Velkommen til KompetenceCenter for døve og døvblinde (KCDD) – Fredericia Kommunes specialiserede tilbud til døve og døvblinde voksne borgere.
KompetenceCenter for døve og døvblinde (KCDD) henvender sig til døve og døvblinde voksne, som har behov for socialpædagogisk støtte i hverdagen jf. servicelovens §85 (socialpædagogisk bistand) og §98 (kontaktpersonordning) og kræver visitation fra borgerens bopælskommune.
Støtten tilrettelægges individuelt i samarbejde mellem borger, sagsbehandler og KCDD og kan foregå via digitale løsninger, i KCDDs lokaler eller i borgerens hjem.
KCDD har særlige kompetencer inden for døve og døvblindeblevne, og støtten leveres i et tegnsprogsmiljø af personale med kendskab til målgruppens opvækst- og livsvilkår, kommunikation, sprogdeprivation og kultur.
Info
Målgruppen for socialpædagogisk bistand er til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte.
Man har mulighed for at modtage støtte, hvis man har behov for vejledning, støtte og/eller hjælp til udvikling af færdigheder, så man kan leve et liv på egne præmisser eller så selvstændigt som muligt.
Borgere der visiteres til et §85 tilbud hos KCDD, er borgere der er døve / døvblinde og som har behov for støtte af personale, der har kendskab til døve / døvblinde, deres opvækstvilkår, døves kultur samt i et tegnsprogsmiljø.
Alt personale der yder §85 bostøtte kan tegnsprog og flere kan taktilt tegnsprog.
Personalet bliver løbende vedligeholdt i deres tegnsprogskompetencer.
KCDD samarbejder med borgeren og sagsbehandler om at udarbejde en indsatsplan. Den anvendes som udgangspunkt for samarbejdet i den aftalte periode.
Efter en individuel vurdering kan støtten se ud som følgende:
Individuel støtte og vejledning i eget hjem. Støtten retter sig mod de udfordringer, som er beskrevet i indsatsplanen
Støtten kan også foregå i KCDDs lokaler, hvor vi har samtalerum tilknyttet.
ERFA-grupper - Grupper, hvor alle har en eller flere af de samme problemstillinger. Erfaringsgruppen tager udgangspunkt i fastlagte temaer og fælles udfordringer.
Vi tilbyder også samvær og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der styrker den enkeltes livskvalitet med henblik på en mere selvstændig hverdag.
Rådgivning er en vigtig faktor i KCDD´s pædagogiske bistand. Formålet med rådgivningen er forebyggende og støttende i forhold til både det sociale, praktiske og personlige aspekter i den enkeltes liv.
Desuden tilbyder KCDD stor ekspertise indenfor handicapområdet døv, samt døvblinde og døvblindeblevne.
KCDD arbejder udfra en værdiskabende tilgang, som tager udgangspunkt i borgernes ambitioner og mål.
Dette betyder, at værdiskabelse både dækker over rehabilitering og habilitering. Hvilket dermed giver borgeren en oplevelse af et selvstændigt, samt meningsfuldt liv.
Formålet med indsatsen er, at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser.
Målet med at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang er at:
At fastholde og/eller udvikle borgers funktions og mestringsevne
At skabe gode forudsætninger som muligt for, at borgeren kan udvikle sig.
At kunne tilbyde differentierede indsatser, der tager udgangspunkt i borgerens livssituation og bygger bro til dennes hverdagsliv
At tilbyde koordinerende, tidsbestemte, målrettede indsatser i samarbejde med borgeren samt evt. tværfaglige partnere.
Visitation til KCDD sker via
Din Indgang (https://dinindgang.dk/)
Sagsbehandler i kommunen
Via henvendelse til CFD, statens konsulentordning for døve og døvblinde, som evt. kan formidle kontakt med sagsbehandlere
Ved tvivl omkring henvisning, kan man rette henvendelse til afdelingsleder, Pia Koch Larsen
Det er muligt for alle kommuner at købe et tilbud ved KompetenceCenter for døve og døvblinde. Støtten aftales individuelt og købes med udgangspunkt i KL´s standartkontrakt.
Betalingskommunen faktureres for samtlige omkostninger forbundet med levering af støtten.
Kontakt leder for indgåelse af samarbejdskontrakt.
Plustilbud henvender sig til de borgere, som har brug for massiv social pædagogisk støtte udover den individuelle §85 bevilliget støtte.
Mandag kl. 15:00 - 20:00
Tirsdag kl. 15:00 - 17:00
Onsdag kl. 15:00 - 17:00
Torsdag kl. 15:00 - 17:00
Fredag kl. 13:00 - 15:00
Weekend og helligdage kl. 10:00 - 15:00
KCDD samarbejder med familie afdelingen omkring:
Ledsagelse til møder i daginstitution, skole, offentlig myndighed m.m.
Læsning og gennemgang af f.eks. breve og afgørelser
Observere samspillet mellem børn og forældre
Støtte og guidning i forhold til udvikling af forældrekompetencer
Støtte og guidning til forældre med børnenes udvikling med fokus på dansk og dansk tegnsprog.
Støtte til anbragte børn
Vi samarbejder med jobcenter om individuelle mentoropgaver til borgere med behov for tegnsprog.
Indsatsen kan være:
Støtte til at gennemfører en uddannelse
Støtte til at deltage i aktiviteter iværksat af jobcenter
Støtte til at indgå i uddannelse- eller arbejdslivet
Vækning om morgenen, struktur, sociale spilleregler mm.
Støtte til rekvirering af tolkebistand på arbejdspladsen evt. via fjerntolkning eller fysisk tolkning m.m.
Samarbejde med borger og døvekonsulent omkring " Døv i arbejde" og hvilke hjælpemidler, tegnsprogskursus og tilskud, der kan stilles til rådighed
Vi tilbyder levering af kontaktpersonstimer efter Servicelovens § 98 til kommuner, som ønsker at købe indsatsen eksternt.
Kontaktpersonsordningen leveres og varetages af erfarne medarbejdere med specialviden inden for døvblindhed, kommunikation og ledsagelse.
Bopælskommunen bevarer myndighedsansvaret og træffer afgørelse om:
visitation efter Servicelovens § 98
omfang af timer
opfølgning og revurdering
Vi leverer herefter de bevilgede kontaktpersonstimer efter aftale og fakturerer den visiterende kommune i henhold til indgået samarbejdskontrakt.
Kommuner er velkomne til at tage kontakt til leder ved ønske om: