Regnvand

Overfladevand er regnvand fra tage, pladser, grønne områder, veje, jernbanearealer og lignede arealer.
Som udgangspunkt er overfladevand ikke så belastet eller forurenet som f.eks. husspildevand. Men du skal alligevel være opmærksom på at skille dig af med det på en hensigtsmæssig måde.

Overfladevand kan være forurenet med stoffer fra det område, som det bliver afledt fra. Det kan være oliespild fra biler, tungmetaller, PAH'er fra dækslid og udstødning på veje, sprøjtemidler fra behandlede grønne områder eller jernbanearealer, næringsstoffer fra beplantede områder såsom parker, skove m.v.
 
Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligvis bliver tilført regnvandet i forbindelse med at det løber væk fra veje, parkeringspladser m.v. Fredericia Kommune kan derfor stille krav om, at du skal rense eller behandle overfladevandet, inden det bliver udledt i naturen.

Samtidig skal du være opmærksom på, at kraftige regnskyl kan give meget store mængder overfladevand på kort tid. Den slags spidsbelastninger kan overbelaste ddet vandløb, der tager imod overfladevandet, så en å eller sø f.eks. løber over, eller skrænter eller veje bliver ødelagt. Spidsbelastningen kan også give oversvømmelse af kældre, veje eller lignende.
 
Det kan derfor være nødvendigt at regulere, hvordan overfladevandet bliver udledt, f.eks. ved at lave opstuvnings- og forsinkelsesbassiner eller bremse udløbet på anden måde.
 
Vi kan give tilladelse til, at du udleder dit overfladevand til f.eks. en nabo, en sø eller et vandløb. Du kan læse mere om det i miljøbeskyttelsesloven, spildevandsbekendtgørelsen og vandloven.
 
Vi vil typisk stille krav til begrænsning af den hydrauliske belastning, funktionskrav til sandfang, olie- og benzinudskiller, bassin m.v., hvis du skal udlede tag- og overfladevand til naturen. 
 

LAR-løsninger giver mange spændende muligheder, og de kan give positive sideeffekter.

Hvis du håndterer dit regnvand lokalt, er du med til at aflaste det fælles kloaksystem og gøre noget godt for miljøet. Regnvandet kan du f.eks. bruge i din have.

Vi anbefaler, at en LAR-løsning bliver dimensioneret på baggrund af en nedsivningstest og det elektroniske beregningsskema fra Teknologisk Institut. Jordens nedsivningsevne kan variere lokalt og have betydning for, hvor stor en faskine bør være.

Der er et beregningsskemaet til dimensionering af LAR-anlæg på LAR i Danmarks hjemmeside. Du kan også bruge linket her:

• Dimensionering af LAR-anlæg (eksternt link)

Du skal være opmærksom på, at der ligger to beregningsskemaer. Vi anbefaler, du bruger skemaet ud for teksten: "Se kloakmesterudgaven her:" i bunden af siden.
 

De tage, vi kender fra de fleste huse, kan blive ”grønne på toppen”. Det betyder, at der kan komme et grønt lag på taget, der består af lavt voksende arter af blandt andet mosser og stenurt.

Idéen med grønne tage er, at regnvandet vil blive optaget i både planterne og vækstlaget. Vandet i de grønne tage vil langsomt fordampe eller langsomt sive til afløbet.

• Grønne tage er dekorative og giver samtidig en isolerende effekt i husene
• Bygninger som cykel- og affaldsskure kan også få grønne tage
• Grønne tage vejer mere end de almindelige tage, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om tagkonstruktionen kan bære den ekstra vægt

Du skal søge om tilladelse hos kommunen, før du laver et grønt tag på dit hus.

Der kan være bestemmelser i lokalplanen for dit område, som betyder, at du ikke kan få tilladelsen.

 Et regnvandsbed er en fordybning i haven eller gårdanlægget, hvor vandet kan blive samlet op, sive ned eller fordampe. Bedet kan både være med og uden planter. Det kan f.eks. være et staudebed, eller det kan være fyldt op med flotte sten – det vigtige er, at vandet kan sive ned i jorden i bedet.

Vandet, der når hen til regnvandsbedet, vil langsomt sive ned i jorden. Det er en god idé at lave render, så vandet bliver ledt hen til bedet.

Du behøver ikke en tilladelse til at lave mindre regnvandsbede i almindelig parcelhushaver, men det kan være en god idé at bede en ingeniør eller kloakmester om hjælp til dimensioneringen.
 

Hvis du laver render til at lede regnvandet, kan vandet blive ledt derhen, hvor du ønsker det. Det kan både være en rende direkte i græsplænen, eller det kan være med belægning af f.eks. sten.

Hvis du laver renderne med en belægning, som vandet kan trænge ned igennem, har noget af vandet mulighed for at sive ned i jorden under transporten.

Du behøver ikke tilladelse til at lave en rende til regnvand i en almindelig parcelhushave.
 

Opsamling af regnvand er en ret simpel metode til at klare regnvandet lokalt. Det kræver blot, at du stiller en beholder til opsamling af regnvand ved et nedløbsrør.

Udover at spare kloakledningerne for vandet, så har opsamlingen også den fordel, at vandet kan bruges til forskellige formål – f.eks. havevanding.

Til opsamling af regnvand kan du også bruge et havebassin, hvor du også kan bruge vandet til vanding  haven. Du skal indrette bassinet, så der normalt er plads til næste regnskyl.
 

Du kan udskifte traditionelle belægninger med belægninger, som vandet kan trænge ned igennem. På den måde kan regnvandet sive ned i jorden, eller det kan blive samlet op og indgå i andre LAR-løsninger.

Både indkørslen, terrassen eller gårdanlægget er bud på områder, der egner sig til dette.

Materialet, som belægningerne består af, kan være grus, græsarmering eller fliser med brede fuger. Skal belægningerne bruges til nedsivning, er det vigtigt, at du ikke ligger et lag under belægningen, som vandet ikke kan trænge igennem - f.eks. en plasikdug.

De belægninger, som vandet kan trænge igennem, kan give et grønnere udtryk, f.eks. hvis du bruger græsarmering.

Du behøver ikke tilladelse til at lave sådanne belægninger på din egen grund.
 

Du kan med fordel kombinere forskellige LAR-løsninger. F.eks. kan du lede vand fra et grønt tag til et bassin, eller du kan lede overskudsvand fra et regnbed til en faskine.

Du kan sagtens bruge LAR-løsninger på landet også. Selvom arealerne til at modtage regnvand er større her, kan du have vanskeligheder med ledning vand ud i eksisterende vandløb og dræn. Her kan LAR være en del af løsningen.
 

En faskine er i princippet et hulrum i jorden, der sørger for, at regnvandet kan blive ledt hurtigt væk. Faskiner kan være lavet på flere forskellige måder, de kan f.eks. være fyldt med småsten. Du kan også købe en færdigproduceret faskine, der er fyldt med perforerede plastrør.

Der er nogle ting, du skal være opmærksom på, når du graver en faskine ned:

• Det er vigtigt, at den er dimensioneret efter vandmængden
• Du skal tage højde for jordens evne til at lede vand væk. I kommunen er jorden overvejende leret, og den type jord har ikke nogen høj ledningsevne
• Du skal være opmærksom på, at der er knyttet afstandskrav til faskiner. De skal placeres mindst 5 meter fra beboelse, 2 meter fra andre bygninger og skel og have mindst 25 meter til drikkevandsboringer, søer og åer.

Før du laver en faskine, skal du søge om tilladelse hos kommunen.

Søg tilladelse her 
 

Der er flere ting, det er vigtigt at overveje, før du går i gang med at klare dit regnvand lokalt.

• Når regnvandet lander på tage og veje, kan det føre forskellige stoffer med sig, som vi helst vil undgå i vores miljø. Det kan blandt andet være tungmetaller eller miljøfremmede stoffer fra tage eller indkørsler. Det er der dog løsninger på. Hvis du tilsætter kalk eller velomsat kompost til den jord, der modtager regnvandet med de uønskede stoffer, kan nogle af stofferne, der er i regnvandet holdes tilbage.
• Det er ikke alle steder, der er egnet til nedsivning, f.eks. områder hvor grundvandet står højt, eller områder, hvor jorden er forurenet. Derfor er det vigtigt, at du spørger os, inden du laver nedsivningsløsninger.
• Det er vigtigt at lave en vurdering af dimensioneringen af LAR-løsningerne, så du overvejer, hvor meget vand arealerne kan tage imod. Det er også vigtigt at vurdere, hvor vandet vil løbe videre hen, hvis der sker overløb. På den måde får hverken du eller din nabo våde fødder.