere kommer i beskæftigelse og ledighedsperioden nedbringes.

 

Beskæftigelsesplanen skal endeligt godkendes af Byrådet og efterfølgende behandles i det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR).

 

Følgende centrale beskæftigelsesmål for 2021 forventes at fortsætte i 2022 – der er dog endnu ikke kommet en officiel udmelding om mål for 2022. 

 

-          Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

-          Flere ledige skal opkvalificeres

-          Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

-          Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

-          Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Via forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, som trådte i kraft 1. januar 2020, har kommunerne større frihed til at planlægge hjælpen til ledige. De øgede frihedsgrader følges samtidig tæt fra centralt hold gennem benchmarking og opfølgning i forhold til kommunernes resultater. Behovet for en tæt opfølgning på beskæftigelsesområdet gør sig ligeledes gældende lokalt i Fredericia, hvor målet er at bringe kommunen på landsgennemsnit inden udgangen af 2022. Dette hænger tæt sammen med de allerede igangsatte initiativer, som er en del af kommunens 3-årige beskæftigelsesplan (2020-2022).

 

I 2020 blev de 80 anbefalinger fra analyseenheden omsat til konkrete handlinger. Det er sket bl.a. ved en række opkvalificeringsforløb for både ledere og medarbejdere i samarbejde med konsulentfirmaet Marselisborg, samt en lang række indsatsmål og initiativer. Øget fokus på gode fællesskaber og samarbejde med lokale virksomheder, Business Fredericia, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner. Jobcenter Fredericia fortsætter arbejdet med initiativerne, som også understøtter de fem politiske beskæftigelsesmål.

 

I beskæftigelsesplanen beskrives den overordnede retning for arbejdsmarkedsområdet, mens den operationelle indsats levendegøres gennem internt fokus på konkrete handlingsplaner, tydelig kommunikation samt implementering af styringsværkstøjer.

 

Beskæftigelsesplanen for 2022 fortsætter i sporet fra 2020 og 2021 og samler trådene for det politiske arbejde i 2018 og 2019. Der er i 2022 særligt fokus på at alle borgerne får en rettidig aktiv indsats.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Udkastet til Beskæftigelsesplanen 2022 følger de mål og ambitioner som udvalget tidligere har besluttet. Der er ikke taget højde for den delvise suspendering af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19. Suspendering af beskæftigelsesindsatsen har haft en betydning for jobcentrenes mulighed for at iværksætte en aktiv beskæftigelsesindsats og dermed også muligheden for at give borgerne et aktivt tilbud, som understøtter deres vej mod beskæftigelse.

 

Samlet set har suspenderingen haft en negativ indflydelse på resultatskabelsen i 2021. Der arbejdes dog fortsat med at nå de fastsatte målsætninger i 2021. Der kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes behov for justering i målene indenfor den givne tidsramme – det er endnu uvist hvordan beskæftigelsen udvikler sig i 2021.

Indstillinger

Beskæftigelse indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget:

  1. Drøfter det første udkast til beskæftigelsesplan 2022.
  2. Drøfter og godkender procesplan for beskæftigelsesplanen 2022.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 07-06-2021

  1. Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender procesplanen for beskæftigelsesplan 2022.
  2. Godkendt.

Punkt 3 Forslag til mulige tilpasninger (Lukket)

Punkt 4 ASF-STU (Lukket)

Punkt 5 Nytteindsatsen

Sagsresumé

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sydjylland har på møde den 20. januar 2021 vedtaget ”RAR Sydjyllands anbefalinger for anvendelse af nytteindsats”. Anbefalingerne er uændrede i forhold til tidligere anbefalinger.

 

Fredericia Kommune modtog den 11. februar 2021 anbefalingerne fra RAR og er blevet bedt om at give en tilbagemelding ift. om disse følges og efterleves. Tilbagemeldingen er, at Fredericia Kommune efterlever de anbefalinger, der er omkring nytteindsatsen. Indsatsen er godt forankret i kommunen og der er et tæt samspil mellem jobcenter og Driftsafdelingen, som er udførende på indsatsen. Der er et godt samarbejde med den lokale faglig organisation 3F i forhold til at sikre, at arbejdsopgaverne ikke er konkurrenceforvridende, ligesom der er fokus på jobsøgning og jobformidling under de lediges forløb.

 

Sagsbeskrivelse:

Det overordnede formål med nytteindsatsen er, at de mest ressourcestærke ledige skal arbejde for deres ydelse. Dette gælder både for modtagere af kontanthjælp- og uddannelseshjælp. For den enkelte ledige har nytteindsatsen det formål, at personen får mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre opgaver til gavn for samfundet. Nytteindsatsen har det formål at sikre, at ledige ikke modtager passiv forsørgelse, men i stedet udfører et stykke samfundsnyttigt arbejde for deres ydelse. 

 

Nytteindsatsen giver både samfundsmæssig nytte og nytte for borgerne, der i en periode er uden job eller venter på at starte i uddannelse. 

 

Nytteindsatsen følger reglerne for virksomhedspraktik, men har et andet formål og én bestemt målgruppe. Hvor formålet med virksomhedspraktik er at opkvalificere og forbedre den lediges muligheder for ordinært job eller at afklare beskæftigelsesmål, skal nytteindsatsen holde den ledige aktiv, indtil vedkommende kan starte i job eller uddannelse. Varigheden af et nyttejob kan være op til 13 uger. 

 

Det fremgår af lovbemærkningerne til reglerne om nytteindsatsen, at det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvad indholdet af nytteindsatsen skal være. Som eksempler på indhold kan nævnes opgaver som vedligeholdelse af kommunale institutioner og renholdelse og vedligeholdelse af naturen. 

 

I Fredericia Kommune er de samfundsnyttige opgaver i Nytteindsatsen placeret i Driftsafdelingen og består i bla. renhold af midtbyen, renhold af indfaldsveje, renhold af skovområder og strandrensning. De ledige borgere i Nytteindsatsen følges tæt i forhold til at kunne motivere dem til uddannelse og beskæftigelse.  

Nyttejobberne bliver så vidt muligt i forløbet tilbudt et uddannelsesforløb på AMU, hvor de får mulighed for at erhverve sig kurset ”Vejen som arbejdsplads”. Dette er et kompetencegivende kursus, som er nødvendigt at have ved flere virksomheder og i flere jobfunktioner på arbejdsmarkedet.

 

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sydjylland har på møde den 20. januar 2021 vedtaget ”RAR Sydjyllands anbefalinger for anvendelse af nytteindsats”. Anbefalingerne er uændrede i forhold til tidligere anbefalinger.

 

Det Regionale Arbejdsmarkedsråds (RAR) Sydjylland har besluttet følgende anbefalinger til kommunerne om anvendelse af nytteindsats:

 

-          Hensigt med nytteindsatsen er at motivere borgerne til at søge ordinær uddannelse eller beskæftigelse.

 

-          Der skal i perioden, hvor borgeren er i nytteindsats, følges op, motiveres og gives mulighed for, at borgeren kan søge ordinært job og/eller uddannelse.

 

-          Der tages aktivt stilling til, at nytteindsatsen ikke er konkurrenceforvridende. 

 

-          Der er en klar procedure for at sikre, at nytteindsatsen ikke erstatter ordinær driftsopgaver eller opgaver, der er budgetteret med i kommunen. 

 

-          Rimelighedskravet skal være opfyldt, og det sikres, at kravet fortløbende er opfyldt, eller der søges dispensation hos RAR Sydjylland. 

 

Det er forsat op til den enkelte kommune at tage stilling til anvendelse af nytteindsats inden for lovgivningens rammer. 

 

Jobcenter Fredericia har i året 2020 haft i alt 150 borgere i Nytteindsatsen. De 150 borgere kommer fra kontanthjælp og uddannelseshjælp.

 

Grundet delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen har det i perioden fra 10. december 2020 til 16. maj 2021, ikke været muligt at starte ledige i nytteindsatsen. Der er 18 borgere i nytteindsatsen pr. 17.maj 2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen. 

 

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering at loven, anbefalingerne og principperne for nytteindsatsen efterleves i Fredericia Kommune.

 

Indstillinger

Beskæftigelse indstiller, at Social og Beskæftigelsesudvalget tager orientering til efterretning. 

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 07-06-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orientering til efterretning.

 

Punkt 6 Orientering om magtanvendelser i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2020

Sagsresumé

Der har i alt været 47 indberetninger af magtanvendelser i forhold til SEL kapitel 24, § 124 og § 136, dertil § 14 i Straffeloven i 2020 på Voksen- Handicapområdet og Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Der arbejdes kontinuerligt med opgaven både specifikt og generelt, så antallet holdes lavest muligt.

 

Der er pr. 1. januar 2020 ny revideret lovgivning på området. Derfor ikke direkte sammenligneligt med tidligere år.

 

Sagsbeskrivelse:

Servicelovens kapitel 24 § 124-136 omhandler bl.a. 5 områder, hvor per-sonalet lovligt kan anvende magt over for personer med en betydelig og varig nedsat funktionsevne.

 

Alle indberetninger behandles af bemyndigede person. Som også følger op i personalegrupperne, ved møder i personalegrupper for derigennem at informere om loven, de etiske overvejelser og anvendelse af pædago-giske muligheder. Derudover er det et emne, der tages regelmæssigt op på personalemøder på tilbuddene.

 

Opgørelsen omfatter opgørelse af magtanvendelser i forhold til borgere på egne tilbud, men også i forhold til Fredericia-borgere på tilbud udenfor kommunen.

 

Oversigt – samlet antal for borgere i egne tilbud og tilbud i andre kommuner:

 

2017

2018

2019

§ 125

Personlig alarm og pejlesystem

1

1

0

§ 126

Fastholdelse af borger

32

41

46

§ 127

Tilbageholdelse i bolig

0

0

0

§ 128

Personlige beskyttelsesmidler

f.eks. bløde seler

0

1

0

§ 129

Flytning af borger fra en bolig til en anden

0

0

0

 

§§

Årstal 2020

124 c - Afværgehjælp

10

124 d - Fastholdelse m.v

22

136 a - Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer

1

136 c - Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer.

Demens.

8

§§ der skal søges forhåndstilladelse til

 

128 – tilladelse til brug af stofsele

1

128 b -  Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi

2

128 c - Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

1

Som noget nyt, skal § 13 og 14 i straffeloven også indberettes

 

14 i straffeloven - Indgreb, foretaget i nødret

7

 

Vurdering

Overordnet set er anvendelsen af magtanvendelser på et acceptabelt niveau, i forhold til de pågældende personers problematikker. Der er opmærksomhed på magtanvendelser, da det altid er allersidste udvej i forhold til at yde omsorg og den bedste pædagogiske indsats overfor borgerne. Denne opmærksomhed skal fastholdes fremadrettet.

 

§§ 124 c og d kan sammenlignes med tidligere § 126. Altså 33 tilfælde i alt, hvilket er en nedgang på 13. Det ser ud til, at Corona har haft en positiv påvirkning af borgerne generelt under forårets nedlukning. Der var mindre uro og færre besøg på tilbuddene. Dertil har tilbuddene fået mere opmærksomhed på området.

 

De 33 tilfælde er fordelt på 8 personer, heraf 9 på den samme person på internt tilbud. Derudover er 3 (8 magtanvendelser i alt) af de 8 personer bosat på ekster-ne tilbud.

 

De 8 magtanvendelser i forhold til § 136 c, er på den samme person anbragt i eksternt tilbud, i en kortere periode, hvor borgeren havde det svært.

 

De 7 magtanvendelser i forhold til § 14 er fordelt på tre personer på tre forskellige eksterne tilbud. § 14 er her kun brugt i forhold til afværgelse af truende suicidal adfærd.

 

Disse 7 tilfælde + 3 tilfælde under § 124 c og d er borgere der hører under Socialpsykiatri og Udsatte Voksne

 

Alle indgrebene er vurderet til at være tilladte i forhold til de respektive §§.

 

 Der er blevet arbejdet meget fokuseret med forebyggelse af anvendelse af magt ved at undgå de situationer, som borgerne har svært ved at håndtere. Det er vigtigt, for både borgere og personale at have fokus på dette, da det kan være en belastning, også for personalet, at være delta-ger i en magtanvendelse. Med få undtagelser, er det dog meget milde og kortvarige magtanvendelser der foretages.

 

I mere alvorlige situationer, og ved flere gentagelser med samme borger, følges der op på sagerne fra bemyndigede person. Dette ved kontakt til leder og de implicerede medarbejdere for uddybning og supervision.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller til Social- og Beskæftigelsesudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 07-06-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Punkt 7 Tilslutning til rammeaftale for danskuddannelse 2021-2025

Sagsresumé

Der er i 2017 indført pligt til, at kommunalbestyrelserne i hver region udarbejder en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal være indgået senest den 1. juli 2021 og gælder dermed frem til 30. juli 2025.

 

Formålet med rammeaftalen er, at kommunerne koordinerer og samarbejder om at tilbyde omkostningseffektiv danskuddannelse til voksne udlændinge af høj kvalitet. Kommunernes ansvar er uændret.

 

Med sagen fremlægges den første syddanske rammeaftale. KKR Syddanmark har den 20. april 2021 godkendt rammeaftale om samarbejde og koordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge og anbefaler kommunalbestyrelserne at tilslutte sig rammeaftalen.

 

Det indstilles, at byrådet tilslutter sig rammeaftalen.

 

Sagsbeskrivelse:

Der er i 2017 indført pligt til, at kommunalbestyrelserne i hver region udarbejder en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal være indgået senest den 1. juli 2021 og gælder dermed frem til 30. juli 2025.

 

Formålet med rammeaftalen er, at kommunerne koordinerer og samarbejder om at tilbyde omkostningseffektiv danskuddannelse til voksne udlændinge af høj kvalitet.

 

Med sagen fremlægges den første syddanske rammeaftale. KKR Syddanmark har på sit møde den 20. april godkendt rammeaftalen og anbefaler de syddanske kommunalbestyrelser at tilslutte sig rammeaftalen.

 

Rammeaftalen for KKR Syddanmark beskriver tilbud om danskuddannelse, samt den forventede udvikling, herunder i kursistgrundlaget. Rammeaftalen kortlægger herudover mulighederne for tværkommunalt samarbejde på danskuddannelsesområdet i regionen, eksempelvis fælles udbudsrunder.

 

Udlændinge- og integrationsmisteren har i efteråret 2020 fastlagt tre nationale temaer, som skal indgå i de fem regionale rammeaftaler:

 

Tema 1: Branche og virksomhedsrettet danskuddannelse

Tema 2: Det pædagogiske tilsyn

Tema 3: Udbud af danskuddannelse – med særligt fokus på sikring af undervisningens kvalitet.

 

Rammeaftalen behandler endvidere supplerende kommunale temaer inden for danskuddannelsesområdet. I Syddanmark er der peget på to temaer, nemlig øget digital undervisning og styrket videndeling i form af tilgængelighed hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) samt styrket vidensniveau i regi af netværk eller kurser.

 

Kommunernes ansvar er uændret

Kommunerne får med rammeaftalen mulighed for at styrke samarbejdet om danskuddannelse for at sikre de rette tilbud og et tilstrækkelig kursistgrundlag og bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet.

 

Rammeaftalen ændrer ikke ved, at den enkelte kommune fortsat har ansvaret for at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge med bopæl i kommunen, ligesom den ikke ændrer ved, at kommunalbestyrelser kun kan overlade danskuddannelsesopgaven til private aktører, hvis der er indgået en driftsaftale, og at den driftsansvarlige kommune har tilsynsansvaret.

 

Har kommunerne aftaler, der rækker ud over den 1. juli 2021, vil de fortsætte som hidtil.

 

Den regionale rammeaftale

Rammeaftalen er formuleret med bidrag fra en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne.

 

Der er stor forskel på, hvordan de syddanske kommuner har organiseret opgaven omkring danskuddannelse. Størstedelen oplever ikke udfordringer med organiseringen. De udfordringer kommunerne støder på handler typisk om at opretholde en høj kvalitet til en fornuftig pris med det faldende kursisttal samt, at små kommuner har svært ved at sammensætte relevante hold, der matcher det faglige behov. Kommunerne er i den forbindelse fortsat opmærksomme på at fastholde en høj kvalitet i danskuddannelsen og at tilbuddet er relevant og at prisen er fornuftig.

 

Rammeaftalen har været til kommentering hos kommunernes jobcenterchefer og er tilrettet efterfølgende.

 

Proces

Den regionale rammeaftale blev behandlet på møde i kredsen af kommunaldirektører den 7. april og efterfølgende hos KKR Syddanmark. I perioden i perioden maj - juni 2021 vil rammeaftalen blive behandlet hos kommunalbestyrelserne for endeligt at blive sendt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) den 1. juli 2021.

 

Rammeaftalen er vedhæftet som bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Fredericia Kommune er i gang med at gennemføre en udbudsrunde på leverance af Danskuddannelse i Fredericia. Området skal i udbud hvert fjerde år, og det er således den lovpligtige udbudsrunde, der nu bliver gennemført. Den nye leverandør skal pr. 1. august være på plads i byen og være klar til at modtage kursister. I perioden mens udbuddet har pågået, har Jobcenteret indgået en midlertidig aftale med Sprogcenter Vejle. Den nuværende undervisning finder sted i lokaler på Uddannelsescenteret.

 

I Fredericia Kommune bliver opgaven med at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge med bopæl i kommunen løst ved gennem et udbud at overlade danskuddannelsesopgaven til en privat aktør. Der bliver ført tilsyn med danskuddannelsen, så overholdelse af kvalitet og lovgivning bliver sikret. I henhold til temaerne i rammeaftalen så er et væsentligt kriterie for kvalitet i udbud af danskuddannelsen at der er fokus på virksomheds- og brancherettet undervisning.

 

Indstillinger

Beskæftigelse og Borgerservice indstiller til Social- og Beskæftigelsesudvalget, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  1. Rammeaftalen tilsluttes.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 07-06-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget og Byrådet tilslutter sig rammeaftalen.

Punkt 8 Tilsynsrapporter på socialområdet 2020

Sagsresumé

Socialtilsyn Syd har ført 1 anmeldt og 1 uanmeldt tilsyn på tilbud i Social og Beskæftigelse i 2020. BDO´s rådgivningsafdeling har ført 1 anmeldt tilsyn.

 

Overordnet har tilsynene ikke givet anledning til kritiske bemærkninger.

 

Sagsbeskrivelse:

Tilsynet har til formål, i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 15 og § 16, at varetage kommunens forpligtigelse til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Herunder at sikre kommunalbestyrelsen, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud.

 

Tilsynet foretages af Socialtilsyn Syd, på baggrund af Lov om Socialtilsyn af 12. juni 2013 § 4, med senere ændringer.

 

BDO (Statsautoriseret revisionsselskab) fører tilsyn med SEL §104, på baggrund af - Serviceloven § 148 a. Kommunalbestyrelsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter denne lov, som ikke er omfattet af § 4 i lov om Socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om Socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi.

 

Følgende tilbud er inden for socialtilsynets opgaveramme i Social og Beskæftigelse:

Stoppestedet

Aktivitets- og samværstilbud jf. SEL § 104

Anmeldt tilsyn

19-02-2020

 

Kompetencekollegiet + Kaalundsvej og NOVA

Botilbud efter §§ 104, 107 (Voksne)

Uanmeldt tilsyn

30-01-2020

Ingen tilsyn i 2020

 

Stofmisbrugsbehandling

Stofmisbrugsbehandlingstilbud efter Servicelovens § 101 og § 101a og SEL § 107

Ingen tilsyn i 2020

 

Alkoholbehandling

Alkoholbehandlingstilbud efter SUL § 141

Anmeldt tilsyn

05-03-2020

Vurdering

På baggrund af de tilsendte tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syd er det vurderingen, at Fredericia Kommunes tilbud i det store og hele er velfungerende. Ingen har fået alvorlige bemærkninger (der skal handles på). Generelt får tilbuddene ros for, at borgerne trives, at de bliver hørt, bliver mødt med respekt og anerkendelse, og at de har indflydelse på eget liv.

 

Tilsynet bruger en skala fra 1 til 5, hvor 1 er – i meget lav grad opfyldt, og 5 er – i meget høj grad opfyldt, indenfor forskellige temaer. I 2020 har alle tilbud scoret 4 eller 5 i alle temaer.

 

Der er én bemærkning og én anbefaling på Stoppestedet:

Tilsynet bemærker, at borgere og medarbejdere gennem flere år er blevet orienteret om, at tilbuddet skal flytte, uden at dette har ført til konkret afklaring eller handling. Dette skaber tydeligvis usikkerhed blandt borgerne, der aktuelt igen skal forholde sig til flytteplaner.

 

Tilsynet anbefaler, at leder og medarbejdere gennemgår de reviderede regler for magtanvendelse.

 

Alle tilsyn har ligget inden Corona nedlukning i marts 2020, og af samme grund, er der ikke foretaget flere i 2020.

 

Alle tilbud er godkendt af Socialtilsyn Syd og BDO.

 

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller til Social- og Beskæftigelsesudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 07-06-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Punkt 9 Høring af Region Syddanmarks Akutplan

Sagsresumé

Region Syddanmark har sendt en akutplan i høring, og kommunerne har mulighed for at afgive høringssvar. Akutplanen indeholder 32 indsatser, som skal styrke indsats og samarbejde på sundhedsområdet, når borgere bliver syge eller kommer til skade. En række af indsatserne involverer samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, herunder kommunernes opgaver og senior-, sundheds- og socialområder. Det er derfor væsentligt at Fredericia Kommune forholder sig til høringsudkastet. 

 

I denne sag orienteres om høringsudkastet til akutplanen, samt et foreliggende udkast til høringssvar fra de 22 syddanske kommuner. Udvalgene skal tage stilling til, hvorvidt kommunen kan tilslutte sig det foreliggende udkast til fælles kommunale høringssvar.

 

Sagsbeskrivelse:

Region Syddanmarks akutplan

Region Syddanmark har sendt en ”Akutplan for Region Syddanmark” i høring. Planen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, og beskriver 32 indsatser i Region Syddanmark, som har til formål at sikre sammenhæng på tværs af sektorer for at borgere med akut opstået sygdom eller skade får rette tilbud, uanset om det er hjælp til egenomsorg, hjælp fra kommunal akutfunktion, besøg hos eller af egen læge eller vagtlæge, akut ambulant besøg på sygehus eller indlæggelse. Akutplanen har desuden en forebyggende fokus på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Akutplanen og det øvrige høringsmateriale kan læses her: regionsyddanmark.dk/wm531116

 

Fælleskommunalt høringssvar

Kommunale repræsentanter i Syddanmark har lavet et udkast til et fælles høringssvar fra de 22 syddanske kommuner. Væsentlige pointer fra det fælleskommunale udkast til høringssvar er: 

-          At kommunerne overordnet bakker op om intentionerne i akutplanen herunder tættere samarbejde og koordinering på tværs af sektorer til gavn for borgere og patienter, som understøtter visionerne om et sammenhængende sundhedsvæsen.

-          Akutplanen er ikke handlingsorienteret, men indeholder primært retningsangivende hensigter. Flere af de foreslåede indsatser ligger uden for de lovbestemte kommunale opgaver, og vil kræve væsentlig omorganisering af den kommunale opgaveløsning, samt kræve ekstra ressourcer. Det forudsætter derfor dialog og formelle aftaler med kommunerne at kunne konkretisere indsatserne, samt en struktureret proces, og kommunal politisk godkendelse når opgaver overgår til kommunerne.

-          Tiltagene i akutplanen bør tage højde for de syddanske kommuners meget forskellige størrelser og geografiske placering, herunder antallet af samarbejdssygehuse. Denne udfordring er især aktuel i relation til forslaget om samlokalisering af regionale og kommunale visitationsenheder. I Fredericia Kommune modtages patienter fra både Kolding, Vejle, Middelfart og Odense sygehuse, og ud fra akutplanens udkast vil det betyde, at Fredericia Kommune skal sende medarbejdere til flere visitationer. Dette er en logistisk og personalemæssig udfordring

-          At kommunerne bakker op om ønsket om styrket brug af data, datadeling og fælles platforme, men at denne udvikling dels bør tage udgangspunkt i eksisterende platforme og systemer (udbygning frem for nyudvikling), og bygge på dialog mellem kommuner og region for at tydeliggøre rammer, formål og ressourcer forud for igangsættelse.

-          At arbejdet med at konkretisere og implementere akutplanens initiativer er omfattende, og vil trække væsentlige fag- og AC-ressourcer fra både kommuner og region. Dette skal ses i lyset af, at det allerede er udfordrende at rekruttere medarbejdere til arbejdsgrupper.

-          At almen praksis rolle er væsentlig, og med fordel kan tydeliggøres i akutplanen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen aktuelle økonomiske konsekvenser. Flere af de skitserede indsatser og anbefalinger kan dog involvere ændret kommunal opgaveløsning eller opgaver, som ligger ud over de kommunale forpligtelser jævnfør sundhedsloven. I det fælles kommunale høringssvar opfordres til, at nye initiativer og aftaler, som involverer kommunal økonomi bliver fremlagt separat til politisk godkendelse, i overensstemmelse med en tidligere beslutning i Kommune Kontakt Rådet (KKR)

Vurdering

Det vurderes, at Akutplanen har et positivt sigte mod at styrke samarbejde og sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, hvilket er af stor værdi for de borgere, som bliver syge eller kommer til skade, og har brug for et sammenhængende behandlingsforløb.

 

Det vurderes ligeledes, at det udkast til et fælleskommunalt høringssvar, som foreligger, er grundigt og fremhæver de væsentligste kommunale forbehold og bemærkninger til akutplanen.

Indstillinger

Sundhed og Velfærdsinnovation, Senior og Sundhed samt Social og Handicap indstiller til Sundhedsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Senior- og Handicapudvalget at godkende, at Fredericia Kommune tilslutter sig det fælleskommunale høringssvar.  

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 07-06-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at Fredericia Kommune tilslutter sig det fælleskommunale høringssvar.

 

Punkt 10 Projekt Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet

Sagsresumé

Fredericia Kommune har siden 2019 samarbejdet med Peer-Partnerskabet (v. Det Sociale Netværk og SIND) om gennemførelsen af projekt ”Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet”. Projektet har været finansieret via fonde, men kræver nu en kommunal medfinansiering, hvis det skal fortsætte projektperioden ud.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har siden 2019 samarbejdet med Peer-Partnerskabet (v. Det Sociale Netværk og SIND) om gennemførelsen af projekt ”Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet. ” Ud over Fredericia kommune, deltager også København- og Helsingør kommune i projektet. Effektmålingen varetages af Forskningsenheden Psykiatrisk Center København. Veluxfonden har ydet et betydeligt bidrag.

 

Samarbejdet er etableret for at imødegå udviklingen i antallet af borgere, der kæmper med psykiatriske problematikker og mentale sundhedsproblemer, som er stigende. Dette ses bl.a. ved, at Kommunernes Landsforening på landsplan har registreret en vækst på ca. 80 pct. fra 2010 til 2016 i antallet af ydelser i kommunerne til især borgere med lettere problematikker.

 

Samarbejdet er forankret hos Din Indgang og er etableret indenfor rammerne af SEL §82d, der retter sig mod borgere, der har let nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller lettere sociale problemer, i denne sammenhæng benævnt psykisk sårbarhed. Derudover er der løbende kontakt og samarbejde med beskæftigelsesområdet, for at styrke sammenhængen og tilbuddene til borgere med både sociale- og beskæftigelsesrelaterede problemer.

 

Indsatsen, der samarbejdes om og som pt effektmåles, er rettet mod psykisk sårbare over 18 år, som er i en situation, hvor deres problemer kan være forbigående, eller som kan udvikle sig til at blive mere eller mindre vedvarende problemer – afhængig af hvilken støtte og muligheder der er i hverdagen.

 

Metodeudviklings- og forskningsprojektet ”Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet”

Projektet metodeudvikler og dokumenterer effekten af en frivillighedsbaseret tidlig forbyggende indsats rettet mod kommunens psykisk sårbare borgere over 18 år. Konkret består dette af et 10-ugers gruppeforløb og individuelt følgeskab, der varetages af frivillige med egne erfaringer med psykisk sårbarhed, også kaldet peers.

 

Gruppeforløbet holdes pt i Frivilligcenter Fredericias lokaler, for at sikre adgang til et dynamisk miljø, som sammenkobler kommunale og civile aktiviteter.

 

De foreløbige evalueringer er af god forskningsmæssig kvalitet og viser at indsatsens form, temaer m.m. er velfungerende og meningsfulde for borgere med psykisk sårbarhed. I de foreløbige interviews beskriver borgere, der har deltaget i indsatsen, en oplevelse af samhørighed, positiv identitet, håb, meningsfuldhed og handlekraft.

 

I pilotfasen deltog 17 borgere fra Fredericia i projektets aktiviteter. Pt. er 7 borgere fra Fredericia inkluderet i det randomiserede forsøg og 7 afventer introduktionssamtale. På landsplan skal inkluderes 284 i alt.

 

Indhold

I den oprindelige tidsplan for projekt ”Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet” ville effektmålingen have været færdiggjort inden projektets afslutning den 30. juni 2022.

 

Grundet COVID-19 og de nationale nedlukninger, er både iværksættelsen og rekrutteringen af deltagere til forsøget blevet forsinket, hvilket har nødvendiggjort en finansiering i 2. halvår af 2022, imens effektmålingen færdiggøres og der kan tages stilling til det videre samarbejde.

 

Den kommunale medfinansiering i 2. halvår af 2022 anvendes udelukkende til de direkte omkostninger til en frivillig- og aktivitetskoordinator i Fredericia, herunder udgifter til uddannelse af frivillige og borgerrettede aktiviteter. Formålet er at kunne drive de lokale frivilligaktiviteter og opretholde samarbejde med Din Indgang, hvor muligheden for at gå i et peer-gruppeforløb og få følgeskab, er et element i tilbuddene til borgerne. Dertil vil samarbejdet med jobcenteret søges udvidet, da peer-støtte ofte gør en særlig forskel i forhold til ensomhed, tro på egne evner og mod på forandring.

 

Ud over selve indsatsen, består aktiviteterne af bl.a. introduktionsmøder i civilsamfundet og internt i kommunen, løbende dialog med rådgivere og andre kommunale medarbejdere. Dertil kommer frivilligkoordinering, frivilligpleje og andre aktiviteter, der er en forudsætning for at kunne tilbyde indsatsen til kommunens psykisk sårbare borgere.

 

Parallelt med det dette skal Peer-Partnerskabet sikre den overordnede fremdrift i færdiggørelsen af effektmåling, ved bl.a. at opstarte et udviklingspartnerskab med Den Sociale Investeringsfond, uddannelse af frivillige, kvalitetssikring samt at indsatsen bidrager til Din Indgangs fokus og behov. Samarbejdet med Den Sociale Investeringsfond har bl.a. til formål at beskrive indsatsen som udvikles i projektet, gennem SØM-modellen.

 

Økonomi

Medfinansiering fra Fredericia Kommune i perioden 1. juli 2022 til 31. december 2022, er på kr. 200.000.

 

Medfinansieringen betyder at der fra Fredericia Kommune kan henvises borgere til deltagelse i indsatsen på samme niveau som i 2021, hvilke er op til 20 borgere om måneden og i alt 120 borgere for 2. halvår 2022.

 

De resterende udgifter på kr. 892.792 for driften af projektet i 2. halvår af 2022 sikres af Peer-Partnerskabet v. Det Sociale Netværk og SIND, til at dække udgifter forbundet med færdiggørelse af forskningsaktiviteter, udarbejdelse af en social investeringsmodel samt koordination på tværs af kommuner og aktører.

 

Ud over de direkte aktiviteter, vil forskningsresultaterne give kvantitativ og kvalitativ viden om psykisk sårbare borgere i Fredericia, og bidrage til at øge vidensniveauet i den fremtidige tilrettelæggelse af indsatserne.

 

Den oprindelige finansiering af projekt ”Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet” var kr. 11.029.807 fra VELUX FONDEN samt ved medfinansiering fra de deltagende kommuner.  Den kommunale medfinansiering har indtil videre udgjort 7,5% af projektets samlede budget.

Økonomiske konsekvenser

En udgift på 200.00 til medfinansiering af projektet i resten af projektperioden.

Vurdering

På mange måder understøtter peer projektet det værdiskabende fokus som der arbejdes med indenfor social og handicapområdet. Både i forhold til at få flere ind i fællesskaber og samarbejdet på tværs med frivillige omkring tidlige og forebyggende indsatser. Kernen i projektet er interessant og giver rigtig god mening at understøtte ressourcerne i individet så der dannes grundlag for positiv udvikling så de ikke får brug for en kommunal indsats. Det bliver endvidere interessant at følge projektet så man kan se hvilke effekter gruppeforløbene reelt skaber gennem en frivillig peer-peer indsats.

 

Der er et potentiale i at udnytte gruppe tilbuddet mere på beskæftigelsesområdet, hvor store dele af målgruppen blandt kontanthjælpsmodtagerne og sygemeldte kunne have glæde og gavn af forløbet.

 

På den anden side har det været sværere at rekruttere borgerne end forventet. Dette har helt sikkert sammenhæng med Covid-19 situationen men der har også været borgere der har haft modstand på at gå ind i projektet da de er bekymret for at indgå i lodtrækningsdelen samt forskningsdelen. Det er derfor også svært at forudse om der ville kunne rekrutteres tilstrækkeligt grundlag til at kunne udfylde den kapacitet som projektet tilskriver.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller, at udvalget godkender den kommunale medfinansiering i 2022, så der kan gives tilsagn til parterne i projektet.  Midlerne findes via en udviklingspuljen under direktøren for Social og Beskæftigelse

 

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 07-06-2021

Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender den kommunale medfinansiering i 2022.

 

Punkt 11 Orientering (Lukket)

Punkt 12 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller