Er du den nye forpagter af Café FIC?

Forpagtningen af cafeen i et af Danmarks største indendørs idrætsanlæg er ledig

Fredericia Kommune søger en ny forpagter til Café FIC, der kan være klar til 1. juli 2020. Med en fantastisk placering i et af Danmarks største indendørs idrætsanlæg, er der spændende muligheder for en ny forpagter i caféen.
Du finder informationsmateriale om forpagtningen her

Fristen for bud på forpagtningen er den 15. februar 2020 kl. 12.00

Fredericia Idrætscenter ligger midt i Madsbyparken, som er et af Fredericias smukkeste naturområder. Idrætscentres beliggenhed tæt på Madsby Legepark, der er en familiepark, hvor entre og forlystelser er gratis, placerer centret tæt på hotel, vandrerhjem, golfbane og Den Historiske Miniby.

Fredericia Idrætscenter forener sport, kultur, sundhed og erhverv i en mangfoldig palette af aktiviteter og arrangementer i hjertet af Danmark. Centret har alt fra elite til erhverv, fra hverdag til fest, fra motion til mødeaktiviteter, og fra de mindste til de største.