Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget - 22-09-2022

Referat
Dato:
Torsdag, 22 september, 2022 - 14:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 15 september, 2022 - 11:01
Referat publiceret:
Fredag, 30 september, 2022 - 11:35

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 22-09-2022

Godkendt.

Punkt 2 Orienteringssag: Besøg af Kræftens Bekæmpelse Fredericia

Sagsresumé

Kræftens Bekæmpelse Fredericia deltager på udvalgsmødet for at fremlægge deres ønsker til arbejdet hen imod en tobaksfri kommune.

 

Sagsbeskrivelse:

Kræftens Bekæmpelse Fredericia har kontaktet Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget med henblik på at deltage på et udvalgsmøde. Kræftens Bekæmpelse Fredericia ønsker at fremlægge, hvad de håber, at udvalget vil arbejde med i forhold til at opnå en tobaksfri kommune herunder forebyggelse, senfølger med videre.

 

Kræftens Bekæmpelse Fredericia ønsker at samarbejde med Udvalget omkring en tobaksfri kommune.

 

I 2018 gik Fredericia Kommune ind i partnerskabet ’Røgfri Fremtid’, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag. Herigennem forpligter Fredericia Kommune sig til at støtte op om arbejdet med at opnå en røgfri generation i 2030.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse- og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 22-09-2022

Taget til efterretning.

Punkt 3 Orienteringssag: WHO Healthy Cities Network

Sagsresumé

Fredericia Kommune er medlem af WHO’s europæiske ’Healthy Cities Network’. WHO inviterer alle medlemsbyer til at deltage på deres Annual Business Meeting d. 22.-24. november 2022.
Strategisk sundhedskonsulent Michela Jørgensen deltager på mødet for at fortælle mere om medlemskabet, konferencen, samt hvordan Fredericia Kommune indtil nu har arbejdet med medlemskabet.

 

Sagsbeskrivelse:

WHO's europæiske ’Healthy Cities Network’ består af et netværk af udvalgte europæiske byer, der samarbejder på tværs om at fremme bæredygtige og sunde byer. Fredericia Kommune fik i 2018 godkendt sit medlemskab i WHO’s Healthy Cities Network, som én af de fem danske byer.

 

Medlemsbyerne forpligter sig til ’Healthy Cities Network’ på baggrund af kriterier, der fornyes hvert femte år, hvormed medlemsbyerne skal genansøge om medlemskab. I den nuværende strategi ’Healthier and Happier Cities for All’ (2019-2025) fokuseres der på koblingen mellem FN’s 17 Verdensmål og fremme af folkesundheden i det, der kaldes for de 6 P’er: People, Place, Planet, Peace, Prosperity og Participation.

 

Annual Business Meeting

WHO afholder deres ‘Annual Business Meeting’ d. 22.-24. november i FN-byen i København, hvor alle medlemsbyerne inviteres til at mødes. Temaet for årets konference er “Healthy Cities Leading by Example: One Planet, One People, One Health”.

 

Medlemsbyerne må deltage fysisk med 5 personer inklusiv politikere og administration. Det vil også være muligt at deltage i hele eller dele af konferencen online (der er ingen begrænsning på antal online deltagere).

På udvalgsmødet fremlægges den nyeste information om konferencen.

 

Fredericia Sund By

Medlemskabet af WHO’s Healthy Cities Network har været med til at danne rammen for en nytænkning af den brede sundhedsopgave, hvor der i fællesskab arbejdes for et lokalområde, hvor alle trives og har mulighed for et godt liv. Det medvirkede til oprettelsen af konceptet ’Fredericia Sund By’, hvor vi prøver at dele medlemskabet med resten af kommunen. Under Fredericia Sund By har vi blandt arbejdet med:

-          Fredericia Sund By mikro-partnerskaber. Alle kommunale, private og frivillige aktører inviteres til at gøre en ekstra indsats for at løfte sundheden ud fra deres eget ståsted

-          Formidling af lokale sundhedsfremmende aktiviteter, historier og oplysninger gennem Facebook-siden ’Fredericia Sund By / Fredericia Sundhedshus’ (hertil er der også en Instagram-profil opkoblet)

-          Afholdelse af sundhedsuger

-          Afholdelse af arrangementer som foredrag m.m.

 

Derudover bruger vi også medlemskabet til at opnå den nyeste viden fra WHO omkring den brede sundhedsdagsorden, samt erfaringsudveksle og få inspiration fra de andre medlemsbyer både i Danmark og i resten af Europa.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Det vurderes, at medlemskabet af WHO’s europæiske netværk af sunde byer har været med til at nytænke arbejdet med sundhed i den bredeste forstand.

 

Arbejdet med indsatserne under Fredericia Sund By har dog de seneste år været begrænset grundet corona-pandemien. Det betyder, at arbejdet primært har koncentreret sig om online formidling og afholdelse af sundhedsuger. Derfor fremgår følgende mulige udviklingsspor i Handleplanskataloget til Fredericia for Livet under pejlemærket ’Sammen om Sundhed’: ”Videreudvikling og boost af Fredericia Sund By mikro-partnerskaber, så der er flere der løfter den brede sundhedsdagsorden. Evt. med større fokus på erhvervslivet og FN’s 17 Verdensmål.”

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Udvalget drøfter udvalgets deltagelse på WHO’s Annual Business Meeting
  2. Udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 22-09-2022

  1. Udvalget deltager med tre medlemmer.
  2. Taget til efterretning. Udvalget beder forvaltningen om at fremlægge forslag til, hvordan arbejdet med Fredericia Sund By kan se ud fremadrettet.

Punkt 4 Orientering vedr. Sundhedsklynge Lillebælt

Sagsresumé

Pr. 1. juli 2022 trådte en ny organisering af samarbejdet på sundhedsområdet i kraft.

 

Målet er at sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet og styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling af sundhedsvæsenet.

 

I denne sag gives en kort orientering om klyngestrukturen og Sundhedsklynge Lillebælt.

 

Sagsbeskrivelse:

Baggrund

Regeringen, KL og Danske Regioner offentliggjorde den 11. juni 2021 en aftale om en ny struktur for sundhedssamarbejdet, Aftale om sammenhæng og nærhed (Sundhedsklynger), og pr 1. juli 2022 trådte ”Lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.), i kraft. Som følge heraf er sundhedssamarbejdet pr. 1. juli 2022 centreret omkring et Sundhedssamarbejdsudvalg, der dækker hele regionen og sundhedsklynger, der geografisk dækker områderne omkring akutsygehusene.

 

Sundhedssamarbejdsudvalget skal fastlægge fælles rammer og retning og understøtte ensartethed og sammenhæng på tværs, mens sundhedsklyngerne skal løfte det fælles populationsansvar i klyngen og udvikle, planlægge og iværksætte indsatser målrettet lokale behov. I Syddanmark betyder det konkret, at der etableres fire sundhedsklynger. Sundhedsklyngerne har et politisk såvel som et administrativt niveau, hvilket lægger op til, at flere lokale, tværgående udfordringer på sundhedsområdet kan løses mere effektivt.

 

Fredericias tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet

Fredericia Kommune er en del af Sundhedsklynge Lillebælt sammen med Kolding, Vejle, Middelfart, Billund og Vejen kommuner, og samarbejder i klyngen med sygehus Lillebælt, Psykiatrien og Regionshuset. Fredericia varetager det kommunale formandskab, og Borgmester Steen Wrist har derfor den kommunale formandspost i Sundhedsklynge Lillebælts politiske niveau mens Fredericia ligeledes er kommunal formand i det fagligt strategiske klyngesamarbejde.

 

I Syddanmark er det tværsektorielle samarbejde allerede godt funderet i kraft af den nuværende og tidligere sundhedsaftaler i regionen. Herudover har mange kommuner – herunder Fredericia – et tæt bilateralt samarbejde med de regionale aktører. Klyngernes opgaver og rammer er nye, og giver aktørerne mulighed for og forpligtelse til at udvide og nytænke samarbejdsflader, områder og omfang på tværs af kommunegrænser.

Klyngesamarbejdets politiske niveau har til opgave at

-          Løfte populationsansvaret i klyngen

-          Sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang mellem sundhedssektor og tilgrænsende sektorer

-          Styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling af sundhedsvæsenet

 

I Sundhedsklynge Lillebælt er samarbejdet godt i gang. Der er afholdt første møde i det fagligt strategiske niveau, og første politiske klyngemøde afholdes d. 26. september. Herudover er der afholdt kick-off-arrangement for klyngernes deltagere d. 9. september, for at sikre et fælles fundament for klyngernes arbejde.

Økonomiske konsekvenser

Med etableringen af sundhedsklyngerne, er der afsat centrale midler med henblik på fælles indsatser i klyngerne. I sundhedsklynge Lillebælt er der udmøntet i alt godt 4 millioner kr på tværs af kommuner og region til anvendelse i 2022, eller overføres til 2023. Fredericia Kommunes andel er ca 330.000 kr, som skal anvendes til fælles tværsektorielle initiativer. Der ventes nye midler udmøntet i 2023. Anvendelsen af klyngemidlerne besluttes i fællesskab i klyngen, men skal efterfølgende godkendes i den enkelte kommune og regionen.

Vurdering

Det vurderes, at det fælles blik på sundhed, forebyggelse og sammenhæng på tværs af kommuner og sektorer, som klyngerne kan give, kan have væsentlig værdi i forhold til at løfte nogle af de store udfordringer i sundhedsudvikling og i sundhedsvæsenet.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, at 

  1. Udvalget tager orienteringen til efterretning 

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 22-09-2022

Taget til efterretning.

Punkt 5 Orientering om ansøgningen til nærhospitalspuljen

Sagsresumé

Der er i marts 2022 indgået en politisk aftale om etablering af op mod 25 nærhospitaler på landsplan og oprettelse af en nærhospitalspulje. Formålet med næshospitalernes etablering er bl.a. at øge tilgængeligheden for borgerne og forbedre sammenhængen i forløb. Region Syddanmark og Fredericia Kommune har gensidigt tilkendegivet, at der er et fælles ønske om at etablere et nærhospital på Fredericia Sundhedshus, hvorfor det indledende administrative arbejde omkring en ansøgning til puljen er igangsat og emnet dagsordenssat i flere fora.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Med udgangspunkt i udspillet ”Sundhedsreformen – Gør Danmark Sundere” (marts 2022) blev der indgået en politisk aftale om etableringen af op til 25 nærhospitaler på landsplan, samt oprettelsen af en nærhospitalspulje på 4 mia. Af aftalen fremgår det, at nærhospitalerne skal bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne, i områder hvor der er langt til nærmeste akutsygehus. Nærhospitalerne skal bidrage til, at borgerne oplever en øget tilgængelighed af sundhedsydelserne og en bedre sammenhæng i sundhedstilbud, fordi flere aktører under samme tag kan styrke samarbejde, koordineringen og videndelingen om borgernes forløb. 

 

Fredericia Sundhedshus er Danmarks største. Det rummer aktuelt 40 sundhedstilbud fra kommunale, regionale, private og frivillige aktører, og der er i dag ca. 1600 borgere og 400 medarbejdere, der besøger sundhedshuset dagligt. Etableringen og udviklingen af sundhedshuset fortsætter, og efter planen flytter tandplejen og både lokal- og socialpsykiatrien ind i starten af 2023. Synergien og samarbejdet mellem de forskellige aktører er allerede veletableret, og der er således i Fredericia et stærkt fundament for at ansøge om etableringen af et nærhospital.

 

Region Syddanmark og Fredericia Kommune har gensidigt tilkendegivet, at man sammen ønsker at ansøge om etableringen af et nærhospital på Fredericia Sundhedshus. Emnet blev drøftet på administrativt styregruppemøde i det tværsektorielle samarbejde i Fredericia d. 2. september 2022, og det drøftes igen i den politiske styregruppe for det tværsektorielle samarbejde d. 1. november 2022. Det indledende administrative arbejde i relation til en ansøgning er sideløbende igangsat. Hvordan borgerinvolvering bedst tilrettelægges, vil der blive taget stilling til, når rammerne for etableringen er kendte. Den faglige ramme forventes udmeldt i løbet af efteråret 2022.

Økonomiske konsekvenser

Regeringen opretter en nærhospitalspulje på op til 4 mia. kr. til etableringsudgifter, men der afsættes ikke midler til drift af nærhospitaler, hvilket skal ske indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

 

Vurdering

Fredericia Sundhedshus er så veletableret, at en ansøgning til nærhospitalspuljen og tilhørende proces, skal afspejle det stærke fundament, vi arbejder videre ud fra. Med forbehold for det endelige indhold i ”Faglig ramme for etablering af nærhospitaler”, vurderes det, at vi har et stærkt udgangspunkt for en ansøgning til nærhospitalspuljen.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, at

  1. Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 22-09-2022

Taget til efterretning.

Punkt 6 Beslutningssag: Repræsentant til Idrætsrådet

Sagsresumé

I denne sag bedes Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget udpege en repræsentant til Idrætsrådet i Fredericia for perioden 2022-2026.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Idrætsråd blev etableret i januar 2019, og arbejder for, at alle borgere i Fredericia har mulighed og adgang til at dyrke idræt og bevægelse. I 2022 valgte Idrætsrådet at ændre i sammensætningen af rådet, således at Idrætsrådet fremadrettet vil bestå af 15 medlemmer. Ændringen er godkendt i Kultur- og Idrætsudvalget, og skal sikre en bred repræsentation af foreninger, kommunale- og selvejende haller og politiske udvalg.

 

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget bedes derfor udpege en repræsentant til Idrætsrådet. Repræsentanten kan være medlem af Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, men repræsentanten kan også komme andre steder fra.

 

Det foregående Sundhedsudvalg valgte Tony Brazil som repræsentant. Tony er leder af Idræt i Dagtimerne, og han arbejder til dagligt for at sikre, at borgerne i Fredericia har mulighed for at deltage i aktive bevægelsesfællesskaber. Tony har været formand for Idrætsrådet siden 2020.

 

Det er Idrætsrådets anbefaling, at Tony Brazil udpeges som repræsentant for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. Når alle medlemmer til Idrætsrådet er udpeget, vil rådet konstituere sig.

 

FAKTA OM IDRÆTSRÅDET

Fredericia Idrætsråd er interesseorganisation for idrætten i Fredericia Kommune. Fredericia Idrætsråds overordnede idrætspolitiske mål er at sikre idræt for alle i Fredericia ved:

 

  • At arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for foreningsliv, frivillige og udøvelse af forskellige idrætter.
  • At understøtte udviklingen af idræts-og bevægelsesstrategier samt ressourcer hertil.
  • At skabe øget involvering og samspil med alle idrættens aktører.
  • At varetage de samlede idrætsinteresser overfor kommunen og andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere, herunder påvirke idrætspolitiske områder og spørgsmål.

 

Rådet består af 15 medlemmer. Medlemmerne af rådet sidder indtil det kommende kommunalvalg, og herefter vil medlemmerne sidde i 4 år, svarende til kommunalvalgsperioden. Medlemmerne repræsenterer følgende:

  • 2 repræsentanter fra Kultur- og Idrætsudvalget
  • 5 repræsentanter fra foreninger
  • 2 repræsentanter fra Ungebyrådet
  • 1 repræsentant fra Børne- og Skoleudvalget
  • 1 repræsentant fra Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget
  • 1 repræsentant fra Handicaprådet
  • 1 repræsentant fra de selvejende haller
  • 1 repræsentant fra de kommunale haller
  • 1 repræsentant fra Buisness Fredericia

Der afholdes mindst ét møde i kvartalet og ca. 4 – 6 årlige møder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Tony Brazil repræsenterer mange forskellige grupper af borgere igennem hans daglige virke som leder af Idræt i Dagtimerne, og han arbejder for at skabe de rette rammer for, at flest muligt kan deltage aktivt i bevægelsesfællesskaber.

 

Forvaltningen har gennem flere år arbejdet godt sammen med Tony Brazil omkring flere projekter, og anser ham for en stor kapacitet i Idrætsrådet.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse- og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, at

  1. Udvalget udpeger Tony Brazil som repræsentant til Idrætsrådet.

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 22-09-2022

Udvalget udpeger Tony Brazil, som repræsentant til Idrætsrådet.

Punkt 7 Beslutningssag: 1. behandling af Beskæftigelsesplan 2023 - Genbehandling

Sagsresumé

Forvaltningen har udarbejdet Beskæftigelsesplan 2023 til 1. behandling i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, samt godkendelse til at sende planen i høring

 

På udvalgsmødet d. 25. august 2022 besluttede Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget at udsætte høring til en justeret beskæftigelsesplan til næstkommende udvalgsmøde d. 22. september 2022, idet udvalget ønsker forelagt en justeret beskæftigelsesplan med reviderede mål og handlinger i forhold til de økonomiske konsekvenser af ret til tidlig pension.

På mødet vil udvalget blive præsenteret for forslag til ændringer i Beskæftigelsesplan 2023.

 

Sagsbeskrivelse:

Kommunalbestyrelsen skal jævnfør Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats, hvert år og senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af Beskæftigelsesministeren, vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer og sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen.

 

Det helt overordnede mål er, at flere borgere kommer i beskæftigelse og ledighedsperioden nedbringes.

 

De landsdækkende beskæftigelsespolitiske mål fra ministeriet gældende for 2023, er følgende:

 

Gældende ministermål 2023:

  1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
  2. Flere ledige skal opkvalificeres
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
  4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
  5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

 

Beskæftigelsesplanen i Fredericia Kommune tager udgangspunkt i beskæftigelsesministerens mål og kommunens visioner og strategier for området. I beskæftigelsesplanen beskrives den overordnede retning for arbejdsmarkedsområdet, mens den operationelle indsats levendegøres gennem handleplaner med opfølgning på konkrete måltal og initiativer.

 

Beskæftigelsesplanen skal endeligt godkendes af Byrådet og efterfølgende behandles i det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR).

 

Via forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, som trådte i kraft 1. januar 2020, har kommunerne større frihed til at planlægge hjælpen til ledige. De øgede frihedsgrader følges samtidig tæt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via tilsyn med kommunens aktive beskæftigelsesindsats og benchmarking af kommunernes resultater. Behovet for en tæt opfølgning på beskæftigelsesområdet gør sig ligeledes gældende lokalt i Fredericia, hvor målet de sidste år har været at bringe kommunens ledighed på landsgennemsnit inden udgangen af 2022. Ved den seneste opgørelse for marts måned 2022 er dette mål nået.

 

Beskæftigelsesplanen for 2023 tydeliggør yderligere den lokale beskæftigelsesindsats ved prioritering af tidlig og målrettet jobformidling og brancherettet opkvalificering med henblik på, at få flere borgere i beskæftigelse indenfor områder, som efterspørger arbejdskraft. Samtidig er det en lokalpolitisk prioritering at forebygge langtidsledighed. Beskæftigelsesplanen for 2023 har særligt fokus på en styrket indsats for at nedbringe langtidsledigheden på tværs af målgrupper.

 

På baggrund af udvalgets input til, samt drøftelse af 1.udkast til Beskæftigelsesplan 2023, har forvaltningen udarbejdet Beskæftigelsesplan 2023 til 1. behandling i udvalget.

 

Beskæftigelsesplan 2023 til 1. behandling samt høringsplan og revideret procesplan er vedhæftet sagen som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at finansiering af ´Ret til tidlig pension´ samlet set vil påvirke nuværende serviceniveau for borger og virksomhed fra 2023 og frem, hvilket også kan indvirke på de opstillede mål i beskæftigelsesplanen for 2023.

 

Fra 2023 indføres mere målrettede (virksomhedsrettede) tilbud, som betyder at borgerne skal have et ret og pligt tilbud, som er virksomhedsrettet, samtidigt med at udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering nedjusteres med 3 mio. kr. årligt fremover. Efter besparelsen af midlerne på 3 mio. kr. til overførsler i delaftale 2 betyder det, at udgiften pr. ledig på beskæftigelsesindsatsen bliver 10.272 kr. pr. fuldtidsledig i 2023 til forskel på 11.842 kr. pr. fuldtidsledig i 2021. Til sammenligning er landsgennemsnittet i 2021 14.112 kr. pr. fuldtidsledig. 

 

Det nuværende serviceniveau ift. borgere og virksomheder, nedjusteres yderligere fra januar 2023, som følge af udløb af de 2 mio. kr., der er politisk prioriteret til virksomhedsrettet indsats i budgetaftale 2021.

 

Samlet set svarer besparelsen på de 3 mio. kr. delaftale 2 og udløb af de 2 mio. kr. til ca. 11 stillinger færre fra 1. januar 2023.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at målene i beskæftigelsesplanen for 2023 justeres som følge af de økonomiske konsekvenser. Det bemærkes, at der som følge af de økonomiske konsekvenser vil være en større risiko for skærpet tilsyn, idet de nationale fokusmål og resultater bliver sværere at realisere. Forvaltningen vurderer det nødvendigt, at pege på mulige prioriteringer af indsatsen for borgere og virksomheder. Forvaltningen vil på mødet komme med et oplæg om mulige prioriteringer i indsatsen.

Indstillinger

Direktør for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, at:

  1. Udvalget drøfter prioritering af serviceniveau og mål for beskæftigelsesplanen 2023
  2. Udvalget 1. behandler Beskæftigelsesplan 2023
  3. Udvalget godkender at Beskæftigelsesplan 2023 revideres og sendes i høring

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 22-09-2022

  1. Drøftet.
  2. Behandlet.
  3. Godkendt.

Punkt 8 Orienteringssag: Indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Sagsresumé

Som led i Analyseenhedens anbefalinger i 2018 vedtog Social- og Beskæftigelsesudvalget en implementeringsplan for indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Siden da har Fredericia Kommune arbejdet målrettet med indsatser på området, bl.a. via to satspuljeprojekter fra ´Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering´ (STAR).

 

Der gives en status på implementeringsplanens indsatsområder samt satspuljeprojekterne ´Flere skal med 2´, og ´Afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere´.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune er en del af to satspuljeprojekter målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, henholdsvis projektet ´Flere Skal med 2´, samt ´Afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere´.

 

Begge projekter indeholder målrettede indsatsmodeller, der sætter retningen for sagsbehandlingen.

 

Projekt ´Flere skal med 2´ er netop afsluttet, og forløb i perioden 1.12.2019 og frem til 30.6.2022. Projektet har bygget videre på erfaringer og resultater fra det første satspuljeprojekt; ´Flere skal med´, som løb fra 2017 til 2019, hvor Fredericia ligeledes deltog med 298 borgere visiteret til projektet.

 

På baggrund af de gode erfaringer fra 'Flere skal med' blev der med satspuljeaftalerne for 2018 og 2019 afsat midler til gennemførelse af 'Flere skal med 2'.

 

Med 'Flere skal med 2' blev indsatsmodellen for 'Flere skal med' udbredt til hele målgruppen af aktivitetsparate borgere over 30 år. Indsatsen omfattede afklaring af målgruppe og håndholdt indsats med individuelt jobmatch og fokus på beskæftigelse i form af lønnede timer eller uddannelse.

 

Formålet har været at understøtte, at flest mulige borgere opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer. Resultatkravet indebar foruden lønnede timer også uddannelse (SU-berettiget uddannelser).

 

Projektets resultatmål i projektperioden har haft to milepæle, som begge er indfriet:

 

Første milepæl var at 15% af indsatsgruppen skulle opnå beskæftigelse. Anden milepæl var, at 20% af indsatsgruppen opnåede lønnede timer.

 

Resultatkravet på 20 pct. i lønnede timer opgøres i en given måned i løbet af projektperioden. Det opgøres ved at se på, hvor mange borgere, der har været berørt af lønnede timer og uddannelse i en måned.

 

Den seneste opgørelse fra juni 2022 viser, at 21 % af indsatsgruppen er gået i beskæftigelse; heraf er 9 pct. gået i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, 9 % har fået lønnede timer, og 3 % har fået fleksjobansættelse. Første milepæl og resultatmål, hvor 15 % af indsatsgruppen er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, blev opnået pr. september 2021. Anden milepæl og resultatmål på 20 % af indsatsgruppen skulle være opnået ved udgangen af juni 2022. Anden milepæl blev opnået pr. maj måned 2022.

 

Projekt ´Afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere´:

Sammen med ’Flere skal med 2’ er Fredericia Kommune også en del af satspuljeprojektet ’Afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere’, i perioden 1.12.2020 til 31.12.2022.

 

Formålet med puljen er at sikre en systematisk afklaring af gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end 8 år på kontanthjælp. Kommunen skal afklare, om borgeren f.eks. er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og skal have forelagt sin sag for rehabiliteringsteamet, eller om borgeren fortsat skal være på kontanthjælp.

 

Indsatsmodellen er koncentreret om en intensiv, tværfaglig straks afklaring med borgeren i centrum. Hvis borgeren ikke er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, påbegyndes et afklaringsforløb, der kan udvikle borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet gennem den rette tværfaglige støtte og fokus på borgerens ressourcer, interesser og ønsker.

 

Den seneste opgørelse fra maj 2022 viser, at der er 92 borgere i indsatsgruppen. Kommunerne skal i løbet af initiativperioden have haft alle borgere i målgruppen igennem den intensive straksafklaring. Succeskriteriet er, at 80 pct. af målgruppen er overgået til job, uddannelse, lønnede timer, afklaret til anden ydelse, eller er i gang med en virksomhedsrettet indsats i form af virksomhedspraktik/løntilskud i en given måned i år 2022.

 

Jobcentret har afklaret 58% af indsatsgruppen i perioden december 2020 til maj 2022.

Herunder er:

• 12 pct. er kommet i beskæftigelse

• 36 pct. har fået anden ydelse

• 10 pct. er blevet afklaret til virksomhedspraktik

 

Som bilag til sagen er vedhæftet:

- Monitoreringsrapport for ´Flere skal med 2´

- Monitoreringsrapport for ´Afklaringspuljen´

- Indsatsmodel for ´Flere skal med 2´

- Indsatsmodel for ´Afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere´.

Økonomiske konsekvenser

Satspuljemidler afgivet til de to projekter i Fredericia Kommune:

´Flere skal med 2´: Tilsagn: 3.348.400 kr.  i perioden 1.12.2019 – 30.6.2022.

 

´Afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere´: Tilsagn: 634.455 kr. – i perioden 1.12.2020 – 31.12.2022

 

Midlerne fra begge puljeprojekter har været udmøntet i medarbejderressourcer.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at resultaterne fra begge projekter har understøttet implementeringsplanen om en målrettet og hurtig afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i perioden. I begge puljeprojekter har jobcentret arbejdet målrettet efter de givne indsatsmodeller, hvilket både har givet læring og erfaring med systematisk opfølgning og arbejde med delmål. Læringen fra begge projekter er en fast forankret del af driftsområdet.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, at

  1. Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 22-09-2022

Taget til efterretning.

Punkt 9 Orienteringssag: Om handicapindsatsen ´Vi gør en forskel - gør du?´

Sagsresumé

Jobcenter Fredericia har netop afsluttet projektet ’Vi gør en forskel, gør du? ’, der forløb i perioden 01. 02. 2021 – 30. 06. 2022. Projektet har været forankret i Dansk Handicapforbund, som også varetog projektledelsen.

 

Den 24. marts 2021 blev daværende Social- og Beskæftigelsesudvalg orienteret om projektet.

 

På mødet gives en kort status på resultaterne af projektet.

 

Sagsbeskrivelse:

I Jobcenter Fredericia er der et solidt og velforankret fokus på at bringe borgere med handicap i beskæftigelse. Medarbejdere og ledere arbejder løbende med at styrke kompetencer og samarbejde omkring målgruppen af borgere med både psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Ministermålet om, at flere borgere med handicap skal i beskæftigelse, er en væsentlig indsats, som der er et fokus på via konkrete initiativer.

 

Formålet med projekt ´Vi gør en forskel, gør du? ´, er at bringe mennesker med funktionsnedsættelse tættere på arbejdsmarkedet og i ordinær beskæftigelse. I projektet har der været anvendt en bred definition af funktionsnedsættelse, som er defineret som fysiske, psykiske, kognitive, kommunikative og sensoriske begrænsninger. Målgruppen i projektet var borgere på dagpenge samt jobparate kontanthjælpsmodtagere.

 

Jobcenter Fredericia har haft ansat en jobformidler på projektet på fuld tid i perioden 1. februar 2021 til 30. juni 2022, hvor jobformidleren har gennemført virksomhedsrettede gruppeforløb for borgere, der blev visiteret til indsatsen. Jobformidleren har i samarbejde med virksomhedskonsulenterne forfulgt jobåbninger for de visiterede borgere, og ligeledes også varetaget en efterværnsordning, som understøtter fastholdelse af borgere i praktik, løntilskud og ordinær ansættelse.

 

Dialogforum

Et væsentligt element i projektet er et lokalt dialogforum med virksomheder fra Fredericia Kommune. Formålet har været at bidrage til øget socialt ansvar i virksomhederne, endnu bedre samarbejde mellem virksomheder og Jobcenter, samt til at skabe flere muligheder for beskæftigelse for borgerne i målgruppen. Der har været afholdt 4 møder i perioden. Dialogforum har derved været et rådgivende organ for Jobcenteret i forhold til, hvordan vi bliver den bedste samarbejdspartner, samt viden om fremtidige tendenser på det lokale arbejdsmarked. Desuden har det givet virksomhederne mulighed for at sparre med hinanden og få mere viden, bl.a. om de kompenserende ordninger og fleksjobområdet.

Måltal og resultater på projektet

Måltal:

-          59 borgere er blevet visiteret til indsatsen i projektet

-          24 borgere er i selvforsørgelse

-          1 i uddannelse

-          1 i isbryderordning

-          1 på Sygedagpenge

-          1 i fleksjob

-          2 ansat som voksenelev

-          1 på Dagpenge med supplerende job

-          8 er blevet ledig igen – bestod ikke trailerkørerkort, ordre nedgang,

59 borgere har været gennem projektet. Ud af de 59 har 29 borgere på nuværende tidspunkt opnået selvforsørgelse og flere er godt på vej.

 

Resultatet er at 49,2% er kommet i beskæftigelse, hvor måltallet var 50%.

 

Opfølgningsevaluering af ´Vi gør en forskel – gør du?´

Under projektperioden er borgerne blevet inddraget i en brugerevaluering af forløbet.  Efter endt forløb har projektets jobformidler udsendt et spørgeskema, som giver et overblik over borgers tilfredshed med forløbet.

 

88 % procent er tilfredse eller meget tilfredse med det overordnede forløb.

 

Yderligere fremhæver borgerne følgende, som har været særlig godt ved forløbet - her har borger kunne vælge flere svar:

-          At have tilknyttet en personlig jobformidler (65%)

-          At egne udfordringer er blevet anerkendt (47%)

-          At man har fået øget viden om jobmuligheder (65%)

-          At man har fået afdækket eget behov for at komme ind på arbejdsmarkedet (65%)

 

Samlet evalueringsrapport for deltagende kommuner er vedhæftet som bilag.

Økonomiske konsekvenser

’Vi gør en forskel – gør du?’ er finansieret af puljemidler fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked (STAR) til ansættelse af 1 medarbejder i projektperioden. Herudover har en intern projektmedarbejder været tilknyttet.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at den målrettede og håndholdte indsats med fokus på kompenserende ordninger virker for de ledige jobparate med funktionsnedsættelser.  Viden og erfaringerne fra projektet er brugbart og forankret i driften. Indsatsen har en positiv effekt, men kræver bl.a. en lavere sagsmængde for medarbejderne, hvis den målrettede og håndholdte indsats skal kunne forankres i driften indenfor de eksisterende rammer.

Indstillinger

Direktør for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Beskæftigelses - og Sundhedsudvalget samt til Senior- og Socialudvalget, at:

  1. Udvalgene tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 20-09-2022

Taget til efterretning.

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 22-09-2022

Taget til efterretning.

Punkt 10 Orientering (Lukket)

Punkt 11 Underskriftsside

Sagsresumé

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

Sagsbeskrivelse:

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke Godkend i First Agenda.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller