Korskærparken knebent på ghettolisten

To beboere med ikke-vestlig baggrund betyder, at Korskærparken igen er en del af den såkaldte ghettoliste. Stod to færre af områdets beboere uden for arbejdsmarkedet, var det hverken et ghettoområde eller udsat boligområde. 

Sidste år lykkedes det endelig Korskærparken at undslippe Transport- og Boligministeriets liste over ghettoer. Det skete, da andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund faldt til under 50 procent, som er ministeriets grænseværdi for en ghetto. Men det var lige på et hængende hår, og i år er den altså steget lidt igen, så de ikke-vestlige beboere nu udgør 50,1 procent.

”Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi er tilbage på ghettolisten. Det er to beboere, der gør udslaget, så det siger jo umiddelbart ikke noget om den positive forvandling, Korskærparken er inde i. For det er et område i rivende udvikling, og vi har i mange år arbejdet med at gøre det mere attraktivt at bo der. Det er ikke længe siden, vi kom i mål med at forny området både indvendigt og udvendigt, og det har vi endnu til gode at se de endelige resultater af”, siger formand for Helhedsplansudvalget Turan Savas.

Færre beboere uden for arbejdsmarkedet
Det er særligt beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsesniveau, som udfordrer Korskærparken. Det er netop de to forhold foruden beboersammensætningen, der gør området til en ghetto. Men her er udviklingen altså godt på vej. 

Ministeriets grænseværdi for andel beboere uden for arbejdsmarkedet er flere end 40 pct., og det overstiger Korskærparken en lille smule med 40,1 pct. Forlader to beboere statistikken, er området under ministeriets grænseværdi.   

”Ministeriets tal er historiske og et gennemsnit for 2017 og 2018, og vi har vi for længst knækket kurven for beboernes tilknytning til arbejdsmarkeden. Antallet, der står udenfor falder år for år, også når vi kigger på de seneste tal for i år, som ikke tæller med endnu. Så efter min vurdering er det et spørgsmål om tid, før udviklingen også kan aflæses i statistikken. Det er selvfølgelig målet at rykke Korskærparken så langt, at den permanent ligger meget fjernt fra, hvad man forbinder med en ghetto og et udsat boligområde”, siger Kasper Søstrøm, der er projektchef for Den Boligsociale Helhedsplan i Fredericia.

”Vi forsøger løbende at give beboerne endnu bedre mulighed for at komme i arbejde og videreuddanne sig med alt fra danskundervisning til hjælp med lektier, jobsøgning og jobsamtaler. De indsatser vil ikke alene forbedre beboernes levegrundlag, men jo også livskvalitet, fordi de bliver en del af et større fællesskab og løser opgaver, der bidrager til, at vores samfund kan køre rundt. Derudover har vi tidligere i år indført dét, vi kalder fleksibel udlejning, hvor vi sikrer, at det kun er borgere med en lønseddel i hånden, der kan få adgang til en bolig. Så vi er godt på vej”, siger medlem af Helhedsplansudvalget Peder Tind Wittendorff.  

Tidligere i år trådte Business Fredericia ind i helhedsplanens bestyrelse. Det skal være med til at styrke lokale virksomheders indsats med at hjælpe ledige i arbejde. 

Ny fysisk udviklingsplan skal binde Korskærparken bedre sammen
Siden 2010 er der blevet lavet boligsociale helhedsplaner for området, der beskriver, hvordan Fredericia Kommune, boligforeningerne og andre interessenter arbejder med at udvikle Korskærparken. Fra 2012 blev planen suppleret med en milliardindsprøjtning til en gennemgribende renovering af de enkelte lejligheder, bygninger og udearealer. Nu bliver der taget endnu et skridt, som bygger ovenpå de mange forbedringer, der allerede er sket, ved at igangsætte arbejdet med en fysisk udviklingsplan for et større område omkring Korskærparken:

”Det har været vigtigt for os at gøre området endnu mere attraktivt for en bred gruppe borgere, så vi sikrer en bred sammensætning af beboere. Derfor går vi nu i gang med at udarbejde en langsigtet fysisk udviklingsplan, der også beskriver, hvordan vi binder Korskærparken endnu bedre sammen med de omkringliggende områder. Vi kommer til at involvere en række forskellige interessenter, også beboere i og omkring Korskærparken. Så vi sikrer, at alle får mulighed for at give input til, hvordan området skal være i fremtiden”, siger medlem af Helhedsplansudvalget Søren Larsen. 

Planen skal godkendes endeligt af Fredericia Byråd og boligforeningerne i området. Den forventes klar i sommeren 2020. 

Fakta
Hvert år den 1. december offentliggør Transport- og Boligministeriet en liste over ghettoer og udsatte boligområder. Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1.    Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2.    Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

3.    Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

4.    Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Et udsat boligområde opfylder mindst to ud af fire kriterier vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau. Boligområder, der herudover også har mange beboere med ikke-vestlig baggrund, betegnes som et ghettoområde.

Data for Fredericia

År

Beboere

 

 

 

 

 

>1.000

Andel af ikke- vestlige indvandrere + efterkommere

 

 

>50 pct.

Kriterium 1: Andel beboere uden for arbejdsmarkedet

 

 

 

>40 pct.

Kriterium 2: Andel dømte beboere

 

 

>2,03 pct.

Kriterium 3: Andel beboere m. grundskole alene

 

>60 pct.

Kriterium 4: Beboernes gennemsnitlige indkomst

 

 

<55 pct.

2018

1.913

49,4

44,6

1,94

67,4

61,8

2019

1.962

50,1

40,1

1,85

68,8

63,2

 

Siden 2010 har Transport- og Boligministeriet udarbejdet listen over ghettoområder og udsatte boligområder i Danmark. Både Korskærparken og Sønderparken i Fredericia har figureret i statistikken fra begyndelsen, og siden har Fredericia Kommune samarbejdet med bl.a. boligforeningerne om at få vendt udviklingen. Den Boligsociale Helhedsplan for 2019-2022 er den nyeste plan på området.

Læs Den Boligsociale Helhedsplan for 2019-2022 i Fredericia her