Hvad kan jeg få hjælp til?
Er du i en vanskelig økonomisk situation, kan du søge kommunen om økonomisk tilskud til en række udgifter (hjælp i særlige tilfælde).
-
Hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik § 81 omhandler hjælp til rimelige begrundede enkeltudgifter.
Eksempler på udgifter, man i særlige tilfælde kan få hjælp til:
- Huslejerestance – hvis man er udsættelsestruet.
- Forbrugsudgifter – hvis hjælpen er helt nødvendig.
- Etablering.
- Begravelse.
For at få hjælp skal der være sket en pludselig ændring i din økonomi. Du skal heller ikke selv kunne betale udgiften, uden at det gør det meget svært at klare dig fremover.
Normalt skal udgiften være uforudsigelig. Men i særlige tilfælde kan du få hjælp til en forudsigelig udgift, hvis hjælpen er helt afgørende for din fremtid.
-
Du kan få hjælp til midlertidig husleje, hvis du er udsættelsestruet, og du ikke opfylder betingelserne i Lov om aktiv socialpolitik §81.
-
Eksempler på hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik §82 kan være:
- Medicinudgifter.
- Briller.
- Tandbehandling.
- Fysioterapi.
- Psykolog.
- Kiropraktor.
- Fodbehandling.
For at få hjælp, skal du ikke selv kunne betale udgiften, og du må ikke kunne få hjælp efter anden lovgivning.
Normalt kan der ikke gives hjælp til behandling udenfor det offentlige system. -
Hvis du modtager en af disse ydelser, kan du få 65% eller 100% tilskud til tandbehandling, efter du har betalt din egenbetaling på 600 kr. (2025):
- Kontanthjælp.
- Selvforsørgelsesydelse og hjemrejseydelse.
- Overgangsydelse.
Størrelsen på tilskuddet afhænger af din alder og om du modtager ekstra tillæg som fx aktivitetstillæg, barselstillæg eller tillæg for bestået danskprøve.
Er du i tvivl, kan du kontakte Enkeltydelse for at få svar på, hvilket tilskud du kan få.
Anden ydelse efter Lov om aktiv socialpolitik:
Hvis du får en anden ydelse efter aktivloven, skal det afklares om du kan få tilskud.
For at få tilskud, skal det vurderes, om du får en ydelse, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Du skal også opfylde de øvrige betingelser.
Hvis du får én af følgende ydelser, kan du også være berettiget til at få tilskud til tandbehandling på enten 65% eller 100% efter du har betalt din egenbetaling på 600 kr.:
- Supplement til brøkpension.
- Revalideringsydelse.
- Ressourceforløbsydelse.
- Ledighedsydelse
-
Eksempler på udgifter ved samvær:
- Transport.
- Aktiviteter.
- Mad og fornødenheder.
For at få hjælp skal du ikke selv kunne betale udgiften, og børnene skal bo hos den anden forælder.
-
Du kan søge om hjælp til udgifter i forbindelse med en flytning. For at få hjælp, skal det afklares, om flytningen er en boligmæssig eller erhvervsmæssig forbedring, eller om den er helt nødvendig.
Det er også en betingelse, at du ikke selv kan betale udgiften.
Hjælp til flytteudgifter søges hos tilflytterkommunen, ikke bopælskommunen.
- Depositum.
- Første måneds husleje.
- Transport af indbo.
Du må ikke afholde udgifterne til det, du søger om hjælp til inden ansøgningen er behandlet.
Hvis du gør det, kan du forvente afslag i henhold til aktivlovens §88, som fastslår, at man som udgangspunkt ikke kan få hjælp til udgifter, der allerede er påtaget.
Dette betyder, at kommunen ikke betaler regninger eller refunderer beløb for udgifter, der er afholdt før ansøgningen.