Sundhedsudvalget - 17-09-2018

Referat
Dato:
Mandag, 17 september, 2018 - 14:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 41 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 17-09-2018

Godkendt.

Punkt 42 Status på indsatser i Familie & Børnesundhed

Sagsresumé

Familiechefen vil på udvalgsmødet orientere om status på de indsatser, der i 2018 er politisk fokus på.

 

Sagsbeskrivelse:

Familiechefen vil på udvalgsmødet orientere om status på de indsatser, der i 2018 er politisk fokus på. Det drejer sig om:


  • Sund Start
  • Drop-in klinik
  • Sund vægt
  • Spiseforstyrrelser
  • Projekt overgange i Fredericia

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Byrådet vedtog i forbindelse med godkendelse af budget 2018, en række indsatser under Familie & Børnesundheds område, der vedrører Sundhedsudvalget. Det drejer sig om flg.:


  • Sund start – en tidlig og tæt koordineret indsats mellem familien, jordemødre, almen praksis og kommunen over for udsatte familier.

  • Drop-in tilbud på sundhedshuset – åben rådgivning for forældre om fx amning, tryghed og trivsel i forældreskabet.

  • Sund vægt – En familiebaseret indsats for at modvirke overvægt blandt børn, inspireret af Holbæk modellen.

  • Spiseforstyrrelser -  Som en del af Sund vægt tilbuddet, skal der også være fokus på børn og unge med spiseforstyrrelser.

Familiechefen giver en status på indsatserne. Ligeledes gives der en status på projektet ”Styrkelse af overgange i Fredericia” – finansieret af Sundhedsstyrelsen.

Indstillinger

Familie & Børnesundhed indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 17-09-2018

Kirsten Blæhr, Chef for Familie- og Børnesundhed gav en status på flere af afdelingens indsatser. Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Punkt 43 Opstart af Drop-in tilbud

Sagsresumé

Byrådet besluttede med budget 2018, at der skal etableres et Drop-in tilbud til forældre om f.eks. amning, trivsel og tryghed i forældreskabet.

Familie- og Børnesundhed er nu klar med en model for en Drop-in rådgivning, med forventet opstart i uge 43 2018 Rådgivningen vil have til huse i lokalerne hos Headspace på Sundhedshuset, med en ugentlig åbningstid på 2 timer. Rådgivningen bemandes med en sundhedsplejerske og en KKP (Koordinerende Kontaktperson)

 

Sagsbeskrivelse:

Af budgetforliget for 2018 fremgår:

 

”I forbindelse med Sund Start etableres åben rådgivning for alle forældre på sundhedshuset om fx amning, trivsel og tryghed i forældreskabet”.

 

Familie- og Børnesundhed har arbejdet videre med at skabe en model for drop-in rådgivningen.

 

Drop-in rådgivningen er et åbent og anonymt rådgivningsforløb, der målrettes forældre med børn i alderen 0-6 år. Rådgivningen vil holde til i Headspaces lokaler ved Sundhedshuset, da disse både er centralt beliggende og har lokaler der passer fint til tilbuddet. Ligeledes er Headspace også en slags Drop-in rådgivning, blot for unge.

 

Forældre kan henvende sig til rådgivningen uden henvisning. Personalet vil hjælpe og støtte forældrene i de udfordringer de møder med deres børn i denne aldersgruppe, ligesom de vil hjælpe med at give dem indsigt og forslag til handlemuligheder i deres problemstillinger.

 

Eksempler på problematikker, som der kan forventes at dukke op, er ud over amning, tryghed og trivsel også søvnbesvær, længerevarende gråd, konflikter, skilsmisse mv.

 

Drop-in rådgivningen holder åbent 2 timer om ugen. Det vil være eftermiddag/aften, så også forældre der er i arbejde, har mulighed for at besøge rådgivningen.

 

Der vil både være en sundhedsplejerske og en KKP medarbejder tilstede i rådgivningen. Herved kan personalet i rådgivningen dække både sundhedsfaglige og pædagogiske problemstillinger.

 

Såfremt personalet vurderer, at der er problematikker, der ikke kan løses under den åbne konsultationstid, vil forældre kunne tilbydes op til 3 hjemmebesøg, via tilbuddet.

 

Drop-in rådgivningen vil også kunne kontaktes via sms og mail inden for åbningstid.

 

Drop-in rådgivningen forventes at åbne i uge 43 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 0,9 mio. kr. årligt til Sund Start og Drop In tilbud i budgetforlig 2018. Økonomien i Drop In rådgivningen kan sammen med Sund Start afholdes inden for den økonomiske ramme på 0,9 mio. kr.

Vurdering

Det vurderes, at den foreslåede model for Drop-in rådgivning, giver forældre med børn i alderen 0-6 år, gode muligheder for at få rådgivning om problemer af sundhedsmæssige og pædagogiske karakter. Forældre vil også kunne tilbydes op til 3 hjemmebesøg.

Der kan være muligleder for samarbejde med civilsamfundet. Dette vil blive afsøgt nærmere.

Indstillinger

Familie og Børnesundhed indstiller til, at Sundhedsudvalget godkender den foreslåede model for åben anonym Drop-in rådgivning, dvs:


1.  Målgruppen er forældre til børn i alderen 0-6 år

2.  Ugentlig åbningstid på 2 timer i Headspaces lokale ved Sundhedshuset

3.  Rådgivningen bemandes med en sundhedsplejerske og en KKP medarbejder

4.  At der er mulighed for at tilbyde forældre med særlige problemstillinger op til 3 hjemmebesøg

5.  At rådgivningen starter op i uge 43, eller hurtigst muligt derefter.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 17-09-2018

Sundhedsudvalget fik forelagt forslag til model for åben anonym Drop-in rådgivning.

 

Åbningstiden på to timer ugentligt blev drøftet.

 

Sundhedsudvalget udtrykte ros til tilbuddet og godkendte modellen.

Punkt 44 Fællesmøde med Senior- og Handicapudvalget den 21. september

Sagsresumé

Sundhedsudvalget og Senior- og Handicapudvalget afholder fællesmøde den 21.09.2018. Sundhedsudvalget drøfter forventninger forud for mødet.


Sagsbeskrivelse:

Sundhedsudvalget og Senior- og Handicapudvalget afholder fællesmøde den 21.09.2018. Følgende emner er dagsordensat til mødet:


·  Forebyggende hjemmebesøg

·  Hvordan har du det – undersøgelse

·  Fremtidens Sygepleje


Sundhedsudvalget drøfter forventninger forud for mødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Voksen- og Sundhedssekretariatet indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter forventninger forud for mødet.

Bilag

Bilag

Beslutning i Sundhedsudvalget den 17-09-2018

Udvalget ser frem til drøftelsen og vil også gerne drøfte sundhedsaftalearbejdet, som ramme for de kommunale indsatser.

Punkt 45 Fællesmøde med Uddannelsesudvalget 12.november 2018

Sagsresumé

Sundhedsudvalget afholder fællesmøde med Uddannelsesudvalget 12.11.2018 med fokus på unge og sundhed. Sundhedsudvalget drøfter formål med og indhold til mødet.


Sagsbeskrivelse

Sundhedsudvalget afholder fællesmøde med Uddannelsesudvalget 12.11.2018 med fokus på unge og sundhed.


Der er afsat en time til fællesmødet. Sundhedsudvalget drøfter, hvad der ønskes fokus på omkring unge og sundhed på fællesmødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Voksen- og Sundhedssekretariatet indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter input til indhold for fællesmødet med Uddannelsesudvalget 12.11.2018.

Bilag

Ingen

Beslutning i Sundhedsudvalget den 17-09-2018

Sundhedsudvalget ønsker at udvide mødetidspunktet, så der bliver mulighed for en bredere dialog, ligesom det ønskes overvejet, at invitere gæster udefra – fx Sund By netværket.

Punkt 46 Fredericia Sund By - status

Sagsresumé

Udvalget drøfter status på mikro-partnerskaber samt input til, hvordan flere bliver mikro-partnere. Derudover skal udvalget give input til Fredericia Sund By event den 12. november.


Sagsbeskrivelse:

Som del af medlemskabet af WHO Healthy Cities Network arbejder Fredericia Kommune med mikro-partnerskaber. Hensigten med partnerskaberne er, at hvis flere arbejder med at fremme folkesundheden på mikro-niveau i Fredericia, så lykkes vi bedre. Sundhed og trivsel skabes nemlig lige der, hvor folk er og lever deres liv.


Status på mikro-partnerskaber.


Der er pr. 23.08.2018 20 mikro-partnere. Det drejer sig om følgende:


1.  Produktionsskolen

2.  Hjerteforeningen

3.  Boligkontoret Fredericia

4.  Axeltorv Apotek

5.  GenoptræningsCentret

6.  STU

7.  Elevrådet Kirstinebjergskolen

8.  Ullerup Bæk Skolen afd. Nørre Allé

9.  Dagplejer: Inge Pedersen

10. Dagplejer: Lonni Oversø

11. Dagplejer: Helle Stærmose Kristiansen

12. Idrætsbørnehaven Ta"Fat

13. Dagplejer: Lene Wetche Balslev

14. Dagplejer: Annette Nielsen

15. Peter Aage Gården

16. Fredericia Idrætshøjskole/Idræt i dagtimerne

17. Trinity Hotel og Konference Center

18. Dagplejer: Susanne Brandt

19. Frivillig og yogainstruktør: Susanne Brandt

20. Frivillig og yogainstruktør: Paul Oxbøl


Fredericia Sund By hjemmeside

Der etableres en Fredericia Sund By hjemmeside til formidling af aktiviteter, mikro-partnerskaber og indsatser omkring Fredericia Sund By. Hjemmesiden præsenteres på mødet og lanceres herefter.

 

På hjemmesiden findes oplysninger om, hvordan man kan blive mikro-partner, og hvordan man kan ansøge om puljen til aktiviteter som mikro-partner.


Som del af lanceringen sendes der en nyhedsmail rundt til nuværende og potentielle mikro-partnere samt en pressemeddelelse for at gøre reklame for såvel hjemmesiden og mikro-partnerskaberne og samtidig gøre opmærksom på puljen, der kan søges.

Sundhedsuge i november

I forbindelse med åbningen af Sundhedshusets indgangsparti den 4. november foreslås det at afholde en sundhedsuge. Følgende arrangementer er allerede fastlagte i november:


·  Åbning af Sundhedshusets indgangsparti med åbent hus arrangement 4. november

·  Fredericia Sund By arrangement den 12. november

·  Fællestemamøde mellem Sundhedsudvalget og Uddannelsesudvalget 12. november

·  Verdens Diabetesdag den 14. november.

Derudover planlægges en workshop for aktører på Sundhedshuset omkring skabelsen af en fælles kultur og samarbejde i ugen efterfølgende åbningen af indgangspartiet.


Der kan samtidig planlægges flere mindre arrangementer rundt omkring i byen, der sætter fokus på sundhed og trivsel eventuelt i samarbejde med mikro-partnerne.


Fredericia Sund By arrangement den 12. november 2018

Som Sundhedsudvalget blev orienteret om på udvalgsmøde den 15.08.2018, så er arrangementet reserveret i kalenderen fra kl. 17 til kl. 19 den 12. november 2018. Der er booket der en oplægsholder, der kan sætte fokus på partnerskabstankegangen samt bæredygtighed. Oplægsholderen er booket til et 45 minutters oplæg.


Forslag til overordnet program:


·  Velkomst

·  Fejring af de nye mikro-partnere

·  Oplægsholder

·  Netværk

·  Afslutning

Sted og indhold til program planlægges ud fra Sundhedsudvalgets input og ønsker. Der inviteres bredt ud til nuværende mikro-partnere, frivillige, foreninger, virksomheder, organisationer med videre.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Der har været opmærksomhed på mikro-partnerskaberne og muligheden for at blive mikro-partner gennem arrangementet den 12. juni 2018, nyhedsmails, uddeling af foldere, på kommunes facebookside. Og der lanceres en Fredericia Sund By hjemmeside. Der er stadig plads til langt flere mikro-partnere.

Sundhedsudvalget har mulighed for at spille en rolle i udbredelsen af og kendskabet til mikro-partnerskaber ved at gøre opmærksomme på muligheden og ved at åbne døre ved virksomheder, foreninger eller organisationer, som kan blive mikro-partnerskaber.

Indstillinger

Voksen- og Sundhedssekretariatet indstiller, at Sundhedsudvalget

 

  1. tager orienteringen om status på mikro-partnerskaber og Fredericia Sund By hjemmeside til efterretning
  2. drøfter hvordan Sundhedsudvalget kan spille en rolle i at få flere til at melde sig som mikro-partnere
  3. drøfter muligheden for at afholde sundhedsuge i november
  4. drøfter event den 12.11.2018 med henblik på input til program og sted.

Bilag

Ingen

Beslutning i Sundhedsudvalget den 17-09-2018

Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.


Udvalget foreslår at facebooksiden kombineres med en instagram-profil.

Der efterspørges en kommunikationsplan til næste udvalgsmøde, herunder hvordan vi får flere private aktører og virksomheder til at melde sig som mikro-partnere.


Udvalget orienteres til hvert møde om nye mirkro-partnere og uddeling af puljemidler.


Sundhedsudvalget bakkede op om afholdelse af sundhedsuger i forbindelse med åbningen af indgangspartiet på Sundhedshuset d. 4. november.


Der var forslag om at afholde WHO event d. 12. november i et af medborgerhusene fx i Korskærparken. Muligheden herfor undersøges.


.

Punkt 47 Sundhedsaftale 2019-2022 – Opfølgning på møde d. 4. september

Sagsresumé

Udvalget følger op på mødet med formandskabet fra Sundhedskoordinationsudvalget d. 4 september 2018, vedr. den kommende sundhedsaftale for 2019-2022.


Sagsbeskrivelse:

Repræsentanter fra Sundhedsudvalget holdt d. 4. september 2018 møde med repræsentanter fra det regionale SundhedsKoordinationsUdvalg, samt PLO Syd.


På dagsordenen for mødet var bl.a.

·  En orientering om de politiske visioner for den kommende sundhedsaftale (vedlagt som bilag),

·  Drøftelse af målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022, og

·  Orientering om den videre proces for Sundhedsaftalen 2019-2022.

 

Processen for udviklingen af den kommende sundhedsaftale er stram, og med kort mulighed for indflydelse. Der er derfor brug for at tage stilling til, hvorvidt drøftelserne på mødet d. 4. september 2018 giver anledning til yderligere opfølgning. Det endelige udkast til aftalen forventes at blive præsenteret d. 10. december 2018, hvor formandskabet fra Sundhedsudvalget bliver inviteret til et fælles møde. Herefter sendes aftalen i høring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det vurderes, at der er størst mulighed for at sætte præg på den kommende sundhedsaftale i september, hvorefter aftalen begynder at tage form. Det første oplæg sendes til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget d. 25. oktober 2018.

Indstillinger

Voksen- og Sundhedssekretariatet indstiller, at Sundhedsudvalget

1.  drøfter mødet d. 4. september 2018, og

2.  tager stilling til evt. behov for yderligere opfølgning.

Bilag

Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2022

Beslutning i Sundhedsudvalget den 17-09-2018

Sundhedsudvalget drøftede mødet med Sundhedskoordinationsudvalget. Referat fra mødet er efterfølgende rundsendt til udvalget med henblik på kommentering og godkendelse.


Temaerne i drøftelsen vil blive drøftet med Senior- og Handicapudvalget på fællesmøde d. 21. september.

Punkt 48 Orientering (Lukket)