Slå adgang med tegn til/fra

BLIV FRIVILLIG – VOKSEN

Kunne du tænke dig at komme på Museumsgaarden Kringsminde som frivillig?

Kringsminde har rigtig mange frivillige som hjælper med at holde gården og deltager i arrangementerne

Kringsminde er i sine nuværende bygninger fra 1700-tallet en museumsgård. Men der har været gårdbebyggelse på stedet siden 1600-tallet. I 1975 købte Fredericia Kommune gården, som senere (i 1982) blev fredet. Siden 1990 har gården fungeret som et arbejdende museum ved bl.a. ved årsarrangementerne. Ligeså har Museumsskolen været fungerende siden 1990 med forskellige tiltag og temaer afhængig af klassetrinene. Man kan sige, at skoletjenesten er under konstant udvikling grundet skolereformens krav til museumsskolen. Kringsminde formidler østjysk landbrugskultur 1850 -1950. Hvor årets gang på gården bestemmer temaet. 

Foreninger og andre interesserede har mulighed for at besøge gården, efter aftale med gårdens forvalter om arrangementets karakter.

Skoletjenesten er planlagt til tirsdage, onsdage og torsdage i forhold til skoleåret.

Som frivillig vil du i indkøringsfasen blive fulgt af en anden frivillig med anciennitet.Som frivillig på Kringsminde er du forsikringsmæssigt dækket ind (hvis uheldet er ude) af Fredericia Kommune (link på Fredericia Kommunes hjemmeside).

I øvrigt har vi pligt til at bede om en børneattest.

I 2020 modtog vores frivillige ”Frivillig prisen” i Fredericia Kommune.

Hvorfor blive frivillig

Der er nok lige så mange grunde til at blive frivillig, som der er frivillige. Undersøgelser viser, at det at være frivillig i det offentlige rum har været stigende, og i de kommende år vil det kunne ses i endnu højere grad. Det vi lægger vægt på, når man gerne vil være frivillige på Kringsminde, er at du har:

  • Interesse for og gerne vil arbejde med historie og gammel landbrugskultur
  • Interesse for at indgå i et større fællesskab og motiveret til et bidrage til det social samvær der opstår, når mennesker mødes på tværs af alder og faggrupper

Dig som frivillig

  • Være med til at holde hævd i de gamle traditioner - møde andre engagerede
  • Prøve kræfter med nye opgaver
  • Møde mennesker og få udbygget dit netværk
  • Gøre en forskel for andre - og dig selv

Mulighederne er mange - derfor finder du hurtigt noget at ’rive’ i eller prøve kræfter med.

Laug og Foreninger

Læs mere uddybende under "Laug og Foreninger".

Der er mødeaktivitet i de forskellige laug. Det er formanden for hvert lav, der indkalder til laugs møder.

Hvis man ønsker at være en del af Kringsminde’s frivillige, kan man møde op på Kringsminde og spørge efter forvalter Karin Rahbek. Du kan også komme i kontakt med os på mail: kringsmindemail@fredericia.dk eller telefonisk på  7210 5105.  

Vi samarbejder med...

Andre museer i Danmark

Frøsamlerne

Flere kommunale institutioner og foreninger

Der planlægges der forskellige arrangementer (fx udflugter eller besøg på andre Museer eller Kultursteder), som de frivillige og ansatte på Kringsminde arrangerer i samråd med Museumslederen.

Fredericia Kommune og Museumsgaarden Kringsminde

Museumsgården Kringsminde er en del af Depotgården, Fredericia

Øverste chef: Kasper Findahl, Kultur og Idræt

Afdelings leder: Gitte Stulsvig Kring, Leder Depotgården 

Daglig leder på Kringsminde: Karin Rahbek