Harmonisering af veje

Harmoniseringen af vejnettet i Fredericia Kommune skal sikre, at grundejere på sammenlignelige veje får ens vilkår, uanset hvor de bor. Alle veje i kommunen vil over en årrække blive gennemgået og vurderet om de i forhold til politisk besluttede vilkår for vejstatus er korrekt. Ud fra disse vilkår vil vejene blive vurderet om de skal omklassificeres. Nogle vejstrækninger skal optages fra privat fællesvej til kommunal vej.
Mange boligveje vil blive omklassificeret og ændre status fra offentlig vej til privat vej. Det medfører at grundejerne får ansvaret for vedligehold af vejen og snerydning m.m.

Harmonisering og opklassificering/nedklassificering er en politisk beslutning.

Der er mange veje i Fredericia Kommune, der ikke opfylder de kriterier, der skal til for at en vej skal forblive offentlig vej. Harmonisering af vejnettet i Fredericia Kommune går ud på, at alle veje med sammenlignelig anvendelse skal have samme status.

Når en vej bliver omklassificeret, ændrer den status. Nogle veje vil blive optaget som kommuneveje, hvis der er en stor andel gennemkørende trafik, mens mange boligveje eller veje med lukkede vænger koblet til vil blive nedklassificeret til private fællesveje.

Se de politisk vedtagne kriterier her.

Harmonisering af vejene i Fredericia Kommune er en proces, der vil strække sig over mange år. Nedklassificering af en offentlig vej til privat fællesvej tager mellem 4 og 6 år, før vejen endeligt overdrages til grundejere med vej-ret til vejen. Opklassificering fra privat fællesvej til kommunal vej er en anden proces, der kan gå hurtigere, hvis vejen er i god stand.

Kortudsnittet er et eksempel på et område i kommunen med veje med forskellige vejstatus. Langelandsvej (den sorte stiplede vej) skal optages til offentlig vej, når den er klar til dette. Lilla områder er matrikler med vejadgang via private fællesveje. Blå/turkis område er Ellipsen, som er en del af etape 1, som nedklassificeres i den nuværende proces, begyndende i 2025. Gult markerede matrikler er sammenlignelige veje, der passer til de kriterier, hvor der bør ske en nedklassificering i en senere etape.

Hvad betyder det for dig, at vejen nedklassificeres?
I dette projekt ændrer de fleste berørte veje status fra offentlig vej til privat fællesvej. Det betyder, at grundejerne får overdraget ansvaret for at vedligeholde vejen, ligesom grundejerne fremover skal sørge for at rydde sne m.m. Det er en længerevarende proces at overdrage vejen til grundejerne/de vejberettigede, som minimum varer 4 år fra orienteringsbrev og offentliggørelse af den pågældende vej. Det er lovmæssigt bestemt, at overdragelsesprocessen skal vare mellem 4 og 6 år.

Når en vej bliver nedklassificeret, ændrer den status fra offentlig vej til f.eks. privat fællesvej. I praksis betyder det, at ansvaret for vedligehold, renhold og vinterbekæmpelse af vejen og dens udstyr samt udgifterne hertil overgår til de tilgrænsende grundejere med vej-ret til vejen. Af vejens udstyr kan nævnes rendestensbrønde og stikledninger fra rendestensrist til hovedledning, skilte, pullerter, gadelys, kørebanestriber og afmærkning, fartdæmpende foranstaltninger m.m.
Fredericia Kommune er fortsat vejmyndighed for vejen, når den ændrer status til privat fællesvej. Hvilket betyder at vejændringer (f.eks. hastighedsdæmpning) skal godkendes af Fredericia Kommune. Det er også kommunen, der fører tilsyn med gravearbejder udført af ledningsejere.

Tværprofil af vej inkl. afvanding og vejudstyr.
Hovedledning til regnvand/spildevand tilhører Spildevandsselskab (FRSE). Stikledninger og brønde tilhører vejen.

Hvorfor bliver vores naboveje ikke nedklassificeret samtidig med vores vej?
Politikerne har specifikt ønsket at sprede påvirkningen ud, så der ikke er ét boligområde i Fredericia Kommune, som rammes først, og så går der 10 år før andre områder er færdige. Der har været et aktivt ønske fra kommunens ledelse, at Harmoniseringen skal ske spredt så vidt muligt på forskellige boligområder og med en diversitet i forhold til boligtype. Der er i etape 1 både medtaget lejligheder, rækkehuse og fritliggende parcelhuse.
Man kan dermed forvente, at nabovejen med stor sandsynlighed er med i en senere etape. De berørte veje i de efterfølgende etaper er endnu ikke blevet fastlagt.

Etape 1 er 14 veje fordelt på 7 områder i Fredericia Kommune.
Hver vejnavn rummer link til kortbilag

Asser Jensens Vej
Bissensvej
Bærhaven
Chr. Richardts Vej
Ekkodalen
Ellipsen
Frugthaven
Højtoften
Jens Baggesens Vej
Peder Bøgvads Vej
Skovbrynet
Sonnesvej
Stenten
Urtehaven

14 vejstrækninger bliver berørt i denne etape af harmoniseringen/omklassificeringen. Det drejer sig om 424 matrikler med vejret og 62 matrikler med vejret ind over noget omklassificeret vej. Der er samlet 8,9 km vej samt 400 m sti, der ændrer status i denne omklassificering.

Over tid vil der kunne findes mere information om de enkelte veje herinde. Når der laves en tilstandsrapport, vil den blive lagt op på hjemmesiden ligesom kortudsnittet for hver enkelt vej.

Brev sendt ud til ejere af berørte matrikler kan ses ved dette link
Overordnet tidsplan for etape 1

Hvor lang tid går der før man overdrager forpligtelsen?
Fra vejen offentliggøres på kommunens hjemmeside og man som lodsejer orienteres om processens start må der maksimalt gå 6 år, og minimum 4 år før man som vejberettiget overtager vedligeholdelsesforpligtigelserne.
Processen for nedklassificering på 4-6 år er indført i lovgivningen for at sikre, at de berørte grundejere får mulighed for at indrette sig på at skulle sørge for vejens fremtidige vedligeholdelse som privat fællesvej, herunder evt. få oprettet et vejlaug eller lignende samarbejder omkring den fremtidige vejdrift. Fredericia Kommune opfordrer til, at der oprettes vejlaug eller lignende for grundejerne på vejen.

Hvem vurderer vejens tilstand, fejl og mangler?
I den mellemliggende årrække fra offentliggørelse til at byrådet må træffe beslutning om overdragelse er der nogle forhold, der skal opfyldes. Vejens tilstand skal vurderes og der skal laves en tilstandsrapport, som når man sælger et hus. Vurderingen finder sted ca. midtvejs i den 4-6 årige proces.
Tilstandsrapporten skal danne baggrund for at vurdere hvilke forbedringer vejen skal have før en overdragelse. Vurderingen sker som en visuel bedømmelse, hvor der altså ikke laves en åbning af asfalten for at vurderer tykkelsen af asfalten eller lignende tiltag.
Tilstandsrapporten bliver udarbejdet af en ekstern konsulent, og vurderingen af vejens tilstand bliver efterfølgende forelagt alle berørte lodsejere/vejberettigede.

Der er indlagt tid i processen til at forbedringerne kan ske, og at der skal ligeledes laves en endelig tilstandsvurdering kort inden beslutning om overdragelse af vejen kan ske.

Inddrages borgere / grundejerforening i rapporten/processen?
Efter vejens tilstand er blevet vurderet, vil alle vejberettigede blive hørt i en partshøring, hvor man kan indgive høringssvar. Disse partshøringer vil blive meddelt i e-Boks, og man har efterfølgende mindst 4 uger til at fremkomme med indsigelser mv. mod rapporten, vejens forhold eller om man er uenig i den forventede afgørelse som processen leder frem til (dette skal begrundes).
Det står de enkelte borgere, grundejerforeninger eller vejlaug frit for at rekvirere sin egen konsulent til at rådgive, men disse har ingen indflydelse på udførelsen af tilstandsrapporten eller beslutningen. Input fra konsulenter kan alene understøtte et høringssvar fra de vejberettigede.
Høringsbrevet vil ud over tilstandsrapporten indeholde en beskrivelse af planlagte udbedringer af vej/fortov m.m. samt en vejledning i forståelse af rapporten.

Leveår og restlevetid ved overdragelse
I tilstandsrapporten vil der blive anført en restlevetid af vejen, og der vil være skadesgrader på de forskellige elementer.
For at en vej er i overdragelsesmæssig lovbestemt stand forudsættes det, at vejens elementer i almindelighed har en restlevetid på mindst 25 % af vejelementets tekniske levetid. Den aktuelle længde af de 25% kan variere alt afhængig af hvilket element, der er tale om. For eksempel er en restlevetid på 25% for asfalt anslået til 6-8 år, hvor restlevetiden på 25% for granitkantsten er 15-20 år.
Er der fejl og mangler på vejens elementer, vil Fredericia Kommune udbedre dem inden overdragelsen, så vejelementerne overholder kravet på 25% restlevetid. Efter udbedringerne vil der blive udarbejde endnu en tilstandsrapport, som viser vejens tilstand ved overdragelsen.

Efter vejen er overdraget til ejerne, er det grundejernes ansvar, at vejen er i god og forsvarlig stand. Det vurderes løbende og vurderes i forhold til færdslens art og omfang.
Er vejlaug frivillig?
Ja, stiftelsen af et vejlaug er frivilligt.
På visse ejendomme eksisterer der et tinglyst krav om medlemskab af grundejerforening eller vejlaug, men i forbindelse med nedklassificeringen vil der ikke foreligge et krav om oprettelse eller medlemskab af et vejlaug.

Hvordan oprettes et vejlaug?
Processen ved at oprette et vejlaug starter ved at klarlægge, hvilke grundejere, der er berørt og kan have interesse. Derefter stiftes vejlauget ved en stiftende generalforsamling, hvor man vælger bestyrelse, godkender vedtægter og fastlægger foreningens formål og økonomi. Man bør ligeledes tage stilling til tinglysning af medlemskab, hvis man ønsker, at det skal være obligatorisk for fremtidige grundejere.
Fredericia Kommune opfordrer til god kommunikation og klare arbejdsfordelinger i bestyrelsen for en velfungerende drift.

Kan et vejlaug indeholde flere grundejerforeninger?
Vejlaug eller grundejerforeninger kan slås sammen som det passer hos de forskellige veje i nærområdet.
Man skal dog være opmærksom på, at der kan forekomme restriktioner i lokalplaner, samt der kan være tinglyste servitutter, som kan indeholde restriktioner vedr. vejlaug og grundejerforeninger.

Da harmoniseringen er en langvarig proces, der strækker sig over flere etaper, kan det være en fordel at man ved oprettelsen af et vejlaug har in mente, at nabovejene i fremtiden muligvis vil blive en del af harmoniseringen, og man derfor fra start har overvejet, om der skal være mulighed for et samlet vejlaug i området.

Hvad gør man, hvis ingen stiller op til vejlaugs bestyrelse?
Hvis der ikke er stemning for dannelse af et vejlaug og der ikke er nogen der vil sidde i bestyrelsen, vil der ikke blive dannet et vejlaug.

Hvad gør man i forhold til betaling, hvis der hverken er vejlaug, grundejerforening eller vejbestyrelse?
I det tilfælde, at der hverken er vejlaug, grundejerforening eller vejbestyrelse vil udgifterne til vedligeholdelse så – hvis de vedligeholdelsesforpligtigede ikke kan blive enige - blive fordelt imellem de grundejere med vej-ret, hvis matrikel grænser op til renoveringen.

Hvem hjælper med at indkræve betaling til grundejerforening i forbindelse med vejudbedringer?
Grundejerne, vejlauget eller grundejerforeningen skal selv stå for at indkræve betaling fra de forskellige grundejere.
På baggrund af en række henvendelser med spørgsmål om at få optaget private fællesveje som offentlige veje, er det blevet klart, at der er meget forskellige forhold for grundejerforeningerne i kommunen.
Forvaltningen har forelagt et ønske om at igangsætte en analyse af vejnettet for at finde frem til omfanget af veje, der har sammenlignelige vilkår, men er i hver sin vejkategori mht. offentlig eller privat fællesvejsstatus.
Der blev på Teknisk Udvalg besluttet den 2. januar 2024 at der skulle igangsættes en analyse af vejnettet i Fredericia Kommune.

Beslutning i Teknisk Udvalg om opstart af analyse; januar 2024

Fredericia Kommunes Byråd besluttede i juni 2024 kriterier for hvornår en vej havde hvilken status – Privat fællesvej eller kommunalvej, og der er også forskelle mht. definitionerne om det er i byzone eller udenfor byzone.

Byrådsbeslutning om kriterier; juni 2024

Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet besluttede på baggrund af analyse og vej-kriterier i februar/marts 2025 at de første 14 veje skal omklassificeres fra offentlig vej til privat fællesvej.

Byrådsbeslutning om opstart af nedklassificering; marts 2025
Hvad er grundejernes ansvar og hvilke opgaver overdrages?
Grundejerne får ansvaret for vedligehold, renhold og vinterbekæmpelse af vejen og dens udstyr. Det er grundejers ansvar at vedligeholde kørebane, fortov, rabat, vejudstyr, afvanding som bortleder vand fra veje heriblandt rendestensriste, bygværker som broer, skilte, pullerter, kantsten, hastighedsregulerende foranstaltninger, vejbelysning, vejafmærkning samt foranstaltninger, der sikrer, at vejen kan fungere som vej.
Der gøres dog opmærksom på, at skal der ske ændringer skal der stadig ansøges om tilladelse hos Fredericia Kommune, da kommunen er vejmyndighed.

Vejen skal vedligeholdes i den bredde, som den er udlagt på matrikelkortet, samt i det omfang vejen er taget i brug.

Fotoeksempel på boligvej med kørebane, rendestensrist, kantsten, skillerabat, fortov, yderrabat, sti, stibomme (hastighedsdæmpende foranstaltning), skilt, afmærkning og gadelys. Ansvaret for vedligeholdelse af de nævnte elementer på dette billede overdrages i forbindelse med nedklassificering.

I forhold til spildevandsledningerne er ejerskabet delt op som følgende: hovedledningen tilhører spildevandsselskabet (FRSE) og stikledninger og brønde tilhører vejen. Se evt. figuren under fanen ” Hvorfor skal der ske en harmonisering af vejnettet”. Rendestensriste i vejen og afvanding er en del af vedligeholdelsesforpligtelsen som grundejer.

Foreligger der en vedligeholdelsesplan? Hvilke firmaer har kommune benyttet til drift?
Vedligeholdelsen i Fredericia Kommune er udført ud fra aftaler, som er vundet i forskellige udbud. Det er dermed ikke muligt at oplyse præcise vedligeholdelsesaftaler på hver enkelt vejstrækning. Det er heller ikke muligt at fremskaffe en materialeliste tilhørende hver enkelt vejstrækning.
Fredericia Kommune kan ikke oplyse hvilke firmaer, der har foretaget de store reparationer i kommunen, da dette er varierende, dog kan det oplyses at kommunens interne entreprenørgård har stået for de fleste mindre driftsopgaver.

Hvordan sikrer man, at grundejerne overholder deres pligt til renholdelse, beskæring, snerydning, ukrudt og lignende?
Kommunen opfordrer til, at udfordringer vedrørende renholdelse, beskæring, snerydning, ukrudt og lign. håndteres ved god kommunikation imellem naboer.
Fredericia Kommune har to tilsynsførende, der daglig kører rundt i hele kommune og tilser forholdene på vejen. Derudover findes app’en ”Giv et praj-Fredericia Kommune”, hvor man som borger kan melde uregelmæssigheder ind til kommunen. Ved brug af appen havner henvendelsen hos den rigtige medarbejder i første hug.
Bliver Fredericia Kommune opmærksom på uhensigtsmæssigheder, vil den aktuelle borger modtage et brev, hvori der indskærpes at hæk/træer skal beskæres eller lign.

LINK til giv et praj: https://fredericia.dk/da/borger/trafik-veje/fejlmeld-huller-i-veje-gadelys-mv?accordion=paragraph-13185

Hvem administrerer gravetilladelser på privat fælles veje?
Fredericia Kommune som vejmyndighed administrerer og registrerer gravetilladelser på private fællesveje. Afhængig af gravearbejdets karakter, arealomfang og trafikale påvirkninger bliver det vurderet fra gang til gang om grundejere skal partshøres.
Borgere kan til enhver tid efter endt gravearbejde – i tilfælde af, at man mener, at kvaliteten af det efterladte udførte arbejde ikke er tilfredsstillende - kontakte kommunen (giv et praj) og de tilsynsførende vil besigtige gravearbejdet og vurdere om arbejdet er efterladt i henhold til gældende forskrifter.

I fremtiden, hvor vejen er privat fællesvej, hvor dårlig skal vejen være, inden, der er krav på reparation?
Fredericia Kommune vil inden overdragelse udarbejde en vejledning, hvor der bl.a. står hvilke fejl/huller der er ansvarspådragende, og hvornår der er pligt til udbedring.
Kommunen har som vejmyndighed mulighed for at kræve, at grundejerne på en privat fællesvej udfører en reparation, hvis problemet er en udfordring for trafiksikkerheden. Det vil altid sendes i høring i god tid. Der vil altid ske en vurdering fra gang til gang, om vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.
I de tilfælde, hvor vejmyndigheden vælger at gennemføre nødvendigt vedligehold, sker det på baggrund af ignorerede påbud om udbedring af en vej/fortov/andet med så dårlig stand at der er trafikal fare ved at lade stå til. Vejmyndigheden vil da indkræve betalingen fra grundejerne og der kan blive pålagt administrative omkostninger til sagen.

Ønske om trafikale ændringer eller trafiksaneringer?
Ønskes der ændring af hastighed, opsættelse af bump, kørselsforbud af tung trafik eller andre trafiksaneringer på private fællesveje skal kommunen altid spørges om tilladelse, inden der foretages ændringer. Udføres ændringerne uden tilladelse, kan kommunen kræve genstandene fjernet.

Kan man bruge kommunen som rådgiver/sparring?
Istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje er som udgangspunkt en privat opgave. Grundejerne har mulighed for at rådføre sig ved et rådgivende firma. Fredericia Kommune må ikke udføre ydelser, såsom at rådgive og vejlede, der konkurrerer med private virksomheder.
Grundejere er altid velkomne til at stille spørgsmål til Fredericia Kommune, men det er grundejernes egen ansvar at stå for kontrollen af vejen.

Kan man indgå en vedligeholdelsesaftale med Fredericia Kommune?
Fredericia Kommune indgår ikke vedligeholdelsesaftaler vedrørende vedligeholdelse af private fællesveje.
Fredericia Kommune etablerer og vedligeholder som udgangspunkt ikke belysningsanlæg på veje, stier og pladser som har status som private fællesveje. Kommunen kan levere strøm og lyskildeskift (pære og armaturer) på privat fællesveje, hvis det vurderes, at almene offentlige hensyn taler for det. I henhold til Fredericia Kommunes belysningsplan, 2023.

Hvad er almen offentligt hensyn i forhold til belysning?
Almene offentlige hensyn kan være færdsel via en privat fællesvej grundet en stiforbindelse der forbinder flere områder. Det vil betyde, at kommunen i sådanne tilfælde kan betale strøm til gadelyset på en vej, der forbinder kommunale veje eller skoler via f.eks. en sti (ifølge Lov om private fællesveje §59). Hvis det er en vejstrækning, der benyttes af mange andre cyklister/gående end dem der bor på vejen, er der tale om almene offentlige hensyn.
Det er kommunens trafiksikkerhedsmedarbejdere, der vurderer, om gadelys er et krav i den mørke tid i forhold til forsvarlig færdsel set ud fra trafiksikkerheds- og tryghedsmæssige vurderinger.

Må man nedlægge gadelamper for at spare penge?
Man kan godt nedlægge gadelyset på vejen af sparehensyn, det er dog ikke noget Fredericia Kommune anbefaler, da driftsomkostningerne er meget små i forhold til nedlæggelsesudgiften. Nedlæggelse af gadelys og retablering af vejområde betales af grundejerne på vejen. Grundejerne skal også selv betale, hvis de igen ønsker gadelys.

Belysning - § 59 i Lov om private fællesveje
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, når dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn.
Stk. 2. Bestemmer kommunalbestyrelsen, at private fællesveje skal holdes belyst, skal kommunen sørge for anlæg, forbedring og drift af vejbelysning på de private fællesveje for de vedligeholdelsesforpligtedes regning. § 48 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Til sagens udgifter indgår både dokumenterede anlægs- eller driftsudgifter og dokumenterede administrative udgifter for kommunen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens udgiftsfordeling kan ikke forlanges genoptaget af en grundejer i en periode på 5 år efter fordelingens meddelelse, medmindre grundejeren sandsynliggør, at der er sket væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige fordelingsgrundlag.
Stk. 5. Kræver kommunalbestyrelsen forbedringer i vejbelysningen af hensyn til den almene færdsel på vejen, skal kommunen afholde anlægsudgifterne og en dertil svarende andel af driftsudgifterne.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene, offentlige hensyn taler derfor.
Stk. 7. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af udgifterne til belysning, herunder om acontoopkrævninger.
Afregning af uens brug af vejen
På en privat fællesvej kan de tilstødende ejendomme have forskellig anvendelse og dermed varierende trafikmængde. Der kan f.eks. være parcelhuse, erhvervsvirksomheder, landbrug, institutioner som børnehaver og spejderhytter, samt tekniske anlæg som transformerstationer. Udgifter til vedligeholdelse af vejarealet fordeles som udgangspunkt ligeligt mellem de berørte matrikler. Det er dog muligt for vejlaugene at udarbejde en fordelingsnøgle, som tager højde for forskelle i brug og belastning af vejen. Udarbejdelse og vedtagelse af en sådan fordelingsnøgle er vejlaugenes eget ansvar.

Hvis grundejere ikke kan blive enige om fordelingen af udgifter, kan Fredericia Kommune udføre et vejsyn og derigennem fastlægge fordelingen af udgifterne. Grundejerne vil skulle betale de administrative udgifter i den forbindelse. Kommunen vil fordele udgifterne efter Lov om private fællesveje §§49-52. Det opfordres dermed at vejlaug gør brug af disse paragraffer til selv at fastlægge fordelingen.

I de tilfælde, hvor Fredericia Kommune ejer en matrikel med vej-ret til en privat fællesvej, som f.eks. en børnehave eller en transformerstation, indgår kommunen på lige vilkår med de øvrige grundejere med vej-ret.

Hvordan påvirkes grundskyld og skattebillet?
Grundskylden bliver ikke påvirket af harmoniseringen, da selve vejarealet kommer til at ligge som selvstændige matrikler med Fredericia Kommune som grundejer. Vejene bliver dermed ikke inddraget under de tilgrænsende grundejeres matrikler.

Det er ikke muligt at få rabat på skattebilletten på baggrund af harmoniseringen.

Kan vejlaug/grundejerforeningsbidraget opkræves via skattebilletten?
Nej, vejlaugsbidraget kan ikke opkræves via skattebilletten. Det er op til de enkelte vejlaug og grundejerforeninger at indkræve kontingent eller opkrævning fra de aktuelle grundejere.

Vil ens bolig falde i værdi?
Fredericia Kommune har rådført sig med en ejendomsmægler og denne ser ikke at ændringen af vejstatus har indflydelse på boligens værdi.
Hvilken lovhjemmel er baggrund for at vejen ændrer status?
I henhold til Lov om offentlige veje § 15 og § 124 kan offentlige veje nedklassificeres til private fællesveje. Det betyder, at vedligeholdelsen overgår fra kommunen til de tilgrænsende grundejere med vej-ret til den private fællesvej.
Kriterierne som er opstillet for henholdsvis offentlige veje og private fællesveje, skal medvirke til at ensarte status på vejene og dermed udligne den forskelsbehandling, der er i serviceniveauet på vejene i kommunen. Formålet er at gøre forholdene ens for grundejerne, der bor på sammenlignelige veje.

Den politiske proces
På baggrund af en række henvendelser med spørgsmål om at få optaget private fællesveje som offentlige veje, er det blevet klart, at der er meget forskellige forhold for grundejerforeningerne i kommunen.
Forvaltningen har forelagt et ønske om at igangsætte en analyse af vejnettet for at finde frem til omfanget af veje, der har sammenlignelige vilkår, men er i hver sin vejkategori mht. offentlig eller privat fællesvejsstatus.
Der blev på Teknisk Udvalg besluttet den 2. januar 2024 at der skulle igangsættes en analyse af vejnettet i Fredericia Kommune.
https://dagsordner.fredericia.dk/vis?Referat-Teknisk-Udvalg-d.02-01-2024-kl.08.30&id=5ac4da4c-92ef-4d53-beaa-e55fede22294&fritekst=kriterier
Beslutning i Teknisk Udvalg om opstart af analyse; januar 2024

Teknisk Udvalg blev den 8. april 2024 forelagt analysen af vejnettet og godkendte analyserapporten. Der blev ligeledes på Teknisk Udvalg besluttet at der skal skulle udarbejdes et forslag til kriterierne for, hvornår en vej havde hvilken status.
https://dagsordner.fredericia.dk/vis?Referat-Teknisk-Udvalg-d.08-04-2024-kl.08.30&id=04d154a8-5333-4755-8af1-6bc453f020e9
Godkendelse af analyse og ønske om udarbejdelse af kriterier; april 2024

Fredericia Kommunes Byråd besluttede i juni 2024 kriterier for hvornår en vej havde hvilken status – Privat fællesvej eller kommunalvej, og der er også forskelle mht. definitionerne om det er i byzone eller udenfor byzone.
https://dagsordner.fredericia.dk/vis?Referat-Byraadet-d.17-06-2024-kl.17.00&id=9383f894-093c-4d33-a87c-fead4977fe41&fritekst=kriterier
Byrådsbeslutning om kriterier; juni 2024

Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet besluttede på baggrund af analyse og vej-kriterier i februar/marts 2025 at de første 14 veje skal omklassificeres fra offentlig vej til privat fællesvej.
https://dagsordner.fredericia.dk/vis?Referat-Byraadet-d.03-03-2025-kl.17.00&id=9a438a96-509d-41e1-ba90-33727ca05e17&fritekst=kriterier
Byrådsbeslutning om opstart af nedklassificering; marts 2025
Hvad betyder det for dig, at vejen nedklassificeres?

Når en vej bliver nedklassificeret, ændrer den status fra offentlig vej til f.eks. privat fællesvej. I praksis betyder det, at ansvaret for vedligehold, renhold og vinterbekæmpelse af vejen og dens udstyr samt udgifterne hertil overgår til de tilgrænsende grundejere med vejret til vejen. Af vejens udstyr kan nævnes rendestensbrønde og stikledninger fra rendestensrist til hovedledning, skilte, pullerter, kørebanestriber og afmærkning, fartdæmpende foranstaltninger mm.

Fredericia Kommune etablerer og vedligeholder som udgangspunkt ikke belysningsanlæg på veje, stier og pladser som har status som private fællesveje.

Kommunen kan levere strøm og lyskildeskift (pære og armaturer) på privat fællesveje, hvis det vurderes, at almene offentlige hensyn taler for det - se evt. Fredericia Kommunes belysningsplan.

Fredericia Kommune er fortsat vejmyndighed for vejen, når den ændrer status til privat fællesvej. Hvilket betyder at vejændringer (f.eks. hastighedsdæmpning) skal godkendes af Fredericia Kommune. Det er også kommunen der fører tilsyn med gravearbejder udført af ledningsejere.

Hvor lang tid går der før man overtager forpligtigelsen?

Fra vejen offentliggøres på kommunens hjemmeside og man som lodsejer orienteres om processens start må der maksimalt gå 6 år, og minimum 4 år før man som vejberettiget overtager vedligeholdelsesforpligtigelserne.

Processen for nedklassificering på 4-6 år er indført i lovgivningen for at sikre, at de berørte grundejere får mulighed for at indrette sig på at skulle sørge for vejens fremtidige vedligeholdelse som privat fællesvej, herunder evt. få oprettet et vejlaug eller lignende samarbejder omkring den fremtidige vejdrift. Fredericia Kommune opfordrer til, at der oprettes vejlaug eller lignende for grundejerne på vejen.

I den mellemliggende årrække fra offentliggørelse til at byrådet må træffe beslutning om overdragelse er der nogle forhold, der skal opfyldes. Vejens tilstand skal vurderes og der skal laves en tilstandsrapport, som når man sælger et hus.
Tilstandsrapporten skal danne baggrund for at vurdere hvilke forbedringer vejen skal have før en overdragelse. Der er indlagt tid til at forbedringerne kan ske, og at der skal laves en tilstandsvurdering kort inden beslutning om overdragelse af vejen kan ske.
Alle berørte lodsejere vil blive hørt i en partshøring, hvor man kan indgive høringssvar. Disse partshøringer vil blive meddelt i e-boks.

Hvilken lovhjemmel er baggrund for at vejen ændrer status?
I henhold til Lov om offentlige veje § 15 og § 124 kan offentlige veje nedklassificeres til private fællesveje. Det betyder, at vedligeholdelsen overgår fra kommunen til de tilgrænsende grundejere med vej-ret til vejen (private fællesveje i byen).
Kriterierne, som er opstillet for henholdsvis offentlige veje og private fællesveje, skal medvirke til at ensarte status på vejene og dermed udligne den forskelsbehandling, der er i serviceniveauet på vejene i kommunen. Formålet er at gøre forholdene ens for grundejerne, der bor på sammenlignelige veje.