fredericia.dk logo
fredericia.dk logo
Borger
Erhverv
Politik
  2. Borger
  3. Kultur, idræt og fritid
  4. Kultur
  5. 6. Juli-dagene i Fredericia
Slå adgang med tegn til/fra

6. Juli-dagene i Fredericia

Hvert år siden 1850 har Fredericia markeret det sejrrige udfald fra Fredericia den 6. juli 1849.

 

Den traditionsrige markering af 6. Juli-Dagene

Gennem generationer har markeringen af Slaget ved Fredericia i 1849 samlet folk, og i år er ingen undtagelse. I årets program kan man naturligvis finde alle de begivenheder, der udgør kernen af markeringen af 6. Juli-Dagene. Nemlig fakkeltoget den 5. juli om aftenen, kanonsaluteringen næste morgen, flaghejsningen, kranse- og blomsterlægning og den imponerende processionen, der går gennem byens gader.

Men i år er der ekstra fokus på at få endnu flere aktiviteter for børn, unge og deres familier. Derfor kan man blandt andet overnatte i telte på Fredericia Vold, gå til børnejazz i baggården ved Tøjhuset den 6. juli efter kanonsaluteringen, få genfortalt historien om slaget i 1849 i børnehøjde, fortolke Slaget ved Fredericia med graffiti på vægge og lærreder ved Ungdommens Hus og så kan man gå med nattevægterne rundt i byen og høre dem fortælle anekdoter fra tiden omkring år 1849.

Se hele årets program for 6. Juli-Dagene på VisitFredericias hjemmeside eller download det her:

PDF ikon program_for_faestningsdagene_og_6._juli-dagene_2024.pdf

6. juli 2024: Årets talere

En af de mange traditioner omkring markeringen af 6. Juli-Dagene er talerne – både ved Krigergraven, ved Landsoldaten og fra balkonen på Meldahls Rådhus.

I år er byens æresgæst, der taler fra balkonen på Meldahls Rådhus den 5. juli om aftenen, den danske Andreas Mogensen.  

Du kan læse Andreas Mogensens tale her:
PDF ikon byens_aeresgaest_andreas_mogenens_tale.pdf

Den 6. juli taler biskoppen for Haderslev Stift, Marianne Christiansen ved Krigergraven, og årets politiske tale ved Landsoldaten holdes af politisk ordfører og uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet og bysbarn, Rasmus Stoklund.

Fredericias unikke historie

Fredericias helt unikke historie har en særlig betydning for fortællingen om Danmarks frihed og militærhistorie. Og hvert år den 5. og 6. juli markeres en vigtig del af denne historie, som også spiller en tydelig rolle i bybilledet i Fredericia.

”Vi, der bor her, tænker måske ikke så meget over det til hverdag, når vi cykler, går eller kører ind gennem voldens porte, hvor vi hver dag året rundt bliver budt velkommen af Den Tapre Landsoldat. Men sammen med byens imponerende vold-anlæg og de mange mindesmærker er Den Tapre Landsoldat et vidnesbyrd om slaget ved Fredericia den 5. og 6. juli 1849. Dengang kæmpede fredericianske soldater mod de slesvig-holstenske styrker – og sejrede. Det markerer vi hvert år den 5. og 6. juli, hvor vi mindes de mange faldne, og vi hylder og fejrer sejren. Men det er også vigtigt, at Fredericias helt unikke historie og vores traditioner bliver givet videre til næste generation, så de kan bære den videre for os. For det heltemod må aldrig gå i glemmebogen,” siger borgmester Steen Wrist.

Slaget ved Fredericia markeres med både glæde og sorg

Når fredericianerne mindes Slaget om Fredericia er det både med en følelse af sorg over og respekt for de faldne og en glæde over sejren.

Den 5. juli om aftenen er der fakkeltog gennem byen for at mindes de faldne, og traditionen tro lægges der blomster ved enten Krigergraven eller statuen af Landsoldaten, der er verdens første mindesmærke over den almindelige soldat.

Den 6. juli er hovedsageligt en glædens dag, hvor sejren fejres. Fredericia er iklædt rødt og hvidt, og byen vækkes af kanonsalutering fra volden klokken 6.30. Klokken 11 begynder processionen, hvor soldater fra garnisonen mindes deres forgængeres mod og offervilje.

Første halvdel af processionen er en sørgemarch for de faldne, mens anden halvdel er en sejrsmarch med ”vajende faner og klingende spil”. Undervejs er der sange og taler.

De historiske begivenheder den 5. og 6. juli 1849

Der var borgerkrig i Danmark, idet fyrstendømmerne Slesvig og Holsten ønskede at løsrive sig for at blive en del af det tyske forbund. Slesvig-holstenerne hentede støtte hos kongen af Preussen og i den tyske forbundshær.

I forsommeren 1849 havde slesvig-holstenerne i flere måneder belejret fæstningsbyen, da den danske overkommando besluttede at samle den størst mulige styrke bag Fredericias volde for at angribe de fjendtlige styrker, der lå omkring byen. Tropperne blev i nattens mulm og mørke smuglet ind i byen og bl.a. sejlet over fra Fyn. Stemmer fra den tid fortæller, at der blev strøet halm i gaderne, så fjenden på den anden side af voldene ikke kunne høre, hvor mange soldater og heste der efterhånden befandt sig inde i fæstningen.

Tidligt om morgenen den 6. juli 1849 blev der udkæmpet et blodigt slag om Fredericia. Aftenen før juli forberedte man angrebet, og lidt efter midnat rykkede soldaterne ud. Det var en hård kamp, men det lykkedes den danske hær at slå fjenden tilbage og på flugt. I fæstningen var der ca. 24.000 danske soldater, og heraf skulle de 19.000 i kamp. Fjenden rådede over ca. 14.000 mand. De danske tab var på ca. 1.850 faldne og sårede. Krigergraven i Kongensgade i Fredericia taler sit tavse sprog med navnene på ca. 500 faldne fra før og under slaget.

Læs også

Kontaktinformation

Kultur og Idræt

Kultur- og Udviklingskonsulent

Sofie Thomsen

Mail: sofie.thomsen@fredericia.dk

Tlf.: 22 10 03 56