Uddannelsesudvalget - 06-11-2018

Referat
Dato:
Tirsdag, 6 november, 2018 - 16:30
Hent som fil:
Lokation:
Referat publiceret:
Onsdag, 14 november, 2018 - 20:01

Punkt 46 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsorden godkendes.

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-11-2018

Godkendt.

Punkt 47 Strategi for rekruttering og fastholdelse på erhvervsuddannelserne

Sagsresumé

Byrådets Uddannelsespolitik har et formuleret mål om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse.

Uddannelsesudvalget har taget initiativ til en ny strategi for rekruttering og fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Uddannelsesudvalget ønsker at tage et medansvar for at fremme erhvervsuddannelsesområdet, og i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv sætte lokale målsætninger på området, sådan som det er anbefalet i det nyeste politiske udspil om flere på erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesudvalget drøftede på udvalgsmødet d. 18. september 2018 konkrete målsætninger og initiativer i en ny strategi for at få flere med en erhvervsfaglig uddannelse og besluttede samtidigt at invitere lokale uddannelsesinstitutioner og andre relevante interessenter ind i en inddragende proces med henblik på formulering af strategien. Den endelige strategi formuleres herefter med henblik på endelig vedtagelse på udvalgsmødet d. 18. december.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Målsætninger og konkrete initiativer

Der er vedtaget fire nationale mål for øget tiltrækning til erhvervsuddannelserne.

Mål 1: Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020, og andelen skal øges til mindst 30 pct. i 2025.

Mål 2: Andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.

Mål 3: Andelen af de dygtigste elever (på erhvervsuddannelserne) skal øges år for år.

Mål 4: (Erhvervsuddannelses) Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.

Under de enkelte mål findes en række indikatorer, der gør det muligt at sammenligne Fredericia med landsgennemsnittet. Det anbefales, at disse nationale indikatorer benyttes med henblik på benchmark, men at der også inddrages andre lokale indikatorer, som kan give en mere kvalitativ viden om udfordringer og muligheder.

Der er udarbejdet et notat om de enkelte mål og giver en status på Fredericia aktuelle placering. Det er vedhæftet til sagen.     

 

 

 

 

 

Med udgangspunkt i de nationale mål og indikatorer ønsker Uddannelsesudvalget at formulere en ny strategi om rekruttering og fastholdelse på erhvervsuddannelserne med fastsættelse af specifikke lokale mål i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner og interessenter.

Drøftelsen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

-          Hvad er Fredericias ambition for rekruttering og fastholdelse på erhvervsuddannelserne? Hvilke lokale mål skal opsættes?

-          Hvordan skal vi sikres et lokalt ejerskab til strategien?

-          Hvordan formuleres en forpligtende aftale, der støtter om erhvervsuddannelserne og strategiens mål?

-          Hvilke indsatser skal understøtte strategien?  

 

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget:

  1. Drøfter strategien med de invitere interessenter

 

  1. På baggrund af inputs på mødet udarbejder en strategi for rekruttering og fastholdelse på erhvervsuddannelserne til det kommende udvalgsmøde

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-11-2018

Drøftet.

Udvalget vil på baggrund af inputs fra mødet udarbejde et udkast til aftale om en strategi på området.

Punkt 48 10.klasse UngFredericia

Sagsresumé

Uddannelsesudvalget har det politiske ansvar for Ung Fredericia og har det overordnede politiske ansvar for udvikling af 10. klasse.

 

I forbindelse med det nyeste politiske udspil til en reform af erhvervsuddannelsesområdet blev der nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til hvordan 10. klasse kan erhvervsrettes. Målet er, at skoleåret skal være starten på en ungdomsuddannelse snarere end afslutningen på grundskolen og erhvervsuddannelserne og erhvervsskolerne spille en større rolle på 10. klasseområdet. Anbefalingerne skal rette sig imod og forholde sig til alle skoleformer, der udbyder 10. klasse og 10. skoleår. Uddannelsesudvalget har drøftet reformudspillet og besluttet at følge udviklingen tæt.

 

Uddannelsesudvalget skal nu godkende en mindre justering af strukturen for det kommende skoleår. Det foreslås en ny struktur for skoleårets elementer i 10.klasse, som i højere grad tager personlige hensyn i arbejdet med faglig, social og personlig udvikling. Strukturen bakkes op af den statistik som beskriver, hvor 10.klasseseleven fortsætter sin skolegang og uddannelse efter endt 10.klasse.

 

Der er skabt en ny faseopdelt struktur for 10. klasse i samarbejde mellem ledelsen i Ung Fredericia og UU, Anders Ladegaard. Modellen arbejder ud fra ønsket om faglig, social og personlig progression. Status over hvor en afsluttet 10.klasseselev fortsætter sin faglige og sociale udvikling er beskrevet i statistik fra UU.

 

 

 

Sagsbeskrivelse:

De unge, der vælger 10.klasse i et ordinært tilbud er optaget af at blive bedre fagligt funderet inden valg af ungdomsuddannelse. Den faglige afklaring hænger sammen med ønsket om at få et bedre overblik over muligheder for uddannelse og efterfølgende arbejde, mens man som 10.klasseselev i et ordinært tilbud også gerne vil være bedre til nogle personlige ting.

Efterskolen er et populært valg for mange i 10.klasse. Det hænger i høj grad sammen med, at man på en efterskole kan dyrke ens interesser og få nye interesser og styrke ens sociale kompetencer. Det fylder mindre for den unge på efterskole at blive afklaret omkring uddannelse og arbejde, måske fordi valget af ungdomsuddannelse i højere grad er afklaret inden et efterskoleophold. ¾ af dem, der går på efterskole begynder efterfølgende i gymnasiet, og det er tilfældet for godt halvdelen af de unge, som har gået på i en ordinær 10.klasse.

Et vigtigt aspekt i forhold til elevernes 10. skoleår er uddannelsesparathedsvurderingen. 54 af de elever, der startede på UngFredericia i august 2017, var IUP. 1. marts 2018 var kun 26 elever IUP. Det er første gang man i UU regi har ført denne form for statistik, og der er derfor ikke yderligere statistik til belysning af denne vinkel.

At eleverne flytter sig fra at være ikke-uddannelsesparat til at være uddannelsesparat, kan selvfølgelig skyldes flere ting herunder elevernes faglige progression, en positiv personlig og/eller social udvikling samt et ændret uddannelsesvalg hos den unge.

 

Frafaldstendens
Blandt de unge, der afbryder en ungdomsuddannelse, er der er overrepræsentation af unge, der har gået i 10.klasse. Dette viser både, at elever som falder fra, oftere har haft behov for en 10. klasse, men at dette ikke nødvendigvis har været medvirkende til, at fastholde dem senere i deres studieforløb. Omvendt betyder det ikke, at 10. klasse er årsagen til frafald, nærmere kunne denne viden indikere, at en øget indsats her, netop kunne styrke de udsatte elever yderligere. Det viser bilaget ’Frafald. Det skal dog indvendes, at det er ikke er statistik, der ført år efter år.

 

Middelfart
Interessen for og andelen af elever fra Middelfart er stigende. Men der er tale om en målgruppe, som er meget dynamisk. Årgangsforskellighederne er store, og noget kan meget hurtigt blive en trend, for så at se helt anderledes ud bare året efter. Her er statistik vejledende og bør ikke fremskrives med store sikkerhed.

Skoleåret 2014/15

26 elever

Skoleåret 2015/16

33 elever

Skoleåret 2016/17

14 elever

Skoleåret 2017/18

18 elever

Skoleåret 2018/19

12 elever

 

10.klassestilbud fordelt på hhv. efterskole, kommunal 10.klasse og 10.klasse på en privat eller friskole. Den største konkurrent er efterskolen, men det kunne også tænkes, at flere er i stand til at vælge gymnasiet efter endt 9.klasse.

Antal elever: Middelfart+Fredericia

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Efterskole

235

240

257

244

279

273

Ung Fredericia

219

198

169

119

112

101

Privat/friskole

64

81

79

67

46

52

 

 

10. klasse som starten på en ungdomsuddannelse

10. klasses vision at gøre alle elever uddannelsesparate, så de kan blive optaget på en ungdomsuddannelse og dermed være parate fagligt, personligt og socialt.

Det kræver et individuelt tilrettelagt forløb for netop at kunne løfte fagligt, socialt og personligt, og derfor kortlægges? elevernes faglige kompetencer, så undervisningen? kan tilpasses elevens forudsætninger. ?

Uddannelsesudvalgets har jf. kommissorium det politiske ansvar for udvikling af 10. klasse og skal sikre at 10. årgang for den unge i endnu højere grad er et skridt tættere på ungdomsuddannelserne. Derfor er der i samarbejde med UU udviklet en ny fasemodel for 10. klasse, netop for at understøtte dette udvikling og fokus på ungdomsuddannelserne.  

Den nye fasemodel skal i højere grad sikre, at eleverne opnår de personlige og sociale forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Mange af de elever, der starter i 10. klasse oplever svigtende tillid til egne evner og manglende motivation for at indgå i undervisningen og dermed for at lære?.

I den faseopdelte model vejledes eleverne løbende med henblik på at løfte deres syn på dem selv både fagligt og personligt - og på deres muligheder inden for uddannelsessystemet.

Det der er motivationen for en faseopdelt model, er ønsket om at arbejde fokuseret med faglige og personlige kompetencer i retningen af at blive mere afklaret og målrettet en ungdomsuddannelse.

 


 

?På mødet præsenteres ideerne bag og motivationen for selve modellens indhold og form. Den er ikke EUD rettet, men arbejder fokuseret med at få de ’Ikke uddannelsesparate ’ afklaret og klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det kræver en intensiv metode, der fokuserer på fagligt kompetenceløft og personlige redskaber til at kunne mestre et valg og et ungdomsliv med uddannelse som primært indhold.

Yderligere arbejdes målrettet på at facilitere et ungdoms- og studiemiljø på 10. klasse, der et vigtigt element i elevernes personlige dannelse. Det er et unikt ungdomsmiljø, der er præget af kulturel mangfoldighed. Det giver eleverne nye muligheder for at opnå social anerkendelse og udstyrer dem med en ballast af respekt og tolerance, som er værdifuld uanset hvilken uddannelse eller hvilket job de går ind i fremover.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser af ny forløbsmodel på UngFredericias 10.klasses tilbud.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget:

 

  1. Tager orienteringen til efterretning og godkender den nye fasemodel for 10. klasse 
  2. Drøfter udvalgets videre arbejde med udvikling af 10. klassesområdet

 

 

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-11-2018

Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning og godkender den nye fasemodel for 10. klasse. Udvalget besluttede at arrangere temamøde om udviklingen af 10.klasse-årgangen.

 

Punkt 49 3. budgetopfølgning 2018 for Uddannelsesudvalget

Sagsresumé

For at sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi og det forventede regnskab udarbejder fagafdelingerne i samarbejde med Økonomi og Personale hvert år tre budgetopfølgninger.? 
?Efter behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet.? 

Der bliver samlet søgt om budgetændringer for -0,364 mio. kr. Det forventede regnskabsresultat for udvalgets ramme, inkl. forventet spar/lån, er derefter på 21,817 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på -7,463 mio. kr.

Mindreforbruget kan i hovedtræk henføres til tidsforskydninger i forbindelse med udvalgets aktiviteter samt huslejekompensation vedr. Bülows Kaserne.

Budgetændringerne vedrører primært omplacering i fobindelse med tilpasning af budgettet for UngFredericia i forhold til antallet af elever i det nye skoleår 2018/2019.

Det vurderes, at udvalgets økonomi og indsatsområder overholder kommunens principper for økonomistyring.?

Sagsbeskrivelse:

Ved de tre årlige budgetopfølgninger kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. For alle andre afvigelser fra budgettet gælder rammestyringens principper om, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme.  

Uddannelsesudvalgets økonomi pr. september 2018 udgør 29,644 mio. kr. (Korrigeret budget), budgetændringer ved 2. budgetopfølgning samt forventninger til regnskabet for 2018 er vist i tabellen her under: 

Mio. kr.

Korrigeret budget

3. budget-opfølgning

*Forventning spar/lån

Forventet regnskab

Serviceudgifter total

    29,644

     -0,364

        -7,463

     21,817

*

 

 

 

 

+ = udgift / lån af næste år (underskud),

 

 

 

 

 - = indtægt / opsparing (overskud)

 

 

 

 

 

Korrigeret budget 

Det korrigerede budget omfatter vedtaget budget, spar/lån-overførsler fra 2017 og godkendte budgetændringer.

 

3. budgetopfølgning 

3. budgetopfølgning viser de budgetændringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. Alle sager fremgår af bilag ”3.budgetopfølgning 2018 – specifikation”, men de væsentligste sager er kort beskrevet her: 

Politik og Kommunikation søger om godkendelse af disse tillægsbevillinger:

Budgettilførsel på 0,030 mio. kr. til Ungdommens Uddannelsesvejledning, DUT sag vedrørende lov om vejledning og uddannelse mv.  

Politik og Kommunikation søger om godkendelse af disse omplaceringer: 

Tilpasning af budgettet for UngFredericia med i alt 0,364 mio. kr. Budgetjusteringen vedrører tilpasning fra 114 elever i skoleår 2017/2018 til 91 elever i det skoleår 2018/2019 samt omplacering i forbindelse med enkeltintegrerede elever. Omplaceringen foretages mellem Børne- og Skoleudvalget og Uddannelsesudvalget.

 

 Forventning spar/lån 

Forventet spar/lån viser den forventede opsparing eller lån af næste års budget. Politik og Kommunikation forventer forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug] på -7,463 mio. kr. 

 Fordelingen af spar/lån mellem fagområderne viser, at der forventes overførsel vedr. Bülows Kaserne på -3,500 mio. kr. samt -3,663 mio. kr. på udvalgets aktivitetsområder. Herudover forventes der en overførsel på -0,300 vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning. Se også vurderingsafsnittet.

Spar/lån skal ses i sammenhæng med overført opsparing på -7,941 mio. kr. fra 2017-2018. 

Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen. 

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”

Vurdering

Det vurderes samlet set, at Uddannelsesudvalgets økonomi og indsatsområder overholder kommunens principper for økonomistyring.

Nedenfor fremgår en status og vurdering for de enkelte budgetområder for Uddannelsesudvalget:

Mio. kr.

Korrigeret budget
(efter 3. B

udgetopfølgning)

Status/vurdering

Bülows Kaserne

                  3,861

 De 3,500 mio. kr. af beløbet vedrører husleje fra 2016, der er overført via spar/lån.
Spar/lån midlerne forventes overført til 2019 til finansiering af MakerSpace samt analyse af Campus jf. budgetvedtagelsen 2019.

Uddannelsesudvalgets aktiviteter

                  4,938

 Aktiviteter på udvalgets område der er igangsat, herunder Makerspace og Teknologiværksted. Forventet spar/lån -3,663 primært på grund af tidsforskydning af aktiviteter.

UngFredericia

                 13,163

Der er fokus på elevtallet. I forbindelse med denne budgetopfølgning nedjusteres budgettet fra 114 til 91 elever til det nye skoleår 2018/2019.
 

Der er igangsat tiltag i forhold til nedjusteringen af budgettet der gør, at der forventes balance i 2018.
 

Budgettet for 2019 justeres ligeledes svarende til  91 elever, og følges derfor tæt.

UU Lillebælt

                  6,540

 Forventet balance, der forventes dog en tidsforskydning i forbindelse med indtægter der gør, at der forventes overførsel på -0,300 mio. kr. 

Videnpark Trekantområdet

                  0,778

 Forventet balance

Total

                   29,280

 

 

 De politiske ændringer i Budget 2018 er implementeret/i drift, der henvises til bilaget ”Status nye tiltag i B2018 ved 3 BO-Uddannelsesudvalget.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller:

1. at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og byrådet   

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-11-2018

Godkendt og videresendt til Økonomiudvalget og Byrådet.

Punkt 50 Opsamling på det fælles udvalgsmøde med Senior- og Handicapudvalget

Sagsresumé

Der blev afholdt et temamøde ml. Senior- og handicapudvalget og Uddannelsesudvalget

torsdag d. 11. oktober 2018

 

Udvalgene drøftedes forskellige muligheder og udfordringer, og blev enige om at forpligte sig på at arbejde videre med en række prioriterede indsatser.

Uddannelsesudvalget arbejder videre med:

  • Samarbejde med produktionsskolen og SOSU-skolen – vi vil gerne indgå i et endnu tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om fx tiltrækning, rekruttering og fastholdelse, så de også er en del af løsningen.
  • Større optag på SOSU-skolen – er det muligt at øge optaget og vil det have den ønskede effekt?
  • Udvikling af uddannelsespakker – kan der være potentiale i at udvikle uddannelsespakker hvor assistentelever tilbydes fx bolig, uddannelse og studiejob i kommunen? Vi skal hjælpe de unge med at se mulighederne også efter endt uddannelse.
  • Arbejde videre med trainee-uddannelser – der er rigtigt fine erfaringer med trainee-uddannelserne. Kan vi lege med tanken om at hjemtage uddannelsen og gøre den kommunal?
  • Studiemiljøer/Campus – Kan der være synergi i at lægge uddannelserne sammen med fx Maskinmesterskolen og Politiskolen og dermed få større og mere levende studiemiljøer?
  • Det skal være nemmere at videreuddanne sig fra SSH til SSA – det er oplevelsen, at det er økonomien på en elevløn, der ofte sætter en stopper for at gå tilbage på skolebænken. Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt?
  • Branding af en spændende uddannelse – evt. i samarbejde med folkeskolerne. Kan uddannelserne og kommunen gå på charmeoffensiv i folkeskolerne fx vha. temadage eller læringsbesøg i Sundhedshuset?

Det videre arbejde i udvalgene

Udvalgene mødes i fremtiden efter behov.

Formandskaberne overvejer om det er relevant at indsatsen er på som et punkt ved de tre næstkommende udvalgsmøder.

Indstillinger

 Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget drøfter og prioriterer udvalgets indsatser i Projekt Hænder Nok.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-11-2018

De foreslåede indsatser indarbejdes i udvalgets nye ´Strategi for rekruttering og fastholdelse på erhvervsuddannelserne´. 

 

Punkt 51 Årets praktiksted

Sagsresumé

Fredericia kommune har siden 2014 kåret Årets praktiksted i Pleje og Omsorg. I forlængelse af den seneste temadrøftelse og projekt ‘Hænder nok’ gives Senior og handicap- og Uddannelsesudvalget en status på initiativet.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har siden 2014 kåret Årets praktiksted i Pleje og Omsorg, blandt vores social- og sundhedselever.

Formålet er at sætte fokus på de gode historier på området, og samtidig anerkende den store indsats som vores mange arbejdspladser, vejledere og ledere gør for at uddanne elever og kommende kolleger.

I praksis foregår kåringen på den måde at eleverne på området bliver opfordret til at indsende motiverede nomineringer af praktiksteder på et bestemt tidspunkt på året, typisk sidst på året.

Det praktiksted som har fået de fleste/bedst begrundede nomineringer tildeles prisen - en kage og en vandrepokal med indgraveret navn til afdelingen, som personalet overraskes med efter aftale med lederen på stedet.

Antallet af nomineringer har været svingende hen over årene, og sidste år var der usædvanligt få normeringer, hvorfor der er igangsat et arbejde med henblik på at udvikle initiativet. Bl.a. forventes et nyt fælles regionalt system til vurdering af elevernes læringsmiljø at kunne bidrage positivt til initiativet. Derudover arbejdes der med forskellige initiativer til at øge tilskyndelsen til deltagelse både blandt elever og praktiksteder. F.eks. er tanken bag vandrepokalen, at skabe en positiv intern konkurrence om at vinde den fra år til år og at praktikstedet positivt kan bryste sig af titlen. På sigt er tanken, at initiativet også kan brede sig til andre elevområder i Fredericia Kommune, og dermed bidrage til et endnu bedre læringsmiljø for alle vores elever.

Der åbnes op for nomineringer af Årets praktiksted 2018 medio november måned med henblik på kåring i løbet af januar måned 2019.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller:

At udvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter deres evt. input til udvikling og involvering i initiativet.

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-11-2018

Taget til efterretning.  

Punkt 52 Eventuelt og diverse orienteringer

Sagsresumé

Diverse orienteringer

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget tager orienteringerne til efterretnig.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 06-11-2018

Drøftet.