Store events
PostNord Danmark Rundt 3. etape - 31. juli 2026
Fredericia er startby, når 3. etape af Danmarks største tilbagevendende cykelløb PostNord Danmark Rundt skydes i gang i Fredericia fredag den 31. juli 2026.
Hold øje med siden her for opdateringer om ruten, program og praktisk info.
-
3. etape af PostNord Danmark Rundt 2026, som køres fra Fredericia til Vejle er 207,3 kilometer lang, byder på kuperet terræn med 29 nummererede stigninger og 2700 højdemeter og så er etapen allerede nu udråbt til at være en af de hårdeste etaper i løbets historie.
Se hele ruten for 3. etape Fredericia - Vejle her.
Inden den reele start af 3. etape af PostNord Danmark Rundt, kører rytterne en neutral start rute i Fredericia Midtby bl.a. gennem flere af de smukke byporte og forbi Østerstrand. Det er på denne rute, du har mulighed for at komme helt tæt på rytterne og sende dem godt afsted fra Fredericia mod Vejle. Se ruten på kortet herunder.

Flere steder på ruten for neutral start, er der underholdning, for at sende rytterne i PostNord Danmark Rundt 2026 godt afsted ud på 3. etape. Underholdningen finder sted i tidsrummet kl. 12.45-13.00.
- Danmarks Port: 6. juli Garden står på toppen af porten og spiller rytterne igennem porten
- Nørre Port: 6. Juli Garden står inde i porten og trommer rytterne gennem porten
- Kongens Port: Det lokale rockband Coinwash spiller rytterne gennem porten
- Østerstrand: Med strandsjov og skumparty heppes rytterne forbi byens smukke strand og Cirkelbroen
Planen for underholdning på ruten opdateres løbende.
Hele syv UCI WoldTour hold stiller til start i Fredericia fredag den 31. juli. Se de deltagende hold herunder.
UCI World Teams:
- Alpecin - Premier Tech
- Lidl - Trek
- NSN Cycling Team
- Team Picnic Postnl
- Team Visma I Lease a Bike
- Lotto-Intermarché
- Uno-X Mobility '
UCI Pro Teams:
- MBH Bank CSB Telecom Fort
- Modern Adventure Pro Cycling
- Team Flanders-Baloise
- Team Novo Nordisk
- Team Polti VisitMalta
- Bardiani CSF 7SABER
- Unibet Rose Rockets
UCI Continentel Teams:
- Airtox - Carl Ras
- BHS-PL Beton Bornholm
- Lucky Sport Cycling Team
- Swatt Club
- Team Coloquick
- Team Give Steel
Landshold:
- PostNord Landsholdet
-
Når 3. etape af PostNord Danmark Rundt skydes i gang i Fredericia, markeres dette med en kæmpe cykelfest fra kl. 9.00-18.00. Her vil der være masser af aktiviteter for både store og små cykelentusiaster. Se programmet for dagen herunder.
08.45-09.15: Morgenmad i gården foran Tøjhuset til de første 200 personer med cykelhjelm
9.00-13.00: Underholdning og aktiviteter på Egeskov torv. 3. etape af PostNord Danmark Rundt går igennem Egeskov by
09.00-18.00: Storskærmen i startområdet på Ryes Plads viser live fra 3. etape PostNord Danmark Rundt 2026 hele dagen igennem
09.00-18.00: Skumparty og strandsjov for store og små på Østerstrand
09.00: Kaffevogn, bar, pump track banen og andre cykelaktiviteter på J.B. Nielsens Plads åbner
09.15-09.45: ADP Folkeløbet afvikles. Kom og prøvekør ruten for neutral start i Fredericia Midtby, inden rytterne sendes ud på samme rute. Kræver ingen tilmelding. Læs mere om ADP Folkeløbet i næste menupunkt
10.00-12.30: Besøg Teamparkeringen i Kanalbyen langs Gl. Havn. Her kan du komme helt tæt på de professionelle cykelryttere og holdbusserne
10.00: Kæpheste ringridning for byens børnehaver på J.B. Nielsens Plads
10.30-11.00: Livemusik ved Jumpings Jacks på scenen i startområdet på Ryes Plads
11.00-12.45: Præsentation af holdene og interviews med rytterne på scenen og i mixzone i startområdet på Ryes Plads
11.00-13.00: Livemusik ved Jumping Jacks i byens gågader
11.00: Streetfod området på J.B. Nielsens Plads åbner
12.00-14.15: Mød Skoda og få en BørneTour drikkedunk. Se og prøv Woom Bikes udstillingscykler, mød Fredericia CCs ungdomsafdeling og meget mere
12.00-19.00: Gratis ansigtsmaling for børn på Urbania Street Food
12.45: 3. etape af PostNord Danmark Rundt skydes i gang af viceborgmester Susanne Eilersen i startområdet på Ryes Plads
12.55: Rytterne kører gennem startområdet endnu en gang, inden de fortsætter ud af fæstningsbyen
13.00: 3. etape af PostNord Danmark Rundt gives frit på Egeskovvej og der køres mod Vejle. Dette kan følges live på storskærmen i startområdet på Ryes Plads
13.10: Rytterne kører gennem Egeskov by og passerer Egeskov torv
13.15-14.15: Skoda BørneTour afvikles. Cykelløb for børn mellem 3 og 9 år. Køres i startområdet på Ryes Plads. Tilmelding sker her. Læs mere om Skoda BørneTour i næste menupunkt
14.30-17.30: Livemusik og underholdning i startområdet på Ryes Plads med bl.a. PS DUO
15.00: Børne cykelringridning 3-10 år på J.B. Nielsens Plads
16.00: Unge cykelringridning 10-14 år med JAXSTYLE som komentator på J.B. Nielsens Plads
17.00: Kåring af den flotteste pyntede cykel på J.B. Nielsens Plads
17.30-18.00: 3. etape af PostNord Danmark Rundt slutter i Vejle. Se rytterne komme i mål live på storskærmen i startområdet på Ryes Plads
18.00: Cykelringridning for alle aldre på J.B. Nielsens Plads. Udklædning er tilladt
Programmet for dagen opdateres løbende.
-
Et socialt og folkeligt cykelevent i byen
ADP og Fredericia Kommune inviterer alle borgere og gæster til et åbent og folkeligt cykelevent midt i byen, hvor gaderne lukkes for biltrafik, og hvor vi i fællesskab indtager byrummet med bevægelse, nærvær og cykelglæde.ADP Folkeløbet er ikke et traditionelt cykelløb. Her er ingen tidtagning, ingen præmier og intet fokus på at komme hurtigst i mål. I stedet er fokus på glæden ved at cykle – og være sammen.
Folkeløbet er tænkt som en folkelig, social cykelhyggetur gennem byen, hvor hele familien kan cykle på den samme rute, som de professionelle ryttere kører senere på formiddagen. Samtidig markerer denne fælles parade gennem byen åbningen på projektet Fredericia Cykler 2026–2029.
Et sikkert paradeløb for alle
Turen skal være for alle – lige fra de helt små til vores ældste borgere – og derfor er sikkerheden central. ADP Folkeløbet gennemføres som et sluttet optog – et paradeløb – med politieskorte:- 2 MC’er kører foran feltet
- 1 politibil kører bagved
Politiet sørger for at standse al trafik på sidevejene og håndtere eventuel modkørende trafik, så deltagerne kan cykle trygt gennem byen. Hastigheden er lav, så alle kan følge med, og ingen må overhale de 2 MC’er, der kører forrest.
Kom og cykel – lad os sammen tage den rute, som de professionelle senere kører ud på mod Vejle.
Godt at vide:
- Hvem kan deltage
Alle kan deltage – uanset alder og fysisk form. ADP Folkeløbet er for både børn, unge, voksne og ældre, når bare man deltager på hjul. - Tilmelding
Der er ingen tilmelding. Man møder blot op på dagen. - Rute og tid
Ruten er ca. 5 km og følger den samme strækning, som de professionelle ryttere kører senere på formiddagen.
Alle starter samlet i ét startfelt kl. 09.15. Startfeltet lukker igen kl. 09.45.
Som deltager kører man med i det samlede optog i roligt tempo. - Tempo og deltagelsesform
Tempoet er roligt, så alle kan være med.
Man deltager på cykel eller lignende køretøj på hjul. Det er et fælles paradeløb, hvor feltet kører samlet, og man må ikke overhale de 2 MC’er foran feltet. - Børn og familier
Familier er meget velkomne. Ruten kan cykles af både børn og ældre, og forældre må naturligvis gerne deltage sammen med deres børn. - Pris
Det er gratis at deltage, og det kræver ingen tilmelding. - Vejr
ADP Folkeløbet gennemføres også i regnvejr – vi cykler i regnvejr. - Udstyr og påklædning
Man kan sagtens deltage i almindeligt hverdagstøj.
Vi opfordrer kraftigt til, at alle bruger cykelhjelm.
-
Et begyndercykelløb for børn i alderen 3-9 år
Kom og få en sjov cykeloplevelse, når Skoda Danmark sammen med Fredericia Kommune, Danmarks Cykle Union og Fredericia CC inviterer alle børn i alderen 3-9 år til Skoda BørneTour i forbindelse med PostNord Danmark Rundt i Fredericia den 31. juli.
Skoda BørneTour handler ikke om at cykle hurtigst eller komme først. Alle børn i alderen 3-9 år kan deltage uanset fart, cykeltype og ambitionsniveau.
Det koster 60 kr. pr. barn at deltage og alle deltagere får udleveret startnummer, drikkedunk, guldmedalje og diplom.
Skoda BørneTour køres i startområdet på Ryes Plads, samme strækning som 3. etape af PostNord Danmark Rundt skydes i gang. Se programmet for Skoda BørneTour i Fredericia herunder.
Fra kl. 12.00: Udlevering af startnummer fra BørneTour-teltet i PostNord Danmark Rundt startområdet på Ryes Plads. Kom senest 30 min før dit barns gruppe skal starte. Tilmelding på dagen er mulig, hvis der er flere pladser
12.00-14.15: Mød Skoda og få en BørneTour drikkedunk. Se og prøv Woom Bikes udstillingscykler, mød Fredericia CCs ungdomsafdeling og meget mere
13.15: Børn i aldersgruppen 3-4 år starter. Både løbecykler og almindelig cykler er tilladt. Forældre må gerne løbe med
13.35: Børn i aldersgruppen 5-6 år starter
13.55: Børn i aldersgruppe 7-9 år starter
14.15: Tak for i dag!
Læs mere om Skoda BørneTour i Fredericia og tilmeld dit barn her.
-
Der vil være pres på byens parkeringspladser og en del af Fredericia Midtbyen til være spærret af i forbindelse med afviklingen af PostNord Danmark Rundt fredag den 31. juli. Derfor opfordres der til, så vidt det er muligt, at lade bilen stå og i stedet tage offentlig transport, cyklen eller gå ind til Fredericia Midtby denne dag.
Offentlig transport: Ankommer du til Fredericia med offentlig transport, er der ca. 18 minutters gang fra Fredericia Station til startområdet på Ryes Plads. Vær opmærksom på, at bybusserne i Fredericia Midtby kører efter en ændret køreplan som følger af afspærringerne i midtbyen. Se køreplanen på SydTrafiks hjemmeside her.
På cykel: Ankommer du til Fredericia Midtby på cykel, er der etableret cykelparkering på parkeringspladsen Rådhus Syd, Biancos Plads bag Café Den Gyldne Ovn. Dette er ca. 200 m fra startområdet på Ryes Plads. Det er også muligt at benytte sig af cykelstativerne, som står rundt i gågaderne.
I bil: Ankommer du til Fredericia i bil, er det muligt at benytte følgende parkeringspladser i midtbyen:
- Norgesgade Nord
- Vester Voldgade 7 v. Voss-grunden
- Ved Fredericia Sundhedshus
- Parkeringspladsen v. Oldenborggade øst for Gl. Havn
- P-huset HYDRA (betalingsparkering)
Derudover er der etableret ekstra parkeringspladser ved Esplanaden i Kanalbyen. Der er indkørsel til Kanalbyen via Oldenborggade-Kongensgade.
Herunder finder du en oversigt over offentlige toiletter, som er tilgængelig i Fredericia Midtby fredag den 31. juli i forbindelse med afvikling af PostNord Danmark Rundt. Alle i en radius af max en kilometer fra startområdet på Ryes Plads.
- Gothersgade 20A
- Købmagergade 96
- Norgesgade 12A
- Øster Voldgade 15
- Nørre Voldgade 41
Derudover er der tilsluttet ekstra toiletvogne i startområdet (Prinsessegade) og i Gothersgade Syd foran Tøjhuset.
Den neutrale start rute går forbi flere af Fredericias vartegn i midtbyen. Det betyder, at trafik og parkering langs ruten blive påvirket. Få et overblik på kortet og læs den detaljerede beskrivelse herunder.

Standsnings- og parkeringsforbud på ruten
Da der ikke må holde parkerede biler på ruten (markeret på kortet ovenfor med blå stiplet linje), skiltes der med standsnings- og parkeringsforbud på hele ruten. Standsnings- og parkeringsforbuddet gælder fra torsdag den 30. juli klokken 18.00 til fredag den 31. juli klokken 13.30.
Standsnings- og parkeringsforbuddet er udvidet frem til klokken 18.00 den 31. juli for følgende steder (markeret på kortet ovenfor med rød):
- Sjællandsgade mellem Vendersgade til og med Prinsessegade
- Prinsessegade mellem Danmarksgade og Oldenborggade
Hvis der holder biler parkeret, hvor der er skiltet med standsnings- og parkeringsforbud, vil ejerne blive kontaktet med henblik på at flytte deres bil. Bliver bilen ikke flyttet, fjernes bilen.
Standsnings- og parkeringsforbuddet vil blive tydeligt skiltet
Skal du bruge din bil fredag den 31. juli anbefaler vi, at du dagen inden parkere på de omkringliggende gader og veje eller på gratis parkeringsarealerne i Kanalbyen.
Midlertidig afspærring af ruten
Det er muligt at køre på og krydse ruten (markeret på kortet ovenfor med blå stiplet linje) i løbet af den 31. juli.
Vær dog opmærksom på, at ruten spærres midlertidigt to gange i løbet af dagen. Her holder Trafik Officials og politimotorcykler trafikken tilbage i en halv time for at give plads til ADP Folkeløbet og 3. etape af PostNord Danmark Rundt.
Det sker på følgende tidspunkter:
- Fra klokken 9.15 til 9.45, hvor der afholdes ADP Folkeløbet
- Fra klokken 12.45 til 13.15, hvor PostNord Danmark Rundt 3. etape køres
Tag hensyn og følg anvisningerne fra Trafik Officials og politi.
Til dig der bor i Kanalbyen
Der er indkørsel med bil til Kanalbyen via Oldenborggade-Kongensgade.
Indkørslen via Købmagergade er spærret fra klokken 6.00 til 13.30.
I samme tidsrum er Esplanaden fra Delmenhorstgade og i retning mod Gl. Havn også spærret. Her vil alle team-busserne holde parkeret (markeret på kortet ovenfor med grøn).
Området er åbent for publikum.
Yderligere spørgsmål
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Fredericia Kommune på kommunen@fredericia.dk eller på Vej og Parks vagttelefonnummer: 41 31 87 27.
Kommende events
2027: Børne- og Ungdoms DM

2028: PostNord Danmark Rundt (målby)

2029: PostNord Danmark Rundt (enkeltstart)
