Teknisk Udvalg - 04-04-2022

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 4 april, 2022 - 09:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 31 marts, 2022 - 22:31
Referat publiceret:
Fredag, 8 april, 2022 - 04:47

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-04-2022

Godkendt.

Punkt 2 Orienteringssag: Renholdelsesanalyse

Sagsresumé

Kort orientering omhandlende affaldsanalyse fra 2021.

Sagsbeskrivelse:

Kort orientering omhandlende affaldsanalyse fra 2021.

 

Ren By har i samarbejde med Hold Danmark Rent fået udarbejdet en analyse over renholdelsesgraden på udvalgte lokationer i Fredericia. Analysen viser et acceptabelt renholdelsesniveau, hvor der enkelte steder er plads til forbedring.

 

Affaldsanalysen er et øjebliksbillede på renholdelsesniveauet i Fredericia Kommune. Analysen viser tendenser i niveauet på de offentlige arealer, og består af 20 forskellige typer af lokaliteter i kommunen, heraf 16 med bymæssig karakter, samt 4 i naturområder. På hver lokalitet måles på 4 steder.

 

Analysen er gennemført over 3 dage i foråret/sommeren 2021, og består af en optælling af skod, småt affald og stort affald.

 

Analysen har til mål og være et hjælpeværktøj for fremtidige indsatser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Det vurderes, at analysen giver mulighed for at arbejde videre med særlige indsatsområder, og er et godt redskab til at sætte fokus på renholdelse og borgeradfærd.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-04-2022

Orienteret.

Punkt 3 Beslutningssag: Igangsætning af kommuneplantillæg og lokalplan for havneudvidelse

Sagsresumé

Vækst, Teknik og Klima har modtaget en anmodning fra ADP om igangsætning af kommuneplantillæg og lokalplan for et område /en grund beliggende ved havnen. Planerne skal gøre det muligt at udvide havnen med et område til containerhåndtering.

 

Udvidelsen omfatter en forlængelse af den eksisterende containerterminal ved kaj 19 og etablering af nye ro/ro-lejer til håndtering af lastbilsgods ved kaj 23, som nu fungerer som kemikaliekaj.

 

Fredericia Havn kan med udvidelsen imødekomme den øgede efterspørgsel efter transportløsninger, der kombinerer både bane og søtransport som alternativ til lastbiltransport mellem de europæiske havne.

 

Vækst, Teknik og Klima indstiller, at kommuneplantillæg og lokalplan igangsættes, da det fremlagte projekt er i overensstemmelse med den forventede udvikling for havnen.

 

Der vil sideløbende med planarbejdet ske en miljøkonsekvensvurdering af projektet med havneudvidelsen.

Den 10. marts 2022 blev afholdt dialogmøde om havneudvidelsen. På mødet deltog Teknisk Udvalg og Klima-, Energi- og Miljøudvalget, samt Rune D. Rasmussen og Morten Højrup fra ADP og Sweco.

 

Sagsbeskrivelse:

Vækst, Teknik og Klima har modtaget en anmodning fra ADP om igangsætning af kommuneplantillæg og lokalplan for et område /en grund beliggende ved havnen. Planerne skal gøre det muligt at udvide havnen med et område til containerhåndtering.

 

Området omfatter en udvidelse af havnen ud i vandarealerne.

 

Intentionen med lokalplanen er at udvide havnens kapacitet til en stigende containerhåndtering med skib og lastbil i fremtiden.

 

Havnens sammenhæng med Taulov Dry Port giver stadig øgede mængder gods via både skib, jernbane og lastbil.

 

Fredericia Havn kan med udvidelsen imødekomme den øgede efterspørgsel efter transportløsninger, der kombinerer både bane og søtransport som alternativ til lastbiltransport mellem de europæiske havne.

 

Udvidelsen omfatter en forlængelse af den eksisterende containerterminal ved kaj 19 og etablering af nye ro/ro-lejer til håndtering af lastbilsgods ved kaj 23, som nu fungerer som kemikaliekaj.

 

Det forventes ved gennemførelse af projektet, at det fremtidige antal anløb af Ro/Ro-skibe vil være på samme niveau som i dag, mens der forventes en stigning i anløb med containerskibe.

 

Forhold til gældende lokalplan/ byplanvedtægt

Området er i dag omfattet af lokalplan 68 og 236, som udlægger området til erhvervsformål for havneorienterede virksomheder.

 

Med den endelige vedtagelse af en ny lokalplan aflyses lokalplaner for det område, som den nye lokalplan omfatter.

 

Forhold til Kommuneplan 2021-2033

Lokalplanområdet ligger i rammeområde B.E.3 - Erhvervsområde, Havnen, som fastlægger anvendelsen til Erhvervsformål, primært havnerelaterede virksomhed, miljøklasse 4-6.

 

Den specifikke anvendelse er angivet til erhvervsområde, kontor- og serviceerhverv, let industri og håndværk, tung industri, havneerhvervsområde, butikker, butikker med særligt pladskrævende varer.

 

Ønskerne til lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen med hensyn til afgrænsningen ud i vandarealerne. Der skal således udarbejdes et kommuneplantillæg for at få afgrænsningen flyttet, således den påtænkte udvidelse kan ske indenfor afgrænsningen.

 

Kommuneplantillægget udvider rammeområde B.E.3 - Erhvervsområde, Havnen med det inddragede vandareal.

 

Lokalplanen afgrænses til område ved Værftsvej omfattet af lokalplan 68 og område omfattet af lokalplan 236. Området ved ro/ro-leje kan indgå i lokalplanen ved væsentlige ændringer i forbindelse med ombygning af lejet.

 

Miljøvurdering og miljøkonsekvensvurdering

Der skal sideløbende med planarbejdet ske en miljøkonsekvensvurdering af projektet med havneudvidelsen. Denne miljøkonsekvensvurdering sker i samarbejde med Trafikstyrelsen, som er myndighed for udvidelsen ud i vandarealerne, mens Fredericia Kommune er myndighed for ændring af anvendelsen på landarealerne.

 

I forbindelse med disse vurderinger, vil blandt andet forholdene omkring støj, trafik og visuelle forhold indgå.

 

Den 10. marts 2022 blev afholdt dialogmøde om havneudvidelsen. På mødet deltog Teknisk Udvalg og Klima-, Energi- og Miljøudvalget, samt Rune D. Rasmussen og Morten Højrup fra ADP og Sweco.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at kommuneplantillæg og lokalplan kan igangsættes, da det fremlagte projekt er i overensstemmelse med den forventede udvikling af havnen.

 

Der vil i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillæg være en forudgående offentlighed, hvor der er mulighed for at komme med ideer og forslag til de fremtidige forhold.

 

Sammen med udarbejdelsen af planerne sker en miljøvurdering af planerne, og sideløbende hermed sker en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Der skal således igennem processen arbejdes grundigt med miljøkonsekvenserne af havneudvidelsen, herunder bl.a. støj, så regler og krav kan overholdes.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at processen fortsætter og udvalget drøfter udkast til miljøkonsekvensrapporten på deres næste udvalgsmøde.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 28-02-2022

A, D og O foreslog, at:

-          ”Indstillingen tiltrædes, idet der efter et møde mellem Teknisk Udvalg og ADP tages stilling til om arbejdet skal fortsættes på det næste udvalgsmøde”.

-          Imod stemte V, i alt 1.

-          For stemte A, D og O, i alt 4.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-04-2022

Godkendt som indstillet. Processen fortsætter og udvalget drøfter udkast til miljøkonsekvensrapporten på deres næste udvalgsmøde.

Punkt 4 Beslutningssag: Igangsætning af kommuneplantillæg 8, Forøgelse af detailhandelskvote i aflastningsområdet i Fredericia Vest

Sagsresumé

I butiksområdet (aflastningsområdet) Fredericia Vest er der en grænse/ ramme for, hvor meget nyt butiksareal, der må bygges. Detailhandelsrammen for aflastningsområdet i Fredericia Vest er opbrugt, og det er ikke muligt at tillade nye butiksfunktioner eller udvidelse af eksisterende butikker på nuværende tidspunkt.

 

Det ønskes at udvide kvoten med 10.000 m2 til butiksareal. Kommuneplantillægget har været sendt i forudgående offentlig høring i december 2021, hvor der indkom 6 bemærkninger.

 

Aflastningsområde i Fredericia Vest

 

Sagsbeskrivelse:

Området

Butiksområdet langs Vejlevej er udlagt til aflastningsområde. Formålet er at gøre plads og skabe mulighed for at etablere store butikker og andre typer butikskoncepter, end det (af trafikale og pladsmæssige årsager) er muligt at etablere i bymidten.

 

Aflastningsområdet i Fredericia Vest er pålagt en maksimumskvote for mængde af butiksareal, der må etableres. Pr. dags dato er denne kvote opbrugt, der kan derfor ikke etableres nye eller udvides eksisterende butikker. Det betyder også, at eksisterende lokalplaner, som muliggør butikker, ikke kan realiseres.

 

Detailhandelsanalyse

Detailhandelsanalysen 2020 viser, at aflastningsområdet Fredericia Vest er en stærk spiller i kommunens samlede handelsbalance.

 

I løbet af seks år har forholdet mellem aflastningsområdet og midtbyen dog udviklet sig. Det samlede butiksareal i Fredericia Vest er i dag dobbelt så stort som i midtbyen og omsætningen er 40% højere, mens antallet af butikker i midtbyen er dobbelt så stort som i Fredericia Vest.

 

Konkret er der i dag 31.600 m2 bruttoetageareal butikker i midtbyen med en omsætning på 591 mio kr, og 61.150 m2 bruttoetageareal butikker i aflastningsområdet med en omsætning på 843 mio kr.

 

Samlet set har handelsbalancen for Fredericia Kommune rykket sig fra 92 % til 101 % siden 2013.

 

Rollefordelingen mellem Fredericia bymidte og aflastningsområdet ved Fredericia Vest er trukket skarpt op, for at de to detailhandelsområder skal kunne udvikle sig mest hensigtsmæssigt uden for stor uhensigtsmæssig konkurrence: Bymidtens rolle er at tilbyde et hyggeligt og varieret bymiljø med fokus på de mindre enheder, og aflastningsområdets rolle er at tiltrække store butikker på mere end 500 m², og som kan tiltrække handel fra et større opland.

 

Detailhandelsanalysen anbefaler, at der i aflastningsområdet stilles krav om minimumsbutiksstørrelse for at forebygge, at typiske strøgbutikker etablerer sig i aflastningsområdet fremfor i midtbyen.

 

Redegørelsesbehov ved forøgelse af detailhandelskvote

Der stilles krav om en række redegørelser i forbindelse med udarbejdelsen af et tillæg til kommuneplanen, der øger butikskvoten for et aflastningsområde; herunder:

  • Opland og kundegrundlag
  • Påvirkning af bymidten
  • Konkurrencesituation internt i kommunen og overfor nabokommuner

 

I en analyse målrettet udvidelsen af Fredericia Vest blev det undersøgt, hvilken påvirkning det vil have på bymidten, de øvrige områder i Fredericia Kommune samt nabokommuner, hvis detailhandelskvoten i Fredericia Vest udvides med 10.000 m2. Kvoten på 10.000 m2 er vurderet ud fra rummelighed i eksisterende, konkrete lokalplaner, og mulige øvrige arealer sammenholdt med forholdet til andre detailhandelsarealer i kommunen.

 

Beregningerne viser, at ny udvalgsvarehandel på 10.000 m2 forventes at hente ca. 9 % af omsætningen fra bymidten, ca. 23 % fra øvrige butikker i Fredericia Vest og ca. 2 % fra resten af Fredericia Kommune. Ca. 64 % af omsætningen forventes at komme fra nabokommunerne, samtidig med at et øget udbud af butikker kan forventes at bidrage til, at yderligere indkøb holdes hjemme i Fredericia Kommune.

 

Sammenhæng med øvrige detailhandelsrammeændringer

Parallelt med kommuneplantillæg 8 for udvidelse af detailhandelskvoten for aflastningsområdet i Fredericia Vest, ønskes kommuneplantillæg 5 for et aflastningsområde omkring afkørsel 59 iværksat.

 

Kommuneplantillæg 3, udvidelse af bydelscenter ved afkørsel 59 er ligeledes undervejs.

 

Forudgående offentlig høring

Der har været indkaldt til forudgående offentlig høring om udvidelse af aflastningscentret i perioden 8. – 22. december 2021.

 

Der er modtaget seks bemærkninger i høringsperioden. Bemærkningerne omhandler følgende punkter, der er forskelligartede og angår til dels konkrete ejendomme, og til dels emner, der ligger udenfor kommuneplanens rammer:

  • Ønske om mulighed for etablering af boliger.
  • Ønske om at en konkret ejendom indlemmes i aflastningsområdet.
  • Trafikal situation i den vestlige del af aflastningsområdet, herunder øgede trafikmængder, forringet trafiksikkerhed, øgede støjgener fra nyere butikker og udbygning af boligområdet Fuglsang Vest; samt yderligere forøgelse af generne ved fortsat nyetablering af butikker og boligområder.
  • Ønske om sammenhængende fysisk planlægning for bedre løsninger for betjening med fjernvarme.
  • Fokus på naturinteresser
  • Udvidede anvendelsesmuligheder samt ny lokalplan for et afgrænset område.

Økonomiske konsekvenser

Ingen udgifter i forbindelse med etableringen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at forøgelse af butikskvoten i aflastningscenter Fredericia Vest er hensigtsmæssig for en fortsat drift og udvikling af vestbyen. Der bør gives mulighed for at udnytte eksisterende detailhandelsudlæg i lokalplaner i området samt opretholde muligheden for en begrænset udvidelse i udviklingsområder.

 

Bemærkningerne fra den forudgående offentlige høring vil blive vurderet og indgå i processen med udarbejdelsen af kommuneplantillægget.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at udarbejdelsen af kommuneplantillæg for udvidelse af detailhandelskvoten for aflastningscentret i Fredericia Vest igangsættes.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-04-2022

Godkendt.

Punkt 5 Beslutningssag: Igangsætning af kommuneplantillæg 5 - Aflastningsområde ved Afkørsel 59

Sagsresumé

I Detailhandelsanalyse 2020 anbefales Fredericia Kommune at undersøge mulighederne for at udlægge et aflastningsområde til store udvalgsvarebutikker ved Afkørsel 59. For at udlæg et nyt butiksområde (et såkaldt aflastningsområde) ved Afkørsel 59, skal kommuneplanen revideres i form af et tillæg til kommuneplanen. Med dette dagsordenspunkt igangsættes denne planlægning.

Sagsbeskrivelse:

Ifølge Planstrategi 2019 skal mulighederne for udpegning af et eller flere aflastningsområder i kommuneplanens detailhandelsstruktur undersøges. Den beslutning danner baggrund for dette tematillæg, som udarbejdes sideløbende med et tillæg for m2-forøgelse i aflastningsområdet Fredericia Vest og et tillæg for udvidelse af Bydelscenter 59.

 

Cowi har udarbejdet ”Detailhandelsanalyse 2020” for Fredericia Kommune i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2021-2033. Analysen blev præsenteret for By- og Planudvalget 18. august 2020 og for Teknisk Udvalg 4. april 2022.

 

I Detailhandelsanalysen anbefaler Cowi blandt andet:

•                                          at udbygge detailhandelsstrukturen ved motorvejsafkørsel 59 med butikker, der ikke konkurrerer med Midtbyens detailhandel.

•                                          at afsøge mulighederne for at skabe de nødvendige rammer i eller nær de eksisterende centerområder, eksempelvis i aflastningsområdet ved Fredericia Vest eller ved bydelscentret ved afkørsel 59. Det vil skabe større synergieffekter med de eksisterende butikker, end hvis de nye butikker placeres længere væk og uden sammenhæng med den eksisterende detailhandel.

•                                          at understøtte rollefordelingen ved at prioritere store udvalgsvarebutikker i aflastningsområderne, mindre butikker og servicefunktioner i bymidten og dagligvarebutikker i bydelscentrene.

I analysen konkluderes det, at udlæg af et aflastningsområde ved afkørsel 59 med plads til de store udvalgsvarebutikker, som ikke naturligt kan placeres i bymidten (butiksstørrelser over 500 m2), kan øge Fredericia Kommunes samlede handelsbalance og ikke vil være i direkte konkurrence med midtbyens butiksliv. Derfor igangsættes dette tillæg.

 

Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Her tænkes primært på store udvalgsvarebutikker – mht. dagligvarebutikker er der særlige regler, og der er begrænsning på størrelsen. 

 

Vækst, Teknik og Klima har sendt ideen om udlæg af nyt aflastningsområde på det nordøstlige hjørne ved krydset Snaremosevej/ Snoghøj Landevej i foroffentlig høring hos naboerne i perioden 7. - 22. december 2021. Det resulterede i 13 høringssvar, som primært gik på bekymring for øget trafikal belastning og støjgener i forhold til nuværende, sikring af de bløde trafikanter, konkurrence med eksisterende butikker i området, betydning for den nærliggende skov, betydning for boligpriser, betydning for Erritsø som uddannelsesområde, forslag om alternativ placering, forslag om placering af brandstation på stedet samt undren over udlæg af stort nyt butiksareal i området, når det hidtil har været svært at udvide i det eksisterende Bydelscenter 59.

 

Bemærkningerne vil blive taget med i overvejelserne under det videre arbejde med kommuneplantillægget.

 

Udlæg af nye detailhandelsområder, eller udvidelse af eksisterende detailhandelsområder, reguleres af planloven. Under nuværende planlov er det muligt at udlægge et aflastningsområde / udvide butiksområdet ved Afkørsel 59, hvis der kan redegøres for bestemte forhold, herunder konsekvenser for andre butiksområder og nabokommuner. Som følge af evalueringen af planlovsændringerne i 2017 er der forventning om, at muligheden for at udlægge nye aflastningsområder vil forsvinde med en tilretning af planloven i slutningen af 2022.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at der vil være fordele og ulemper ved at udlægge et aflastningscenter på det nordøstlige hjørne ved Snaremosevej / Snoghøj Landevej. Nogle af ulemperne vil være er, at detailhandelsmulighederne i området spredes på tre hjørner af det trafikerede kryds Snaremosevej / Snoghøj Landevej, at det visuelle udtryk vil ændre sig med nye store butikker på et sted, der i dag er relativt grønt og lavt ved siden af skoven, samt at konkurrencen vil give en reduktion i omsætning i butikker i Midtbyen, Erritsø bydelscenter og Fredericia Vest.

 

Fordelene vil være, at det vil øge den samlede butiksomsætning i Fredericia Kommune og give færre ture for fredericianere til store butikker i Vejle og Kolding.

 

Samlet set, med tanke på udviklingen i kommunen som helhed og den forventede lovændring, anbefaler Vækst, Teknik og Klima at gå videre med planlægning for et aflastningscenter ved Afkørsel 59.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at arbejdet med at udarbejde tillæg 5 for aflastningsområde i forbindelse med Afkørsel 59 igangsættes.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-04-2022

Godkendt.

Punkt 6 Beslutningssag: Vedtagelse af forslag til lokalplan 380 Boliger ved Skærbækvej, Skærbæk samt forslag til kommuneplantillæg nr. 1

Sagsresumé

Fredericia Kommune har udarbejdet et forslag til en ny lokalplan samt kommuneplantillæg for boliger ved Skærbækvej/Langelandsvej i Skærbæk. Lokalplanen skal muliggøre, at der opføres ca. 93 boliger i form af tæt-lav rækkehuse i ét plan, fordelt på de to matrikler nr. 7a og 7fb Skærbæk By, Taulov.

 

Der har været lokal interesse i planerne og forvaltningen har derfor afholdt to borgermøder, ét digitalt borgermøde den 11. maj 2021 og ét fysisk borgermøde den 23. august 2021, samt haft en løbende dialog med beboerforeningen i Skærbæk efterfølgende. Opsamlende resuméer af de to borgermøder er vedlagt som bilag.

 

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af en anmodning fra en udvikler har Fredericia Kommune igangsat udarbejdelsen af et forslag til en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for boliger ved Skærbækvej/ Langelandsvej i Skærbæk.

 

Udviklerens projekt udlægger et areal på ca. 5 ha til boligbebyggelse med 93 rækkehuse, samt tilhørende fællesfaciliteter og grønne fællesarealer. Lokalplanen skal dermed bidrage med flere attraktive boliger i den nordlige del af Skærbæk.

 

Området
Lokalplanområdet er i dag dyrket landbrugsjord, men er i kommuneplanen udlagt til boligområde.
Lokalplanens afgrænsning er delt i to dele nord og syd for Langelandsvej, henholdsvis en del af matr.nr. 7a og hele matr.nr. 7fb begge af Skærbæk By, Taulov.

 

Det er hensigten, at den nye cykelsti langs områdets vestlige og sydlige afgrænsning skal matrikulært sammenlægges med Skærbækvej (vejmatrikel 7000f Skærbæk By, Taulov). Lokalplanens afgrænsning følger således de fremtidige skel, som forventes at være gældende, før lokalplanforslaget offentliggøres i høring.

 

Lokalplanområdet afgrænses mod vest af Skærbækvej. På den anden side af vejen er der åbent land med landbrug, samt en ny rækkehusbebyggelse - Overmarken - som er opført af samme udvikler. Mod nord afgrænses området af landbrugsjord, som er udlagt til bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Mod nordøst afgrænses området også af landbrugsjord, som grænser op mod Børup skov, og mod sydøst grænser lokalplanområdet op til et boligområde som er under udbygning med blandet tæt-lav, åben-lav og etagebebyggelse. Syd for området ligger et erhvervsområde.

Området har gode infrastrukturelle forbindelser til resten af kommunen, samt relativ nærhed til indkøb, skole og institutioner. Området kobles til den nye cykelsti, der anlægges langs Skærbækvej.

 

Lokalplanens indhold
Lokalplanen har til formål at muliggøre udvikling af et nyt attraktivt boligområde.
Lokalplanen giver mulighed for at udstykke til parcelhusbebyggelse og for at opføre tæt-lav bebyggelse. Især ved anvendelse til tæt-lav bebyggelse stilles der konkrete krav til kvaliteten af såvel bebyggelsen som de grønne friarealer.

 

Lokalplanen sikrer også, at området får tilstrækkelige kvalitative udearealer til fælles ophold, tilstrækkeligt antal parkeringspladser mv., at der ved anvendelse til tæt-lav boliger anlægges fællesfaciliteter som fælleshus, samt at regnvandshåndtering sikres inden for området.

 

Kommuneplanen
Størstedelen af området er i Fredericia Kommuneplan omfattet af ramme S.B.12, som udlægger arealet til boligformål. Lokalplanen vil i anvendelse være i overensstemmelse med denne ramme.

 

En mindre del af lokalplanområdets sydlige del, er omfattet af kommuneplanramme S.E.1B, som også omfatter erhvervsområdet mod syd og udlægger arealet til erhverv i miljøklasse 4-5. Arealet er blevet væsentligt indskrænket i forbindelse med ekspropriation til cykelsti og er derfor ikke længere anvendeligt til formålet. Samtidig er der behov for en bufferzone mellem det eksisterende erhvervsområde og det kommende boligområde. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg, som udlægger den del af lokalplanområdet, der er omfattet af ramme S.E.1B, til Teknisk område, som i lokalplanen skal friholdes for boligbyggeri. Arealet får sin egen kommuneplanramme S.T.1.

 

Lokalplanens bestemmelser er ikke i overensstemmelse med kommuneplanramme S.B.1B for så vidt angår mindstegrundstørrelsen for tæt-lav bebyggelse. Derfor ændres kravene hertil ligeledes med kommuneplantillægget.

 

Indkaldelse af ideer og forslag
Der har i forbindelse med kommuneplantillægget været indkaldt ideer og forslag i perioden fra den 9. juni til den 23. juni 2021. I forbindelse med den forudgående høring har kommunen modtaget syv bemærkninger:
 

  • Kommunen bør sikre, at udlægget til teknisk område ikke påvirker det eksisterende erhverv syd for planområdet yderligere, eller begrænser deres mulighed for at udvide på matr.nr. 7eø og 7eæ Skærbæk By, Taulov yderligere.
  • Der bør værnes om Skærbæks unikke landsbymiljø, herunder at der ikke bygges flere lejeboliger, for ikke at skabe ubalance mellem antallet leje- og ejerboliger. Kommunen bør sikre udbygning af skole og daginstitutioner, hvis der bygges flere boliger. Der bør fokuseres på naturen og fuglelivet, ved ikke at tillade flere boliger langs Skærbækvej. Der bør skærmes mod reflekteret støj fra motorvejen, ved skovrejsning mellem Kolding Landevej og Skærbæk.
  • Timingen for udbygning med flere lejeboliger i Skærbæk er forkert, og antallet af boliger er for stort. Udbygningen bør afvente, at lejebolig markedet er mere balanceret i Skærbæk og der igen er efterspørgsel på på lejeboliger. Det bør overvejes, om øget tilflytning til Skærbæk er et ønske i lokalsamfundet.
  • Skærbæk vandværk er meget interesseret i nye forbrugere.
  • Boligbebyggelsen bør begrænses til syd for Langelandsvej, så indtrykket af Skærbæk som en afgrænset landsby bevares. Tempoet i udbygningen af Skærbæk bør begrænses generelt.
  • Forhold omkring bufferområdet til bevaringsværdigt landskab, potentiel økologisk forbindelse og om tillægget kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, bliver behandlet i kommuneplantillægget.
  • Skærbæk er mættet for boligudvikling for den nærmeste fremtid. Der bør vises særligt hensyn til de naturlige interesser og faunapassager, der strækker sig fra Gudsø Vig til Hagenør nord om Skærbæk. Der bør vises hensyn til erhvervsområdet syd for planområdet ved ikke at placere boliger lige op af det. Det bør overvejes at gøre indkørslen til Skærbæk mere indbydende med en bypark fra Dagli’ Brugsen op langs Skærbækvej. Der bør tages højde for skolen og daginstitutionerne, da disse ikke menes at have plads til evt. tilflyttende børnefamilier. Der bør i stedet for boliger blive fokus på naturen og det grønne præg ved indkørslen til Skærbæk langs Skærbækvej.

 

I muligt omfang er bemærkninger medtaget i det konkrete planarbejde, mens mere generelle betragtninger forventes løftet ind i arbejdet med en helhedsplan for hele Skærbæk.
Alle indkomne bemærkninger fremgår i fulde af bilagt hvidbog.

 

Miljøforhold
Der er udarbejdet en støjredegørelse, som belyser i hvilket omfang området påvirkes af trafikstøj fra Skærbækvej og virksomhedsstøj fra den nærliggende virksomhed, Quorning Boats. På baggrund heraf er der afsat areal til og indskrevet bestemmelser i lokalplanen om etablering af støjvold mod Skærbækvej for at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. I forhold til virksomhedsstøj vurderes det, at afstandsdæmpning er tilstrækkelig.

 

Quorning Boats virke medfører endvidere risiko for gener fra emissioner, i form af lugt og støv. Fredericia Kommune har i samarbejde med Quorning Boats undersøgt risikoen for gener for det nye boligområde i forhold til Quorning Boats eksisterende produktion, samt deres eksisterende mulighed for udvidelse på matrikel 7eø og 7eæ.

 

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at de nye boliger nord for virksomhedens område ikke vil have betydning for Quorning Boats muligheder for at overholde grænseværdier for luft med den eksisterende produktion. Tilsvarende vurderes ikke, at det nye boligområde vil have betydning for virksomhedens fremtidige udvidelsesmuligheder på matrikel 7eø, set i relation til de boliger mv., der i forvejen er etableret i området omkring virksomheden. I den forbindelse vil den eksisterende etageboligbebyggelse mod øst være mere udsat for emissioner, da der typisk vil være højere koncentrationer lidt oppe i højden end ved jorden.

 

Borgerinvolvering
Grundet stor lokal interesse i projektet og planarbejdet, er der blevet afholdt to borgermøder.

 

Det første borgermøde blev afholdt den 11. maj 2021, før lokalplanarbejdet blev påbegyndt, og blev afviklet digitalt på grund af daværende Covid-19 restriktioner. På mødet blev projektet og de planmæssige forudsætninger samt processen præsenteret, og de deltagende havde mulighed for at stille spørgsmål skriftligt. Der deltog ca. 60 borgere ved mødet. Efterfølgende blev en optagelse af mødet, samt præsentationerne, de skriftlige spørgsmål og svarene herpå offentliggjort på kommunens hjemmeside.

 

Det andet møde blev afholdt den 23. august 2021. Dette møde blev afholdt fysisk i Skærbæk i samarbejde med Skærbæk beboerforening, dog med mulighed for digital deltagelse. På mødet blev projektet, samt udkastet til lokalplanforslaget og kommuneplantillægget præsenteret, og de deltagende havde mulighed for at stille spørgsmål. Der deltog ca. 70 borgere.

 

Resuméer af de to møder er vedlagt som bilag.

 

Samlet set tydede møderne på en forholdsvis stor lokal modstand, dels i forhold til omfanget af projektet og at der kun etableres tæt-lav boligbebyggelse, og dels mod en mangel på en overordnet, langsigtet strategi for udviklingen af Skærbæk by, f.eks. i form af en helhedsplan.

 

På baggrund af responsen fra borgermøderne blev det besluttet at udskyde den politiske behandling af lokalplanforslaget, for at muliggøre en treparts dialog mellem udvikler, beboerforeningen i Skærbæk og Fredericia Kommune.

 

Dialogen har afstedkommet en opkvalificering af projektet, med øget fokus på variation og kvalitet i såvel byggeri som områdets grønne friarealer, samt en indsats for at sikre grobund for et fællesskab inden for området og områdets sammenhæng med Skærbæk by.

 

Eksempler på nedslagspunkter hvor projektet er forbedret er:

  • Mere fokus på kvalitet og variation i byggematerialerne, således at bebyggelsen ikke fremstår monotont, herunder bl.a. anvendelse af grønne tage på halvdelen af boligbebyggelsen.
  • Mere fokus beplantningen, samt karakteren af overgangen mellem lokalplanområdet og Skærbækvej, herunder en landskabelig bearbejdning og beplantning af støjvolden.
  • Tilføjelsen af et fælleshus, samt grupper af mindre drivhuse til fælles benyttelse for områdets beboere.

 

Efter aftale med udvikler, har forvaltningen forsøgt at skærpe lokalplanens bestemmelser, således at disse forbedringstiltag sikres når området etableres.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at projektet er forbedret i processen siden borgermøderne i 2021, og at lokalplanens bestemmelser medvirker til at sikre den øgede kvalitet.

 

I den indledende fase blev projektet vurderet i forhold til Bæredygtighedsværktøjet, som viste en række potentialer for forbedring. På baggrund af borgermøderne og løbende dialog med bygherre er projektet blevet forbedret i forhold til flere af disse potentialer, hvilket afspejles i lokalplanforslaget.

 

Bæredygtighedsværktøjet pegede endvidere på nogle muligheder for forbedringer, som ikke er blevet indarbejdet. F.eks. at bearbejde overgangen mellem området og de tilstødende områder, især mod nord og øst, at arbejde med vedvarende energikilder, herunder solceller på boligernes tage, og etablering af ladestandere til elbiler.

 

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at lokalplanen, samlet set, vil understøtte et bredt og efterspurgt udbud af forskellige boligtyper i Fredericia kommune som helhed, og endvidere kan bidrage til en positiv udvikling ved Skærbæk i form af et attraktivt nyt boligområde.

 

Det vurderes, at forslag til kommuneplantillæg nr. 1 ikke vil påvirke det eksisterende erhverv syd for lokalplanområdet negativt i forhold til den nuværende situation. Ligeledes vurderes at reduktionen af mindstegrundstørrelsen ved tæt-lav bebyggelse ikke strider mod kommuneplanens intentioner om at skabe åbenhed, luftighed og grønne arealer i bebyggelsen, idet området, der udlægges til tekniske formål, bliver anlagt som overvejende grønt område og bidrager med åbenhed og luftighed i bebyggelsen.

 

Endeligt vurderer Vækst, Teknik og Klima, at bemærkninger fra borgere modtaget ved og i forbindelse med de to borgermøder samt den efterfølgende dialog, har afstedkommet positive ændringer i projektet, og at lokalplanforslaget understøtter dette.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet

  1. At forslag til lokalplan 380 og kommuneplantillæg nr. 1 udsendes i offentlig høring i otte uger

 

  1. At Vækst, Teknik & Klima bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af lokalplanforslaget.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-04-2022

Anbefales.

Punkt 7 Beslutningssag: Skolevejsprojekter 2022

Sagsresumé

Forligspartierne afsatte med budget 2021 midler til Sikre Skoleveje i 2022. Der er i budgettet for 2022 afsat 1,5 mio. kr. Denne sag indeholder forslag til udmøntning af midlerne.

 

Sagsbeskrivelse:

I 2020 afsatte forligspartierne med vedtagelse af budget 2021, 1,5 mio. kr. i 2022 til færdiggørelse af planlagte tiltag for at skabe sikre skoleveje. I budgetforliget står følgende:

 

”Midlerne prioriteres til forbedringer af afsætningsforhold ved Fjordbakkeskolen i Taulov, Treldevej, Kaltoftevej, Skansevej, Nørre Alle, Havepladsvej, Skjoldborgsvej og afdeling Krogsager. Ved alle tiltag styrkes trafiksikkerheden for de bløde trafikanter.”

 

Herunder følger en kort beskrivelse af projekterne der beskrives i forligsteksten.

 

Fjordbakkeskolen i Taulov:

Ændring og udvidelse af Kys og Kør, anslået pris 0,15 mio. kr.

 

Treldevej, Kaltoftevej, Skansevej

På Treldevej er der behov for at forbedre krydsningsmulighederne for de lette trafikanter. I forbindelse med cykelstiprojektet langs Treldevej og Nordre Kobbelvej, etableres der lyskryds i krydset Treldevej / Nordre Kobbelvej.

 

På samme måde, er der brug for et lyskryds i krydset Nordre Ringvej / Heerupsvej / Treldevej. Det er et stort samlet ønske fra grundejerforeningerne, at der særligt i dette kryds sker forbedringer for de lette trafikanter, som kan hjælpe blandt andet skolebørn på tværs af Treldevej på vej til skole.

 

På Kaltoftevej er der ønske om hastighedsdæmpning, som vil sikre en lavere hastighed på strækningen ml. Treldevej og Skansevej, og på Skansevej har der siden budgettet blev vedtaget i 2020 etableret forskellige tiltag.

 

Anslået pris for etablering 1,75 mio. kr.

 

Nørre Allé:

Forbedring af cyklistforhold og parkeringsforhold. Disse problematikker er allerede løst i 2021 i anden sammenhæng, da der er etableret mulighed for parkering ved Lumbyesvej, og cykelstier samt nyt fortov langs hele Nørre Allé.

 

Havepladsvej:

Ændring af lyskrydset ved Treldevej / Indre Ringvej. Dette kryds er ombygget i forbindelse med de afsatte midler til optimering af signalanlæg i 2021.

 

Skjoldborgsvej:

Etablering af ”Kys og Kør” på Holbergsvej. Dette projekt er blevet en del af de afsatte midler til skolerenoveringer.

 

Krogsagervej:

Forbedret afmærkning af gangareal langs p-pladsen ved hallen. Anslået pris 0,025 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Med denne sag prioriteres de afsatte midler, til følgende projekter:

Lyskryds ved Treldevej / Heerupsvej / Nordre Ringvej, samt bump på Kaltoftevej, 1,75 mio. kr. Fra puljen til ”Sikre Skoleveje” reserveres 1,325 mio. kr. De resterende 0,425 mio. kr. finansieres fra puljen til renovering af fortove, da projektet ligeledes indeholder renovering af fortove på de strækninger der ombygges.

 

Der afsættes 0,15 mio. kr. til ombygning af ”Kys og Kør” på Fjordbakkeskolen i Taulov. Projektet udformes i dialog med skolen, og med udgangspunkt i den skitse til ombygning der allerede er udarbejdet.

 

På afdeling Krogsager afsættes 0,025 mio. kr. til etablering af forbedret afmærkning af gangarealer langs parkeringspladsen ved hallen. Projektet udformes og udføres i samarbejde med skolen.

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB2022

TB 2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Sikre Skoleveje (XA-50358)

 

 

 

 

 

1,522

1,522

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Infrastruktur og Ejendomme vurderer, at de prioriterede projekter vil skabe en øget tryghed og trafiksikkerhed for særligt de bløde trafikanter. På samme måde vil etablering af lyskryds ved Nordre Ringvej / Heerupsvej og Treldevej også mindske risikoen for uheld, særligt den type hvor vigepligten overses. Endelig vil hastighedsdæmpning af Kaltoftevej også have en positiv effekt på trafiksikkerheden omkring børnehaven Voldly.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, at anlægsmidlerne frigives og anvendes til de beskrevne projekter.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-04-2022

Anbefales.

Punkt 8 Beslutningssag: Sydtrafiks Trafikplan 2022 - 2026

Sagsresumé

Sydtrafik har bedt Fredericia Kommune om at drøfte kommunens forventninger til omfanget af den kommunalt finansierede kollektive trafik i Fredericia 2022-26. Kommunens forventning til kørselsomfang skal indgå i Sydtrafiks Trafikplan 2022-26, som er under udarbejdelse og som sendes i høring i Sydtrafiks ejerkreds inden sommerferien. Denne sag indeholder fakta om Trafikplan 2022-2026. På mødet præsenteres vedhæftede Fakta omkring buskørslen i Fredericia.

 

Sagsbeskrivelse:

Sydtrafik beder alle kommunale ejere drøfte forventninger til omfanget af den kommunalt finansierede kollektive trafik i den kommende trafikplanperiode og senest 12/8 2022 meddele Sydtrafik, hvorvidt niveauet for den kommunalt finansierede kørsel forventes fastholdt, øget eller reduceret.

 

Sydtrafiks Trafikplan 2022-26

Sydtrafik skal jfr. Lov om Trafikselskaber udarbejde en Trafikplan hvert fjerde år. Trafikplanen skal tage udgangspunkt i Statens Trafikplan og den skal sætte de overordnede rammer for udviklingen af kollektiv trafik i det relevante område. Sydtrafiks nuværende Trafikplan 2018-2022 blev godkendt i Sydtrafiks bestyrelse den 31. august 2018 og dækker perioden 2018-2022. Den nye trafikplan skal gælde for perioden 2022-2026.

 

Sydtrafiks bestyrelse har godkendt denne procesplan for trafikplanarbejdet:

Proces for ny trafikplan

11-12/5 Inspiration til ny trafikplan fra bestyrelsens studietur

18/6 Bestyrelsen igangsætter trafikplanarbejdet

Sydtrafiks administration udarbejder forslag til overordnede temaer for trafikplanen

17/9 Bestyrelsen drøfter forslag til overordnede temaer for trafikplanen

Administrativ proces med om de overordnede temaer (med kommuner, region, vognmænd og eventuelle andre interessenter)

10/12 Opsamling på efterårets proces i Sydtrafiks bestyrelse

Primo 2022 Orientering af Sydtrafiks ny bestyrelse om den hidtidige proces samt opstart af høringsproces

Forår 22 Høring af udkast til trafikplan 2022 i ejerkredsen

Aug/sept. 22 Godkendelse af trafikplan 2022 i Sydtrafiks bestyrelse


Sydtrafiks bestyrelse godkendte den 17/9 2021, at der i trafikplanprocessen arbejdes med de 4 overordnede temaer: ”Behovsstyret kollektiv trafikbetjening”, ”Grøn omstilling”, ”Vi vil have flere med” samt ”På vej mod fremtidens mobilitetslandskab”. Sydtrafiks administration gennemfører i perioden december 2021 til april 2022 en administrativ proces, hvor der indhentes perspektiver fra kommuner, region, vognmænd og uddannelsesinstitutioner på, hvordan der i den kommende trafikplan kan arbejdes med de 4 overordnede temaer. Resultatet heraf vil blive indarbejdet i udkast til trafikplan, som forelægges Sydtrafiks bestyrelse i maj 2022 og forventes sendt i høring i ejerkredsen i perioden maj-august 2022.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Miljø- og Teknikudvalget fastlagde på udvalgsmødet d. 9. juni 2021 niveauet for kollektiv trafik i Fredericia Kommune, til 37-40.000 timer køreplantimer pr. år, i den kommende udbudsperiode fra 2023 og 10-12 år frem.

 

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at dette fastholdes, og gives som tilbagemelding til Sydtrafik

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at udvalget drøfter forventninger til omfanget af den kommunalt finansierede kollektive trafik i Fredericia 2022-26 og meddeler Sydtrafik at niveauet på 37.000-40.000 årlige køreplantimer fastholdes i den kommende trafikplanperiode.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-04-2022

Godkendt.

Punkt 9 Orienteringssag: Ansøgning om EU-støtte til at udvikle et investeringskoncept for attraktiv grøn kollektiv transport i Fredericia Kommune

Sagsresumé

I 2020 søgte Fredericia Kommune midler i en pulje fra EU's European City Facility (EUCF). Midlerne skal bruges til, at udvikle et investeringskoncept for den kollektive transport i Fredericia, og skal understøtte udmøntningen af Klimaplan 2020’s mål og indsatser om at skabe en attraktiv grøn kollektiv transport i Fredericia Kommune. Ansøgningen endte med en bevilling på 60.000 euro (ca. 450.000 Kr.).

 

Midlerne er givet til projektudvikling og skal bruges til, at udarbejde en business- og finansieringsplan til et konkret udviklingsprojekt. Midlerne kan således ikke bruges til realisering af investeringsprojektet,

 

Denne orienteringssag beskriver baggrunden og hvordan administrationen vil løse opgaven ved hjælp af eksterne konsulenter indenfor den tidsfrist EUCF har sat for indsendelse af investeringskonceptet 1. november 2022.

 

Sagsbeskrivelse:

Baggrund og mål

Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i december 2020 ”Klimaplan 2020”, der har som overordnet mål at reducere udledningen af drivhusgasser indenfor kommunens geografi med 70% i 2030 (ift. 1990) og at nettoudledningen er 0 i 2050. Den første målsætning for 2030 skal opnås gennem implementering af godt 50 indsatser, herunder udvikling af attraktiv grøn mobilitet i Fredericia, hvor den kollektive transport spiller en nøglerolle.

 

Der er i de eksisterende kommunale strategier og planer opstillet en række målsætninger, der er relevante for udvikling af den kollektive transport.

 

Mål fra Klimaplan 2020: 

  • Andelen af pendlerrejser foretaget med kollektiv trafik øges fra 2% til 5% i 2030.
  • Bilejerskabet fastholdes på 2017-niveauet.
  • Andelen af rejser foretaget med cykel, gang eller kollektiv transport øges fra 40 % til 50% i 2030 for kommunen som helhed og til 60% i midtbyen.

 Mål fra bosætningsstrategi 2016-2020: 

  • Befolkningsvækst på 350 flere indbyggere om året i 2020

Mål fra Kommuneplan 2021-2033:

  • Mål om at kollektiv transport skal være et reelt alternativ til bilen i byområderne

Derudover skal den kollektive transport understøtte erhvervsudviklingen ved at sikre, at virksomhedernes behov for kollektiv transport bliver opfyldt.

 

Værdiskabelsen ved attraktiv grøn kollektiv transport omfatter ud over CO2 reduktion bl.a. understøttelse af byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, bevægelse og sundhed, adgang til forskellige tilbud, mobilitetsbehov for børn og unge, turisme mv.

 

Politisk historik

Byrådet vedtog d. 1 marts 2021, at Fredericia Kommune skulle ansøge om 60.000 euro (ca. 450.000 Kr.). fra EU's European City Facility (EUCF) til at udvikle et investeringskoncept for den kollektive transport i Fredericia. Midlerne blev bevilget og første rate blev udbetalt i efteråret 2021.

 

Støtten fra EUCF gives til projektudvikling og skal hjælpe kommuner med at få lavet en business- og finansieringsplan til et konkret udviklingsprojekt. Støtten gives således ikke til realisering af projektet.

 

Udover baggrund og kommunale målsætninger, beskriver denne orienteringssag hvordan Vækst, Teknik og Klima vil løse opgaven ved hjælp af eksterne konsulenter indenfor den tidsfrist EUCF har sat for indsendelse af investeringskonceptet 1. november 2022.

 

Projektet omfatter

Investeringskonceptet skal afdække hvilke kollektive transportløsninger, der passer til en mellemstor provinsby som Fredericia med begrænsede landområder. Det kunne f.eks. bygges op om en tilnærmet BRT-løsning med højfrekvente og direkte afgange på centrale strækninger mellem banegården og midtbyen, hvor efterspørgslen er størst og kun bliver større i takt med udvikling af bl.a. Kanalbyen.

 

Projektet skal mere konkret:

- undersøge hvordan den kollektive transport kan tilpasses de forskellige behov i hele kommunen, dvs. både i de tættere byområder, i forstæderne samt i landsbyerne, hvor bilejerskabet er større men afstandene længere

 

- undersøge hvordan den kollektive transport kan understøtte den ønskede erhvervs- og byudvikling med frekvente og direkte afgange, samtidig med at lokale behov understøttes, fx plejehjem og skoler og at udvikle transportknudepunkter, der kan skabe enkel og bekvem sammenhæng mellem transportformer

 

- undersøge specifikt hvordan eksisterende skinner kan udnyttes bedre til kollektiv transport.

- styrke mulighederne for at tage sin cykel med i den kollektive transport, og derigennem fremme cyklismen.

 

Tids- og procesplan

Vækst, Teknik og Klima har sammen med rådgivningsfirmaet Urban Creators, udarbejdet en tids- og procesplan, der ser ud som følger:

Marts 2022 – Definering af opgaven

  • Intern organisering i Vækst, Teknik og Klima direktørområdet
  • Koordinering med andre projekter, herunder midtbystrategi
  • Møder med rådgivere Urban Creators, Atkins og Sydtrafik for at konkretisere opgavebestilling samt rollefordeling og koordinering mellem Fredericia Kommune og rådgiverne

April 2022 - Igangsætning

  • Politisk proces: sag på Teknisk Udvalg. Igangsætningssag, hvor udvalg kan give input til opgavebeskrivelsen til rådgiverne
  • Bestilling og igangsætning af opgaver hos rådgivere

Maj – Juni 2022

  • Rådgivere arbejder i samarbejde med Fredericia Kommune, Sydtrafik og Atkins
  • Udarbejdelse af inspirationsoplæg der fx kan anvendes til byrådets visionsproces. 

August 2022 

  • Udarbejdelse af eventuelle inputs til budgetforhandlinger
  • Yderligere konkretisering af investeringskoncept

September 2022

  • Forberedelse af ansøgning om midler fra den statslige ”Infrastrukturplan 2035”

Oktober 2022

  • Indsendelse af investeringskoncept til EUCF senest 1. november

 

Leverance

Den valgte rådgiver leverer følgende:

Et fælles videns- og beslutningsgrundlag til organisationen og politikere indeholdende:

- Mobilitetsanalyser

- Udviklingsplan for kollektiv transport

- Et investeringskoncept, som bl.a. indeholder en beskrivelse af projektet, mål, markeds- og interessentanalyse, risikoanalyse, investering, økonomisk levedygtighed, CO2-reduktion og energibesparelser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen beskriver hvordan støttemidlerne fra EUCF på 60.000 euro (ca. 450.000 DKK) vil blive anvendt til udvikling af et investeringskoncept for attraktiv grøn kollektiv transport i Fredericia Kommune i henhold til den indsendte ansøgning og den forudgående politiske bestilling.

 

Der må dog forventes, at der ved en efterfølgende implementering af det udarbejdede investeringskoncept, vil skulle findes finansiering til dette.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at den beskrevne proces vil give det bedste grundlag, for et komplet og helhedsorienteret investeringskoncept. Den eksterne specialistrådgivning sikrer nytænkning af den kollektive transport i kommunen, indenfor realistiske økonomiske rammer.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Teknisk Udvalg tager sagen til efterretning.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-04-2022

Taget til efterretning.

Punkt 10 Beslutningssag: Kraches Gaard, tidl. Frivilligcenter - Vendersgade 63 - optages på salgslisten (Lukket)

Punkt 11 Beslutningssag: Ekspropriation Vejle Landevej nyt signalanlæg - tilføjelse matrikler (Lukket)

Punkt 12 Orientering (Lukket)

Punkt 13 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller