Slå adgang med tegn til/fra

Har du nedsat arbejdsevne

Nedsat arbejdsevne
Hvis en medarbejder på grund af fysiske eller psykiske skader får en nedsat arbejdsevne kortvarig, langvarig eller permanent, er der flere er muligheder for at fastholde medarbejderen via overenskomster, funktionærloven og offentlig støtte.

Overenskomster

Socialt kapitel
De fleste overenskomster indeholder ofte et socialt kapitel, der giver mulighed for aftale om ansættelse på særlige vilkår, der tager hensyn til medarbejderens helbredsmæssige indskrænkninger.

De særlige vilkår kan for eksempel være nedsat tid eller løn.

De offentlige økonomiske støtteordninger kan sikre den ansatte i sådanne aftaler, for eksempel kan den ansatte få hjælp til at få indrettet sin arbejdsplads og arbejdsforhold.

Du kan eventuel kontakte din fagforening for mere information.

Funktionærloven

Aftale særlige vilkår
Funktionærloven giver også mulighed for at aftale særlige vilkår for funktionærer med nedsat arbejdsevne. Funktionærloven giver nemlig mulighed for at indgå sådanne aftaler, selv om der ikke er nogen overenskomst.

De offentlige støtteordninger kan bruges uanset om funktionæren er overenskomstdækket eller ej.  

Du kan eventuel kontakte din fagforening for mere information.

Offentlige støtteordninger

Kan du ikke længere varetage dit nuværende arbejde eller tidligere erhverv, kan du i samarbejde med jobcentret planlægge et forløb for at få en afklaring af din arbejdsevne i forhold til at få tilkendt.

  • Hjælpemidler. Læs mere om indretning på arbejdsplads i faktaark
  • Personlig assistance. Læs mere om støtte til arbejdsopgaver i faktaark
  • Økonomisk støtte til arbejdsgiver og medarbejdere ved langvarig sygdom. Læs mere om økonomisk støtte til arbejdsgiver og medarbejdere i faktaark
  • Delvis rask, sygemelding og sygedagpengerefusion. Læs mere om delvis raskmelding eller sygemelding i faktaark
  • Ressourceforløb til udvikling af arbejdsevne. Læs mere om ressourceforløb til udvikling af arbejdsevne i faktaark
  • Fleksjob. Læs mere om fleksjob ved varig begrænsning i din arbejdsevne i faktaark
  • Revalidering. Læs mere om varige begrænsninger i din arbejdsevne og mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet i faktaark
  • Førtidspension. Læs mere om arbejdsevne der er varigt nedsat og i en grad hvor andre ordninger ikke kan anvendes i faktaark
  • Beskyttet beskæftigelse målrettet borgere med varige funktionsnedsættelser. Læs mere beskyttet beskæftigelse på fredericia.dk
  • Delpension. Delpension er en økonomisk kompensation til dig, der ønsker at gå ned i tid uden at forlade arbejdsmarkedet helt. Læs mere om delpension på borger.dk

Læs mere om de offentlige støtteordninger på borger.dk (nyt vindue)

Rettigheder, pligter og muligheder ved nedsat arbejdsevne og sygdom

4 ugers sygefraværssamtale
Arbejdsgivere har pligt til at indkalde sygemeldte medarbejdere til sygefraværssamtale senest fire uger fra første fraværsdag.

Læs mere om formaliteterne omkring indkaldelsen i faktaark

Mulighedserklæring

I tilfælde, hvor der er tvivl om mulighederne for at arbejde, kan virksomheden anmode den sygemeldte om en mulighedserklæring. Arbejdsgiveren kan anmode om mulighedserklæringen ved kortvarigt fravær, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Mulighedserklæringen har til formål at understøtte, at medarbejderen fastholdes i arbejde. 

Læs mere om formaliteterne omkring mulighedserklæring i faktaark

Kommunens 8 ugers opfølgningssamtale

Hvis en sygemelding forventes at vare mere end otte uger, har kommunen pligt til at følge op på den sygemeldte med en personlig opfølgningssamtale senest otte uger efter første fraværsdag. 

Læs mere om formaliteterne omkring Kommunens 8 ugers opfølgningssamtale i faktaark

Fast track

Tidligere opfølgning på langvarige sygemeldinger. Har arbejdsgiver og medarbejder en tydelig fornemmelse af, om man står over for en sygemelding, der risikerer at vare i mere end 8 uger. I de tilfælde kan virksomheden inden for de første 5 uger fra første fraværsdag med fordel anmode kommunen om Fast track behandling af sygemeldingen via NemRefusion på virk.dk (nyt vindue). Medarbejderen skal her angive, om den tidlige opfølgning ønskes.

Læs mere om formaliteterne omkring fast track i faktaark

Fastholdelsesplan

Hvis den sygemeldte medarbejder ikke forventes at vende tilbage inden for otte uger fra første sygedag, kan medarbejderen når som helst i sygeforløbet anmode om, at virksomheden og medarbejderen sammen udarbejder en såkaldt fastholdelsesplan. Virksomheden har dog ret til at afslå anmodningen.

Læs mere om formaliteterne omkring fastholdelsesplan i faktaark

Rundbordssamtaler

Rundbordssamtalen er en hjælp til så tidligt som muligt, at afdække en medarbejders sygdomsproblem i forhold til den konkrete arbejdssituation. Alle kan tage initiativ til en rundbordssamtale. Læs mere om rundbordssamtaler i faktaark

Midlertidig delvis raskmelding eller delvis sygemelding

Med en midlertidig delvis raskmelding eller midlertidig sygemelding kan du fortsat være tilknyttet din arbejdsplads under hensyntagen til det du kan helbredsmæssigt. Det forbedrer dine muligheder for at fastholde dit arbejde på trods af sygdom, også fordi din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion for dine fraværstimer.

Læs mere om hvem det gælder for, betingelserne, økonomi og andre formaliteter i faktaark

Økonomisk støtte til arbejdsgiver ved kronisk eller langvarig sygdom

Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, eller har brug for indlæggelse eller ambulant behandling, der giver dig øget sygefravær på dit arbejde på mindst 10 dage om året, har du mulighed for at få en § 56 aftale eller § 58a aftale for selvstændige. Aftalen nedsætter arbejdsgivers udgifter i forbindelse med den ansattes sygefravær.

Læs mere om rammerne, tidslængde og økonomi med videre i faktaark

Handicapkompenserende ordninger

De handicapkompenserende ordninger understøtter, at borgere med en funktionsnedsættelse kan opnå og fastholde beskæftigelse.

  • Individuelt tilpassede arbejdsredskaber, som for eksempel telefonforstærker, større skærm, diktafon og indretning af arbejdspladsen.
  • Løn til en personlig assistent i op til 20 timer per uge, som for eksempel kan hjælp til læsning, skrivning, assistance til fysiske arbejdsopgaver, tegnsprogstolkning på møder og kurser.
  • Fortrinsadgang til offentlige stillinger.
  • Isbryderordningen.

Læs mere om hvem det gælder, betingelser, hvilke redskaber og om løntilskud til nyuddannede med handicap i faktaark

Læs mere om de handicapkompenserende ordninger på star.dk (nyt vindue)

Revalidering

Revalidering skal hjælpe dig, der ikke kan varetage et job af fysiske, psykiske eller sociale årsager, med at finde den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet.

Læs mere om hvem det gælder for, forrevalidering, økonomi, betingelser med videre i faktaark 

Fleksjob eller et fastholdelsesfleksjob

Hvornår kan fleksjob være relevant
En person kan visiteres til et fleksjob, hvis mulighederne for revalidering er udtømte.

Fleksjob giver dig mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, selv om du har en varig begrænsning i din arbejdsevne. I et fleksjob er arbejdsopgaver og tempo tilpasset din formåen, og arbejdstiden kan være helt ned til få timer om ugen.

Læs mere om fleksjob, hvem det gælder, økonomi, et eksempel, sådan gør du med mere i faktaark

Økonomi
Som ledig får du ledighedsydelse.

Som ansat får du løn for den arbejdsindsats du reelt yder, timer og intensitet, af din arbejdsgiver. Derudover får du et tilskud til lønnen fra kommunen, som bliver reguleret i forhold til dit timetal og lønniveau. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udviklet en beregner hvor du kan beregne din månedsindtægt i et fleksjob. Beregn løn i fleksjob (nyt vindue)

Læs mere om ledighedsydelse på borger.dk (nyt vindue)

Fastholdelsesfleksjob
Med et fastholdelsesfleksjob kan virksomheden beholde medarbejdere på trods af en varig begrænsning i arbejdsevnen. 

Læs mere om fastholdelsesfleksjob, hvem det gælder, økonomi, et eksempel, sådan gør du med mere i faktaark

Jobmuligheder for førtidspensionister

Du har mulighed for at få et job med løntilskud, hvis du er førtidspensionist og under folkepensionsalderen.

Læs mere om hvem det gælder, betingelser, økonomi og sådan gør du det i faktaark

Delpension

Delpension er en økonomisk kompensation til dig, der ønsker at gå ned i tid uden at forlade arbejdsmarkedet helt.

Det er blandt andet et krav for at kan få delpension, at du er født før 1959. Læs mere om krav, økonomi og andre formaliteter på borger.dk (nyt vindue)

Seniorpension

Du kan søge om seniorpension, hvis du har seks år eller mindre til folkepensionsalderen og kun kan arbejde maksimalt 15 timer om ugen i forhold til dit hidtidige erhverv.

Læs mere om hvem det gælder for, betingelser og okonomi med mere i faktaark

sundhedstilbud.fredericia.dk

Du kan her læse om hvilke sundhedstilbud der tilbydes i Fredericia, sundhedstilbud.fredericia.dk (nyt vindue)

Klagevejledning

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse

Skal du klage til kommunen inden fire uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden fire uger fra kommunen har modtaget din klage. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Jævnfør retssikkerhedslovens § 67 stk. 1.

Læs mere om klagemuligheder i Danmark, klage over sagsbehandling, afgørelse, aktindsigt, klagefrister, klage til folketingets ombudsmand, klage over kommunen til borgmesteren, borgerjournal, anmeldelse af skade, lovgivning med mere på borger.dk (nyt vindue)