Børnehuset Kastanjegården er en kommunal flexinstitution normeret til 96 enheder.
Huset består af to fløje
En vuggestue fløj med børn fra 0-3 år: Hoppelopperne og Balancebillerne
En børnehave fløj med børn fra 3-6 år: Skøjteløberne og Springfrøerne
Børn og personale er tilknyttet en bestemt stue, men vi leger rigtig meget på tværs i fløjene alt efter valg af legeredskaber eller kammerater.
Dagen er bygget op omkring en struktur, hvor vi starter morgenen i vuggestue fløjen 6.30 og deler os 7.30.
Vi har en morgen samling på hver stue, hvor vi siger godmorgen til hinanden og spiser vores formiddagsmad.
Herefter går vores aktiviteter i gang, det kan være ture ud i naturen og nærområdet; musik og dans; leg på stuen eller leg på legepladsen.
Om eftermiddagen har vi eftermiddags samling og spiser vores eftermiddagsmad, og herefter bliver legepladsen fast brugt om eftermiddagen. Hver fredag samles alle børn udenfor i vores gårdhave og har fredagssamling, som består af sang og dans.
Vi vægter samarbejdet og kommunikation med forældrene højt og prioriterer en god start for hver familie og et ærligt og ligeværdigt samarbejde i en god tone. Der bliver afholdt 3 mdr. samtaler samt trivselssamtaler ved behov, men I er altid velkomne til en snak.
Børnehuset KastanjeGården er en natur og bevægelsesinstitution. Det betyder, at vi har naturdidaktiske prioriteter, og en af dem er at komme ud i naturen dagligt samt tænke bevægelse ind i løbet af vores dag inde og ude.
Børnehuset Kastanjegården har frokostordning med forældrebetaling. Det betyder, at vi har vores køkkendame Charlotte ansat, som laver mad til alle børnene til frokost. Vi har modtaget sølvmedalje for brugen af økologiske madvarer.
Du er velkommen til at ringe og aftale en tid til en rundtur i Børnehuset KastanjeGården.
Vores telefonnummer er 72 10 66 00.
I Børnehuset KastanjeGården er vi 7 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere, 1 PAU, 1 studerende, 1 pædagogisk leder og 1 køkkendame.
Ud over det faste personale har vi vikarer tilknyttet, personer i arbejdsprøvning og erhvervspraktik fra skolerne.
Børnehuset Kastanjegården er en natur- og bevægelsesinstitution, og vi nyder at komme på ture i Randal Skov i nærområdet, ture til Treldenæs samt ture til byggelegepladsen tæt ved. Vores legeplads er også en oase med frugttræer og klatretræer samt forskellige niveauer som vi bruger en del af vores tid på.
Vi har faste turdage så alle børn kommer med ud på tur.
Vi har en naturdidaktisk tankegang, så den pædagogiske praksis bliver tilrettelagt ud fra denne.
Vores institution er et sted, hvor børnene kan føle sig trygge og opleve magiske øjeblikke, mens de udvikler deres motoriske færdigheder og sociale kompetencer.
Vi stræber efter at skabe et børnehus, der fungerer som en oase af tryghed og glæde, hvor både børn og voksne trives og vokser sammen.
Vi arbejder ud fra et ressourcesyn, hvor vi ser på, hvor børnene lykkes og fokuserer på succeserne i hverdagen samt den gode historie.
Der er frokostordning til alle børn. Vi har en ernæringsassistent ansat, der laver vores middagsmad.
Hun gør meget ud af at bruge økologi og har modtaget en sølvmedalje for brug af økologi.
Hun vægter at maden er varieret og ser indbydende ud. Vi prioriterer et roligt og hyggeligt miljø omkring måltiderne.
Til formiddagsfrugten og eftermiddagsfrugten medbringer barnet selv i alt fire stykker frugt i ugen (ikke på fredage). Ernæringsassistenten sørger for brød.
Forældrerådet består i 2025 af 9 engagerede forældre, som er med til at give indspark til vores traditions årshjul samt hjælpe med praktiske opgaver og arbejdsdage.
Der afholdes forældrerådsmøder 8 gange om året.
Den pædagogiske læreplan er i Kirstinebjerg Distriktet både et konkret arbejdsredskab og et pædagogisk fagligt fundament med afsæt i vores mission, vision og de kommunale pejlemærker. Det kan du læse mere om her: www.fredericia.dk/kirstinebjerg