BLIV FRIVILLIG – VOKSEN

Kunne du tænke dig at komme på Museumsgaarden Kringsminde som frivillig?

Frivillige voksne på Museumsgaarden Kringsminde

Kringsminde er i sine nuværende bygninger fra 1700-tallet en museumsgård. Men der har været gårdbebyggelse på stedet siden 1600-tallet. I 1975 købte Fredericia Kommune gården, som senere (i 1982) blev fredet. Siden 1990 har gården fungeret som et arbejdende museum ved bl.a. ved årsarrangementerne. Ligeså har Museumsskolen været fungerende siden 1990 med forskellige tiltag og temaer afhængig af klassetrinene. Man kan sige, at skoletjenesten er under konstant udvikling grundet skolereformens krav til museumsskolen. Kringsminde formidler østjysk landbrugskultur 1850 -1950. Hvor årets gang på gården bestemmer temaet. 

Foreninger og andre interesserede har mulighed for at besøge gården, efter aftale med gårdens forvalter om arrangementets karakter.

Skoletjenesten er planlagt til tirsdage, onsdage og torsdage i forhold til skoleåret.

Som frivillig vil du i indkøringsfasen blive fulgt af en anden frivillig med anciennitet.Som frivillig på Kringsminde er du forsikringsmæssigt dækket ind (hvis uheldet er ude) af Fredericia Kommune (link på Fredericia Kommunes hjemmeside).

I øvrigt har vi pligt til at bede om en børneattest.

I 2020 modtog vores frivillige ”Frivillig prisen” i Fredericia Kommune.

Hvorfor blive frivillig

Der er nok lige så mange grunde til at blive frivillig, som der er frivillige. Undersøgelser viser, at det at være frivillig i det offentlige rum har været stigende, og i de kommende år vil det kunne ses i endnu højere grad. Det vi lægger vægt på, når man gerne vil være frivillige på Kringsminde, er at du har:

  • Interesse for og gerne vil arbejde med historie og gammel landbrugskultur
  • Interesse for at indgå i et større fællesskab og motiveret til et bidrage til det social samvær der opstår, når mennesker mødes på tværs af alder og faggrupper

Dig som frivillig

  • Være med til at holde hævd i de gamle traditioner - møde andre engagerede
  • Prøve kræfter med nye opgaver
  • Møde mennesker og få udbygget dit netværk
  • Gøre en forskel for andre - og dig selv

Mulighederne er mange - derfor finder du hurtigt noget at ’rive’ i eller prøve kræfter med.

Laug og Foreninger

Læs mere uddybende under "Laug og Foreninger".

De forskellige laug, planlægger selv aktiviteterne igennem året, sammen med personalet på Kringsminde. Det er forpersonen for de enkelte laug der indkalder når der afholdes møder og aktiviteter. 

Hvis man ønsker at være en del af Kringsminde’s frivillige, kan man skrive en mail, og få en aftale med lauget eller personalet der vil vise rundt og fortælle om fællesskaberne på Gården. 

Kontakt oplysninger: kringsmindemail@fredericia.dk eller telefonisk på  72 105 105.   

Vores samarbjejds partnere er, bla.:

Museerne i Danmark

Frøsamlerne i Danmark

De kommunale institutioner og foreninger i nærområdet

Der planlægges bla. forskellige arrangementer (fx udflugter eller besøg på andre Museer eller Kultursteder), som de frivillige og ansatte på Kringsminde arrangerer i samråd med personalet.

Fredericia Kommune og Museumsgaarden Kringsminde

Museumsgården Kringsminde er en del af Depotgården, Fredericia

Forvaltnings chef: Kasper Findahl, Kultur og Idræt

Leder: Gitte Stulsvig Kring, Leder Depotgården 

Forvalter på Kringsminde: Karin Rahbek

Kontakt

MUSEUMSGAARDEN KRINGSMINDE

Kringsmindevej 9
7000 Fredericia

 

Ring til os

Tlf. 72 105 105

Skriv til os

Kontakt os på Museumsgaarden Kringsminde:

kringsmindemail@fredericia.dk

Skriv til os, hvis I ønsker at booke en rundvisning eller et besøg på gården. Vi skræddersyr gerne oplevelser til både grupper, institutioner og skoler.

I er også altid velkomne til at kigge forbi og gå en tur rundt om gården, opleve de historiske bygninger og hilse på dyrene ude på området.

Praktiske oplysninger

  • Bus 6 stopper lige ved gården
  • Gratis adgang og parkering
  • Vi tager imod MobilePay i gårdbutikken og caféen
  • Hunde frabedes af hensyn til gårdens løstgående dyr – servicehunde er naturligvis velkomne
  • Medbragt mad og drikke kan nydes i vores nye madpakkehus eller ved områdets borde og bænke
  • Der er begrænset adgang for kørestole, rollatorer og barnevogne. Vi hjælper hvor vi kan. - Spørg personalet. 

Ønsker I at overnatte i naturen, kan shelters ved Museumsgaarden Kringsminde bookes online via Fredericia Kommunes shelterbooking

Åbningstider

Mandag
8.00 - 15.00
Tirsdag
8.00 - 15.00
Onsdag
8.00 - 15.00
Torsdag
8.00 - 15.00
Fredag
8.00 - 14.00