Europa-Parlamentsvalg

I maj 2019 afholdes næste valg til Europa-Parlamentet (EP)

Valg til Europa-Parlamentet afholdes hvert 5. år. Valg udskrives ikke i utide.

Medlemslandene har forskellige traditioner for valgdage. Derfor kan landene vælge en valgdag fra torsdag den 23. til søndag den 26. maj 2019. Stemmerne optælles efter valgets afslutning om søndagen. 

I 2014 havde Danmark valgdag om søndagen.

Europa-Parlamentet (EP)

Europa-Parlamentet rummer 751 repræsentanter fra de 28 medlemslande, der har i alt 510 millioner indbyggere. Pladserne er fordelt efter landenes indbyggertal. Danmark har 13 medlemmer (MEP’er). 
Med Storbritanniens planlagte udtræden af EU bortfalder 73 pladser, der repræsenterer 65 millioner indbyggere. I Europa-Parlamentet forventes en reduktion af det samlede antal pladser og en ny fordeling, der kan give Danmark en plads mere.

I medlemslandene fører de nationale partier politik på grundlag af ideologier, der er fælles tankegods på tværs af nationer og statsgrænser i Europa. De store politiske retninger i Europa er konservatisme, liberalisme og socialisme, som opstod i 1700-tallet og 1800-tallet. De er siden blevet fortolket på mange nye måder. Populismen opstod i USA i 1890'erne som en måde at optræde politisk på, men den er ikke en idelogi. Efter næsten 100 år i dvale vågnede den op igen omkring 2015. Det fælles kendetegn for populistiske partier er, at de fremhæver sig selv som talsmænd for det jævne folk overfor det, de ser som eliter indenfor politik, økonomi og kultur. I 1970'erne opstod miljøbevægelsen, der inspirerede til dannelse af grønne partier.

Alle ideologier - og kombinationer af disse - kommer til udfoldelse i Europa-Parlamentet, hvor de nyvalgte medlemmer samles i grupper efter politisk overbevisning og interessefællesskab. Det gælder også partier, der er skeptiske overfor EU. Få medlemmer undlader at knytte sig til et af de fælleseuropæiske partier.

Efter valget i 2014 sluttede de 13 danske parlamentarikere sig til disse seks grupper:
Socialdemokratiet > S&D (socialister og demokrater).
Radikale Venstre og Venstre - Danmarks Liberale Parti > ALDE (liberale).
Konservative Folkeparti > EPP-ED (konservative og kristendemokrater).
SF - Socialistisk Folkeparti > EG-NFA (grønne og nationale mindretal).
Folkebevægelsen mod EU > GUE-NGL (venstrefløjsgrupper).
Dansk Folkeparti > ECR (konservative EU-kritikere).

Europa-Parlamentet beskrevet på Wikipedia

Europa-Parlamentets webside

Valgret og valgbarhed

Du har valgret til Europa-Parlamentet, hvis du:

  1. har valgret ved valg til Folketinget (dvs. at du er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark),
    eller

  2. er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i et af de øvrige EU-medlemslande,
    eller

  3. er statsborger i et af de andre EU-medlemslande, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Du kan afgive din stemme til Europa-Parlamentsvalg i ét medlemsland. Hvis du bor i Danmark og vil afgive din stemme i Danmark, må du derfor ikke samtidig afgive stemme i dit hjemland eller i noget andet medlemsland.

Du er valgbar til Europa-Parlamentet, hvis du:

  1. opfylder betingelserne for valgret (se ovenfor)
    og
  2. bliver opstillet på kandidatlisten hos et parti, der er opstillingsberettiget i Danmark.

Hvis du er opstillet i Danmark som kandidat til Europa-Parlamentet, må du ikke samtidig være opstillet i et andet af EUs medlemslande.

EU-borgere med bopæl i Danmark

Hvis du er statsborger i et andet EU-land og har fast bopæl i Danmark, har du valgret og er valgbar som kandidat til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, hvis du på valgdagen er fyldt 18 år og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 (tidligere ”umyndiggjort”).

EU-borgere uden dansk statsborgerskab skal ansøge om optagelse på valglisten. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke udviklet en elektronisk selvbetjeningsløsning til brug ved ansøgning.

Optagelse på valglisten: Ansøgning skal ske i den kommune, hvor du bor. Henvendelse skal ske til Borgerservice tidligst tre måneder før valget. Når du er optaget på valglisten, bliver din valgret automatisk videreført til næste valg til Europa-Parlamentet.

Når du er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, kan du ikke samtidig afgive stemme i dit hjemland eller et andet EU-land.

Sletning fra valglisten: Hvis du hellere vil stemme i et andet EU-land, skal du anmode om at blive slettet på valglisten i Danmark. Du skal i så fald benytte borger.dk, se nedenfor.

Indenrigsministeriet om valg til Europa-Parlamentet (nyt vindue)

Klage

Du kan klage over et afholdt valg til Europa-Parlamentet, hvis du har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Indsendelse af klage skal ske senest en uge efter valget. Klagen skal sendes til økonomi- og indenrigsministeren. Klagen besvares efter afgørelse i Folketinget.

Kontakt Økonomi- og Indenrigsministeriet (nyt vindue)

Feedback