Slå adgang med tegn til/fra

Sidste chance for at svare på hvordan du har det

Dine svar er vigtige for de indsatser, som Fredericia Kommune laver i fremtiden

Lige nu har omkring 57 % af de 2500 udvalgte fredericianere svaret på den landsdækkende sundhedsundersøgelse ”Hvordan har du det?”

Har du endnu ikke svaret, så skynd dig, for dine svar er vigtige for de indsatser, som Fredericia Kommune laver i fremtiden. Jo flere der svarer på undersøgelsen, jo bedre forebyggelse og behandling kan kommunen lave.

Svarprocenten fra Fredericia i 2017 var 66,8% mod 68,1% for regionen som helhed. Det tal vil formanden for Sundhedsudvalget meget gerne have højere op.

”Jeg håber, at vi kommer op på den samme svarprocent som i 2013, hvor Fredericia Kommune var den kommune i Region Syddanmark, der havde den højeste svarprocent på 67,6%. Men der er et godt stykke vej endnu, så jeg vil opfordre de sidste til at bruge tiden til at svare, for svarene er vigtige for de indsatser, som vi laver i fremtiden”, siger Turan Savas, næstformand for Sundhedsudvalget.

En anden grund til at skynde sig at svare, er de flotte præmier, du kan vinde. Alle syddanskere, der besvarer spørgeskemaet, deltager i en lodtrækning om flotte præmier - blandt andet pengepræmier på op til 6.000 kroner, to iPhone 12 og to iPads.

Sidste chance for at svare på undersøgelsen og deltage i lodtrækningen om de flotte præmier er onsdag den 12. maj 2021.

På landsplan er 300.000 danskere over 16 år udvalgt til at svare på undersøgelsen. Heraf bor 66.000 i Region Syddanmark.

Det er de fem regioner, Danske Regioner, KL, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet, som står bag undersøgelsen. Du kan læse mere om trivsel- og sundhedsundersøgelsen på https://www.regionsyddanmark.dk/wm496038.