Udmeldelse og ændring skal ske digitalt - udmeldelsesfristen er på 2 måneders varsel til den 1. eller 15. i en måned.
Sådan gør du:
Klik på linket til Selvbetjening øverst på denne side for udmeldelse eller ændring af modul i fritidstilbud.
Når du klikker på linket, åbner et nyt vindue. Du bliver nu vist hen til den Digitale Pladsanvisning.
I øverste højre hjørne skal du klikke "Log på". Du logger på med MitID.
Vær opmærksom på, at det er den/de forældre, som har forældremyndighed, og hvor barnet har adresse, der kan udmelde eller ændre modul.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har brug for hjælp og vejledning i at udmelde dit barn, er du velkommen til at henvende dig i Borgerservicecentret eller ringe til Nemkontakt på telefon 72 10 70 00.
Hvis du møder personligt op i Borgerservicecentret, skal du huske at medbringe dit MitID.
Vær opmærksom på, at
Med mindre forældrene digitalt anmoder om andet, så flyttes barnet i en række situationer automatisk til et andet fritidsmodul. Det sker, når barnet skifter
fra 2. klasse til 3. klasse - her flyttes barnet automatisk op på tilsvarende/samme modul
fra 3. klasse til 4. klasse - her meldes barnet ind på 5-dagsmodulet
fra 6. klasse til 7. klasse - her udmeldes barnet af fritidstilbuddet
I BILAGET HERUNDER FINDER DU REGLERNE FOR INDMELDELSE, ÆNDRINGER OG UDMELDELSE.
Udmeldelse skal ske med 2 måneders varsel inden den 1. eller 15. i en måned. Det vil sige, at du skal udmelde senest den sidste dag i måneden, hvis du ønsker, at udmeldelsen skal gælde fra den efterfølgende 1. og senest den 14. i måneden, hvis du ønsker, at udmeldelsen skal gælde fra den 15.
Reglerne er ens for alle, uanset om dit barn skifter skole, eller familien flytter fra Fredericia Kommune.
OBS: Udmeldelse af fritidstilbud sker IKKE automatisk, når barnet stopper i skolen.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ, at hvis du vil ændre dit barns modul, skal du IKKE udmelde barnet, men blot tilføje den nye indmeldelse på barnets eksisterende indmeldelse ved at klikke på "Se detaljer", klikke på "Tilføj indmeldelse" og vælge det nye, ønskede modul via den Digitale Pladsanvisning.
Pladsanvisningen vil derefter udmelde barnet fra det gamle modul efter de gældende regler om varsling.
Er det til et dyrere modul, kan det gøres fra dag til dag
Ændring fra morgen- og eftermiddagsplads til heldagsplads
Ændring fra morgenplads til eftermiddagsplads
Ændring fra 3-dagsplads til 5-dagsplads
Er det til et billigere modul, kan det gøres med 1 måneds varsel inden d. 1. i en måned
Ændring fra heldagsplads til morgen- og eftermiddagsplads
Ændring fra eftermiddagsplads til morgenplads
Ændring fra 5-dagsplads til 3-dagsplads
Vælg det rigtige modul
Vær opmærksom på, at du skal vælge det modul, som passer til dit barns klassetrin. Det er dit ansvar som forælder, at dit barn tilmeldes på det rigtige modul.