Når du modtager din BBR-meddelelse, er det vigtigt, at du omhyggeligt går den igennem for at kontrollere, at oplysningerne er korrekte. Er de det, skal du blot gemme meddelelsen.
Når du er ejer af en bygning eller bolig, er det dit ansvar, at oplysningerne i BBR er korrekte.
Hvis du har rettelser eller ændringer til dinne BBR-oplysninger, så kan du rette dem i selvbetjeningsløsningen Ret BBR-oplysninger for din bolig, som du kan finde øverst på siden.
Hvis der mangler en bygning i BBR, skal du lave en skitse med mål af bygningen og dens placering. Husk også at registrere højden på bygningen. Vi har også brug for at vide, hvad bygningen bruges til, og hvilke materialer tag og vægge er lavet af.
Hvis din bygning kræver byggesagsbehandling, kan du finde flere oplysninger på www.fredericia.dk/byggeri.
Vi har lov til at komme og se din bygning udefra og måle den op, hvis vi er i tvivl om oplysningerne er rigtige.