6. Juli-dagene i Fredericia: Markeringen af Slaget ved Fredericia 1849
Hvert år siden 1850 har Fredericia markeret det sejrrige udfald fra Fredericia den 6. juli 1849. Således også i år, og nu kan du finde hele programmet for Fæstningsdagene herunder!
Den traditionsrige markering af 6. Juli-Dagene
Gennem generationer har markeringen af Slaget ved Fredericia i 1849 samlet folk, og i år er ingen undtagelse. I årets program kan man naturligvis finde alle de begivenheder, der udgør kernen af markeringen af 6. Juli-Dagene. Nemlig fakkeltoget den 5. juli om aftenen, kanonsaluteringen næste morgen, flaghejsningen, kranse- og blomsterlægning og den imponerende processionen, der går gennem byens gader.
Men i år er der ekstra fokus på at få endnu flere aktiviteter børnefamilier. Derfor kan man blandt andet gå til børnejazz den 6. juli efter kanonsaluteringen, få genfortalt historien om slaget i 1849 i børnehøjde, man gå med nattevægterne rundt i byen og høre dem fortælle anekdoter fra tiden omkring år 1849, deltage i kreaworkshops på Fredericia Bibliotek, opleve Sigurd Barret fortælle Fredericias unikke historie og meget meget mere.
6. juli i børnehøjde: Det kan I opleve med børnene - se tid og sted i programmet
Traditionen tro bliver markeringen af Slaget ved Fredericia 1849 ledsaget af taler både den 5. og 6. juli.
Byens æresgæst, der taler efter fakkeltoget den 5. juli, er Melvin Kakooza, der er standupkomiker, tv-vært, skuespiller samt bestyrelsesmedlem og medejer i FC Fredericia.
I forbindelse med processionen den 6. juli er der en række taler:
Taleren ved Krigergraven ved Trinitatis Kirkegård er sognepræst ved Taulov Kirke, Nicklas Buck Jensen.
Den politiske tale, der finder sted, når processionen ankommer til Landsoldatpladsen, holdes af Karina Lorentzen Dehnhardt, der er valgt til Folketinget for Socialistisk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds.
Når processionen ankommer til Bülows Plads, taler oberst Frederik Bircherod Calundan for General Bülow fra balkonen på Meldahls Rådhus. Dernæst taler borgmester Peder Tind for Hans Majestæt Kong Frederik den X. Til sidst oplæser formanden for 6. Juli Komiteen Hans Henrik Hansen et telegram til Hans Majestæt Kongen.
Fredericias helt unikke historie har en særlig betydning for fortællingen om Danmarks frihed og militærhistorie. Og hvert år den 5. og 6. juli markeres Fredericias rolle i Danmarkshistorien.
For mange generationer siden ændrede Slaget ved Fredericia den 5. og 6. juli 1849 på Danmarkshistoriens gang. Soldaternes udfald fra byens porte vendte krigslykke, og i dag står 6. Juli-Dagene som symbol på vores urokkelige vilje til at forsvare vores frihed og fællesskab.
Når fredericianerne mindes Slaget om Fredericia er det både med en følelse af sorg over og respekt for de faldne og en glæde over sejren.
Den 5. juli om aftenen er der fakkeltog gennem byen for at mindes de faldne, og traditionen tro lægges der blomster ved enten Krigergraven eller statuen af Landsoldaten, der er verdens første mindesmærke over den almindelige soldat.
Den 6. juli er hovedsageligt en glædens dag, hvor sejren fejres. Fredericia er iklædt rødt og hvidt, og byen vækkes af kanonsalutering fra volden klokken 6.30. Klokken 11 begynder processionen, hvor soldater fra garnisonen mindes deres forgængeres mod og offervilje.
Første halvdel af processionen er en sørgemarch for de faldne, mens anden halvdel er en sejrsmarch med ”vajende faner og klingende spil”. Undervejs er der sange og taler.
Der var borgerkrig i Danmark, idet fyrstendømmerne Slesvig og Holsten ønskede at løsrive sig for at blive en del af det tyske forbund. Slesvig-holstenerne hentede støtte hos kongen af Preussen og i den tyske forbundshær.
I forsommeren 1849 havde slesvig-holstenerne i flere måneder belejret fæstningsbyen, da den danske overkommando besluttede at samle den størst mulige styrke bag Fredericias volde for at angribe de fjendtlige styrker, der lå omkring byen. Tropperne blev i nattens mulm og mørke smuglet ind i byen og bl.a. sejlet over fra Fyn. Stemmer fra den tid fortæller, at der blev strøet halm i gaderne, så fjenden på den anden side af voldene ikke kunne høre, hvor mange soldater og heste der efterhånden befandt sig inde i fæstningen.
Tidligt om morgenen den 6. juli 1849 blev der udkæmpet et blodigt slag om Fredericia. Aftenen før juli forberedte man angrebet, og lidt efter midnat rykkede soldaterne ud. Det var en hård kamp, men det lykkedes den danske hær at slå fjenden tilbage og på flugt. I fæstningen var der ca. 24.000 danske soldater, og heraf skulle de 19.000 i kamp. Fjenden rådede over ca. 14.000 mand. De danske tab var på ca. 1.850 faldne og sårede. Krigergraven i Kongensgade i Fredericia taler sit tavse sprog med navnene på ca. 500 faldne fra før og under slaget.
Museum Fredericia arrangerer to guidede voldvandringer den 5. og 6. juli på Fredericia Vold:
5. juli klokken 14.00-16.00: Temaet for den guidede voldvandring er Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 og voldvandringen, der arrangeres af Museum Fredericia, starter på toppen af Nørreport. Det er Lis Holtegaard, der er guide for turen. Tilmelding er ikke nødvendig.
6. juli klokken 14.00-1530: Temaet for den guidede voldvandring er de bombede kvarterer i Fredericia i 1849. Vold- og byvandringen arrangeres af Museum Fredericia og starter ved Fredericia Bymuseum. Det er Lis Holtegaard, der er guide. Tilmelding er ikke nødvendig.
Udstilling af Forsvarets køretøjer
6. juli klokken 10.00-14.00: Kom og se Forsvarets fascinerende udstilling af køretøjer på Axeltorv. 6. juli-processionen, der finder sted mellem klokken 11 og 12.30, kommer forbi Axeltorv.
Oplev stemningen fra markeringen af Slaget ved Fredericia 1849
