Slå adgang med tegn til/fra

Lokalplaner

På kommunens lokalplanportal finder du alle lokalplaner og byplanvedtægter

På kommunens lokalplanportal finder du alle kommunens lokalplaner og byplanvedtægter. 

Du finder også alle lokalplanforslag der er i høring, og det er muligt at indsende høringssvar på lokalplanportalen.

På lokalplanportalen kan du desuden finde links til andre planer og strategier, som har betydning for lokalplanlægningen i Fredericia Kommune.

Spørgsmål og svar fra "Digital borgermøde om boliger Skærbæk"

På det digitale borgermøde blev der stillet en række spørgsmål til projektet og planerne.
Vi havde desværre ikke mulighed for at besvare alle spørgsmålene på mødet, derfor som lovet, vil de blive besvaret her.
Vi har forsøgt, at samle spørgsmål for at gøre svarene mere overskuelige.

De uredigere spørgsmål er samlet i en hvidbog, og tages med til politisk behandling af planforslaget.
Hvis du har stillet et spørgsmål til mødet, som du mener mangler besvarelse nedenfor er du naturligvis velkommen til at kontakte os, så vil vi sørge for, at det kommer ind på siden.

 

Planmæssige spørgsmål:

Spørgsmål
Hvorledes kan dette projekt overhovedet fremlægges i henseende til den karakteristik af området, som fremgår specifikt af Fredericias udkast til den nye samlede kommuneplan 2021-2033, hvoraf det fremgår at 1) området indgår som "bufferzone til et større sammenhængende og bevaringsværdigt landskab 2) området allerede nu er udlagt til en del af Naturpark Lillebælt 3) Forventes at inddrages under det udvidede Natura 2000 område, som vil følge af EU’s fremtidige biodiversitetspolitik 4) Det ligger inden for rammerne af Kystnærhedszonen, som siden lokalplanen i 2013 blev vedtaget er specificeret som et område der skal søges friholdt for yderligere bebyggelse 5) Området er ikke udpeget til udviklingsområde, der er den eneste mulighed at dispensere for Kystnærhedszonens begrænsninger 6) området er hjemsted for flere rødlistede arter og mindst én art listet som habitat IV - Vandrefalken.

Svar

  1. En ”bufferzone til et større sammenhængende og bevaringsværdigt landskab” kan godt anvendes til byudvikling. Etablering af dominerende bygninger og anlæg inden for bufferzonen forudsætter dog en konkret vurdering af, hvorvidt disse påvirker den visuelle oplevelse af det bevaringsværdige landskab. Vurderingen vil indgå i miljøscreeningen af området.Den del af matrikel nr. 7a, som er omfattet af selve udlægget til ”større sammenhængende og bevaringsværdigt landskab” ville det være mere udfordrende at udbygge, og fortsat sikre de landskabelige hensyn. Af samme årsag er denne del af matriklen ikke medtaget i projektområdet.
  2. Naturpark Lillebælt omfatter en større del af farvandet og kysten langs Lillebælt, herunder bl.a. hele Skærbæk by samt oplandet omkring, og større dele af indre Fredericia by. Naturpark Lillebælt har ikke til formål at forhindre byudvikling, men at understøtte samskabende og frivillige projekter i området som beskrevet i naturparksplanen.Udviklingen af området ved Skærbækvej 85 er ikke i konflikt med intentionerne for Naturpark Lillebælt som beskrevet i kommuneplanen eller i naturparksplanen.
  3. Der er ingen udpegninger til Natura 2000 områder i Fredericia Kommune.
  4. Citat fra erhvervsstyrelsens ”inspiration til planlægning i kystnærhedszonen”: ”Kystnærhedszonen er en planlægningszone og ikke en forbudszone. Reglerne hindrer ikke, at nødvendige arealer til byudvikling kan inddrages i kommune- og lokalplanlægningen, men der stilles krav om, at det sker på baggrund af en grundig planlægning, der tager de fornødne hensyn til de kystlandskabelige helheder”. Ved planlægning i kystnærhedszonen er der normalt krav om visualiseringer, som kan hjælpe med at sikre, at nybyggeri påvirker kystlandskabet minimalt visuelt.Kystnærhedszonen er som oftest mest i spil, når et nyt fremtidigt by-/boligområde udlægges i kommuneplanen. Dette område blev udlagt i Kommuneplan 2009 (vi fik på mødet sagt 2013). Der er tale om et område beliggende bag eksisterende bymæssig bebyggelse i forhold til kysten, samt i umiddelbar tilknytning til eksisterende og kommende bebyggelse. I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 var udlægget af området i kystnærhedszonen i høring hos relevante statslige myndigheder, som ikke gjorde indsigelse imod det.Det vil derfor normalt betragtes som yders usandsynligt, at projektet vil kunne påvirke kystlandskabet visuelt i nogen væsentlig grad. Dette vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med miljøscreeningen af planen.
  5. Området er ikke udpeget som udviklingsområde, fordi det allerede er rammesat i kommuneplanen til boligformål. Udpegningen til udviklingsområder er et overordnet planmæssigt redskab i forbindelse med planstrategien, som kan gå forud for etableringen af nye kommuneplanrammer.Kommunen skal ikke dispensere fra Kystnærhedszonen. Som beskrevet ovenfor er kystnærhedszonen ikke en forbudszone.
  6. Vurderingen af naturforhold, herunder tilstedeværelsen af beskyttede dyre- og plantearter, indgår som en fast del af miljøscreeningen af et planområde. Da der er tale om intensivt dyrket markjord, formodes det dog i udgangspunktet ikke, at arealet fungerer som yngle- eller rasteareal for bilag IV arter.

Spørgsmål
I snakker rigtigt fint om variation i det arkitektoniske udtryk. Både i form af typologier, facadeudtryk og materialevalg. Dette er ikke tilfældet i jeres byggeri på den anden side af skærbækvej. Vil man sikre at dette sker i det nye projekt, f.eks. vha. lokalplanen således disse fine visioner ikke skrottes til fordel for økonomi, når projektet først bygges?

Har man tænkt at ville udfordre bygherre en smule på udseendet af de nye rækkehuse, der efter sigende skal ligne Overmarkens? Særligt med henblik på størrelsen af Skærbæk kontra mængden af rækkehuse i samme udseende?

Svar
Lokalplanen vil sandsynligvis indbefatte krav om facadefremspring, variation i materialevalg mv. for at sikre et varieret udtryk i området. Den konkrete formulering vil blive fastlagt i den forestående planproces.


Spørgsmål
Langelandsvej er i dag udlagt som privat fællesvej. Vil dette fortsat gælde med den nye lokalplan?

Svar
Langelandsvej er ikke omfattet af afgrænsningen for den nye lokalplan. Man kan ikke optage bestemmelser i en lokalplan for forhold, som ligger uden for planens afgrænsning. Den kommende lokalplan vil derfor ikke kunne påvirke Langelandsvejs status som privat fællesvej.

Spørgsmål
Hvad gør man af tiltag ift. støj?

Svar
På baggrund af den udarbejdede støjredegørelse skal der etableres støjreducerende foranstaltninger.
De foreslåede foranstaltninger i projektet er en støjvold mod Skærbækvej med en højde på 1,5 meter over eksisterende terræn, og med let og varierende beplantning.

Spørgsmål
Hvorfor lægges projektet frem nu, hvor en ny kommuneplan er i støbeskeen, der ikke giver mulighed for et byggeprojekt af denne karakter?

Svar
Den kommende kommuneplan ændrer ikke på de eksisterende kommuneplanrammer i området. Med andre ord findes muligheden allerede i den gældende kommuneplan i kraft af ramme nr. S.B.12, og dette ændres ikke med den nye kommuneplan.

Spørgsmål
Kan man forstille sig noget i retning af seniorbofællesskaber i Skærbæk?

Svar
Man kunne sagtens forestille sig et seniorbofællesskab i Skærbæk. Dette vil dog forudsætte, at der er nogen som ønsker at etablere det, og at der findes en ejendom, som planmæssigt egner sig til formålet.

Spørgsmål
Jeg tænker det øvrige langelandsvej er langt bedre planlagt med blandet bebyggelse. Her sikrer man høj grad af varieret demografi og arkitektur. Er kommunen helt indstiller på at enten går man med 93 rækkehuse eller også er der ingen udvikling? Hvorfor stiller kommunen ikke krav om større variation?

Hvorfor stiller kommunen ingen krav om blandet bebyggelse for området? Her tænkes der f.eks. på det øvrige langelandsvej der er planlagt med langt mere blandet bebyggelse. De øvrige rækkehuse i byen (udover Birchs andet område) er også tænkt ind er større områder af blandet bebyggelse, hvorfor er det ikke længere prioriteret?

Svar
Kommunen stiller en række krav til kvaliteten og indholdet af de projekter, som der planlægges for. Det gælder dog, for både private og kommercielle udviklere, at kommune skal have lovhjemmel til de krav vi stiller. Selv om kommunen gerne så en større variation af boligtyper i området, er der intet i den gældende kommuneplanramme som forhindrer, at hele området udlægges til tæt-lav boliger. Variationen i boligtypologien skal dog også ses i nærområdet som helhed, og ikke kun inden for planområdet. Hvis vi ser på nærområdet indenfor en 500 meters radius, er der allerede et bredt udbud af boligtypologier, med både tæt-lav, åben-lav og etageboliger.

Bemærkning
Der er jo ikke noget "hul"... og det bevaringsværdige område rækker ind i det foreslåede byggeområde

Svar
Det er svært at vurdere hvilket ”bevaringsværdigt område” som der her refereres til. Lokalplanområdet er ikke omfattet af noget udlæg, som skal sikre bevaring, hverken i natur- eller kulturmæssig henseende. Det er muligt at dette igen er en reference til bufferzonen for det bevaringsværdige landskab, der, som nævnt ovenfor, ikke i sig selv forhindrer byudvikling.

Det kan også tænkes, at der refereres til udlægget til ”potentiel økologisk forbindelse” som berører den nordlige del af området. Dette udlæg har dog i sig selv ingen planmæssige konsekvenser for et område, som allerede er rammesat til boligformål.

Bemærkning
Men det er i forhold til den gamle kommuneplan. Loven om Kystnærhedszonen blev først indført senere. Så lokalplanen er i modsætning til gældende lovgivning. I skal oplyse herom korrekt

Svar
Lad os først få oplyst korrekt om rækkefølgen. Kystnærhedszonen er en national planlægningszone, der blev fastlagt som begreb i et cirkulære i 1991. Kommuneplanramme S.B.12 har været udlagt siden Kommuneplan 2009-2021 blev vedtaget.

Som beskrevet ovenfor er det ikke i strid med lovgivningen at planlægge for byudvikling inden for kystnærhedszonen, da denne ikke er en forbudszone. Der skal dog laves en vurdering af bebyggelsens visuelle påvirkning af kystlandskabet.

Bemærkning
Nej, der er ikke løse krav... for det er inddragelse af landzone jord. Det er jo landzone.

Så I planlægger at inddrage landzonejord... og overtræde Naturbeskyttelsesloven i tilgift.

Svar
Det er korrekt, at området i dag er udlagt til landzone. Men det er også udlagt til fremtidig byzone i kraft af, at kommuneplanrammen fra 2009 udlægger det til boligformål. Området vil derfor overgå til byzone, hvis og når der vedtages en lokalplan, der realiserer intentionerne i kommuneplanen. Dette er den normale og lovpligtige planprocedure for at udlægge nye byområder i bynær landzone.

Bemærkning
Jeg vil have at I vedkender jer at I kun kan gennemføre projektet hvis I får dispensation fra diverse statslige instanser. Og at jeg vil forfølge sagen her såvel som i medierne.

Svar
Med de eksisterende planmæssige udlæg i området vil det ikke forudsætte dispensation fra statslige myndigheder eller instanser at udarbejde og vedtage en lokalplan for området. Det ville ikke give mening for kommunen at bruge ressourcer på planarbejde, som er i strid med statslige interesser eller lovgivning. Det ville bare resultere i et veto fra staten, så planen ikke kunne vedtages, og dermed ville arbejdet være spildt. Derfor er det også det første, vi undersøger, når bygherrer og udviklere kommer med projektidéer til kommunen.

Bemærkning
Nej, for jeg vil have den offentligt...

Svar
Som lovet er spørgsmålene fra borgermødet, samt svarene til dem, offentliggjort her på siden.

Spørgsmål til bebyggelsen:

Spørgsmål
Vil det være blandet bebyggelse eller udelukkende tæt-lav?

Svar
På nuværende tidspunkt er projektet udelukkende tegnet som tæt-lav.

Spørgsmål
Hvad koster det i indskud for lejlighederne?

Svar
Standard indskud for Birchs udlejningsboliger er 3 måneders husleje.

Spørgsmål
Hvorfor bygge mere, når der er tomme lejemål ved siden af?

Svar
Birch Ejendomme har udviklet projektet fordi de oplever stor efterspørgsel på deres eksisterende byggeri på Overmarken.

Lejemålene øst for projektområdet er almene etageboliger. Disse adskiller sig fra boligerne i Birchs projekt, da der her er tale om privatudlejning af rækkehuse i et plan med adgang til egen have mv.

Spørgsmål
Langelandskvarteret er blevet meget hurtigt bygget til. Kunne den sydlige del af den nye udstykning ikke være udlagt til parcelhuse og dermed give en mere åben bebyggelse?

Det ville bryde bebyggelsen bedre, hvis den sydlige parcel blev udstykket til parcelhuse og derved hænge godt sammen men Langelandskvarteret.

Kommunen kunne jo selv udstykke arealet?

Svar
Birch Ejendomme har indgået købsaftale for området, og har derfor råderetten over projektets udformning. Så længe det er i overensstemmelse med kommuneplanen, er kommunen i udgangspunktet forpligtet til at udarbejde en lokalplan som understøtter projektet, idet kommunalbestyrelsen jf. planloven skal virke for kommuneplanens gennemførelse.

Selv hvis Birch Ejendomme ikke havde erhvervet sig arealet, har kommunen begrænsede midler til at investere i byudvikling.

Spørgsmål til cykelstien:

Spørgsmål
Ad cykelstien til Loddet. Udfordringen er vel også at der skal ske udmatrikulering af nuværende sti, der ejes af grundejerforeningen.

Svar
Dette er ikke en del af det igangværende cykelstiprojekt.

Spørgsmål
Er der overvejelser omkring cykelsti langs Skærbæk Ringvej fra Børnehaven til Brugsen?

Skærbæk Ringvej er vel nok den mest trafikeret vej efter Skærbækvej. Og der kører mange skolebørn. Kan man ikke se en fordel i en cykelsti her?

Er der overvejelser omkring cykelsti langs Skærbæk Ringvej fra Børnehaven til Brugsen?

Svar
Ja, cykelstier på Skærbæk Ringvej er som ønske med i cykelstikataloget, men den er ikke prioriteret blandt de mange andre ønsker, der findes i kataloget til cykelstier.

Spørgsmål
Hvornår bliver cykelstien færdig?

Svar
Cykelstien forventes færdig den 1. oktober 2021.

Spørgsmål
Er det ikke lidt kortsigtet med belysning "kun" til Langelandsvej? Særligt i forlængelse af indeværende møde samt fremtidig bebyggelse i Skærbæk?

Svar
Nej, belysningen ud til Langelandsvej udføres for ikke at få et mærkeligt hul i belysningen langs Skærbækvej. Ellers sætter vi i udgangspunkt ikke belysning op uden for byskiltet. På Kraftværksvej er der udført belysning helt op til Kolding Landevej, og det skyldes de mange skolebørn, der benytter stien. Den nye cykelsti langs Kolding Landevej er f.eks. heller ikke forsynet med gadelys.

Spørgsmål
Vil skråningerne ikke skylle væk, hvis de hverken beplantes eller sås til, op mod cykelstierne?

Svar
Vurderingen er, at skråningerne kan holde, og at de vilde planter vil indvandre og med tiden hjælpe til med at holde på skråningerne. Vi er opmærksomme på det og ser løbende på forholdene.

Spørgsmål
Udvides Skærbækvej lidt når man nu er i gang med cykelstien? Den er meget smal specielt i knækket/svinget op mod Kolding landevej.

Burde Skærbækvej ikke udvides

Svar
Nej, det findes ikke nødvendigt for nuværende at udvide Skærbækvej. Cyklister kommer væk fra vejen når den nye cykelsti åbnes og så bliver der bedre plads til den motoriserede trafik.

Spørgsmål
Bliver der hastighedsbegrænsning på Skærbækvej? Dette kunne begrænse støjbelastning og øge sikkerhed.

Svar
Nej, der bliver ikke en særlig hastighedsbegrænsning på Skærbækvej. Byskiltet og dermed 50 km/t zonen flyttes ikke, da politiet ikke vil gå med til det. Byskilte skal bruges hvor området har karakter af by (på begge sider af vejen).

Spørgsmål
Er det planen at cykelstier bliver ryddet for sne og saltet om vinteren?

Svar
Ja, det er planen. Den kommer til at indgå i snerydningsplanen.

Spørgsmål
Kan man ind tænke asfaltering og lys mellem Overmarken og Kraftværksvej i kommende projekter? Der vil blive øget trafik fra øst mod Taulov Skole og stien er pt. meget mørk/sort.

Svar
Det er ikke en del af cykelstiprojektet her og nu, men fremover kan det ind tænkes.

Øvrige spørgsmål og bemærkninger:

Spørgsmål
Hvad med det grønne område ud til cykelstien

Svar
Det grønne område umiddelbart nord for cykelstien i lokalplanområdets sydlige ende udlægges med et kommuneplantillæg til teknisk område for at danne bufferzone mellem eksisterende erhverv og kommende boliger.

Arealet må med den kommende lokalplan ikke bebygges, men skal i stedet beplantes, så det gives et grønt præg.

Bemærkning
Vi Skærbæk Beboerforening har fået rigtig mange tilbagemeldinger, hvor man ikke ønsker boliger nord for Langelandsvej.

Vi har i de sidste 3 år fået rigtig mange lejeboliger så vores behov er opfyldt i rigt mål indtil videre. Skærbæk r en lille by med 1000 husstande heraf er der allerede nu 350 lejeboliger. Der er stadig ledige boliger til leje i Skærbæk. Vi kan ikke "kapere" flere lejeboliger (ensformige).

Vi ønsker ikke at Skærbæk plastres til med huse overalt. Der skal være grønne områder, og en indfaldsvej med jordvold og tæt bebyggelse langs Skærbækvej er ikke ønskværdig. Lytter I til borgerne?

Svar
Kommunen modtager gerne kommentarer og bemærkninger til den forestående planlægning samt Skærbæks generelle udvikling, løbende og naturligvis i forbindelse med de ordinære høringsperioder.

Kommentarerne mv. vil blive medtaget i den videre sagsbehandling.

Bemærkning
Det er netop en bufferzone - vi har stadig et område nord for Overmarken til boligudbygning.

Svar
Det er svært at vurdere hvilken bufferzone, som refereres til her.

Arealet nord for Overmarken er ikke pt. udlagt til boligbebyggelse, men i forslaget til kommuneplanrevisionen, som netop nu er i høring, bliver det udlagt til byudvikling.

Spørgsmål
Påtænker man udvidelse af den eksisterende skole i forbindelse med den forventet vækst af området

Er der taget højde for belastning på daginstitution og skole ved at lave så mange nye boliger i en lille by

Hvordan fremtidssikrer man byen ift. den store tilvækst? Herunder institutioner, skoler og dagligvarer indkøb? Og hvorfor stiller kommunen ingen krav om blandet bebyggelse for området? Her tænkes der f.eks. på det øreringe Langelandsvej, der er planlagt med langt mere blandet bebyggelse.

Svar
Vurderingen af behovet for udvidelse af skoler og daginstitutioner mv. beror som udgangspunkt mere på den konkrete befolkningsudvikling, end de potentialer der ligger i en given planlægning. Der meget svært at vurdere, på baggrund af en bebyggelsesplan for 93 rækkehuse i varieret størrelse, hvor mange børnefamilier, der sandsynligvis vil flytte til, og i hvilke aldersgrupper børnene vil være, især da et nyt område som det foreslåede også kan medvirke til en dynamik med intern flytning i Skærbæk by, som potentielt kan frigøre flere parcelhuse til nye børnefamilier.

Når det er sagt, vil en fysisk udbygning af byen, når der ligger en ny lokalplan og en byggetilladelse til et nyt område, naturligvis indgå i planlægningen af skoledistrikter og normeringer af daginstitutioner.

I forhold til dagligvareforsyning er kommunens rolle at planlægge for områder, hvor der kan ligge butikker. I Skærbæk kunne det være en mulighed at planlægge for mere butiksareal ved Brugsen. Det vil dog afhænge af, om en butiksaktør er interesseret i at etablere sig.

I forhold til blandingen af boligtyper refereres til svar ovenfor på siden.

Bemærkning
Ser frem til den lovede liste om blomster, plante osv.

Svar fra Birch Ejendomme:
Oplæg til foreløbig beplantning/artsliste – alle hjemmehørende arter:

Buske:

  • Benved
  • Slåen
  • Hyld
  • Tjørn
  • Kvalkved
  • Kræge
  • Hassel
  • Hund Rose
  • Dunet Gedeblad


Træer:

  • Eg
  • Spidsløn
  • Almindelig hæg
  • Småbladet Lind


Bær:

  • Solbær
  • Ribs
  • Stikkelsbær


Frugttræer:

  • Kirsebær
  • Pærer


Engbeplantning/høje græsser/blomster er blandt andet afhængig af hvilken type af frø vi vil kunne få på det givne tidspunkt.

Bemærkning
De øvrige rækkehuse i byen (udover Birchs andet område) er også tænkt ind i et større område af blandet bebyggelse.

Svar
Dette er overordnet set korrekt. Men det samme gør sig også gældende for det nye planområde, hvis det ses i sammenhæng med det større område omkring Langelandsvej kvarteret mv. Set overordnet er der tale om et større område med en stor variation af boligtyper.

Spørgsmål
Hvordan ser kommunen generelt på at koncentrere rimeligt store arealer af tæt-lav bebyggelse, sådan et sted som Skærbæk?

Svar
Kommunen ser helst, at alle beboelsescentre i kommunen har et bredt udbud af forskellige boligtyper, som kan appellere til et bredt demografisk udsnit af befolkningen. Dette er en bæredygtig tilgang, som er med til at langtidssikre et område ved at gøre det mere robust i forhold til udviklingen.

Med udlægget af det nye område til tæt-lav boliger vil Skærbæk fortsat have en meget varieret struktur med en overvægt af åben-lav boliger, men samtidig med et stort udvalg af tæt-lav boligbebyggelse i forskellig størrelse og udformning, og dermed med forskellige målgrupper.

Bemærkning
Tak for informationen men vi glæder os til det egentlige borgermøde i Skærbæk i juni måned - hvor vi kan have tovejs kommunikation.

Svar
Som lovet vil kommunen forsøge at følge op på det digitale borgermøde med et fysisk møde så snart som omstændighederne tillader det. Dette dog med forbehold for den igangværende Corona-pandemi og de der af følgende restriktioner.

Video og evaluering ang. "Digital borgermøde om boliger Skærbæk"

Optagelsen fra det digitale borgermøde kan ses på denne side: Optagelsen kan ses her (Åbner i nyt vindue)

Optagelsen er delt i 2, som er henholdsvis før og efter pausen.

Vi beklager meget, at der er problemer med lyden i starten af mødet hvor Søren Larsen, formand for By- og Planudvalget byder velkommen.
I resten af videoen virker lyden.

Evaluering:
Vi har udarbejdet et kort spørgsskema omhandlende det digitale borgermøde, og hvordan I synes om formen, da det kan hjælpe os med fremtidige digitale borgermøder.
Vi håber, I vil bruge et par minutter på at besvare det:
Tryk her for at åbne spørgeskema (Åbner i nyt vindue)