Slå adgang med tegn til/fra

Ernæringsassistentelev

Om din uddannelse
​Dit arbejde som ernæringsassistent vil bestå i at tilberede og anrette de gode hverdagsretter til børn, unge, voksne og ældre i forskellige institutioner, fx børnehaver, plejehjem, hospitaler, kantiner og skoler.

Du lærer en masse om ernæring og sundt & velsmagende mad. Uddannelsen er rettet mod den praktiske hverdag i et køkken, og arbejdet med tilberedning af mad i et storkøkken kræver en særlig viden om køkkenteknik og produktionsformer. Som ernæringsassistent lærer du hvordan man tilrettelægger produktionsgangen, opbevarer fødevarer og hvordan man anvender de mange køkkenmaskiner.
 
Dit job vil bl.a. bestå i at planlægge eget arbejde, men du skal også kunne varetage planlægningsopgaver for en hel gruppe.
 
Uddannelsen er bygget op således at du som elev skiftevis er på skole og i praktik. I praktikken lærer du den daglige rytme i et professionelt køkken at kende og opnår en vis rutine i de forskellige arbejdsfunktioner. På skolen lærer du den teoretiske viden og du vil bl.a. modtage undervisning i fagene ernæringslære, kostlære, diætetik, sensorisk fødevarelære, produktionshygiejne og kvalitetssikring.

Under ledige stillinger kan du se om vi søger elever.
Du kan tilmelde dig en jobagent og få automatisk besked, når der lægges jobopslag ud
Klik her for at tilmelde dig.
Adgangskrav til grundforløbet:
 
- 9. eller 10. klasse med gode kundskaber i dansk, engelsk, matematik og fysik
Adgangskrav til hovedforløbet
 
Der er også adgangskrav, når du skal videre på uddannelsens hovedforløb. For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene:
 
·         Dansk på E-niveau
·         Naturfag på E-niveau
Du vil i grundforløbet - og inden start på hovedforløbet - få mulighed for at tage følgende certifikater:
·         Almen fødevarehygiejne
·         Førstehjælp på mellemniveau
·         Elementær brandbekæmpelse
EUX Ernæringsassistent

EUX og ernæringsassistent på samme tid. EUX er en mulighed for at opnå gymnasialt niveau i forbindelse med din erhvervsuddannelse til ernæringsassistent. Du får et uddannelsesbevis som ernæringsassistent og gymnasial eksamen, og opnår generel studiekompetence. Med en ernæringsassistentuddannelse og EUX opnår du adgang til at læse videre og videreuddanne dig.

Uddannelsens opbygning efter nuværende ordning:
Grundforløb                                                  Hovedforløb

​Evt

Praktik

Grund-forløb

Ca. 20 uger​

Praktik

Ca. 42 uger​

Skole

Ca. 10 uger​

Praktik​

Ca. 26 uger

Skole

Ca. 10 uger​

Praktik

Ca. 25 uger​

Skole

Ca. 10 uger​

​​Praktik

Ca. 7 uger​

Ca 6 mdr.                                                 Ca. 2 år og 6 mdr.

Uddannelsen tager 3 år med afsluttende svendeprøve ved sidste skoleforløb.

Under ledige stillinger kan du se, om vi søger elever.
Om din praktik
Der er 3 mdrs. prøvetid, regnet fra den første praktikperiode du er ude i.

I Fredericia Kommune vil du være tilknyttet Ulleruphus. I praktiktiden bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen.
Du får en bred og varieret uddannelse i vores køkkener, som ud over vores egne beboere også servicerer en dement afdeling, og en café, hvor flere borgere vælger at spise deres mad. På Ulleruphus er størstedelen af dem er døve.

Du får tilknytning til vores uddannede og topmotiverede praktikvejleder, som yder individuel støtte i uddannelsesprocessen og vejledning til løsning af opgaver i ernæringsassistentelev-bogen.
 
I praktikperioderne arbejder du 37 timer om ugen.

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

·         Har god fysik - du står og går meget
·         Har interesse for mad og sundhed
·         Har lyst til at arbejde i et køkken
·         Kan bevare overblikket - også når der er travlt
·         Har sans for hygiejne
·         Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
·         Er indstillet på at bruge it-værktøjer