Sundhedsudvalget - 10-12-2018

Referat
Dato:
Mandag, 10 december, 2018 - 19:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Fredag, 7 december, 2018 - 15:00
Referat publiceret:
Tirsdag, 11 december, 2018 - 13:00

Punkt 61 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Sundhedsudvalget den 10-12-2018

Godkendt.

Punkt 62 Fællesmøde Børne- og Skoleudvalget og Sundhedsudvalget

Sagsresumé

Børne- og Skoleudvalget og Sundhedsudvalget afholder fællesmøde den 10.12.2018.

 

Omdrejningspunkter for fællesmødet er Røgfri Fremtid og udmøntning af budgetmidlerne til tobaksforebyggelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune blev i august 2018 en del af partnerskabet Røgfri Fremtid, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har lanceret. Som partner i Røgfri Fremtid bakker man op om visionen, at børn og unge har ret til at vokse op uden røg og en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får mulighed for at skabe et sundt og godt liv.

 

Der er i budgetforliget blevet afsat 100.000 kr. årligt i perioden 2019-2022 til tobaksforebyggende aktiviteter i form af implementering af X:IT på alle overbygningsskoler i Fredericia Kommune.  X:IT, som er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, er en indsats rettet mod at forebygge rygning blandt elever på 7.-9. klassetrin. X:IT har tre konkrete indsatsområder: Røgfri skole (min. røgfri matrikel), min. 8 timers undervisning om året, og røgfri aftale med forældreinvolvering.

 

På mødet vil der blive præsenteret et oplæg til udmøntning af budgetmidlerne, som er blevet udarbejdet ud fra møder med skolelederne fra overbygningsskolerne, elevernes input fra InnoCamp og information fra Kræftens Bekæmpelse.

 

Strategisk sundhedskonsulent Michela Jørgensen og pædagogisk konsulent Kasper Pihlkjær deltager på mødet.

Økonomiske konsekvenser

Udmøntning af budgetmidler.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Det indstilles, at Børne- og Skoleudvalget og Sundhedsudvalget drøfter:

 

  1. Hvordan der bedst kan skabes en røgfri fremtid for børn og unge i Fredericia
  2. Udmøntning af de 100.000 kr. som årlig er afsat i budget 2019-2022 til tobaksforebyggende aktiviteter i form af implementering af X:IT på alle overbygningsskoler i Fredericia Kommune

Beslutning i Sundhedsudvalget den 10-12-2018

Udvalgene fik et oplæg med fakta om evidens og effekt, resultater fra InnoCamp og input fra overbygningsskolerne, samt udkast til udmøntning af de 100.000 kr. afsat til implementering af X:IT på alle overbygningsskolerne.

 

Der var opbakning til udmøntningen, som sendes til endelig godkendelse i Sundhedsudvalget.

 

Ungebyrådet inddrages i implementeringsprocessen

 

Arbejdet med Røgfri fremtid og X:IT dagsordensættes i skolebestyrelserne og personalegrupperne på skolerne.

 

Der efterspørges et udkast på, hvad der skal til for at lave en effektfuld bred forebyggende indsats målrettet børn og unge fra 5-6. klasse til og med 10. klasse, og med fokus på at mindske ulighed i sundhed.