Slå adgang med tegn til/fra

Et historisk Royal Run ’24 i fæstningsbyen Fredericia

Fæstningsbyen Fredericia er stolt vært for et historisk Royal Run den 20. maj 2024. Vi glæder os til at skabe en kæmpe folkefest, hvor vi byder velkommen til 13.500 deltagere og tusindvis af publikum. Og så er det naturligvis en stor ære at Fredericia skal tage imod H.M. Kong Frederik, der skal løbe i netop Fredericia som den første by ved dette års Royal Run. Inden Kongen løber i den kongeligt anlagte fæstningsby, får Hans Majestæt muligheden for at opleve byen fra Lillebælt. Og alle de fremmødte får et helt unikt skue ud over Øster Strand. Kongen ankommer nemlig til Fredericia med Kongeskibet Dannebrog, der ligger for svaj ud for Øster Strand.
Hans Majestæt Kongen ankommer med Kongeskibet Dannebrog

Fæstningsbyen Fredericia får besøg af Hans Majestæt Kongen, når Royal Run ’24 skydes i gang den 20. maj. Inden Kongen løber i den kongeligt anlagte fæstningsby, får Hans Majestæt muligheden for at opleve byen fra Lillebælt. Og alle de fremmødte får et helt unikt skue ud over Øster Strand. Kongen ankommer nemlig til Fredericia med Kongeskibet Dannebrog, der ligger for svaj ud for Øster Strand.

Læs mere her!

Program for Royal Run ’24 i Fredericia den 20. maj

Royal Run i Fredericia bliver ikke kun en fest for de mange tusinde deltager. Det bliver en fest for hele byen – både deltager og tilskuere. Der bliver underholdning langs ruterne, og byens gader og pladser kommer til at summe af byfest. Der bliver både noget for de mindste, de sultne og de legesyge.

Se hele underholdningsprogrammet for Royal Run i Fredericia lige her!

Hvor skal deltagerne løbe?

Deltagerne til Royal Run ’24 i Fredericia skal op på Volden, forbi byens historiske vartegn og igennem byens ikoniske byporte, inden de løber i mål i Danmarks Port.

Ruterne firnder du på Royal Runs hjememside:

One mile-ruten finder du her

5 km-ruten finder du her

10 km-ruten finder du her

LÆS OGSÅ: Royal Run-ruterne er offentliggjort: Fredericias fire ikoniske byporte bliver en del af løbet

Trafikinformation til deltagere i Royal Run ’24 i Fredericia 

Royal Run i fæstningsbyen Fredericia bliver en kæmpe byfest, og det forventes, at der kommer titusindvis af tilskuere ud over de mange deltagerne, der er tilmeldt løbet. 

Med så mange mennesker kommer der tryk på trafik og parkering. Derfor har vi en række anbefalinger og opfordringer – både til jer der kommer udenbys fra og til jer der bor i Fredericia Kommune.  

Vigtigst af alt: Tag hjemmefra i rigtig god tid og følg anvisninger på skilte og fra de trafikofficials, der har ansvar for at guide trafikken på dagen! 

Til dig der bor i Fredericia Kommune 

Til Fredericianerne lyder opfordringen: Lad bilen stå og brug i stedet cyklen, bybusserne eller tag turen til startområdet på gåben. Orienter dig om den aktuelle køreplan og eventuelle ændringer for bybusserne på Sydtrafiks hjemmeside.

Bor du langs ruterne eller i forlængelse af ruterne, så se afsnittet længere nede på siden, hvor det er beskrevet, hvordan du skal forholde dig den 20. maj.  

Til dig der kommer på cykel 

Du kan cykle ind til midtbyen via Prangervej og via Holstensvej. De andre veje ind til byen er en del af Royal Run-ruterne og er derfor spærret. Vi opfordrer til, at du parkerer din cykel på de særligt indrettet cykelparkeringspladser i Kirkestræde.  

Til dig der kommer med tog 

Vi opfordrer til, at så mange deltagere og tilskuere som muligt tager toget til Royal Run i Fredericia.  

På Fredericia Banegård byder lokale guider velkommen og viser vej mod startområdet. Der er cirka 2 kilometer fra Fredericia Banegård til startområdet. Vi anbefaler, at man går via Jernbanegade og Sjællandsgade til startområdet i Øster Voldgade – der vil være tydelig markering af ruten fra Banegården til startområdet. 

Til dig der kommer i bil 

Vejdirektoratet forventer ekstra rejsetid det meste af dagen på grund af Pinse trafik, dog med størst risiko for tæt trafik mellem kl. 11 og 18. For Royal Run gælder at belastningen omkring Fredericia vil være størst fra kl. 08:30 til 12.00. Vi anbefaler, at du kører efter skiltningen og anvisningerne fra trafikofficials. Tænd for bilradioen og få meldingerne fra DR P4 Trafik, mens du kører.  

Fra motorvejen 

Tag afkørsel <59> Fredericia S og følg Strandvejen ind til Holstensvej. Følg skiltningen og anvisningerne fra trafikofficials, som viser dig videre mod parkeringsmuligheder. 

Fra motortrafikvejen fra Vejle 

Fortsæt ligeud ad Egeskovvej. Følg herefter skiltning og anvisningerne fra trafikofficials, som viser dig mod parkeringsmuligheder.  

Parkering 

Der er mulighed for gratis og ubegrænset parkering på de anviste parkeringspladser. Trafikofficials vil vise dig til en ledig parkeringsplads.  

Parkeringsområderne befinder sig i den sydlige del af centrum og ved Fredericia Idrætscenter 

Shuttlebusser fra Fredericia Idrætscenter (FIC) til midtbyen 

Der kører gratis shuttlebus mellem Fredericia Idrætscenter og midtbyen. Følg anvisninger til stoppestedet på Lumbyesvej, som er placeret cirka 500 meter fra FIC. Der er stoppested i midtbyen i Norgesgade cirka 1,5 km fra startområdet. Shuttlebusserne kører fra klokken 07.30 til 17.00. 

Udover shuttlebusserne er det også muligt at gå eller have cykler med bag på bilen og cykle til startområdet. Turen er cirka 4,5 km. 

Til dig der har brug for handicapparkering 

Der er handicapparkering ved Fredericia Sundhedshus forbeholdt køretøjer med det blå handicapkort synligt i bilen. Fredericia Sundhedshus ligger cirka 500 meter fra startområdet. Kør mod Sundhedshuset via Holstensvej og Oldenborggade.. Der vil være skiltning og trafikofficials, som viser vej. 

Afspærring og trafikale ændringer

Der arbejdes på planerne for trafikafviklingen i forbindelse med Royal Run i Fredericia. 

Siden her opdateres, når planerne er klar.

Vidste du, at du kan arrangere dit helt eget Royal Side Run?

Få den helt særlige Royal Run-stemning på din vej, din beboerforening, din arbejdsplads, i børnehaven, SFO’en eller skolen. Alle kan lave et Royal Side Run i ugerne op til Royal Run.

Læs hvordan på Royal Runs hjemmeside!

Eller kontakt aktiveringsansvarlig i Fredericia Kommune Lars Brønserud på mail: lars.bronserud@fredericia.dk

 

Hvad sker der i tiden op til løbsdagen?

I tiden op til Royal Run vil der være flere forskellige Royal Run-aktiviteter rundt om i kommunen.

Hold dig opdateret på Royal Runs hjemmeside

eller på Facebook, hvor lokale aktiviteter deles.

Er der flere startnumre til Royal Run i Fredericia?

Royal Run '24 er udsolgt. På Royal Runs hjemmeside kan du søge efter deltagere, der sælger deres startnumre.
Læs mere på Royal Runs hjemmeside!

 

Vil du være frivillig til Royal Run i Fredericia?

Som frivillig til Royal Run ’24 i Fredericia kan du blive en del af et uundværligt team, der er med til at skabe en kæmpe folkefest i fæstningsbyen Fredericia.

Vi får brug for omkring 350 frivillige, og vi har fundet de frivillige, der er brug for til Royal Run '24 i Fredericia.

Har du spørgmål?

Hvis du har spørgsmål til det at være frivillig ved Royal Run '24 i Fredericia, så send en mail til Fredericia Løbeklub og Fredericia Triathlon Team, der er ansvarlig for de frivillige. Mailadressen er frivilligrr@gmail.com

Lokale kontaktpersoner

Projektleder

Keld Vestergaard, keld.vestergaard@fredericia.dk

Ansvarlig for byfesten

Ole Steen Hansen, ole.s.hansen@fredericia.dk

Ansvarlig for aktivering

Lars Brønserud, lars.bronserud@fredericia.dk

Ansvarlig for kommunikation

Trine Taub-Fisker, trine.taub-fisker@fredericia.dk

Ansvarlig for løbsafvikling og frivillige

Fredericia Triathlon Team og Fredericia Løbeklub

Ole Nikolajsen, ole@pro-print.dk