Slå adgang med tegn til/fra

Mark og Vejfred

Lov om mark- og vejfred omfatter skader og gener forvoldt af husdyr, som er sluppet løs. Det kan være skade på f.eks. afgrøder, træer, vandløb, jordbund eller på andre dyr.

Ejeren af skadevoldende husdyr kan drages til ansvar, selv om ejeren ikke er skyld i, at skaden er sket. ”Husdyr” omfatter bl.a. kreaturer, pelsdyr, kaniner og katte. Hunde er ikke omfattet.

Du kan inden 7 arbejdsdage fremsætte erstatningskrav for kommunens 3 vurderingsmænd. Vurderingsmændene kan vurdere skaderne og fastsætte erstatningsbeløb.

Pris for vurdering

Vurdering v/ 2 af kommunens vurderingsmænd: 1.380 kr

Vurdering v/ 3 af kommunens vurderingsmænd (undtagelsesvist, når formanden finder det påkrævet): 1.932 kr

Vurderingsmænd

Vurderingsmænd for Fredericia Kommune:

  • Formand Anette Hyre-Jensen
  • Dorthe Fallesen Frimann
  • Johnny Majgård
Sådan indbringer du en sag

Hvis du ønsker at få vurderet en sag hos kommunens vurderingsmænd, skal du kontakte Fredericia Kommune (se under Kontaktinformation). Hvis du ønsker at sende sikkert, læs mere her

Du skal fremsende en skriftlig redegørelse for sagen. Herunder skal du beskrive hvilke skader der er sket, hvornår skaderne er sket, eventuel forudgående dialog med dyrenes ejer, dokumentation for skader og anden information som måtte være relevant for vurderingen.