Slå adgang med tegn til/fra

Ladestanderstrategi

Her kan du læse om Fredericia Kommunes ladestanderstrategi.

Fredericia Kommune skal være grøn i verdensklasse. Det er et af målene i kommunens Vision2033.

Skal man være grøn i verdensklasse, så kræver det en indsats på rigtig mange områder. Blandt andet transport.

I dag står transporten for omkring 30 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i Fredericia Kommune. Indsatser på transportområdet er dermed helt afgørende for, at Danmark når målsætningen om en 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030.

Et af de områder, hvor vi kan gøre noget, er i overgangen til elbiler. I 2030 er forventningen fra flere sider, at der vil køre omkring én million elbiler rundt på de danske veje.

Det kræver, at vi sikrer gode muligheder for opladning. Omkring 80-90 procent af både nuværende og fremtidige elbilejere vil lade deres bil ved egen bolig. Men der skal også sikres ladere i det offentlige rum til gavn for de borgere, der ikke har mulighed for at lade ved egen bolig, turister og besøgende i kommunen samt pendlere med flere.

Ladestanderstrategien er blevet fulgt op af et udbud, der giver private aktører mulighed for at byde ind på at etablere ladestandere på udvalgte områder.

Du kan læse resultatet af udbuddet her. 

Du kan læse hele ladestanderstrategien her: 

PDF ikon 232011_a4_ladestander-strategi_webtilgaengelig.pdf(pdf, 3,43 mb)