Her kan du læse om opstilling til kommunale og regionale valg
Formular til kandidatliste
Formular til kandidatlisten er af papir og udleveres af Fællessekretariatet.
Kontakt valgsekretariatet på e-mail valg@fredericia.dk.
Her kan du også få vejledning til udfyldning af formularen.
Tidsfrister
Disse tidspunkter gælder:
Kandidatliste uden stillere: Indlevering kan ske fra tirsdag d. 2. september til tirsdag, den 16. september 2025 kl. 12.00 i Borgerservice.
Fristen gælder for kandidatlister, ved sidste valg opnåede repræsentation i byrådet og som fortsat er repræsenteret i byrådet 9 uger før valgdagen.
Kandidatliste med stillere: Indlevering kan ske fra tirsdag d. 16. september til tirsdag, den 30. september 2025, kl. 12.00 i Borgerservice.
Fristen gælder for kandidatlister, der ikke er repræsenteret i byrådet og derfor ikke kan fritages fra kravet om indsamling af stillerunderskrifter.
Indlevering kan tidligst ske tirsdag, den 14. september 2021.
Valgforbund og listeforbund: Mandag den 6. oktober 2025, kl. 12.00 i Borgerservice.
Fristen gælder anmeldelse af valgforbund og listeforbund mellem kandidatlister. Der er ingen grænse for tidligste indlevering. Fristen gælder også tilbagetrækning af valgforbund og kandidatlister.
Offentliggørelse af kandidatlister
Mandag den 6. oktober 2025 eller snarest derefter offentliggør valgsekretariatet de godkendte kandidatlister med listebogstaver, kandidatnavne og valgforbund.