Slå adgang med tegn til/fra

Byvandring: Fredericia under besættelsen

Tirsdag den 9. april inviterer Museerne i Fredericia på byvandring om Fredericia under besættelsen.

Hvordan var det at bo i Fredericia under besættelsen? Det kan du få svar på den 9. april, hvor Museerne i Fredericia markerer datoen for Danmarks besættelse og inviterer alle interesserede på byvandring om byens historie under 2. Verdenskrig.

Fredericia var som logistisk centrum med jernbane, dybvandshavn og bro en yderst vigtig by for nazisterne at kontrollere. Byen og omegn var derfor fyldt med tyske soldater, og der var gennemgående ca. 2000 soldater i de fem år, Danmark var besat.

Også den danske modstandsbevægelse var meget aktiv i Fredericia, og det satte spor i byen.

Følg med, når museumsinspektør Lars Froberg Mortensen tager dig på en tur i besættelsens fodspor. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Tid og sted
Tirsdag den 9. april kl. 17.30-19.00. Vandringen starter ved DSB’s Mindelund på Holstens Bastion ved Prangervej.