Efterårsferie i Fredericia

Efterårsferien står for skud, og du kan her finde et udpluk af aktiviteter i Fredericia og omegn

Find tingene på Bymuseet
Museets fotograf er kommet for tæt på detaljerne på Bymuseet, og derfor kan du hele efterårsferien tage med på detalje-jagt. Hvis du kan finde alle tingene på billederne, er der en lille præmie. 

Tid og sted: alle dage i uge 42 mellem kl. 12-16 på Jernbanegade 10, 7000 Fredericia
Pris: gratis adgang

Læs mere på Museerne i Fredericias egen hjemmeside


Hvalsafari med træskibet AVENTURA
Tag med ud på Lillebælt, når skipperen Henrik og guiden Thea sejler ud på årets sidste hvalsafari for at se på marsvin. Husk hue, handsker og et varmt tæppe, hvis du vil med på bølgen blå.


Tid og sted: lørdag d. 12. oktober fra kl. 16.30 ved Toldkammeret i Fredericia Gl. Havn på ydersiden af Langebro, bag ved restaurant Ti Trin Ned
Pris: voksne – 325 kr. og børn u. 12 – 175 kr.

Læs mere på Lillebælt Waters begivenhed 


Familiesport i Fredericia Idrætscenter
Du kan bowle, spille kegler, fodbold, badminton, bordtennis og hockey med hele familien i Fredericia Idrætscenter.


Tid og sted: lørdag – lørdag i uge 42 (minus onsdag) mellem kl. 12-17 i Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia
Pris: 50 kr.

Læs mere på FICs egen kalender


Fun Water Days

Alle børn mellem 6-15 år er inviteret til tre dages sjov med vandplaskende aktiviteter i Fredericia Svømmehal og Badeland. Prøv bl.a. kræfter med børnelivredderprøven, waterballs, havfruesvømning og diverse sjove lege.

Tid og sted: tirsdag – torsdag i uge 42 mellem kl. 8-15 i Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia
Pris: 699 kr. for alle tre dage

Læs mere på FICs egen kalender 


Kartoffelferie på Kringsminde

Tag et rengjort syltetøjsglas med og brug en dag med familien, når Museumsgården Kringsminde inviterer på ”Kartoffelferie”. Du kan nemlig sylte dine egne rødbedereller prøve markens grøntsager, se hvordan et lam grubbesteges, opleve fårehyrdernes opvisning fra kl. 12.-14. og meget mere.

Tid og sted: onsdag den 16. oktober mellem kl. 11-16 på Museumsgården Kringsminde, Kringsmindevej 9 v/Egeskov, 7000 Fredericia. Bus nr. 6 går lige til døren.
Pris: gratis adgang.

Mini Escape Room i Det Grønne Rum
Med fokus på sjov og læring i forhold til klima og bæredygtighed i børnehøjde skal der løses både store og små klimaudfordringer i efterårets mini Escape Room.

Tid og sted: onsdag den 16. oktober mellem kl. 10-15, torsdag den 17. oktober mellem kl. 10-17 og fredag den 18. oktober mellem kl. 10-15 i uge 42 i Det Grønne Rum, Danmarksgade 13, 7000 Fredericia
Pris: gratis adgang.

Krea med stenmaling
De 5-10 årige kan vise deres kreative side frem, når Fredericia Bibliotek inviterer til stenmaling. Der er materialer nok, så bare mød op.

Tid og sted: torsdag den 17. oktober mellem kl. 10-12 på Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27, 7000 Fredericia
Pris: gratis adgang.

Læs mere på Fredericia Biblioteks egen hjemmeside 


Hjælp fisken og red din vejrist
Bliv klogere på hvordan du hjælper fisken og sikrer renere vandløb i Fredericia Kommune, når Det Grønne Rum inviterer til event. Du kan også udfolde din kreative side med bladkunst.


Tid og sted: torsdag den 17. oktober mellem kl. 13-17 i Det Grønne Rum, Danmarksgade 13, 7000 Fredericia
Pris: gratis adgang.

Halloween i Madsby Legepark
Halloween præger legeparken, og du er inviteret – hvis du altså tør. Besøg Halloween-grotten, prøv Mooncar-race, waterballs og meget andet, når legeparken byder efterårsferien velkommen.

Tid og sted: lørdag – søndag i uge 42 i Madsbyparken, Lumbyesvej 45, 7000 Fredericia
Pris: 0 kr. – 40 kr.

Læs mere på Madsbyparkens kalender 


Hjortebrøl i Fuglsang Skov
Kom tæt på dådyrene i Fuglsang Dyrehave, når turleder – Jakob Gade – skyder et dådyr og viser, hvordan man flår og skærer det op. Du kan også lave et smykke af gevir.


Tid og sted: lørdag den 19. oktober fra kl. 10-13 i Fuglsang Dyrehave, Fuglsangvej 30A, 7000 Fredericia
Pris: gratis adgang.

Læs mere på Facebook-begivenheden for eventet 


Feriesjov
Efterårsferiens program byder på en masse aktivitet for børn og unge fra 0. klasse og op til 18 år. Der er blandt andet specifikke tilbud til børn og unge med handicaps, som ParaHockey og kørestolsrugby. Men du kan også prøve at dykke med flaske, indendørs atletik og meget andet.

Læs mere og tilmeld dig på www.feriesjov.fredericia.dk 
, hvor du også kan se det fulde program.


Andre aktiviteter

Efterårsferien er spækket med aktiviteter. Find et samlet overblik over aktiviteter i Fredericia og Middelfart på VisitLillebælts egen hjemmeside