Juniormesterlære

Juniormesterlære er et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse

Juniormesterlære er målrettet unge, der ønsker en mere praktisk orienteret skolegang bestående af undervisning i enkelte fag og praktik i en virksomhed. Undervisningen vil foregå på skolen 3 dage om ugen, mens praktikken vil være de resterende 2 dage. 

Du vil modtage undervisning i færre fag end normalt, men det faglige niveau i fagene vil være det samme som de øvrige klasser og afsluttes med de samme afgangsprøver. Du vil blive undervist i dansk, matematik, engelsk og naturfag.

Juniormesterlære er et 2-årigt skoleforløb, som starter i 8. klasse og afsluttes i 9. klasse. Det er også muligt at starte forløbet i 9.klasse, hvis du ønsker det. 

Juniormesterlære er centralt placeret på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, hvor elever fra alle distrikter vil møde ind.

Informationsmøde om juniormesterlære for skoleåret 2026-27

  • HVORNÅR: Tirsdag d. 10. marts 2026 kl. 17.00-18.00
  • HVOR: Erritsø Fællesskole afdeling Bygaden, Erritsø Bygade 15, 7000 Fredericia

Er du interesseret i at høre mere om juniormesterlære i Fredericia kan du desuden kontakte din UU vejleder eller Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden på tlf.: 7210 6260

Informationsfolder til elever og forældre om juniormesterlæreordningen i Fredericia kommune, klik her

Informationsfolder til virksomheder med elever i juniormesterlærepraktik, klik her