Sundhedshuset har fået egen hjemmeside

Så er Fredericiasundhedshus.dk i luften!

Fredericia Sundhedshus har fået sin egen hjemmeside. Hjemmesiden er særligt målrettet til borgerne, som har et ærinde i sundhedshuset. De kan på hjemmesiden blandt andet finde oplysninger om, hvem der bor i huset og se en liste med alle aktørerne. Hjemmesiden indeholder også praktiske oplysninger om parkering, receptionen, kort over huset, åbningstider og meget mere.  

Men fredericiasundhedshus.dk er også målrettet aktørerne i huset og andre eksterne samarbejdspartnere. De kan f.eks. finde oplysninger om, hvordan de kan låne og leje lokaler.

Er du historisk interesseret, så kan du også læse lidt om huset historie, byggeplanerne og planerne for området rundt om sundhedshuset.

På hjemmesiden er der også en kalenderfunktion og en nyhedsfunktion, så man kan følge med i, hvad der sker i sundhedshuset. Alle aktiviteter, som foregår på sundhedshuset, og som er åbne for alle kan komme på hjemmesiden.

www.fredericiasundhedshus.dk kan man også læse om udviklingsarbejdet og samarbejdet med regionen, sygehuset, psykiatrien og civilsamfundet, som kommer til at forme sundhedstilbuddene på sundhedshuset og i Fredericia - nu og i fremtiden.