Vandløb og søer

Inden du går i gang med at anlægge et vandhul eller oprense et eksisterende vandhul, skal du altid hente en tilladelse hos kommunen. Det er gratis at få råd og vejledning hos kommunen - find kontaktoplysninger nederst på siden. 
Du kan søge om tilladelse her: Ansøgningsportal

Etablering af søer og vandhuller

Nye søer og vandhuller kan være en rigtig god investering for både fugle-, dyre- og planteliv, samt en naturværdi for de mennesker, der bor og færdes i området. Nye søer og vandhuller skal så vidt muligt etableres så de passer ind i landskabet.

Hvis et nyt vandhul bliver etableret på den rigtige måde, kan det hurtigt blive tilholdssted for rigtig mange nye arter, især hvis det bliver anlagt et sted, hvor der er andre levesteder indenfor rækkevidde, for eksempel andre vandhuller, diger, naturlige hegn og andre naturtyper.

Oprensning af søer og vandhuller

Mange eksisterende vandhuller kan have behov for løbende at få fjernet tagrør, dunhammer og anden plantevækst, for at de kan bevare en åben vandflade. Vandhuller, der er stærkt tilgroede eller slamfyldte, har behov for en mere omfattende oprensning for, at de kan bevares og få en god vandkvalitet.

Alle ændringer i private og kommunale vandløb kræver en tilladelse. Hvis du gerne vil ændre et vandløb, skal du sende en ansøgning til Fredericia Kommune

Du må ikke foretage ændringer i eller ved et vandløb uden kommunens tilladelse. Det gælder både for private og kommunale vandløb samt grøfter, kanaler og dræn.

Hvad kræver tilladelse?

• Vandløbsrestaurering (genslyngning af vandløb, udlægning af gydegrus)
• Vandløbsreguleringer – dvs. tiltag som ændrer vandløbets forløb, bredde, bundkote eller skråningsanlæg
• Tiltag, der kan ændre vandføringsevnen, herunder udledning af spildevand / overfladevand til vandløb
• Etablering af broer, overkørsler og skråningssikring
• Krydsning af vandløbet med rørledninger, kabler og lignende
• Etablering af vandingssteder
• Etablering af nye vandløb
• Etablering af bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger og lignende anlæg af blivende art nærmere end 8 meter fra vandløbets øverste kant
• Sænkning af vandstanden i en sø
• Etablering af opstemningsanlæg

Du kan finde mere information i nedenstående infofoldere.

Hvorfor skal du søge om tilladelse?

Du skal søge om tilladelse for at sikre:

• At der bliver taget hensyn til vandløbets afstrømning og miljø
• At ændringerne ikke få en negativ indflydelse på beskyttet natur
• At alle berørte parter har mulighed for at få indflydelse på projektet

Berørte parter er de, der er ansvarlige for projektet, berørte lodsejere, berørte myndigheder og interesseorganisationer.

Hvor lang tid tager det at få en tilladelse?

Her kan du se hvilket forløb ansøgningen skal igennem:

1. Projektforslaget indsendes til kommunen
2. Projektforslaget indsendes til kommunen
3. Projektforslaget sendes til høring i 4-8 uger ved berørte lodsejere og myndigheder
4. Kommunen vurderer kommentarer indsendt i høringsperioden og vurderer om, der skal udarbejdes en tilladelse
5. Kommunen udarbejder tilladelsen, som sendes til berørte lodsejere og myndigheder. Den endelige tilladelse har en klagefrist på 4 uger
6. Efter klagefristens udløb kan projektet gennemføres

Kommunens afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden for en frist på 4 uger fra afgørelsen er meddelt.

En eventuel klage har opsættende virkning, dvs. projektet må ikke sættes i gang, før en klage er behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet.

Rørlagte vandløb og dræn er omfattet af vandløbslovens bestemmelser på samme måde som åbne vandløb.

Dræn er rørledninger, som er anlagt med det formål at sænke vandstanden, f.eks. på marker, så de kan dyrkes uden at jorden bliver vandlidende, eller afgrødernes står i vand. Drænledninger afleder vand til nedstrøms åbne eller rørlagte vandløb.

Dræn anses under vandløbsloven, som private vandløb, og vedligeholdes af den enkelte bredejer.

Ved tøbrud eller regn gennem længere tid samler overfladevandet sig i lavninger til midlertidige ”søer”. Vandet forsvinder dels ved at fordampe, ved nedsivning gennem jorden til grundvandet eller via dræn. Drænene fører vandet videre til rørlagte eller åbne vandløb. Dræn og vandløb kan kun tage de vandmængder, som de er dimensionerede til. Så det kan tage tid, før vandet er forsvundet fra "søerne".

Hvis vandet ikke er forsvundet efter en længere periode, kan det være tegn på, at drænene ikke fungerer, som de skal. Så er det tid til at undersøge og reparere drænene. Du har altid pligt til at modtage vand fra højere liggende arealer. Du har derfor også pligt til at vedligeholde dine vandløb, rørlægninger og dræn.

Manglende vedligeholdelse af private rørlagte vandløb og dræn kan være årsag til uoverensstemmelser mellem naboer. Hvis du oplever problemer med afledning af vand i private vandløb, skal du først og fremmest forsøge at løse problemerne ved at tale med dine naboer.

Hvis det ikke er muligt at løse problemerne selv eller sammen med naboerne, kan du klage til vandløbsmyndigheden.

Er du i tvivl om der løber dræn under din grund, så kontakt evt. kommunen.

Du kan finde mere info om problemer med vandafledning i nedenstående infofoldere.

Medbenyttelse af vandløb og dræn

Hvis man ønsker at aflede vand fra sin ejendom til et eksisterende dræn eller vandløb, kræver det en medbenyttelsestilladelse. Tilladelsen skal bl.a. sikre, at der er taget hensyn til kapaciteten i drænet/vandløbet, økonomien i projektet og den fremtidige vedligeholdelse.

Under "selvbetjening" foroven finder du også et ansøgningsskema og et skema til naboerklæring. De kan benyttes, hvis du ønsker at søge om medbenyttelse.

Vær opmærksom på, at afledning af vand kan kræve andre tilladelser end medbenyttelsestilladelsen (f.eks. en udledningstilladelse).

I de kommunale vandløb har kommunen pligt til at udføre vedligeholdelsen. Private vandløb skal vedligeholdes af lodsejeren. Vandløbene vedligeholdes af hensyn til afvanding under hensyntagen til de miljømæssige interesser.

Vedligeholdelsen af de åbne vandløb sker fortrinsvist ved grødeskæring og oprensning. Vedligeholdelsen skal sikre vandløbenes evne til at føre vand, samtidig med at livet i vandløbene tilgodeses. Det er med til at sikre at vandløbene opnår miljømålene. Den mængde vand, som det enkelte vandløb skal kunne føre, er beskrevet i vandløbets regulativ, som du kan finde nedenfor. 

Vedligeholdelsen af rørlagte forløb består primært af tømning af sandaflejringer i de tilgængelige sandfangsbrønde på forløbet.

Det er lodsejerens ansvar at fjerne materiale som træstammer, grene, plastik og lignende langs vandløbene.

Vedligehold af kommunale vandløb

Fredericia Kommune vedligeholder 55 km vandløb. For hvert af de kommunale vandløb er der lavet et regulativ, der bestemmer hvordan og hvor ofte vandløbet skal vedligeholdes.

Fredericia Kommune tilstræber en miljøvenlig vedligeholdelse af de offentlige vandløb. Grøden skæres så vidt muligt manuelt med en le i en strømrende svarende til den bredde, der angivet i regulativet. Vandløbsbunden vil således blive mest muligt varieret til gavn for alsidigt plante- og dyreliv.
Når kommunen vedligeholder vandløb må vandløbsmedarbejdere færdes til, fra og langs vandløbet. De må medbringe materiel og maskiner til arbejdet.

Mere information:

Du kan læse mere om vedligeholdelse af vandløb på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.

For offentlige vandløb er bestemmelserne for vandløbet vedtaget og samlet i et vandløbsregulativ, som beskriver vandløbets beliggenhed, dimension og vedligeholdelse.

Et regulativ indeholder specifikke bestemmelser for et vandløb og supplerer de krav, der følger direkte af vandløbsloven. Et vandløbsregulativ skal indeholde bestemmelser om:

• Vandløbets skikkelse eller vandføringsevne
• Vandløbets vedligeholdelse
• Forskellige øvrige bestemmelser inkl. sejlads, drift af stemmeværker, hegning, beplantning, broer og bygværker mm.
• Restaureringsforanstaltninger
• Beslutning om friholdelse af arealer langs vandløb.

Der udarbejdes ikke regulativer for private vandløb, men vandløbsmyndigheden kan evt. fastsætte bestemmelser om eksempelvis vedligeholdelsen.

Vandløbsmyndigheden udarbejder regulativerne

Regulativerne kan betragtes som kontrakter mellem bredejerne og vandløbsmyndigheden, hvor de to parters pligter og rettigheder ved det pågældende vandløb beskrives. Proceduren for vedtagelse af et regulativ er beskrevet i vandløbsloven. Proceduren indeholder to offentliggørelser, som kan betragtes som en forhandling af kontrakten mellem de enkelte bredejere og vandløbsmyndigheden. Det tager mindst 4 måneder at få godkendt et regulativ.

Du kan finde de gældende vandløbsregulativer for offentlige vandløb i Fredericia Kommune her:

I det åbne land er vandløb og søer beskyttet af en 2 meter dyrkningsfri bræmme. Det betyder at dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, anbringelse af hegn og opførelse af bygværker ikke må foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionalplanen højt målsatte vandløb og søer.

• Bræmmebestemmelsen gælder for åbne vandløb og søer, der ligger i landzone og som er naturlige eller højt målsatte i regionplanen
• Bræmmebestemmelsen gælder ikke for enkeltmandsvandløb, det vil sige vandløb, der fra udspring til udløb i havet udelukkende løber på én ejendom
• Bræmmebestemmelsen gælder ikke for de søer, som er uden til- og afløb, og som udelukkende er beliggende på én ejendom – uanset søens størrelse
• Bræmmebestemmelsen gælder ikke isolerede søer (søer uden til- og afløb) under 100 m².

Kontakt kommunen for en vurdering, hvis du er i tvivl om hvad der gælder for et specifikt vandløb eller en specifik sø. 

Formålet med bræmmen er at bevare vandløbets eller søens bred i en stabil tilstand og dermed beskytte bredden mod udskridning mv. En stabil bred er med til at sikre, at tilførslen af sand og jord til vandløb og søer holdes lav. Dels fordi bredden beskyttes mod udskridning, dels fordi bræmmens planter virker som et filter ved overfladeafstrømning fra markerne.

Som medlem af EU har Danmark, gennem det såkaldte vandrammedirektiv, forpligtet sig til at skabe en god tilstand i alle vandforekomster (vandløb, søer, havet og grundvand) inden udgangen af 2027.

Vandløbenes miljøkvalitet er fastsat efter miljømålslovens bestemmelser. Den specifikke målsætning for vandløbene fremgår af vandområdeplanerne. For at opnå målene bruger vi forskellige virkemidler: Vi restaurerer f.eks. vandløb og etablerer nye vådområder.

Vandområdeplaner 2021-2027

Fredericia Kommune er omfattet af vandområdeplanen for oplandet Lillebælt/Jylland.

Find vandområdeplanen her

Læs mere om vandområdeplaner på  Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.

Dannelse af nye vådområder er en del af Grøn Trepart.

Kvælstofvådområder

Et kvælstofvådområde er et særligt anlagt vådområde, der har til formål at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet – især til fjorde og kystområder, hvor kvælstof kan føre til iltsvind og algeopblomstring.

Fredericia Kommune er pt. i gang med forundersøgelser i følgende projektområder: 

• Kvælstofvådområde ved Egum Møllebæk og Stoustrup Rørledning
• Kvælstofvådområde ved Surkær Bæk
• Kvælstofvådområde ved Studsdal Mose

Fredericia Kommune er pt. i gang med etablering af kvælstofvådområder: 

• Kvælstofvådområde ved Surkær Bæk

Vindmøllebæk
Fredericia Kommune er i gang med at udarbejde en forundersøgelse for et muligt kvælstofvådområde ved Vindmøllebækken nordøst for Skærbæk. Et kort over området kan ses nedenfor.

Vindmøllebæk_oversigt_til_hjemmeside.pdf (pdf)

Skilt med link Vindmøllebæk (pdf)

Link til EU: https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries

Spang Å - fosforvådområde
Fredericia Kommune er i gang med at udarbejde en forundersøgelse for et muligt fosforvådområde ved Spang Å vest for Fredericia. Fosforvådområder anlægges for at mindske den mængde af fosfor, som kommer ud i vandløbet, og siden ud i fjorden.

Et kort over området kan ses her:  spang_aa_fosforvaadomraade.pdf

Link til EU: https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries

Mere om Grøn Trepart:

Læs mere om Grøn Trepart i Fredericia Kommune her

Den aktuelle vandstand i kommunens vandløb, har stor interesse både for lodsejerne, men også for kommunen i deres administration af vandløbene.

Fredericia Kommune har 7 målestationer, hvor der hver time måles en vandstand. Du kan følge vandstand online:

Vandstandspejlere i Fredericia Kommune

Der kan være stor udsving i vandstanden

Vandstanden afhænger af flere forhold, men især mængden af nedbør spiller en stor rolle. Når det regner, stiger vandstanden, og når det holder op igen, falder vandstanden typisk i løbet af et par dage.

Ved meget regn kan der opstå midlertidige oversvømmelser, også selvom vandløbet vedligeholdes som det skal. Hvis der er højt indhold af ler i jorden, kan vandet have svært ved at sive ned, og ved hyppig nedbør kan jorden blive mættet af vand.

Unaturligt forhøjet vandstand

Oplever du unaturlige årsager til forhøjet vandstand, f.eks. at vandstanden ikke falder igen, efter det er holdt op med at regne, så kontakt kommunes vandløbsmedarbejdere.