Min egen footer
Rettes her: https://fredericia.devel.dk/admin/content/os2web-borgerdk-article/340/edit?destination=/da/admin/content/os2web-borgerdk-article%3Ftitle%3DHelbredstill%25C3%25A6g%26status%3DAll%26lang%3DAll
<p>Hvis du er førtidspensionist fra før 1/1 2003 eller folkepensionist, skal du søge om tilskud til tandproteser, briller eller fodpleje digitalt fra 1/12 2015.</p>
<p>Har du ikke selv NemId kan nærtstående eller pårørende søge udvidet helbredstillæg og personligt tillæg for dig med brug af deres NemId og fuldmagt fra dig.</p>
<p>Modtager du allerede i dag helbredstillæg eller tilskud til fodpleje, skal du ikke søge på ny, du skal fortsat aflevere dine regninger, som du plejer</p>
Min egen header
Du kan søge om helbredstillæg, hvis du er pensionist og har helbredsudgifter
Størrelsen af
helbredstillæget er afhængigt af størrelsen på din personlige tillægsprocent.
Udbetaling Danmark beregner
din personlige tillægsprocent på baggrund af din og din eventuelle ægtefælle
eller samlevers indtægt. Indtægt ved personligt arbejde fra din ægtefælle
eller samlever, fx løn eller honorar, indgår ikke i indtægten, men det
gør andre typer af indtægter fra din ægtefælle eller samlever. Det kan fx være udbetalinger fra private pensionsopsparinger eller kapitalindkomst.
En lav indtægt betyder højere
tillægsprocent, og en høj indtægt betyder lavere tillægsprocent. Det betyder,
at jo lavere indtægt, desto mere kan du få i tillæg.
Din personlige tillægsprocent
kan maksimalt være 100 procent. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100 procent, får
du udbetalt mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din
personlige tillægsprocent er nul.
Helbredstillægget dækker op til 85 procent af dine egne udgifter.
Dit helbredstillæg beregnes
herefter i forhold til, hvor stor din personlige tillægsprocent er.
Du kan se din personlige
tillægsprocent i de breve, du modtager fra Udbetaling Danmark med oplysninger
om ændringer i din pension.
Hvis du søger om almindeligt helbredstillæg
eller hjælp til tandproteser, briller eller fodbehandling, og kommunen har lavet
en prisaftale med bestemte butikker eller behandlere, kan du få dækket op til
85 procent af den pris, der er aftalt i prisaftalen. Hvis du vælger en anden
butik eller behandler end den, din kommune har lavet en prisaftale med, skal
du selv betale prisforskellen.
Du betaler ikke skat af hverken
almindeligt eller udvidet helbredstillæg.
Vi henter oplysningerne om din og din eventuelle ægtefælle/samlevers likvide formue fra den seneste tilgængelige årsopgørelse fra Skattestyrelsen, medmindre du selv har givet os nye oplysninger.
Der føres løbende kontrol af formuegrundlaget til ældrechecken.
Kontantbeholdning | Det kan både være kontanter, som du har derhjemme eller opbevarer i fx en bankboks. |
Indeståender i pengeinstitutter | Det samlede beløb, du havde stående på dine konti i danske og udenlandske pengeinstitutter. Inklusive udenlandske obligationer og pantebreve. |
Danske obligationer | Kursværdien af af danske obligationer |
Aktier | Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier og kursværdien af investeringsbeviser. |
Andre værdipapirer |
Kursværdien af andre værdipapirer både i Danmark og i udlandet. Det kan for eksempel være værdipapirer i udlandet, pantebreve der ikke er i depot, unoterede aktier og anparter. |
Selvstændig |
Hvis du er selvstændig, skal du være opmærksom på, at indestående fra din virksomhedskonto bliver regnet med i din likvide formue, hvis formuen fra virksomheden fremgår på din personlige årsopgørelse under dit CPR-nummer. Det gælder også, hvis din eventuelle ægtefælle/samlever har indestående fra en virksomhedskonto. |
Fast ejendom |
Uudnyttet rådighedsbeløb fra nedsparingslån, nedsparingskredit eller kassekredit med pant i friværdien i din faste ejendom. Det gælder de beløb, som du har råderet over. |
Pantebreve i dansk depot, der er knyttet til fast ejendom. | |
Som udgangspunkt skal du ikke oplyse om friværdi i fast ejendom, da det ikke kan fratrækkes din likvide formue, medmindre det falder ind under ovenstående lån. |
Gæld |
Du skal ikke oplyse om gæld, da det ikke kan fratrækkes din likvide formue. Som udgangspunkt kan en kassekredit ikke fratrækkes din likvide formue. I særlige tilfælde kan kassekredit have betydning for opgørelsen af din likvide formue. Læs mere herom under ’Fast Ejendom’ og Uudnyttet rådighedsbeløb. |
|
Du skal oplyse om de indkomster, som du fik udbetalt i slutningen af december, og som du skal anvende til dækning af dine leveomkostninger primært i januar måned, da det kan fratrækkes din likvide formue. Social pension og ATP betragtes altid som indkomster, der skal fratrækkes din likvide formue. Derudover kan det også være løn eller anden pensionsudbetaling, men derimod som udgangspunkt ikke engangsudbetaling for eksempel fratrædelsesgodtgørelse eller et aktieudbytte. |
Ubrugte beløb fra ekstra økonomisk støtte | Du skal oplyse om eventuelle ubrugte beløb fra din udbetaling af ekstra økonomisk støtte fra 2022 og 2023, da det kan fratrækkes din likvide formue. |
Du skal være opmærksom på, at der i visse tilfælde kan fratrækkes erstatningsbeløb ved opgørelse af din likvide formue. Du skal oplyse den del af erstatningen, der endnu ikke er brugt. Det gælder erstatning for:
Godtgørelse |
Godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade (gælder også erstatning udbetalt for svie og smerte, Godhavnsdrengene og grønlændere som var en del af et samfundsforsøg). |
Godtgørelser og afkast af godtgørelser til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede. Dette gælder også erstatninger og afkast af erstatninger, jf. lov om erstatninger for skader ved lsd- behandling. | |
Kritisk sygdom |
Erstatning fra forsikring mod kritisk sygdom (fradraget er maks. 150.000 kr.). Forsikringsbeløb kan fratrækkes din likvide formue i op til 5 år efter beløbets udbetaling. |
Tab af erhvervsevne | Erstatning for tab af erhvervsevne på grund af personskade. |
Det er din og din ægtefælle/samlevers samlede likvide formue, der er bestemmende for, om du kan få ældrecheck:
Din ægtefælle/samlever er pensionist |
Din ægtefælle/samlever skal oplyse sin egen formue. |
Har I fælles formue, skal din ægtefælle/samlever stadigvæk oplyse formue. I skal hver især oplyse halvdelen af jeres fælles formue. | |
Din ægtefælle/samlever er ikke pensionist |
Du skal oplyse din egen og din ægtefælle/samlevers formue. |
Har I fælles formue, skal du oplyse halvdelen som din egen formue og den anden halvdel som din ægtefælle/samlevers formue. |
Du skal oplyse din formue til Udbetaling Danmark i forbindelse med, at du ansøger om helbredstillæg. Du får vejledning om, hvordan du skal gøre i praksis, i forbindelse med at du sender din ansøgning til kommunen.
Hvis du har fået udbetalt ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2022 og/eller 2023, skal ubrugte beløb herfra ikke indgå i formueopgørelsen. Du skal huske selv at oplyse om de ubrugte beløb, når du oplyser om din formue.
Ubrugte beløb fra din udbetaling af ekstra økonomisk støtte i 2022 og/eller 2023 kan holdes ude af formuen, når Udbetaling Danmark beregner formue til helbredstillæg for 2025. Udbetaling Danmark har ikke oplysninger om eventuelle ubrugte beløb. Du skal derfor tjekke, om formuen er opgjort korrekt og svarer til din og din eventuelle samlevers/ægtefælles samlede likvide formue pr. 1. januar 2025 (eksklusive ubrugt ekstra økonomisk støtte). Hvis ikke det er tilfældet, skal du oplyse Udbetaling Danmark om den korrekte likvide formue.
Er du folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt før 2003, kan du ansøge om helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling.
Det har ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året, så den overstiger formuegrænsen på 103.100 kr. (2025) / 99.200 kr. (2024). Men hvis din formue er over formuegrænsen, når din formue bliver gjort op i den årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.
Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Hvis din klage derimod vedrører Udbetaling Danmarks afgørelse om fastsættelsen af din likvide formue eller personlige tillægsprocent, skal du sende klagen til Udbetaling Danmark.
Vedrører din klage Udbetaling Danmarks afgørelse om helbredstillæg i udlandet, skal du også sende klagen til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.
Min egen footer
Rettes her: https://fredericia.devel.dk/admin/content/os2web-borgerdk-article/340/edit?destination=/da/admin/content/os2web-borgerdk-article%3Ftitle%3DHelbredstill%25C3%25A6g%26status%3DAll%26lang%3DAll